Samling

Anthon   Frederiksen   Uka- 2004-147/00

ulloq,  19. oktober   2004

   

Forslag til forespørgselsdebat om ændring af valgloven, fremsat af landstingsmedlem Per Rosing-Petersen

 

På baggrund af landstingsmedlem Per Rosing-Petersens forslag har jeg på Kattuusseqatigiits vegne følgende bemærkninger:

 

Forslagsstilleren kommer gennem sit forslag om alle de tilkaldte, der kun bliver her i Grønland i et par år, og at disse efter bestemte antal år først bliver stemmeberettigede i det land.

 

Vi skal fra Kattusseqatigiit understrege; at sådan en tankegang er vi i Kattusseqatigiit ikke anser som fornuftig, ikke mindst pga. de førnævnte forhold.

 

Som bekendt er det pga., at Grønland desværre er langt bagud på uddannelsesområdet, at vi er tvunget til at få tilkaldt arbejdskraft, især fra Danmark, blandt andet pga., at uddannelsen de sidste mange år  i Grønland er blevet negligeret af vores landsstyre.

 

Hvis det er målet at reducere de tilkaldte; må vi fra Kattusseqatigiit endnu engang anbefale, at uddannelsen bliver udført bedre og mere planlagt. På den måde kan vi på længere sigt bedre end i dag udbasunere om vore større selvstændighed, og ville resultere i, at tilkaldte andre steder fra blev reduceret.

 

Dette vil resultere i; at de tilkaldtes antal blev minimeret, og ville overflødiggøre forslaget.

 

Til allersidst vil jeg understrege; Kattusseqatigiits vigtigste synspunkt er ikke at gøre forskel på folk, og at de ikke skal udelukkes fra muligheden for at få indflydelse i det land, som de er lovberrettigede til at bo i.

Anthon   Frederiksen   Uka- 2004-147/00

ulloq,  19. oktober   2004

 

Qinersisarnermut   inatsisip  allanngortinneqarnissaa  pillugu  apeqquteqaat  aallaavigalugu  oqallisissiatut  inatsisartunut  ilaasortap  Per Rosing-Petersen-ip  siunnersuutaa.

 

Inatsisartunut  ilaasortap  Per Rosing-Petersen-ip  siunnersuutaa  Kattusseqatigiit  sinnerlugit imaattumik  oqaaseqarfigissuara:

 

Siunnersuuteqartup  tikisitarpassuit  ilaatigut  ukiut  marlussuinnaat  Nunatsinniittarnerat  siunnersuuteqarnermigut  eqqartorpaa  aammalu  tamakku  Danmark-imi  nunami  allamiunut assersuullugit  ukiuni  aalajangersimasuni  nunamut  tikitaminneereeraangamik  aatsaat  qinersisinnaalersinneqartariaqartut.

 

Kattusseqatigiinni    erseqqissaatigissuarput;  taamatut  eqqarsartaaseqarneq  Kattusseqatigiinni  isumatusaarnertut  takorluunnginnatsigu,  minnerunngitsumik  immikkoortumi  siuliani  eqqartorneqartut  aamma  pissutigalugit,   tassa  ilisimaneqartutuut  ukiuni  makkunani  ajoraluartumik    Nunarput  nunanut  avannarlernut  naleqqiullugu  ilinniartitaanikkut  aamma  katataasimanerujussuarput  pissutigalugu,  allatut  ajornartumik  avataaniit  tikisitsisarneq,  pingaartumik  Danmark-imiit  maanna  pinngitsoorsinnaajunnaarsimangatsigu,  ilaatigut  ukiuni  kingullerni   naalakkersuinikkut  naammaginartumik  ilinniartitaaneq  nunatsinni  aallunneqarsimanngimmat.

 

Taamaattumik  tikisitat  ikilisarneqassappata;  ilinniartitaanikkut  pilersaarusiorluangaasumik annertunerusumillu  ingerlanneqartariaqartoq  Kattusseqatigiinniit    kaammattuutigeqqissuarput.  Taamaaliornikkut  suli  ullumikkorniit  annerusumik  nammineersinnaanerput  oqaatigisinnaassangatsigu,  taamaaliornikkullu  aamma  avataaniit  tikisitsisarnerup  annikillisinneqarnissaa  anguneqassammat.

 

Tamatuma  kingunerissuaa;  tikisitat  ikittuaraannannguit  maani  pisariaqartinneqalernerat, taamaalillunilu  siunnersuut  pisariaarutissalluni.

 

Naggataatigut  erseqqissaqqissuara;  Kattusseqatigiinni  inuit  immikkoortiterneqarnissaat  pingaarnerpaatut  isiginnginnatsigu,  tassami  inatsisit  tunngavigalugit  kikkut  tamarmik  maani  najungaqartut  kiffaanngissuseqarlutik   aamma   nunami  najungarisaminni  sunniuteqaqataasinnaanerat  mattunneqartariaqarsorinnginnatsigu.