Samling

20120913 09:26:37
Ordførerindlæg (Siumut)

  UKA2004/15


                                                                                                         08. NOVEMBER 2004


 


 


Forslag til forespørgselsdebat om at det skal kunne betale sig at have arbejde, uddannelse og kompetencegivende kursus, herunder at sociale ydelser skal udbetales som trangsbestemt hjælp.


(Ruth Heilmann, Siumut)


 


 


Vi glæder os i SIUMUT over dette forslag fra medlem af landstinget Ruth Heilmann, som giver os anledning til at drøfte det væsentlige i, at det skal kunne betale sig at have et arbejde.


 


Ingen vil vel fornægte, at selve det at have et arbejde i sig selv betaler sig. Det har været en del af vores opdragelse, at det er vigtigt at have et arbejde for at kunne understøtte os selv økonomisk. Til trods herfor ser vi begrænsninger i den solidaritet, som vi gennem en velment solidarisk lovgivning opretholder. Vi må derfor løbende vurdere konsekvenserne af vores sociallovgivning.


 


Efter en grundig drøftelse af forslaget vil vi fra SIUMUT sige, at forslagsstilleren med dette forslag peger på forskellige svagheder ved vores sociallovgivning. Vi mener dermed, at vi bliver nødt til at rette op på en de uhensigtsmæssigheder, vi kan observere ved den nuværende lovgivning. Derudover er det i SIUMUT vores faste overbevisning, at hensigtserklæringerne fra Socialreformkommissionens betænkning snarest må realiseres.


 


Det er SIUMUT’s grundlæggende holdning, at ydelser til modtagere af socialhjælp ikke skal ligge på et højere niveau end for de mennesker, der har et arbejde. En sådan udvikling vil hæmme lysten til at tage et arbejde. Til gengæld betragter vi det i SIUMUT for vigtigt, at de midler, der kan spares på socialhjælpen anvendes til støtte for børnefamilier.


 


Vi er af den grundlæggende opfattelse, at familier der bruger alle deres kræfter på at forsørge deres børn bør være de første til at fortjene støtte fra det offentlige.


 


Vi værdsætter i SIUMUT alle, der påtager sig et arbejde. Vi har som et af vore helt klare politiske mål at støtte børnefamilierne og altid være opmærksomme på deres forhold. Dette uanset om vedkommende har en uddannelse eller ej. Dette samfund har sat som krav, at vi i videst mulig omfang skal uddanne os, hvorfor vi fra SIUMUT altid vil være parate til at give al den støtte, vi kan, til de mennesker som gennem mange år har brugt deres tid til at yde en del af deres liv til samfundet. Det er disse mennesker, der på grund af den lange tid, de har brugt på deres uddannelse på mange måder halter bagud i forhold til den del af befolkningen, der ikke har en uddannelse. Disse mennesker, der fuldfører deres uddannelse sidder tilbage med en stor gæld, hvorimod de mange mennesker uden uddannelse gennem et langt familieliv har levet et trygt og godt liv.


 


Vi lægger i SIUMUT vægt på at lette tilværelsen for børnefamilierne med hensyn til deres huslejebetaling og betaling for anvendelse af børneinstitutioner. I denne forbindelse er det vores opfattelse, at vi nærmere må vurdere de indtægtsgrænser, der i den henseende anvendes i dag.


 


Vi ser med velvilje på landsstyrets bestræbelserne på at lave ændringer i den takstmæssige hjælp, idet vi samtidig vil gøre opmærksom på, at vi ikke kan komme uden om behovet for en stramning af vores lovgivning om arbejdsmarkedet.


 


Vi er i SIUMUT opmærksomme på, at der forekommer tilfælde hvor potentielle arbejdstagere ikke tager imod et jobtilbud på grund af den høje socialhjælp. Og hvis dette er tilfældet, må vi se os nødsaget til at stramme lovgivningen på dette område. Enhver arbejdsduelig person er der brug i enhver virksomhed, der mangler arbejdskraft. Dette betyder ikke, at vi ikke skal yde den fornødne støtte til de mennesker, der har reelle behov for denne støtte – det være sig på grund af forskellige årsager til arbejdsuduelighed.


