Samling

 

Forslag til forespørgselsdebat om et kvalitativt og kvantitativt uddannelsesløft af den grønlandske befolkning.

(Landstingsmedlemmerne Marie Fleischer og Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

Indledningsvist vil jeg sige, at vi fra Landsstyrets side er bevidste om nødvendigheden af et kvalitativt såvel som kvantitativt løft på uddannelsesområdet. Dette er nødvendigt for den enkeltes skyld, såvel som for hele samfundet – ikke mindst i lyset af ønsket om øget selvstyre og en selvbærende økonomi for Grønland. Derfor har Landsstyret i december 2003 nedsat en tænketank med det formål at fremskaffe det generelle beslutningsgrundlag for en højnelse af uddannelsernes kvalitative niveau på såvel kort som på langt sigt. Tænketanken kommer med en betænkning i februar 2005, hvorfor mit Landsstyreområde er i færd med at undersøge mulighederne for realisering af en uddannelseskonference det nye år.

 

Til forespørgslen om en kvantitativ forøgelse på uddannelsesområdet skal det nævnes, at 2002/2003 var det skoleår med det hidtil største antal fuldførte uddannelsesforløb i de seneste fem år med 578 fuldførte forløb (jf. seneste udgivelse fra Grønlands Statistik om kompetencegivende uddannelser i Grønland og Danmark). Dette er en indikation på, at det går den rette vej. Vi må dog ikke af den grund hvile på laurbærrene. Der er dels et behov for, at flere går i gang med en uddannelse, dels et behov for, at flere gennemfører de påbegyndte uddannelsesforløb. Derfor har Landsstyret jo også tiltrådt målsætningen om, at vi i fremtiden skal have 6-7 ud af 10 på en ungdomsårgang igennem uddannelsessystemet med en kompetencegivende uddannelse mod de nuværende 3-4.

 

For at få flere til at påbegynde en kompetencegivende uddannelse er det nødvendigt at højne bevidstheden om, at uddannelse er vejen frem til for eksempel et vellønnet og meningsgivende arbejde samt et generelt velfærdsløft. Dette mål kan nås ved hjælp af holdningskampagner, samtidig med at vi i fællesskab drøfter denne nødvendighed med hinanden på skolen, på arbejdet, i fritiden og på gaden, hvor vi mødes til dagligt.

 

For at få flere til at fuldføre et uddannelsesforløb er der mange løsningsmuligheder. Det er ikke Landsstyrets opfattelse, at en skærpelse af adgangskrav er det eneste svar på fx frafalds-problematikken. Man kan overveje at skærpe kravene til visse uddannelser, men Landsstyret finder det vigtigere, at man styrker vejledningsindsatsen for de, der skal i gang med en uddannelse. Dette kan gøres ved at uddanne bedre vejledere og skabe en mere bevidst og målrettet vejledning rettet mod individet. På denne måde sikrer man i højere grad, at den uddannelsessøgende vælger rigtigt første gang og er mere bevidst om, hvad det vil sige at påbegynde en uddannelse.

 

Det bringer mig til spørgsmålet om den manglende modenhed, selvstændighed og ambition hos de uddannelsessøgende. Også dette er Landsstyret bevidst om. Vi mener tillige, at vi har taget forskellige tiltag til at imødegå dette problem. Ved en kombination af en styrket folkeskole,  ”Piareersarfiit”-forløb i kommunerne, bedre vejledning og en erklæret holdning om ”uddannelse som vejen frem” mener vi at kunne fremme de nødvendige personlige forudsætninger. Dette er dog en proces, der tager tid og hvis frugter, vi først kan høste på længere sigt.

 

For så vidt angår benyttelsen af uddannelsesmuligheder udenfor Grønland kan jeg sige, at vi jo i høj grad allerede benytter blandt andet det danske uddannelsessystem. I uddannelsesstøttereformen lægges der endvidere op til muligheder for et friere geografisk uddannelsesvalg. Desuden arbejdes der aktuelt på at undersøge mulighederne for kurser og kompetencegivende uddannelser i USA i forbindelse med aftalen om teknisk/økonomisk samarbejde mellem Grønland og USA indgået i august 2004.   

 

Optimering af uddannelser og uddannelsessteder er et absolut fokusområde i mit direktorat. Vi er opmærksomme på, at hvor der er små enheder, kan der optimeres. Vi mangler dog i denne henseende meget faktuel data og statistik at arbejde ud fra. Første skridt i dette arbejde er derfor at etablere en overordnet strukturovervågning – dvs. en belysning af udbud og behov for uddannelser på arbejdsmarkedet; analyser og vurderinger af små enheder og optimering af samme; evaluering af uddannelsesinstitutioner; udformning af incitamentsstrukturer på uddannelsesinstitutioner med mere. Dette arbejde forventes påbegyndt ultimo 2004. 

