Samling
7.oktober 2004 EM 2004/109
Forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes vi gennemfører en alkoholpolitik i Grønland, hvor vi drastisk sætter ind over for drikkeri på åben gade og samtidig konsekvent sætter ind over for alkoholmisbrugets negative følger for befolkningen.
(Landstingsmedlemmerne Palle Christiansen og Astrid Fleischer Rex)
Svarnotat
(Landsstyremedlem for Familier og Sundhed)
Landstingsmedlemmerne Palle Christiansen og Astrid Fleischer Rex har fremsat forslag til debat om, hvorledes vi gennemfører en alkoholpolitik i Grønland, hvor der drastisk sættes ind overfor drikkeri på åben gade og samtidig konsekvent sættes ind overfor alkoholmisbrugets negative følger for befolkningen.
Alkoholproblematikken er væsentlig, og som Palle Christiansen og Astrid Fleischer Rex gør opmærksom på – allestedsnærværende. Jeg hilser derfor forslaget om en debat velkommen, og ser frem til en åben og konstruktiv dialog om, hvordan vi i fællesskab – som samfund og som politikere – kan tage den udfordring på os, som alkoholproblematikken udgør i vores samfund.
Et samfunds indsats mod misbrugsproblemer – det være sig alkohol eller andre rusmidler – opdeles ofte i en forebyggelsesindsats, en behandlingsindsats, og en kontrolindsats, og det er disse tre indsatsområder, samt balancen mellem dem, der kan siges at udgøre samfundets overordnede politik på området. Forslag til forespørgselsdebat om alkoholpolitik indeholder elementer fra alle tre områder, og jeg vil i mine kommentarer følge disse hovedoverskrifter, og slutte af med at opsummere Landsstyrets perspektiv på en fremtidig alkoholindsats/-politik.
Forebyggelse
Palle Christiansen og Astrid Fleischer Rex foreslår, at ”der i erkendelse af, at brede grupper i befolkningen ikke har et afbalanceret forhold til alkohol, sker en markant økonomisk oprustning omkring forebyggelse mod overdreven forbrug af alkohol”, og peger bl.a. på ”massive oplysningskampagner” samt ”decideret undervisning i folkeskolen omkring alkohol”.
Borgerne har krav på oplysning om alkohol og om andre rusmidler; på oplysning om hvordan de virker; på oplysning om mulige konsekvenser af et umådeholdent forbrug heraf, samt på oplysning om, hvordan man omgås rusmidler på en hensigtsmæssig måde.
Det er imidlertid ikke dokumenteret, at oplysningskampagner har nogen egentlig adfærdsregulerende virkning. Det man kan forvente af oplysningskampagner er, at modtagerne bliver mere oplyste. Vil man regulere eller påvirke modtagernes adfærd, skal den oplysning der gives, bakkes op af vedvarende indsatser i modtagernes nære omgivelser, - indsatser som bidrager til at skabe varige og hensigtsmæssige normer for, hvordan man omgås alkohol.
I den sammenhæng vil jeg henlede opmærksomheden på den 3-årige oplysningskampagne, som PAARISA satte i gang i foråret. Kampagnen sætter fokus på alkohol, hash og snifning, og benytter sig såvel af trykt materiale, som af tv-spots, skiltereklamer og musikvideos. Den er overvejende rettet mod unge, men henvender sig også til skolen og til forældrene til de unge. Materialet er sendt ud på skolerne før sommerferien, og vi har allerede positive tilbagemeldinger fra flere skoler.
Vi har endvidere en rusmiddelguide på grønlandsk, som vi sender ud til skoler, forebyggelseskonsulenter og andre, der ønsker den.
Landsstyret arbejder indenfor rammerne af de politiske målsætninger for forebyggelse 2003 - 2007 på kontinuerligt at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, og hermed også på at skabe en hensigtsmæssig alkoholkultur i Grønland.