 


Vi har den opfattelse i SIUMUT, at landsstyret sammen med de enkelte kommuner må finde veje til at stramme op på sociallovgivningen – efter en grundig undersøgelse heraf - ikke mindst i de tilfælde, hvor højsæsonen for arbejde forekommer og der således bliver rift om den arbejdsdygtige styrke.


 


Med tanke på vort lands økonomiske situation har samfundet ikke råd til at understøtte mennesker, der ikke har lyst til at arbejde. De midler, vi her afsætter til rådighed må primært anvendes til førtidspensionister og andre pensionister og må primært komme dem til nytte.


 


Vi har desværre en tendens til at tage for let om de midler, som primært bør være beregnet til de svagere grupper af befolkningen.


 


Vi skal fra SIUMUT udtrykke vores glæde over, at disse væsentlige tanker om de skævheder, der eksisterer i samfundet nu bliver bragt på bane af vores partifælle og tidligere landsstyremedlem for sociale anliggender.


 


Vi sætter pris på, at de væsentligste sider af samfundslivet ikke gemmes væk. Vi vil derfor fra SIUMUT med oprejst pande deltage i debatten om Ruth Heilmann’s indholdsrige forslag og dette vil vi gøre i en ånd, som efter vores mening falder i tråd med befolkningens ønsker.


 


 


Ole Thorleifsen


SIUIMUT


Partiit oqaaseqaataat (Siumut)

UKA 2004/15


                                                                                                                                                                                                                           Ole Thorleifsen


 


 


Suliffeqarnerup aammalu ilinniagaqarsimanerup pikkorissarsimanerullu imminut akilersinnaasuusariaqarnerat tassungalu tunngatillugu isumaginninnikkut ikiorsiissutit pisariaqartitsineq tunngavigalugu tunniunneqartarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.


 


 


 


Siumumiit iluarisimaarparput suliffeqarnerup imminnut akilersinnaajuarnissaata isumannaarneqarnissaa anguniarlugu oqallittoqarnissaanik Ruth Heilmannip siunnersuuteqarnera.


 


Sulinerup imminermini akilersinnaajuarnera kialuunniit assortorsinnaanngilaa, tassami perorsarneqarnitsinni ilinniartinneqartuarpugut sulineq aqqutigalugu aningaasarsiorsinnaanerup inuuniarnermi qanoq pingaaruteqartiginera. Kisiannili nammaqatigiinnerup aqqani isumaginninnikkut aaqqissuussinerup killiffiata ersersippaa, suli isumaginninnikkut aaqqissuussinermut tunngatillugu nalilersueqqittariaqartugut.


 


Siumumit apeqqut tamanna eqqartorluartareerlugu isumaqarpugut oqallinnissamik siunnersuuteqartup inuiaqatigiinni isumaginninnikkut aaqqissuussaanerup siunertaanngikkaluamik sanngeequtaat tikkuaraa. Isumaqarpugullu inatsisit siunertarinngisamik ajornartorsiummik pilersitsisut aaqqiiviginiarneqartariaqartut. Suliniutillu tamakku ingerlattuarneqarnissaat pingaartillugu isumaginninnermut ataatsimiisitaliarsuup oqariartuutaasa timitalerneqarnissaat


anguniarneqartariaqartut Siumumiit isumaqarpugut.


 


Siumut isumaqartuarpoq ikiorserneqartartut atugaasa suliffilinnit pitsaanerusumik inissinnginnissaat, tamannami sulinissamut kajumissaataanngilluinnarmat.


