Samling

4. november 2004                                                                                                       EM 2004/15

                                                                                                                                   (FM 2004/52)

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om, at det skal kunne betale sig at have arbejde, uddannelse og kompetencegivende kursus, herunder at sociale ydelser skal udbetales som trangsbestemt hjælp.

(Landstingsmedlem, Ruth Heilmann, Siumut).

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Familie og Sundhed)

 

Landstingsmedlem Ruth Heilmann har stillet forslag om, at det skal kunne betale sig at arbejde, få en uddannelse eller deltage i et kompetencegivende kursus, herunder at sociale ydelser skal udbetales som trangsbestemt hjælp.

 

Landsstyret takker for forslaget, som giver Landstinget en mulighed for at diskutere dette væsentlige spørgsmål.

 

Landsstyret er enig med forslagsstilleren i, at selvfølgelig skal det kunne betale sig at arbejde. Lovgivning og indsatser skal afspejle idéen om, at der er brug for alle, og at alle skal have mulighed for at bruge deres evner og være aktive i samfundslivet.

 

Landsstyret er også opmærksom på, at den gældende sociallovgivning i nogle situationer kan virke direkte uhensigtsmæssigt, da der i den gældende ordning om offentlig hjælp ikke er indbygget mekanismer, der skal gøre det tiltrækkende for modtagerne af offentlig hjælp at finde et arbejde og derved forsørge sig selv og sin familie. Det må derfor sikres, at der ikke er samspilsproblemer mellem de sociale ydelser til forsørgelse og den fremtidige arbejdsmarkedsordning.

 

Landstinget tog i sidste valgperiode en principbeslutning om, at der skal udarbejdes en arbejdsmarkedsordning og en ny landstingsforordning om offentlig hjælp. Landsstyret har således allerede igangsat arbejdet med en omlægning af den offentlige hjælp. Arbejdet foregår i to etaper.

 

Den første etape skal gøre takstmæssig hjælp skattepligtig i forbindelse med skatte- og afgiftsreformen. Dette forudsætter en forhøjelse af selve taksten i landstingsforordning om takstmæssig hjælp, der samtidig gøres skattepligtig. Forslag herom blev fremsat og godkendt her på efterårssamlingen 2004, og træder i kraft den 1. januar 2005.

 

Næste etape er fremsættelse af forslag om en helt ny offentlig hjælp ordning. Landsstyret er ved at undersøge gældende praksis på området, og det er hensigten, at man på efterårssamlingen 2005 kan fremlægge et forslag til en ny landstingsforordning om offentlig hjælp, der skal erstatte den gældende forordning.

 

Den nye ordning omfatter en reform af gældende regler, indhold og systematik, og ordningen vil få en ny struktur og vil ændre organiseringen af hele området. Det handler udover det organisatoriske om, at sikre, at alle der har mulighed for det – i større eller mindre grad – sikres mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Revalideringsområdet skal integreres bedre i selve arbejdsmarkedsområdet, og der skal tænkes i utraditionelle løsninger, således at flere gives mulighed for at tage del i vores  arbejdsmarkedsområdet.

 

Der skal indføres pligt til at gå på forskellige kurser, som skal medvirke til at højne borgerens faglige og menneskelige kompetencer, og vedligeholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. I den forbindelse vil vejlednings- og introduktionscentrene ved hjælp af individuelle handlingsplaner give borgerne mulighed for en højnelse af den enkeltes kompetencer. Forarbejdet med at kunne muliggøre udarbejdelsen af individuelle handlingsplaner er igangsat, herunder er der planer om opkvalificering af de medarbejdere, der skal varetage arbejdet med handlingsplanerne.

 

Samtidig skal borgere der af sociale årsager, ikke er i stand til at forsørge sig selv og deres børn modtage tilbud om støtte, hjælp og behandling, som er tilpasset de konkrete barrierer, der hindrer dem i at få og fastholde et arbejde. Det handler om at højne også den menneskelige kompetence. Målet må være at hjælpen ydes hurtigt således at flest mulige borgere får mulighed for - ved selv at tjene til opretholdelse af livet - at leve et frit og selvstændigt liv, uafhængig af offentlig forsørgelse.

