Samling

20120913 09:26:37
Ordførerindlæg (Atassut)

ATASSUT                                                                                             UKA04/113/dk.


Knud Kristiansen                                                                       26.10.04


 


Forslag til forespørgselsdebat om den fremtidige udvikling i det kystnære fiskeri af hellefisk.


(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)


 


Vi skal fra ATASSUT knytte følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Doris Jakobsen fra Siumut´s forslag til forespørgselsdebat::


 


Vi har under Landsstyrets fiskeripolitiske, dagsordenens pkt. 51 redegørelse klart tilkendegivet, at trykket på fiskeriet efter hellefisk må til revision, og vi er her enige med forslagsstilleren, i at der må en indsats for at bevare hellefiskebestanden.


 


Vi tilkendegav ligeledes under behandlingen af pkt. 51,at det er meget vigtigt at basere fiskeriet efter bæredygtighedsprincippet, det fremgår også klart at forslagsstilleren også mener det samme, og at der må en koordineres en bæredygtig fiskeri på området.


 


Forslagsstilleren peger direkte på fiskeriområderne ved Uummannaq og i Diskobugten, biologerne har flere gange manet til forsigtighed med fiskeri efter hellefisk på disse områder, og derfor undrer det os ikke at forslagsstilleren efterlyser konkrete initiativer i sit forslag.


 


Landsstyret siger i sit svar, at der indtil i dag er givet 1200 licenser til fiskeri efter hellefisk.


 


Med hensyn til, at disse beliggenheder er forholdsvis små steder, synes vi i ATASSUT ligesom Landsstyret, at der er givet alt for mange tilladelser set i forhold til bæredygtighedsprincippet, også selvom det bliver oplyst, at nogle af fiskerne kun indhandler ca. 1,2, eller 3 tons.


 


Derfor skal vi her henvise til Landstingets beslutning om strukturtilpasning i det kystnære fiskeri, og at vi derfor godt kan se formålet med, at der ikke længere gives ESU- tilskud til køb af joller til fiskeri, derimod mener vi i ATASSUT, at man skal sigte hen imod større fiskeskibe og eventuelt fusion af fiskere, også indenfor fiskeri efter hellefisk.


 


Og set i lyset af, at køberne stiller større og større krav, finder vi det fra ATASSUT på sin plads, at man må tage de nødvendige skridt for at realisere denne plan.


 


Vi skal også fra ATASSUT opfordre til, at man må være særlig opmærksom på problemerne med tabte redskaber. Vi mener at der skal en vurdering til om det lovgivningsmæssige grundlag i dag er tilstrækkeligt, eller om der er behov for opstramning på området, da en optagning af tabte fangstudstyr er med til at sikre grundlaget for en bæredygtig udnyttelse af arten.


 


Landsstyret siger i sit svar til forslagsstilleren, at man er gået i gang med implementering af hellefiskeudvalget af 2003´s anbefalinger, og siger dermed, at arbejdet for at omstrukturere det kystnære hellefiskefiskeri er startet.


 


Landsstyret siger også, at der nu er sat en stopper for at uddele licenser til fiskeriet efter hellefisk, og derudover at man vil forhindre, at alt for mange fiskere fremover samler sig i et område, det mener vi fra ATASSUT er et passende tiltag.


 


Landsstyret siger endvidere i sit svar, at den nye fiskerilovsudkast vil blive fremlagt overfor Landstinget under efterårssamlingen i 2005, derfor kan man forvente, at vi til den tid vil have opdaterede ændringer set i forhold til hvad vi siger i dag.


 


Da vi under tidligere dagsorden allerede har givet udtryk for vort holdning til nærværende forslag slutter vi vores kommentar til nærværende forslag.



Partiit oqaaseqaataat (Atassut)

ATASSUT                                                                      UKA04/113/Kal.


Knud Kristiansen                                                             26.10.04


 


Nunatsinni sinerissap qanittuani siunissami qaleralinniarnermi ineriartortitsisoqarnissaa pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.


