Samling
20. september 2004 EM 2004/113
Forslag til forespørgselsdebat om den fremtidige udvikling i det kystnære fiskeri af hellefisk
(Landstingsmedlem Doris Jakobsen)
Svarnotat.
(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)
Landsstyret er enig i vurderingen af, at der skal etableres tiltag med henblik på dels at sikre bestanden af hellefisk i Nordgrønland og dels at tilstræbe en bedre struktur i det kystnære fiskeri efter hellefisk.
Fiskeriet efter hellefisk i Nordgrønland drives af mange. Eksempelvis er der udstedt over 1200 licenser til hellefiskefiskeri, men der er store forskelle mellem de forskellige former for fiskeri og store forskelle mellem Ilulissat, Uummannaq og Upernavik.
Det ses tydeligt når man kigger på fangsttallene. Mange indhandler kun 1, 2 eller 3 tons om året, og ernærer sig således i vid udstrækning ved anden aktivitet. Det er mest sælfangst, men også eksempelvis fangst af hvid- og narhvaler. I den anden ende af skalaen er der fartøjer også, der fisker over 400 tons om året.
Direktoratet for Fiskeri og Fangst har gennemført et par rejser til Ilulissat, Uummannaq og Upernavik, samt til flere bygder i Upernavik, og skal igen gennemføre rejser i efteråret med henblik på at snakke med flest mulige fiskere og med henblik på en beskrivelse af problemstillingerne i fiskeriet efter hellefisk.
En strukturtilpasning som i rejefiskeriet går ud på at færre enheder skal drive det relevante fiskeri, til gengæld skal dette fiskeri så drives rentabelt.
Der er således tale om, at nogle skal ud af fiskeriet, hvilket naturligvis kan påvirke disse fiskere alvorligt.
Det betyder, at de planlagte ændringer ikke kan ske på kort tid, og der er afsat midler i hvert fald de næste fire år på Finansloven til dette og på den anden side er afsat midler til dem, hvis hovederhverv ikke længere skal være fiskeri efter hellefisk.
Som supplement er der igangsat en beskrivelse af forholdene i de forskellige områder via en systematisk opstilling af de oplysninger, der er tilgængelige.
Med henvisning til Doris Jakobsens fremlæggelse skal jeg præcisere, at det er rigtigt, at der ikke gives kvoter til de enkelte fiskere. Gennem en årrække anbefalede Naturinstituttet kvoter for tre områder, Upernavik, Uummannaq og Diskobugten, men de er aldrig blevet vedtaget af Landsstyret. Årsagen har været, at fangsterne var noget højere end anbefalingerne, og man ønskede en grundig forberedelse før indførelse af regler, der betød væsentlige indskrænkninger for fiskerne.
For 2004 og 2005 har biologerne ikke kunnet sætte tal på en anbefaling. De anbefaler dog stadig at fiskeriet skal sænkes, og at der bør være kvoter i de tre områder. Biologernes ønske om indførsel af logbogspligt agtes indført pr. 1. januar 2005 for fartøjer over en vis størrelse. Indførelse af log-bøger vil give en bedre grundlag for den biologiske rådgivning.
Licenspligten blev indført for seks år siden med det formål, at bremse det stigende fiskeri. Der blev samtidig indført to begrænsninger for fartøjers størrelse. For det første må fartøjer over 20 BRT ikke benyttes til fiskeri efter hellefisk fra Aasiaat og nordover. For det andet må der ikke indsættes nye fartøjer større end 5 BRT, svarende til ca. 30 fod, i Diskobugten og Uummannaq uden at det kan dokumenteres, at tilsvarende fangstkapacitet udgår.
I maj 2003 blev der holdt møder i et hellefiskeudvalg, herunder i forskellige arbejdsgrupper. Udvalget bestod af en lang række aktører i fiskeriet efter hellefisk, repræsentanter fra hellefiskeområderne, KNAPK, APK, Naturinstituttet, SIK m.fl.
Hellefiskeudvalget fremkom med en række anbefalinger, en del af anbefalingerne rettede sig ikke til Landsstyret, men til de enkelte fiskere, organisationer, kommuner og producenter. Ligesom der var anbefalinger med hensyn til ESU, søsikkerhed og hygiejne. Men væsentlige anbefalinger, såsom ændringer af Fiskeriloven, og ønske om større kommunal deltagelse i forbindelse med optagning af mistede fiskeredskaber, indgår i det videre arbejde. Desuden er der overvejelser om forslag til fartøjsstørrelser. Nogle af anbefalingerne vil have samfundsmæssige indvirkninger, som Landsstyret er opmærksom på.
Med henblik på fremlæggelse under EM2005, er der igangsat arbejde omkring revision af Fiskeriloven. Desuden er der igangsat revision af Fiskeriloven omkring licenser til fiskeri med henblik på fremlæggelse i 2006. Revisionsarbejdet vedrører dog ikke kun hellefiskefiskeriet.