 

Det er dog ikke nok med lovgivningsmæssige ændringer. Det er Landsstyrets langsigtede politik, at man ved at øge indsatsen i uddannelsessektoren og skabe bedre rammer for udvikling af erhvervsområdet, vil få flere folk i blivende jobs.

 

Hvis Grønlands sociale problemer skal løses inden for den nærmeste fremtid, og flest mulige skal gøres i stand til at tage aktivt del i arbejdsmarkedet, bør socialpolitikkens fremtidige funktion være:

a)      at bidrage til højnelse af vidensniveauet

b)      at fremme den enkeltes følelse af eget værd,

c)      at fokusere på borgernes ressourcer og muligheder,

d)      at styrke fællesskabet,

e)      at blive et aktivt redskab til fremme af demokratiet og opnåelse af større lighed i samfundet.

 

Med disse bemærkninger ser Landsstyret frem til en spændende debat i Landstinget, hvor inputs herfra vil blive brugt i det videre arbejde med at ændre landstingsforordningen om offentlig hjælp. 

4. november 2004                                                                         UKA 2004/15

                                                                                                    (UPA 2004/52)

 

Suliffeqarnerup aammalu ilinniagaqarsimanerup pikkorissarsimanerullu imminnut akilersinnaasuusariaqarnerat tassungalu tunngatillugu isumaginninnikkut ikiorsiissutit pisariaqartitsineq tunngavigalugu tunniunneqartarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq, Ruth Heilmann, Siumut)

 

 

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

 

Suliffeqarnerup aammalu ilinniagaqarsimanerup pikkorissarsimanerullu imminnut akilersinnaasuusariaqarnerat tassungalu tunngatillugu isumaginninnikkut ikiorsiissutit pisariaqartitsineq tunngavigalugu tunniunneqartarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann siunnersuuteqarpoq.

 

Naalakkersuisut siunnersuummut qujarusupput, tamatumuuna apeqqut pingaaruteqartoq pillugu Inatsisartut oqallinnissaannik periarfissinneqarmata.

 

Naalakkersuisut siunnersuuteqartoq isumaqatigaat, soorunami sulineq imminut akilersinnaasariaqartoq. Inatsisit suliniutillu kikkut tamarmik atorfissaqartinneqarnerannut aammalu kikkut tamarmik piginnaasaminnik atuinissaannut inuiaqatigiinnilu eqeersimaarlutik peqataanissaannut periarfissaqartitsinissamik isumamut naapertuuttariaqarput.

 

Naalakkersuisut aamma eqqumaffigaat isumaginninnermut inatsit atuuttoq pisut ilaanni erseqqilluinnartumik naleqqutinngissinnaasartoq, tassami pisortanit ikiorsiissutit pillugit aaqqissuussaq atuuttoq imaqanngilaq pisortanit ikiorsiissutisisartunik suliffittaarusulersitsisumik taamaalillunilu imminut ilaquttanullu pilersuisinnaalersitsisumik.  Taamaattumik pilersuinermut isumaginninnikkut ikiorsiisarnerit siunissamilu suliffeqarnikkut aaqqissuussinissat akornanni ataqatigiinneqartitsinikkut ajornartorsiuteqartitsisoqannginnissaa qulakkeertariaqarpoq.

 

Qinigaaffimmi kingullermi Inatsisartut tunngaviusumik aalajangiisimapput, tassalu suliffeqarnikkut aaqqissuussaq nutaaq aammalu pisortanit ikiorsiissutit pillugit inatsisartut peqqussutaat nutaaq suliarineqassasut. Naalakkersuisut taamaattumik pisortanit ikiorsiisarnerup allanngortinneqarnissaannik suliassaq aallartereersimavaat. Suliassaq immikkoortunut marlunnut agguataarlugu ingerlanneqarpoq.

 

Immikkoortumi siullermi akileraartarnerup akitsuutillu iluarsartuunneqarnerannut atatillugu annertussusileriikkanik ikiorsiissutit akileraarutaasussanngortinneqassapput. Matunami annertussusileriikkanik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaanni aningaasartat qaffanneqarnissaat peqatigisaanillu akileraaruteqaataasussanngornissaa pisariaqarpoq. Tamatumunnga siunnersuut 2004-imi inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni maani saqqummiunneqarpoq akuerineqarlunilu, atuutilissaarlu 2005-imi januarip aallaqqaataani.