 

Afslutningsvist kan jeg sige, at selve udfordringen, at løfte uddannelsesområdet kvantitativt som kvalitativt, er der blevet arbejdet intenst på siden indgåelsen af aftalen om sektorprogrammet for uddannelse og erhvervsudvikling mellem Grønland og Danmark i marts 2004. Det fremgår bl.a. af den deraf udarbejdede rapport ”Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling”, der opstiller udfordringer, mål og initiativer til at løfte uddannelsesniveauet kvantitativt som kvalitativt.

 

Med dette vil jeg overlade ordet til salen og ser frem til en god og konstruktiv debat om emnet.

Kalaallit inuiaqatigiiit ilinniartitaanerisa pitsaassutsikkut amerlassutsikkullu pitsanngortinneqarnissaanik apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortat Marie Fleischer aamma Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq) 

Aallaqqaasiullugu oqaatigissavara Naalakkersuisuni ilisimaarigatsigu ilinniartitaanerup pitsaassutsikkut amerlassutsikkullu qaffatsinneqarnissaa pisariaqartoq. Tamanna pisariaqarpoq inummut ataasiakkaamut, taamatullumi aamma inuiaqatigiinnut tamanut – minnerunngitsumik namminersornerup annertusitinnissaanik Nunattalu aningaasaqarnerata imminut napatissinnaalernissaanik kissaateqarneq tunngavigalugu.Taamaammat Naalakkersuisut decemberimi 2003-mi pilersippaat isummersuisut anguniagarlu pingaarneq tassaavoq qaninnerusoq ungasinnerusorlu isigalugit innuttaasut ilinniartitaanerisa qaffassarnissaa pitsanngorsarnissaalu. Isummersuisut februarimi 2005-mi isumaliutissiissummik saqqummiussissapput Naalakkersuisoqarfimmalu maannakkut misissorpaa ukiumi nutaami ilinniartitaaneq pillugu ataatsimeersuartitsinissap piviusunngortissinnaanissaa.

 

Ilinniartitaanerup amerlassutsikkut annertusaaviginissaanik apeqquteqaammut tunngatillugu oqaatigineqassaaq ukioq atuarfiusoq 2002/2003 tassaammat ukiut kingullit tallimat ingerlaneranni maannamut ilinniakkanik naammassinninnerpaafiusimasoq ilinniakkaminnik naammassinnittut 578-iullutik (takuuk Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfiup Nunatsinni Danmarkimilu pisinnaatitsiviusumik ilinniartitaanerit pillugit naqitiganngorlugu saqqummersitaa). Tamassuma ersersippaa ilumut ilorraap tungaanut ingerlasoqartoq. Tamannali pissutigiinnarlugu qasukkarniassanngilagut. Ilaatigut pisariaqartinneqarpoq inuusuttut amerlanerit ilinniakkanik aallartitsisarnissaat ilaatigullu ilinniakkanik aallartitsisut suli amerlanerit ilinniakkaminnik naammassinnittarnissaat. Taamaattumik siunertaq manna Naalakkersuisut isumaqatigaat, siunissami inuusuttut ukiumi aalajangersimasumi inunngortartut pisinnaatitsiviusumik ilinniartitaanermik aallartitsisut quliugaangata taakkunannga 6-7 ilinniakkaminnik naammassinnittassasut ullumikkut 3-4-galuartut.

 

Pisinnaatitsiviusumik ilinniartitaanernik aallartitsisartut amerlanerulersissagutsigik pisariaqarpoq suli ilisimaarinerulissallugu ilinniartitaaneq tassaammat siumut aqqutissaq assersuutigalugu akissarsiagissaarfiusumik isumalimmillu suliffittaarnissamut ataatsimullu isigalugu suli qaffasinnerusumik inuuniarnikkut atugaqarfiusumik. Siunertaq tamanna anguneqarsinnaavoq isummertarnerit pillugit paasititsiniaanikkut peqatigitillugu ataatsimoorluta oqallisigalutigu tamatuma pisariaqassusia soorlu atuarfimmi, suliffimmi, sunngiffimmi aqqusinermilu ulluinnarni naapeqatigiiffigisartakkatsinni.