Det er rigtigt, at der er dispensationsmuligheder, og at de er benyttet, men der eksisterer altså begrænsninger med henblik på, at fangstkapaciteten ikke forøges. Det er Landsstyrets vurdering, blandt andet på baggrund af de konklusioner, som et Hellefiskeudvalget i 2003 fremkom med, at der skal supplerende begrænsninger ind i fiskeriet efter hellefisk, og det er også derfor de nævnte tiltag er igangsat. Det skal gentages, at en strukturtilpasning i det kystnære fiskeri efter hellefisk er igangsat.
Landsstyret overvejer dels ikke at give flere licenser til hellefiskefiskeriet og dels at begrænse koncentrationen af fiskeriet. Disse overvejelser vil blive indarbejdet i relevante bekendtgørelser.
På vegne af Landsstyret ser jeg frem til en åben debat.
20. september 2004 UKA 2004/113
Nunatsinni sinerissap qanittuani siunissami qaleralinniarnermi ineriartortitsisoqarnissaa pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen)
Akissuteqaat.
(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)
Ilaatigut Avannaani qaleraleqassuseq qularnaarniarlugu ilaatigullu sinerissap qanittuani qaleralinniarnerup pitsaanerusumik aaqqissuunneqarnissaa anguniarlugu suliniutinik pilersitsisoqartariaqarneranik naliliineq Naalakkersuisut isumaqatigaat.
Avannaani qaleralinniarneq amerlasuunit ingerlanneqarpoq. Assersuutigalugu qaleralinniarnermi aalisarsinnaanermut akuersissutinik 1200-nit amerlanerusunik tunniussisoqareerpoq, aalisariaatsilli assigiinngitsut akornanni annertuunik assigiinngissuteqartoqarpoq aammalu Ilulissat, Uummannap Upernaviullu akornanni annertuunik assigiinngissuteqartoqarluni.
Pisarineqartartut kisitsisitaat misissuataaraanni erserilluinnarpoq. Amerlasuut ukiumut 1, 2 imaluunniit 3 tons kisiisa tunisarpaat, taamalu allatut iliornikkut inuussutissarsiortoqangaatsiarluni. Pingaartumik puisinniarnermik kisiannili aamma assersuutigalugu qilalukkanik qaqortanik qernertanillu piniarnermik. Allassimasut tulleriinnilersornerat malillugu aalisariuteqarpoq ukiumut 400 tons sinnerlugit aamma aalisartartunik.
Ilulissanut, Uummannamut Upernavimmullu kiisalu Upernaviup nunaqarfiinut arlalinnut Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik arlaleriarluni angalareerpoq, ukiariartorneranilu tamanna nangeqqinneqassaaq aalisartunik sapinngisamik amerlanerpaanik oqaloqateqarnissaq siunertaralugu aammalu qaleralinniarnermi ajornartorsiutaasartut allaaserineqarnissaat siunertarineqarpoq.
Aaqqissuussaanikkut naleqqussaaneq, soorlu raajarniarnermisut, siunertaqarpoq ikinnerusut aalisarnermi pineqartumi ingerlatsinissaat, taamaaliornikkulli aalisarneq tamanna imminut akilersinnaasumik ingerlanneqassasoq.
Taamaattumik pineqartoq tassaavoq aalisaqataasut ilaasa aalisarunnaarnissaat, tamannalu aalisartunut tamakkununnga ilungersunartumik soorunami sunniuteqartussaavoq.
Tassa imaappoq, pilersaarutaasutut allannguiniarnerit piffissaq sivikitsoq atorlugu ingerlanneqarsinnaanngillat, taamaattumillu ukiuni sisamani tulliuttuni Aningaasanut inatsisikkut immikkoortitsisoqarpoq.
Ilassutitut pineqartuni assigiinngitsuni pissutsit allaaserineqarnerat ingerlanneqarpoq, paasissutissat pissarsiarineqarsinnaasut aaqqissuussamik iluarsartuunneqarnerat aqqutigalugu.
Doris Jakobsenip saqqummiussaanut innersuussillunga erseqqissaatigissavara aalisartunut ataasiakkaanut pisassiisoqarneq ajornera ilumoormat. Ukiut arlallit ingerlanerini sumiiffinnut pingasunut Upernavimmut, Uummannamut Qeqertarsuullu Tunuanut pisassiissuteqartoqarnissaa Pinngortitaleriffiup kaammattuutigisarsimavaa, taakkuli Naalaakkersuisunit akuersissutigineqartarsimanngillat. Tamatumunnga patsisaavoq pisarineqartartut kaammattuutigisaniit amerlanerulaarnerat, aammalu malittarisassanik, aalisartunut annertuunik killiliinernik kinguneqartunik, atuutsitsilinnginnermi peqqissaartumik piareersartoqarnissaa kissaatigineqarmat.