(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)


 


Inatsisatuni ilaasortap Doris Jakobsen-ip oqallisissianut tunngatillugu ATASSUT-mit imaatumik oqaaseqassaagut:


 


Qaleralinniarneq ullumikkutut ingerlaannassappat siunnersuuteqartup aarleqqutigisai ATASSUT-mit paasilluarsinnaavagut, tassami soorlu aamma oqaluuserisami immikkoortumi 51-imi tamanna ilaatigut tikikkipput.


 


Immikkortoq 51-imi oqaaseqarnitsinni oqaatigaarput piujujuaanartitsinissaq tunngavigalugu immatta pisuusutasa atorluarneqarnissaat qanoq pigangaaruteqartigisoq, ersaripporlu siunnersuuteqartup piujuaanartitsinissamik tunngaveqartumik aalisarnerup aaqqissorneqarnissaa pingaaruteqarluinnartuutikkaa.


 


Siunnersuuteqartup toqqarlugit eqqartorpai Uumannap eqqaani aammalu Qeqertarsuup tunuani qaleralinniarnerup ingerlanneqarneri, taakkunani pineqartuni ilisimaneqartutuut biologit siunnersuisarnerminni mianersoqqusisarnerat piffissami sivitsortumi atuuppoq taamaattumik tupinnanngilluinnarpoq oqallissarummik taamma imalimmik saqqummiussisoqarmat.


 


Oqallisissiamut tunngatillugu Naalakkersuisut akissumminni oqaatigaat avannaani qaleralinniarsinnaanermut akuersissutinik 1200-nit anerlanerusunik tunniussisoqareersimasoq.


 


Aalisarfiit eqqarsaatigalugit akuersissutit ikigisassaanngeqaat, naak massa ilaatigut oqaatigineqaraluartoq akuersissutinik pigisaqartut ilaat taamaallaat 1,2, imaluunniit 3 tons kisiisa tunisaraat.


 


Taamaammat qaleralinniarnermi siunniunneqareernikuusoq tassa umiatsiaararsortut amerlaqisut aammalu imaanaangeqisumik ilaanni atugaqartartut ikilisarniarlugit umiatsiaarataarniartunut ESU aqqutigalugu tapiiffigineqassaarnikupput, taarsiullugu assersuutigalugu kattussuullutik anginerusunik angallatitaarsinnaanerat piaartumik aalartinneqartariaqartutut ATASSUT-mit isumaqarfigaarput.


 


Aammalu pisisartut tamatumani piumasaqarnerat sakkortusiartuinnartoq eqqarsaatigalugu tamatuma piviusunngortinniarnera pimoorullugu aallunneqarnerusariaqartoq ATASSUT-mit isumaqarpugut.


 


ATASSUT-mit eqqumaffigilluinnaqquarput piniutinik annaasaqartoqarsimatillugu piaartumik annaasimasanik qaqitsiniarasuartarnissamik piumasaqaatit naammannersut sukaterifffigineqartariaqarnersulluunnit, taamaaliorikkummi piujuaanartitsinissamik siunertaqarneq aamma qulakkeerniarneqarsinnaammat.


 


Siunnersuummut tunngatillugu Naalakkersuisut akissuteqarnerminni oqaatigaat qalerallit pillugit ataatimiititaliap inerniliinerit 2003-mi saqqummiunneqartut tunngavigalugit suliniutinik aallartitsisoqareersoq, tassa sinerissap qanittuani qaleralinniarnermi aaqqissuusinikkut naleqqussaanerit aallartereersimagaat.


 


Aammalu qaleralinniarnermi akuersissutit ilaneqaqqinnginnissaat aammalu piffimmut ataatsimut katersuunneq killiliiffigineqarnissaa sulissutigineqartoq tamanna ATASSUT-mit pissusissamisoortutut oqaatigerusupparput.


 


Naalakkersuisut akissuteqarnerminni oqaatigaat 2005 ukiaani aalisarnermut inatsisissaq nutaaq saqqummiunniarlugu,  taamaattumik oqaluuserisatsinnut tunngasuteqartunut qularutiginngilarput allannguutissanik ilaqassasoq.


 


Oqaluuserisap siuliani attuumassuteqartunut  tunngassuteqartut eqqartoreeratsigit annerusumik oqaaseqarnata oqaluuserisaq Atassut-mit taamatut oqaaseqarfigaarput.