Samling

13. august 2004         EM 2004/113

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om den fremtidige udvikling i det kystnære fiskeri af hellefisk.

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

Begrundelse:

Den biologiske rådgivning for de grønlandske bestande af hellefisk i 2004 tyder på, at fangsttrykket er ved at nærme sig den biologiske grænse. Biologerne har konstateret, at fangsterne af hellefisk i Uummannaq området er faldet igennem de sidste 5 år. Der er selvfølgelig altid usikkerheder i en biologisk rådgivning, ligesom bestande kan udvise naturlige udsving. Men det faldende fangstudbytte nu for 5 år kan tyde på, at der er behov for at lette fangsttrykket i Uummannaq-området. Biologerne anbefaler, at der udvises forsigtighed. Landsstyret har med succes fra 2002 igangsat en løbende kondemnering af den kystnære rejefiskerflåde, som har medført fusioneringer og en forbedring af den generelle økonomi i flåden, og dette med en accept fra fiskerne selv. Det må være muligt, at disse positive resultater og erfaringer kan overføres til andre fiskerier.

Jeg tror, at det er vigtigt, at vi nu i Landstinget overvejer, hvorledes vi kan komme befolkningen og fiskerne i møde i Uummannaq samtidig med, at vi fremover søger at begrænse fangsttrykket på hellefiskebestandene der. Tiden er måske inde til, at der skal igangsættes en kondemnering af hellefiskefiskeriet. Som vi alle er bevidste om, er dette fiskeri karakteriseret ved, at det især foregår fra mange mindre både og joller. Vi bør efter min mening overveje, hvorledes der kan igangsættes kondemneringsmodeller, der både mindsker fangsttrykket men også giver de lokale fiskere en mulighed for at omstille sig og gå sammen om større fartøjer.

Fangsterne i Diskobugten har i de sidste par år været store, det er i sig selv positivt, men fangstniveauet har givet biologerne anledning til også at anbefale, at der udvises forsigtighed her. Også i Diskobugten er tiden måske inde til at overveje, hvorledes fangsttrykket kan begrænses yderligere. Jeg er bevidst om, at Landsstyret søger at kontrollere udviklingen ved både at licensere fiskeriet og lægge begrænsninger på fartøjskapaciteten. Det bør også for Diskobugtens vedkommende overvejes, hvordan vi forstærker indsatsen med hensyn til at tilskynde fiskerne at gå sammen om større og mere driftsrationelle fartøjer, hvorved vi forhåbentligt både sikrer de enkelte fiskere en bedre økonomi og samtidig på sigt kan sikre, at fangsttrykket i Diskobugten mindskes.

Jeg ser med spænding frem til en interessant og konstruktiv debat.

13. august 2004       UKA 2004/113

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Nunatsinni sinerissap qanittuani siunissami qaleralinniarnermi ineriartortitsisoqarnissaa pillugu apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

Tunngavilersuut:

Ukioq 2004-mi Kalaallit Nunaani qalerallit amerlassusaat tunngavigalugit biologit siunnersuutaata takutippaat qaleralinnik aalisarnerup ingerlanneqarnera pinngortitap nammassinnaasaata killinganut killeqqajaasoq. Ukiuni kingullerni tallimani Uummannap eqqaani qalerallit pisarineqartut ikiliartulersimanerat biologinit paasineqarpoq. Soorunami biologinit siunnersorneqartarneq nalorninartortaqartuaannarpoq soorluttaaq pinngortitap pissusaa malillugu aalisakkat amerlassusiisa nikerarsinnaanerat piuaannartoq. Ukiunili kingullerni tallimani pisat ikiliartulersimaneri immaqa takussutissaavoq Uummannap eqqaani aalisarnerup ingerlanneqarnera annikillilerneqartariaqarlersoq. Biologit mianersornissamik inassuteqarput. Ukioq 2002-mili iluatsilluartumik sinerissap qanittuani raajarniutinik aaqqissuusseqqinneq Naalakkersuisunit ingerlanneqarpoq, aalisartut nammineq akuersinerat tunngavigalugu ingerlanneqarluni, tamannalu angallatit kattussuutilernerinik ataatsimullu tamaat isigalugu aningaasaqarniarnikkut ilorraap tungaanut ingerlasoqalerrneranik kinguneqarpoq. Iluatsilluartumik angusaqartoqarnera pitsaasunillu misilittagaqarneq tamanna aalisarnerup ilaanut allanut aamma nuutinneqarsinnaassaaq.

Isumaqarpunga piffimmi qaleralinnik aalisarnerup annikillisinneqarnissaa siunertaralugu qanoq ililluta Uummannami innuttaasut aalisartullu isumaqatigisinnaanerivut Inatsisartuni maanna eqqarsaasersuutigisariaqaripput. Immaqa piffissanngorpoq qaleralinniutit aaqqissuuteqqinneqarnissaat  ingerlatilissallugu. Nalunngisatsitut taamatut aalisarneq angallatit minnerit umiatsiaaqqallu atorlugit amerlasuut ingerlanneqartarpoq. Isumaga malillugu aaqqissuusseqqinnermi periutsit atorneqartut aalisarnerup annikillilerniarneqarnissaanut iluaqutaallunilu piffimmi aalisartut naleqqussarnissaannut ataatsimoorussanillu anginerusunik aalisariuteqalersinnaanerinut periarfissinneqartariaqarput.

Ukiuni kingullerni Diskobugtimi pisat amerlasimapput, tamanna immini ajunngilaq, pisallu annertussusaat aamma biologit mianersoqqussuteqarnissaannut pissutissaqalersitsivoq. Immaqa aamma piffissanngorpoq Diskobugtimi aalisarnerup suli annikinnerulersinneqarnissaa isumaliutigissallugu. Aalisarsinnaanermut akuersissutinik tunniussisalernikkut aammalu angallatit amerlassusiisa killilersimaarnerisigut Naalakkersuisut aalisarnermi ineriartornermik killiliisut ilisimavara. Diskobugtimut tunngatillugu eqqarsaatigineqatariaqarpoq qanoq ililluta aalisartut ataatsimoorlutik anginerusunik ingerlatsinermilu aningaasartuutiniffiunerusunik kajumissuseqarnerulersissanerlutigit, taamaalilluta aalisartut ataasiakkaat aningaasaqarnerinik pitsanngoriartitsillutalu ungasinnerusoq isigalugu Diskobugtemi aalisarnerup annikillisinneqarsinnaanera ilanngullugu qulakkerlugu. 

Soqutiginartumik kinguneqarluarnartumillu oqallittoqarnissaa qilanaarivara.