2004-mut 2005-mullu aalisakkanik ilisimatuut kaammattuutit kisitsisitalersinnaasimanngilaat. Taamaattorli aalisarnerup annikillisinneqarnissaa sumiiffinnilu pingasuusuni pisassiisoqartalernissaa kaammattuutigiuarpaat. Biologit piumasaqaataat logbog-nik atuinissamik eqqussinissaq siunniunneqarpoq januarip aallaqqaataani 2005-mimi angallatinut aalajangersimasumik angissusilinnut atuutilersinneqassasoq. Logbog-inik eqqussineq biologit inassuteqartarnerannut tunngavissiilluarnerulissaaq.
Aalisarsinnaanermut akuersissuteqartussaatitaaneq ukiut arfinillit matuma siornatigut eqqunneqarpoq aalisarnerup annertusigaluttuinnarnerata unikaallatsinnissaa siunertaralugu. Peqatigitillugu angallatit angissusissaat pillugu killiliinerit marluk atulersinneqarput. Siullermik qaleralinniarnermi angallatit 20 BRT-it sinnerlugit angissusillit Aasianniit avannamut atorneqassanngillat. Aappaatullu angallatinik 5 BRT-it sinnerlugit, 30 fodit missaannut naapertuuttunik, angissusilinnik nutaanik Qeqertarsuup Tunuani Uummannamilu atuisoqalissanngilaq amerlaqataanik pisaqarsinnaassuseqartunik atuisoqarunnaarsimasoq uppernarsarneqarsinnaatinnagu.
Qalerallit pillugit ataatsimiititaliami maj 2003-mi taassumalu ataani suleqatigiissitani assigiinngitsuni ataatsimiittoqartarpoq. Ataatsimiititaliap inuttarai qaleralinniarnermi aalisaqataasut arlallit, qaleraleqarfiit, KNAPK-p, APK-p, Pinngortitaleriffiup, SIK-llu sinniisuutitaat il.il.
Qalerallit pillugit ataatsimiititaliaq kaammattuutinik arlalinnik saqqummiussaqarpoq, kaammattuutit ilaat Naalakkersuisunut sammisuunngillat, aalisartunulli ataasiakkaanut, kattuffinnut, kommuninut tunisassiortunullu sammisuullutik. Aammattaaq ESU, imarsiornerup isumannaatsuunissaa eqqiluisaarnermullu tunngasut eqqarsaatigalugit kaammattuuteqartoqarpoq. Kaammattuutilli pingaarnerit, soorlu Aalisarneq pillugu inatsimmi allannguinissat aamma aalisarnermi atortunik annaasanik qalluinermut atatillugu kommunit annerusumik peqataanissaannik kissaateqarneq suleriaqqinnermi ilaapput. Taakkununngalu ilaapput aalisariutit angissusissaannut tunngasut siunnersuutit. Allannguutissat ilaat inuiaqatigiit ingerlatitaanerannut kalluaasussaasut Naalakkersuisut eqqumaffigaat.
Aalisarneq pillugu Inatsit 2005-mi ukiakkut Inatsisartunut saqqummiunneqarnissaa siunertaralugu allanngortiterineq aallartereerpoq. Aamma suliat aalisarnermut akuersissuteqartarnermut tunngasut eqqarsaatigalugit 2006-mi aalisarneq pillugu inatsisip allanngortinnissaanut suliniutit aallartereerput. Pineqartulli qaleralinniarneriinnarmut tunnganngillat.
Immikkut ittumik akuersissuteqarnissamut periarfissaqarmat, tamakkulu atorneqarsimammata ilumoorpoq, taamaakkaluartoq pisaqarsinnaassuseqarnerup annertusisinneqannginnissaa siunertaralugu killiliisoqassaaq. Ilaatigut qaleralinniarnermi ilassutaasunik killiliisoqartariaqarneranik Qalerallit pillugit ataatsimiititaliap inerniliinerit 2003-mi saqqummiussai tunngavigalugit suliniutit taaneqartut aallartinneqareersimasut Naalakkersuisut naliliipput. Oqaatigeqqissavara sinerissap qanittuani qaleralinniarnermi aaqqissuussinikkut naleqqussaanerit aallartinneqarmata.
Naalakkersuisut isumaliuutigaat qaleralinniarnermut akuersissutit ilaqqinneqannginnissaat aammalu piffimmut ataatsimut katersuunneq killiliiffigineqarnissaa. Isumaliuutigisat nalunaarutinut naleqquttunut suliarineqassapput.
Ammasumik oqallinnissaq Naalakkersuisut sinnerlugit qilanaaraara.