Behandling
Palle Christiansen og Astrid Fleischer Rex anbefaler, at ”der i erkendelse af landets rystende mange menneskelige alkoholtragedier skal ske en markant økonomisk oprustning rettet mod behandling af alkoholmisbrug”.
Givet de menneskelige tragedier, som følger et alkoholmisbrug, betragter Landsstyret tilbud om behandling af alkoholmisbrug som en etisk nødvendighed. Her i landet har vi valgt at tilbyde behandling i form af Minnesotamodellen, som den udformes på Qaqiffiit i henholdsvis Nuuk og Ilulissat. Herfra vurderes det, at en tredjedel af de, som modtager behandling, bliver alkoholfri efter én behandling, en tredjedel skal have flere behandlinger og, at en sidste tredjedel ikke profiterer af behandlingen. Det er Landsstyrets ønske, at der iværksættes egentlig forskning vedrørende behandlingen af alkoholmisbrug i Grønland.
Det bør overvejes, om der skal etableres alternativer til Minnesotamodellen, men dette må ses i sammenhæng med de øvrige prioriteringer på området i de kommende år. I tråd med de overordnede Sundhedspolitiske målsætninger er det Landsstyrets intention, at de lokale indsatser mod alkoholmisbrug skal styrkes. Eksempelvis ved at de fagpersoner, som allerede arbejder lokalt, og i deres daglige arbejde møder borgere med begyndende misbrugsproblemer, kvalificeres til at gennemføre vanskelige og motiverende samtaler, med sigte på – sammen med borgerne – at finde meningsfulde veje væk fra et uhensigtsmæssigt brug af alkohol og andre rusmidler.
Behandling - såvel af alkoholproblemer, som af følgerne af alkoholproblemer - vil i en lang årrække fremover være en nødvendighed. Dette er en følge af det meget store alkoholforbrug der var i 70érne og 80érne. Hovedvægten skal dog lægges på det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, således at der på længere sigt vil være brug for mindre behandling.
Kontrol
Palle Christiansen og Astrid Fleischer Rex fremsætter endvidere en række anbefalinger af kontrolpolitisk karakter.
Kontrolforanstaltningerne er beskrevet i Landstingslov nr. 11 af 11. november 2000 om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke. I loven gives kommunerne ansvaret for tildeling af alkoholbevilling. Loven pålægger kommunalbestyrelsen, når alkoholbevilling udstedes, at iagttage sammenhængende samfundsmæssige hensyn, som er egnet til at øge ædrueligheden.
Forslaget om, ”at vi tilsikrer, at der ikke sker salg af alkohol til børn, unge og berusere” er omfattet af loven, idet det af §18 fremgår, at dette ikke er tilladt. Men Landsstyret ønsker klart at markere, at loven også skal overholdes, og skal hermed opfordre såvel politi som kommunalbestyrelser at sikre, at bevillingsindehavere overholder loven.
Overvejelserne om, ”at forhindre salg til personer, der er i alkoholbehandling” og ”personer, der ikke kan dokumentere, at de ikke skylder det offentlige noget samt personer, hvor det offentlige er bekendt med, at de ikke i fugtige tider kan tage vare på sig selv og deres familie, tager Landsstyret afstand fra. Først og fremmest fordi tiltag af denne karakter er stigmatiserende og bidrager til en marginalisering af de berørte personer, men også fordi sådanne restriktioner skaber grobund for et alternativt marked for distribution af alkohol.
Palle Christiansen og Astrid Fleischer Rex foreslår, at man ”undersøger og eventuelt overvejer, om stærk alkohol helt skal forbydes forskellige steder i Grønland”, og at man ”overvejer, om vi skal lade salg af alkohol blive styret og kontrolleret af Hjemmestyre-kontrollerede forretninger, som en grønlandsk pendant til det svenske ”systembolaget””.
Siden 1988 har importen af alkohol til Grønland været jævnt faldende, og det er vigtigt at holde sig for øje, at faldet i import af alkohol følger den stadig mindre restriktive lovgivning, før vi begynder at overveje forbud og Hjemmestyre-kontrollerede forretninger.
