Samling
13. august 2004 EM 2004/147
I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:
Forslag til forespørgselsdebat om ændring af valgloven.
(Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut)
Begrundelse:
I Selvstyrekommissionens betænkning samt i mange andre undersøgelser bliver det igen og igen dokumenteret, at en tilkaldt i gennemsnit opholder sig 1½ år her i landet.
Hvis vi sammenligner dette med en valgperiode, som er på fire år, kan man let regne ud, hvor mange tilkaldte man udskifter i løbet af en valgperiode. Dette er ikke blot en stor udgift for landskassen men resulterer også i, at erfaringer og viden går tabt for vores land.
Selvom vi er i rigsfællesskab, har danskerne i almindelighed en ufattelig ringe viden om de grønlandske forhold. Selvom Grønland har en lille befolkning, er landet vidtstrakt, og på grund af store forskelle i kultur og andre forhold er det ikke lige til at leve sig ind i. Heldigvis er der mange, der straks erkender dette uden omsvøb. At mange ikke har viljen til at lære sproget, er nok én af forklaringerne.
Netop disse forhold ligger til grund for, at udlændingene i andre lande og i Danmark først kan få stemmeret efter adskillige år (fem?). Disse forhold bestemmes via integrationspolitikken i udlandet.
Jeg er ikke en fortaler for at kopiere sådanne forhold, men at de skal have mere kendskab til forholdene er en nødvendighed.
På grund af disse forhold er det på tide at overveje, hvorvidt det er på sin plads, at tilkaldte opnår stemmeret efter blot et halvt års ophold her i landet, fordi en tilkaldt, der blot er ankommet her til landet et halvt år før et valg, i gennemsnit forlader landet igen blot 1 år efter, at valget har fundet sted.
På grundlag af de argumenter, jeg kom med ovenfor, kan man kalde dette forhold som værende ikke passende. Derfor er det på tide at stramme op for kravene omkring valgret og samtidig overveje, om det ikke er på sin plads med et krav på 3 ¿ 5 år. Skævheden er jo så stor og bør rettes op.
På grundlag af dette mener jeg, at Landsstyret uden om råd o. lign. allerede nu bør opfordres til at rette op på disse skævheder.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
13. august 2004 UKA 2004/147
Inatsisartut suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Qinersisarnermut inatsisip allanngortinneqarnissaa pillugu apeqquteqaat aallaavilagulugu oqallisissiatut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Per Rosing-Petersen, Siumut)
Tunngavilersuut:
Misissuinerit arlallit takutittuarpaat soorlu aamma kingullermik Namminersorneq Pillugu Isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaani uppernarsiseqqinneqartoq aammalu misissuinerit arlallit takutittuarpaat, agguaqatigiisillugu tikisitaq nunatsinniittartoq ukiup aappaa avillugu.
Assersuutissaq tamatumunnga ersersitsisoq: Namminersornerullutik Oqartussat iluani tikisitat nutaat qulit tikikkaagata ukioq ataaseq naanngitsoq sisamat aallareersimasarput.
Naliginnaasumillu qinersivik ataaseq ukiunik sisamanik sivisussuseqartartoq sanilliutissagutsigu naatsorsoruminaatsutut isigisariaqanngilaq qinersiviup ataatsip iluani qasseriaq tikisitat taarseraatsigisinnaatigineri. Tamanna nunatta karsianut annertuumik aningaasartuutaanaanngilaq aammali misilittakkat qaammaasallu nunatsinniit anianerujussuanik ajoraluartumik kinguneqartarluni.
Naalagaaffeqatigiikkaluarluta danskit ajoraluartumik nunatsinni pissutsinik ilaatigut tupannartumik ilisimasakinnerujussuat aamma naliginnaavoq. Nunarpullu inukikkaluarluni isorartoorujussuuvoq piorsarsimassutsikkullu sutigullumi tamatigut Danmark-imiit allaanerujussuunini pissutigalugu imaasiallaannaq immikkuullarinnerput pissutigalugu pulaffigineqarsinnaaneq ajorluni. Tamanna arlalinnit qujanartumik isertuanani nassuerutigineqartarpoq, pissutaasullu qularnanngitsumik ilagaat oqaatsitigut pulajumanngittarnerat.
Toqqammaviit tamakkorpiaat tunngavigalugit nunani allani aammalumi Danmark-imi piumasaqaataavoq nunami allaneersut aatsaat ukiorpassuit (qanittukkut Danmark-imi ukiut tallimaninngaaniit ukiunut arfineq marlunnut tallivaat) qaangiutereerpata aatsaat qinersisinnaatitaalersarnerat. Tamannalu ilaatigut nunani allani ¿integrationspolitik¿-i aqqutigalugu aaqqinniarneqartarpoq.
Oqariartuutiginianngilara tamakku nunatsinni maleqqissaassagigut kisiannili pissutsinik massakkumut naleqqiullugu qinersisalinnginnermini ilisimasaqarnerunissaat pisariaqarpoq.
Pissutsit tamakku tunngavigalugit piffissanngorpoq nalilersussallugu tikisitat ukiup affaannaa maaneereeraangamik qinersisinnaatitaalersarnerat naapertuunnersoq, tassami assersuutigalugu tikisitaq qinersinissaq qaammatit arfineq pingasut sioqqullugit tikittoq agguaqatigiisillugu qinersereernerup ukiumik ataatsimik suli qaanginngikkaa nunarput qimareersimasinnaasarpaa.
Taamaattumik tunngavilersuutit qulaani taakkartukkakka toqqammavigalugit naapertuutinngittutut taasariaqarpoq. Qinersisinnaatitaanerullu piumasaqaatai sakkortusassallugit piffissanngorpoq ilanngullugulu nalilersorlugu assersuutigalugu ukiut talllimat tungaanut inissittariaqalinnginnersoq, equnganermi annertuallaaqaaq aaqqiitariaqarlunilu.
Isumaqarpungalu Naalakkersuisut tamakku toqqammavigalugit ataatsimiititaliarsuit allallu utaqqeqqaanngikkaluarlugit equnganerit tamakku aaqqinniarlugit maannagaaq suliniuteqaqqullugit kaammattorneqartariaqartut.