Samling

13. august 2004 EM 2004/15 10. marts 2004 FM 2004/52

I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om at det skal kunne betale sig at have arbejde, uddannelse og kompetencegivende kursus, herunder at sociale ydelser skal udbetales som trangsbestemt hjælp.

(Landstingsmedlem, Ruth Heilmann, Siumut)

Begrundelse:

Man siger at størrelsen af de sociale ydelser fra kommunen er demoraliserende og forhin-drende for at have fast arbejde. Kommunen bliver sat som konkurrent i forbindelse med mangel på arbejdskraft på arbejdspladser og især for fiskeindustrien. Vurderingen af at kommunen uden videre giver sociale ydelser som siges at være en hindring for virksomhedernes rekruttering af arbejdskraft bør belyses nærmere.

Da Socialreformkommissionen beskæftiger sig med de social ydelser, har man anbefalet at man ikke forvænner, men ydelse af hjælp må være tvangsbestemt .

Der er brug for nærmere belysning af baggrunden for den reelle anvendelse af hjælpeformen., og hvad agter Landsstyret at gøre ved dette område?

Vi ved det faktum at størrelsen af indkomsten danner udgangspunkt for beregningerne af hvor meget man skal betale til det offentlige og hvor meget man kan få i hjælp af det offentlige f.eks. udgifter til børnehave og børnetillæg til skoleelever(?) osv.

Dette er ikke overensstemmende med vore krav til at man skal uddanne sig og passe godt på sit arbejde. Højtlønnede giver gennem skatten stort bidrag til landets økonomi og gavner kommunerne og Landskassen økonomisk. Det er også beklageligvis dem vi henter midler fra dobbelt, når vi tænker på betalinger til det offentlige, hvilket ikke er særlig opmuntrende for dem der har flere børn at forsørge.

Det er nødvendigt at starte på formulering af en politik med nye mål, der sikrer lysten og det økonomiske incitament til arbejde. Derfor er det nødvendigt med et debat i Lanstinget, og ikke mindst er det nødvendigt at kommuner, kanukoka samt Landstyret er med i dette arbejde.

13. august 2004 UKA 2004/15

10. marts 2004 UPA 2004/52

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Suliffeqarnerup aammalu ilinniagaqarsimanerup pikkorissarsimanerullu imminut akilersinnaasuusariaqarnerat tassungalu tunngatillugu isumaginninnikkut ikiorsiissutit pisariaqartitsineq tunngavigalugu tunniunneqartarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq, Ruth Heilmann, Siumut)

Tunngavilersuut:

Suliffissaaleqinermi kommunimit ikiorsiissutinik pissarsisarnerup annertussusia, aalaakkaasumik suliffeqarnissamut nukillaarsaataasutut ulorianartutullu oqaatigineqartarpoq. Suliffeqarfinni pingaartumillu aalisakkanik tunisassiorfinni sulisussaaleqisarnermut kommuni unammillertutut inissinneqartarpoq. Ilumut kommunip ikiorsiissutinik oqippallaamik tunioraasutut nalilerneqartarnera, suliffeqarfinnut sulisussarsiornermut akornutaanerarneqartup qulaajaaffigineqarnissaa pisariaqarpoq.

Isumaginninnermut iluarsartuusseqqinnermullu ataatsimiititaliarsuaq ikiorsiissutinut samminnikkami, kaammattuuteqarpoq nukatsitsinngitsumik pisariaqartitsinerli naapertorlugu ikiorsiissuteqartarneq ingerlanneqartariaqarpoq.

Tassuunakkut atortinneqarneranut piviusumik tunngaviisa qulaajarneqarnissaat pisariaqarpoq, tassuunakkullu Naalakkersuisut qanoq sutigullu iliuuseqarnialersaarpat?

Nalunngilarput piviusuuvorlu isertitat annertussusaat aallaavigalugit pisortanut akilersuuteqartitsisarnerit ikiorsiissuteqartitsisarnerillu ingerlanneqarmata, soorlu meeqqerivinniitsitsinermi akilersuutit, atuarfinni meeqqanut atuartuunersiat il.il.

Taamatut ingerlatsisoqarnera ilinniarsimasuunissamik aammalu suliffimmik nakkutilliilluarnissamik noqqaassuteqarnitsinnut naapertuussorinanngilaq. Akissarsilluartartummi aamma nunatta aningaasaqarneranut akileraarutikkut annertuumik tunniussaqartarlutillu landskasse-mut kommunillu aningaasaqarneranut iluaqusersuuteqartuupput. Ajuusaarnartumillu aamma taakkuupput pisortanit marloriaammik aallerfigisartakkavut pisortanut akilersuutit eqqarsaatigalugit, pingaartumik arlaqartunik qitornaqarlutillu pilersugaqartunut qiimmassaataanngivis-sumik.

Nunatsinni suliffeqarnerup kajungernartuunissaa aammalu imminut akilersinnaasuunissaa anguniarlugu politikki, iliuuserisassanik nutaanik anguniagaqartoq, pisariaqarpoq suliaralugu aallartissallugu, taamaattumik Inatsisartuni oqaluuserissallugu pisariaqarpoq, minnerunngitsumillu kommunit, KANUKOKA Naalakkersuisullu tassani peqataalluarnissaat pisariaqarpoq.