Landsstyret er ikke indstillet på at vende tilbage til kolonitidens ”formynderiske politik”, og Landsstyret tager derfor afstand fra centralt udmeldte beskyttelsesforanstaltninger. Det er Landsstyrets klare overbevisning, at truslerne mod folkesundheden skal imødegås ved at opbygge børns, unges og voksnes handlekompetence i forhold til udfordringerne. Vort land er en del af det globale samfund, og vore unge skal lære at leve i en verden med stadig mere åbne grænser.
Landsstyret er naturligvis klar til at imødekomme kommunalbestyrelsers lokale politikker på området, blandt andet fordi alkoholkonsum og drikkemønstre varierer fra kommune til kommune. Og der er ingen tvivl om, at nogle kontrolpolitiske virkemidler faktisk virker, og virker efter hensigten. Kommunerne har i dag mulighed for at regulere salg og udskænkning gennem bevillingsvirksomheden, og denne mulighed skal fortsat eksistere. D rikkeri på gaden er allerede reguleret af de lokale politivedtægter og kan forhandles mellem Politimesteren i Grønland, det lokale politi og den lokale kommunalbestyrelse, således at man kan lave lokale ordensmæssige bestemmelser.
Palle Christiansen og Astrid Fleischer Rex beretter fra et socialrealistisk perspektiv om velkendte problemer som fravær fra arbejdspladserne omkring lønudbetaling og berusede forældre. Landsstyret finder selvfølgelig ikke fravær fra arbejdspladserne omkring lønudbetaling acceptabelt, og ej heller, at berusede forældre afhenter børn i daginstitutionerne. En modvægt hertil er en aktiv og synlig kommunal alkoholpolitik.
Landsstyrets perspektiv på den fremtidige alkoholpolitik
Det sidste emne i forslaget er, ”at vi alle arbejder for at få reguleret vores alkoholadfærd, og får opbygget sunde alkoholvaner”. Dette er Landsstyret enige i. Alkoholproblematikken er alles problem – og som Palle Christiansen og Astrid Fleischer Rex peger på – et massivt problem, som hverken skal benægtes eller ignoreres.
Det er desværre også et problem, hvortil der ikke findes hverken nemme eller hurtige løsninger. Med nedbringelsen af alkoholforbruget fra et årsgennemsnit på 22 liter til de nuværende 12 liter er vi nået et stykke – men der er endnu et langt sejt træk igen. Vores monitoreringsmål er, at det samlede alkoholforbrug pr. indbygger over 14 år skal reduceres til 10,0 liter om året inden 2007. Det tror vi på bedst opnås gennem en bred forebyggende og sundhedsfremmende indsats, som tager udgangspunkt i de holdninger og værdier, borgerne knytter til eget liv og levevis, og som sigter på over en bredere front at skabe rammerne for et godt, sundt og værdigt liv for alle borgere i Grønland.
Landsstyret har ikke aktuelle planer om at ændre alkohollovgivningen, men agter fortsat at arbejde for en formindskelse af alkoholmisbruget.
Med disse ord ser jeg frem til en konstruktiv debat.
7.oktober 2004 UKA 2004/109
Aqqusinerni erngunneq imigassamillu atornerluinerup innuttanut pitsaanngitsumik kingunerisartagai sakkortuumik aalajangersimasumillu iliuuseqarfigisinnaajumallugit Kalaallit Nunaanni imigassaq pillugu politikimik qanoq ingerlataqarsinnaanerput pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassatut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortat Palle Christiansen aamma Astrid Fleischer Rex)
Akissuteqaat
(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)
Aqqusinermi erngunneq imigassamillu atornerluinerup innuttanut pitsaanngitsumik kingunerisartagai sakkortuumik aalajangersimasumillu iliuuseqarfigisinnaajumallugit nunatsinni imigassaq pillugu politikkimik qanoq ingerlataqarsinnaanerput pillugu Inatsisartunut ilaasortat Palle Christiansen aamma Astrid Fleischer Rex apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassatut siunnersuuteqarput.