 

Amerlanerit ilinniakkanik naammassisaqartinniassagaanni aaqqiissutissatut periarfissat amerlaqaat. Naalakkersuisut isumaqarput ilinniagaqalernissamut piumasaqaatit sakkortusisinnerisigut kisimi tamanna anguneqarsinnaanngitsoq assersuutigalugu taamaatsitsiinnartarnermik ajornartorsiut iluarsiniassagaanni. Ilinniartitaanerit ilaanni piumasaqaatit sakkortusisinnissaat isumaliutigineqarsinnaavoq, Naalakkersuisulli isumaqarput pingaarususoq ilinnialersussanut ilitsersuisarneq sunniuteqarnerulersittariaqartoq. Tamanna pisinnaavoq ilitsersuisartut pitsaanerusumik ilinniartittalernerisigut inummut ataasiakkaamut sammitillugu paasisimaarinnerusumik siunertalimmillu ilitsersuinikkut. Taamatut periaaseqaraanni ilinniagaqarniat siullermeerutaasumik aalajangiinissaminni eqqortumik toqqagaqartalissapput ilinniarnissalu aallartinnissaata qanoq pingaaruteqassusia paasisimasaqarfiginerulissallugu.

 

Tamatuma eqqarsalersippaanga ilinniagaqarniap inerissimassusia, namminersuuteqarsinnaassusia angusaqarusussusialu amigaataasarnersoq. Tamanna aamma Naalakkersuisut eqqarsaataaniippoq. Aamma isumaqarpugut ajornartorsiut tamanna ingalassimatinniarlugu assigiinngitsumik suliniuteqartarsimalluta. Meeqqat Atuarfiat nukittooq, kommunini ”Piareersarfiit”, pitsaanerusumik ilitsersuineq, ”ilinniartitaaneq siumut aqqutissaavoq” pillugu isummeriaaseq eqqortoq ataatsikkut ingerlaqatigiissikkaanni isumaqarpugut inuttut tunngavissat pisariaqartinneqartut qaffaallatsissinnaassallutigik. Tamannali suliassaavoq piffissamik atuiffiusussaq inerititassartai aatsaat siunnissami ungasinnerumaami takuneqarsinnaasut.

 

Nunatta avataani ilinniarfissaasinnaasut atornissaat eqqarsaatigalugu oqarsinnaavunga tamanna ilaatigut annertujaamik atortareeratsigu ilaatigut qallunaat nunaanni ilinniartitseriaaseq. Ilinniagaqarnersiat iluarsartuutseqqinnissaanni aammattaaq nunap suani ilinnialersinnaanermik toqqaanissamut periarfissat pingaartinneqarput. Aamma Kalaallit Nunaata USA-llu teknikkikkut/aningaasarsiornikkut suleqatigiinnissamik aggustusimi 2004-mi isumaqatigiissutaannut tunngatillugu USA-mi pikkorissarnissamut pisinnaatitsiviusumillu ilinniarnissamut periarfissat ullumikkut misissornissaat sulissutigineqarpoq.

 

Ilinniarfinnik ilinniartitaanernillu pingaarnersiuineq pisortaqarfigisanni pimoorullugu samminiarneqarpoq. Maluginiarparput sumiiffinni ilinniagaqarfiit mikinerusut aamma annertusaavigineqarsinnaammata. Tassungali tunngatillugu ullumikkorpiaq paasissutissat kisitsisillu sulinitsinni tunngavigissallugit amigaatigeqaavut. Taamaattumik suliassami tassani siullertut alloriarfissaavoq aaqqissuussaanerit pisortanit nakkutigineqalernissat – tassa suliffeqarnermi ilinniagassatigut neqeroorutit pisariaqartitallu paasisaqarfiginissaat; ilinniagaqarfiit mikisut paasiniaaffigeqqaarnissaat nalilersornissaallu taakkulu annertusaaviginissaat; suliffeqarfiit ilinniakkanut tunngassutillit naliliiffiginissaat, ilinniarfiusinnaasut pilerinarnerulersinnissaannut suliniutissat allallu. Suliassap tamatuma 2004-p naalernerani aallartinneqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq.

 

Naggasiullugu oqaatigisinnaavara unammisassarpiartaa, tassalu ilinniartitaanerup pitsaassutsikkut amerlassutsikkullu qaffaaviginissaa suliarineqalereermat Kalaallit Nunaata Danmarkillu ilinniartitaanerit inuussutissarsiutillu ineriartortinnissaannik 2004-mi marsimili isumaqatigiissuteqaannartulli. Tamanna takuneqarsinnaavoq ilaatigut tamanna tunngavigalugu nalunaarusiami ima qulequtalimmi ”Siumukarneq ilinniartitaaneq pisinnaasallu ineriartortinnerat aqqutigalugu”, tassani najoqqutassiarineqarmata unammisassat, siunertat suliniutillu ilinniartitaanerup pitsaassutsikkut amerlassutsikkullu qaffaallatsinnissaanut.

 

Taamaalillunga sammisaq inersuarmut ingerlateqqippara neriuutigalugu pitsaasumik naammassisaqarluarfiusumillu oqallittoqarnissaa qilanaaralugu.