Siumumit isumaqarpugut aningaasat ikiorsiivallaarnermut atorneqartartut ilaqutariinnut  meerartalinnut  tutsinneqartarnissaat pingaaruteqarluinnartoq. Pingaartilluinnarparput ilaqutariit pilersuisuisa ilungersorlutik inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerannut nammaqataasut suli annertunerusumik pisortanit tapersersorneqarnissaat.


 


Siumumit inuit sulisut pingaartippagut. Ilaqutariinnik pilersuisut atugaasa eqqumavigineri suli pingaartinneruvagut ilinniagaqarsimanngitsuuppata ilinniarsimasuuppataluunniit. Inuiaqatigiit piumasaqaatigaat ilinniarluarsimanissaq, taamaatumillu Siumup tapersersortuassavai ilinniagaqarlutik ukiuni amerlasuuni nunatsinnut pilliuteqarsimasut aningaasatigut toqqissisimanissamik suliuniteqartut tapersersornissaat. Taakkuuppummi ilinniar-nertik peqqutigalugu peqatiminnut ilinniarsimanngitsunut naleqqiullugit kinguussaasartut. Ilinniarnertik naammassisarpaat akiitsorpassuaqarlutik, akerlianilli ilinniagaqarsimanngitsut ukiorpassuarni sulereersut ilaqutariittut inuunerminni pigisatigut toqqissisimalereersut.


Siumumit ilaqutariit meerartallit meeqqanut tapiissutitigut, ineqarnermi tapiissutitigut, meeqqerivin-


Nullu tapiissutitigut atugaasa oqilisaavigineqarnissaat pingaartipparput, akissarsiat qummut annertunerisa killigititaasa nalilersuivigineqarnissaat saneqqunneqarsinnaanngitsutut isigalugu.


 


Annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Naalakkersuisut allannguutissanik siunnersuuteqarnerat, suliniutitut pitsaasutut isigaarput kisiannili suliffissarsiussinermut inatsisip sukaterneqarnissaa saneq-


qunneqarsinnaangitsutut isigalugu.


 


Siumumit ilisimavarput pisortanit ikiorsigaaneq aqqutigalugu suliffissanik tigusiumannginneq naapitassaasartoq. Pissutsit taamaalisimappata sukaterisoqartariaqarpoq. Kinaluunniit sulisinnaasoq, sulisussaaleqiffimmi sumiluunniit ittuni atorfissaqarpoq. Soorunami ikiortariaqartut, sulisinnaajunnaarsimasut allallu ikorneqarnissamik pisariaqartitsivissut pisortanit sukkulluunniit ikiorneqartariaqarmata tamanna Siumumit tapersersorparput.


 


Siumumit Naalakkersuisut kommunillu suleqatigiillutik isumaginninnermi atuinikkut sukaterinissaq misissortariaqaraat isumaqarpugut, sualummik ulluni sulisussanik amingaateqarfiusuni sulisussat pigineqareersut sulinisamut


noqittarsimappata.


 


Nunatsinni aningaasaqarnitta inissisimanera isigalugu siunissami akissaqartinngilagut inuit sulinissamik soqutigisaqaratik ikiorsiissutinik isumalluuteqartut. Aningaasat taakku siusinaarlutik sulisinnaajunaarnikunut utoqqalinersiutinullu pisartagalunnit iluaqutaanissaat siunniuttariaqalerpagut.


Taakkumi inuiaqatigiinni sanngiinnerusutut inissisimasut ajornanngippallaartumik aningaasat agguataarnerani qarsutiinnartarpagut.


 


Siumumiiit iluarisimaarparput inuiaqatigiinni ajornartorsiutit inuiaqatigiinni oqallisigineqartut parteeqatitta misilittagaqarluartup, isumaginninnermi naalakkeruisuunikup saqqummiummagit.


 


Suliniutit pingaarnerpaajutitat puigorneqartanngillat, taamaattumillu Ruth Heilmannip oqallisissiaa imartooq Siumumit nakimanata, inuiaqatigiinnullu unneqqarilluta oqalliseqataaffigissavarput.  


 


 


Ole Thorleifsen


Siumut