Imigassamik ajornartorsiuteqarneq avaqqunneqarsinnaanngilaq tamanilu tamaani takussaalluni, –soorlu Palle Christiansenip Astrid Fleischer Rexillu erseqqissaraat. Taamaammat oqallinnissamut siunnersuut ilassilluarpara, neriullungalu ammasumik kinguneqarluartumillu oqallikkumaartugut, qanorlu iliorluta – inuiaqatigiit naalakkersuinermillu suliallit – peqatigiilluta inuiaqatigiinni imigassamik ajornartorsiutip tamatsinnut unamminartuunera susassaqarfitsitut tigussagipput.
Inuiaqatigiinni atornerluinernik akiuiniarnerit – imigassaappat allatulluunniit aanngajaarniutaappat - pingasoqiusanngorlugit immikkoortinneqakkajuttarput imaalillugit: pitsaaliuineq, katsorsaaneq nakkutilliinerlu. Suliniuteqarfissanik taakkuninnga pingasunik oqimaaqatigiissaarineq inuiaqatigiit naalakkersuinikkut anguniagaqarnerannik pilersitsisarpoq. Oqallinnissamut apeqquteqaatip siunnersuutigineqarnerani immikkoortut pingasut tamarmik ilaapput, oqaaseqarninnilu taakku qulequttatut najoqqutarissavakka, Naalakkersuisullu siunissaq eqqarsaatigalugu imigassaq pillugu iliuusissamut / naalakkersuinikkut anguniagassanut takorloorutaannik naggasissallugu.
Pitsaaliuineq
Palle Christiansen aamma Astrid Fleischer Rex siunnersuuteqarput ”imigassamik ingasaallugu atuinerup pinaveersaartinneqarnissaa pillugu innuttaasuni inooqataasut ilarpassuisa imigassamik killilimmik atuisinnaannginnerat nassuerutigalugu aningaasaqarniarnikkut malunnarluinnartumik iliuuseqartoqassasoq”, tassungalu atasumik tikkuarpaat ”qaammarsaaniarnernik annertuunik” aamma ”meeqqat atuarfianni imigassaq pillugu atuartitsisarnissaq”.
Imigassaq aanngajaarniutillu allat sunniutaat, ingasaassilluni atuinerup kingunerisinnaasat aammalu aanngajaarniutinut tunngatillugu isumatusaartumik qanoq pissuseqarnissamik qaammarsaavigineqarnissaq innuttaasut pisinnaatitaaffigaat.
Ullumikkumulli suli uppernarsineqanngilaq qaammarsaaniarnerit inuit pissusilersuutaannut sunniuteqartarnersut. Qaammarsaaniarnikkut suliniutit qaammarsaavigineqartup qaammaasaqarnerulerneranik kinguneqartarnerat ilimagineqarsinnaavoq. Qaammarsaaviginiakkalli pissusilersornerat allanngortinniaraanni taakku najugaanni suliniutinik ataavartunik paasissutissat tapertaqartinneqartariaqarput – suliniutit taakku imigassamik isumatusaartumik atuisarnissamik ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu sunniuteqartussaallutik.
Tassunga atatillugu erseqqissaatigissavara PAARISA qaammarsaaniarnissamik ukiuni pingasuni ingerlasussamik upernaaq aallartitsimmat. Qaammarsaaniarnermi tassani imigassaq, hash aamma naamaartarneq naqitatigut, tv-kkut aallakaatitassiaaqqatigut, tv-kkut takoqqusaarusiatigut nipilersortullu videoliaasigut sammineqassapput. Qaammarsaaniarneq inuusunnerusunut sammitinneqaraluarluni atuarfimmut inuusuttullu angajoqqaavinut aamma sammitinneqarpoq. Atortussiat aasami atuanngiffeqarnissaq sioqqullugu nassiussuunneqarput, maannakkumullu atuarfiit arlallit iluarisimaarinnillutik nalunaaruteqartalereerput.
Aamma aanngajaarniutit pillugit ilitsersuut kalaallisut oqaasertalik atuarfinnut, pitsaaliuinermik siunnersortinut allanullu pisariaqartitsisunut nassiussuunneqartartoq pigaarput.
Pitsaaliuinissaq pillugu 2003-miit 2007-imut naalakkersuinikkut siunniussat najoqqutaralugit Naalakkersuisut sulipput, pitsaaliuinerup peqqissutsimillu siuarsaanerup kipisaqattaanngitsumik suliniuteqarfiginissaat anguniagaalluni, tamatumanilu nunatsinni pissusissamisoortumik imigassaq pillugu ileqqoqalernissaq anguniagaallunittaaq.
Katsorsaaneq
Palle Christiansen aamma Astrid Fleischer Rex innersuussuteqarput ”Imigassamik atornerluisunik katsorsaanissaq sammivigalugu imigassamik atuinermi inuttut alianartumik atugaqarnerpassuit annilaarnartut nassuerutigalugit aningaasaqarniarnikkut malunnarluinnartumik iliuuseqartoqassasoq”.
Inuit nalaataqarnerluttarnerat imigassamik atornerluinermit peqquteqartartoq aallaavigalugu Naalakkersuisut isumagaat imigassamik atornerluisunik katsorsaasarneq pisariaqarluinnartuusoq. Nunatsinni toqqarsimavarput Minnesota najoqqutaralugu katsorsaariaaseq neqeroorutiginiarlugu, taannaavorlu Qaqiffinni Nuummiittumi Ilulissaniittumilu atorneqartoq. Taanna tunngavigalugu katsorsaasarnermi katsorsartittut pingajorarterutaat ataasiarlutik katsorsartikkaangamik imigassartorunnaartarput, pingajorarterutaat allat arlaleriarlutik katsorsarteqqaartariaqartarput pingajorarterutaallu kingulliit katsorsartikkaluarlutik iluatsinngitsoortarput. Naalakkersuisut kissaatigaat imigassamik atornerluineq pillugu ilisimatusarnerit nunatsinni aallarnisarneqartariaqartut.
Minnesota najoqqutaralugu katsorsaariaatsip saniatigut periarfissanik allanik pilersitsisoqassanersoq eqqarsaatigineqartariaqarpoq, kisianni taamaaliornissaq ukiuni tullerni suliassanik pingaarnersiuilluni tulleriiaarinissamut atatinneqartariaqarpoq. Peqqissuunissaq pillugu naalakkesuinikkut tunaartassatut Naalakkersuisut suliniutigerusuppaat najugaqarfinni ataasiakkaani imigassamik atornerluineq akiorniarlugu iliuuserisat nukittorsarneqassasut. Assersuutigineqarsinnaavoq inuit ilinniagartik tunngavigalugu najukkani sulinerminnut atasumik innuttaasunik atornerluisunngulersunik naapitaqartartut oqaloqatiginninnerit artornarsinnaasut kajumissuseqalersitsisinnaasullu qanoq ingerlattarnissaannut piukkunnarsaqqinneqarsinnaasut, taamaaliorneq aqqutigalugu innuttaasut peqatigalugit imigassamik aanngajaarniutinillu atornerluinerit anigorniarlugit aqqutissanik pitsaasunik nassaarniartartussat.
Imigassamik ajornartorsiutinik imigassallu ajoqusiinerinik katsorsaanerit ukiuni arlalippassuarni pisariaqartuarallassapput. Taamaattoqarnera 70-ikkunni 80-ikkunnilu imigassartornerujussuarmit aallaaveqarpoq. Suliniarnermili pingaarnerpaatinneqassaaq pitsaaliuineq peqqissutsimillu siuarsaaneq, taamaaliornikkummi siunissami katsorsaasarnissamik pisariaqartitsineq annikillisarneqarsinnaassammat.
Nakkutilliineq
Palle Christiansen aamma Astrid Fleischer Rex siunnersuuteqarputtaaq naalakkersuinikkut qanoq nakkutilliisoqarsinnaaneranik imalinnik.
Imigassanik aalakoornartortalinnik nioqquteqartarnermik sassaallertarnermillu nakkutilliinermi iliuuserineqarsinnaasut Imigassanik aalakoornartortalinnik nioqquteqartarneq sassaallertarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 11-mi 11. november 2000-imeersumi nassuiarneqarput. Kommunit imigassanik aalakoornartortalinnik nioqquteqarsinnaanermut sassaallersinnaanermullu akuersissuteqarsinnaanerat inatsimmi akisussaaffiliunneqarpoq. Inatsisip kommunalbestyrelsit pisussaaffilerpai imigassanik aalakoornartortalinnik nioqquteqarsinnaanermut sassaallersinnaanermullu
akuersissuteqartoqartillugu eqqumaffigineqartassasoq inuiaqatigiit imigassartornaveersaarnissaannut akornutaalinnginnissaa.
Siunnersuut ”meeqanut, inuusuttuaqqanut aalakoortunullu imigassamik nioqquteqartoqassanngitsoq qulakkiissagipput” inatsisip iluaneereerpoq, §18-imi tamanna inerteqqutaasoq allassimammat. Taamaakkaluartoq Naalakkersuisut erseqqissumik nalunaarutigerusuppaat inatsit eqqortinneqartariaqarmat, kajumissaarutigissallugulu politiit kommunalbestyrelsillu qulakkiissagaat tuniniaasinnaasut sassaallersinnaasullu inatsimmik eqqortitsinissaat.
Eqqarsaatersuutit imaattut ”inunnut imerajuttutut katsorsarneqartunut imigassamik nioqquteqarnerup pinngitsoortinneqarnissaa” aamma ”inunnut pisortanut akiitsugaqannginnerminnik uppernarsaasinnaanngitsunut kiisalu inunnut piffissani imerfimmik nalaani imminnik ilaquttaminnillu isumaginnissinnaanngitsunut” Naalakkersuisut akuerisinnaanngilaat. Akuersaannginnitsinnut peqqutaaneruvoq isumaqaratta taamaaliornikkut inuit ilaat naqissuserneqarlutillu immikkoortinneqalissasut, aammattaarli isumaqaratta taamaaliornikkut imigassamik eqqussuineq isertortoq aqukkuminaatsorlu tunngavissinneqassasoq.
Palle Christiansen aamma Astrid Fleischer Rex siunnersuuteqarput ”Kalaallit Nunaanni sumiiffinni assigiinngitsuni imigassaq kimittooq inerteqqutaatilerneqarsinnaanersoq misissussagipput nalilersorlugulu” aammattaarlu ”imigassamik nioqquteqarneq Namminersornerullutik Oqartussanit nakkutilliivigineqartutut pisiniarfinnit, Sverigimi „systembolaget“-ulli, nunatsinni aqunneqarsinnaanersoq isumaliutigissagipput”.
1988-imiilli imigassamik nunatsinnut eqqussuineq appariartuinnarsimavoq, pingaartuuvorlu inerteqqutit Namminersornerusullu aqutaannik niuertarfeqalernissaq isumaliutigilertinnagu eqqumaffigissallugu appariartorneq taanna imigassaq pillugu inatsisip killilersuiunnaariartuinnarnera ilutigalugu pisimammat.
Naalakkersuisut kissaatiginngilaat nunasiaataanerup nalaani ”oqartussaaffiiaalluni ingerlatsisimanerup” uterfigineqarnissaa, Naalakkersuisullu akuersaarnartuutinngilaat oqartussaaffiiaalluni qitiusumiit iluarsiiniuteqartarnissaq. Naalakkersuisuni isumaqarpugut inuiattut peqqissuunermut akornutaasinnaasut ingalassimatinniarlugit meeqqat, inuusuttut inersimasullu imminnut nakkutigalutik iliuuseqarsinnaanerat nukittorsarneqassasoq. Nunarput nunarsuarmioqatigiinnut ilaavoq, inuusuttattalu ilikkartariaqarpaat nunarsuarmi killeqarfitsigut ammanerujartuinnartumut akuunissartik.
Naalakkersuisut soorunami piareersimaffigaat najukkani ataasiakkaani kommunalbestyrelsit politikkissamissut toqqagaat akuersaartassallugit, ilaatigut kommunimiit kommunimut imigassartornerup annertussusaa imigassartoriaaserlu allanngorartarmata. Qularnanngitsumillu politikkikkut nakkutilliiniutit ilaat iluaqutaapput siunertarlu malillugu iluaqutaallutik. Imigassanik aalakoornartortalinnik nioqquteqarsinnaanermut / sassaallersinnaanermut kommunit akuersisussaanermikkut najoqqutassiornissamut periarfissaqarput, periarfissarlu taanna atuuttuassaaq. Aqqusinerni erngunneq politiit malittarisassaanni najoqqutassaqareerpoq, nunatsinnilu Politimesterip, najukkani politiit aammalu kommunalbestyrelsit akornanni isumaqatigiinniutigineqarsinnaavoq najukkami malittarisassat qanoq tulluussarneqarsinnaanersut.
Palle Christiansenip Astrid Fleischer Rexillu isumaginninnikkut pissutsit piviusut aallaavigalugit akissarsiffiup nalaani sulinngitsooqattaartarnerit aammalu angajoqqaat aalakoortarnerannik ajornartorsiutit ilisimaneqarluartut oqaluttuaraat. Soorunami Naalakkersuisut akuersaarsinnaanngilaat akissarsisoqarnerata nalaani suliartunngitsoortoqartarnera, aamma akuersaarsinnaanngilaat angajoqqaat meeqqaminnik meeqqerivimmiittunik aalakoorlutik aallertarnerat. Tassunga iluarsiissutaasinnaavoq kommunip iluani piumassuseqarluni erseqqissumillu imigassaq pillugu politikkeqarneq.
Siunissami imigassaq pillugu anguniagassatut Naalakkersuisut eqqarsaataat
Siunnersuummi naggasiullugu eqqaaneqarpoq ”imigassartornermi pissusilersuutigisartakkatta aaqqiiviginissaat sulissutigissagipput imigassamillu peqqinnartumik atuisinnaaneq pilersinniassagipput”. Tassunga Naalakkersuisut isumaqataapput. Imigassamik ajornartorsiut tamatta susassaraarput – soorlu Palle Christiansenip Astrid Fleischer Rexillu tikkuaraat – ajornartorsiutaavoq miserratissaanngitsoq isiginngitsuusaagassaanngitsorlu.
Ajoraluartumilli aamma ajornartorsiutaavoq ajornaatsumik sukkasuumilluunniit aaqqiissutissiorneqarsinnaanngitsoq. Imigassartornerup ukiumut 22 literiniit 12 literinut appartinneratigut angusaqarpugut annikigisassaanngitsumik – taamaattorli suli, naak sivisussagaluartoq, ilungersortariaqarpugut. Anguniakkatut siunniussarput tassaavoq innuttaasut 14-ileereersimasut ukiumut agguaqatigiissillugu imigassartugaat 2007-imi 10,0 literinut apparsimassasoq. Taassuma anguneqarnissaanut atorsinnaanerpaatut isigaarput pitsaaliuinikkut peqqissutsimillu siuarsaanikkut suliniarnermi innuttaasut inuunerat inooriaasiallu aallaavigalugit nunatsinni innuttaasut tamarmik pitsaasumik, peqqissumik ataqqinartumillu inuuneqalernissaannut aqqutissiuinissaq.
Imigassaq pillugu inatsisip allanngortinnissaanut maannakkorpiaq Naalakkersuisut pilersaaruteqanngillat, kisianni imigassamik atornerluinerup annikillisarneqarnissaa sulissutigiuassavaat.
Taamatut oqaaseqarlunga angusaqarluarfiusumik oqallinnissaq qilanaaraara.