 

Immikkoortup aappaani pisortanit ikiorsiisarneq pillugu aaqqissuussaq nutaaq pillugu siunnersuut saqqummiunneqassaaq. Naalakkersuisut suliassaqarfimmi periaatsinik atuuttunik misissuipput, siunertarineqarporli 2005-imi inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni pisortanit ikiorsiissutit pillugit peqqussutissatut siunnersuut nutaaq peqqussummut atuuttumut taarsiisussaq saqqummiunneqassasoq.

 

Aaqqissuussami nutaaq tassaassaaq maleruagassanik atuuttunik, imarisaanik aaqqissuussaaneranillu iluarsaaqqinneq,  aaqqissuussarlu nutaamik iluseqartinneqassaaq suliassaqarfimmilu tamarmi aaqqissuussinermik allanngortitsissalluni. Aaqqissuussinerup saniatigut aamma qulakkeerneqassaaq kikkut tamarmik periarfissaqarunik – minnerusumik annerusumilluunniit – suliffeqarnermi peqataanissaminnut periarfissaqarnissaat. Piginnaanngorsaasarnermik suliassaqarfik suliffeqarnerup iluani pitsaanerusumik ilaatinneqassaaq aaqqiissutissallu ileqquusartunit allaanerusut eqqarsaatigineqartariaqarput, tamatumuuna suliffeqarnermi amerlanerit peqataalernissaat periarfissinniarlugu.

 

Pikkorissarnernut assigiinngitsunut peqataanissamut pisussaaffiliisoqartariaqarpoq, innuttaasup suliatigut inuttullu piginnaasaannik qaffassaaqataasussamik, aammalu suliffeqarnermut attuumassuteqaannartitsisussamik. Tassunnga tunngatillugu ilitsersuisarfiit suliffeqalernissamullu piareersarfiit, inunnut ataasiakkaanut iliuusissanik pilersaarusiornermikkut inuup ataasiakkaap pisinaasaasa qaffassarnissaannut innuttaasunut periarfissiissapput. Inunnut ataasiakkaanut tunngatillugu iliuusissanik pilersaarusiortarneq periarfissaalersinniarlugu sulineq maanna aallartinneqareerpoq, ilanngullugu inuit iliuusissanik pilersaarusiortussat suliassaminnut piukkunnarsarneqarnissaat.

 

Peqatigisaanik innuttaasut inooqataanermikkut pissutsit pissutigalugit imminnut meeqqaminnullu pilersuisinnaanngitsut suliffittaarnissaminnut suliffeqartuaannarnissaminnullu aporfiinut aalajangersimasunut naleqqussakkamik tapersersorneqarnissaannik, ikiorneqarnissaannik katsorsarneqarnissaannillu neqeroorfigineqartariaqartut. Inuttut piginnaassuseqarnerup qaffassarneqartariaqarnera aamma tassani pineqarpoq. Siunertaasariaqarpoq piaartumik ikiorsiinissaq, taamaalilluni innuttaasut sapinngisamik amerlanerpaat pisortanit pilersorneqaratik – imminnut napatinnermikkut – kiffaan-ngissuseqarnissaat nammineerlutillu inuunissaat periarfissinneqartariaqarpoq.

 

Taamaattoq taamaallaat inatsisitigut allannguineq naammanngilaq. Naalakkersuisut ungasinnerusumut naalakkersuinikkut anguniagaraat ilinniartitaanermut suliassaqarfimmi suliniuteqarnerup annertusarneratigut aammalu inuussutissarsiornerup inerisaavigineqarnerani pitsaanerusunik sinaakkusiinikkut inuit amerlanerit ataavartumik suliffeqalernissaat.

 

Nunatsinni isumaginninnermi ajornartorsiutit siunissami qaninnerusumi iluarsineqassapata aammalu sapinngisamik amerlanerpaat suliffeqarnermut ilanngutsissinnaalissagutsigit isumaginninnermi politikki imaattunik siunertaqartariaqarpoq:

a)      ilisimasaqassutsip qaffassarneqarnissaanut aqqutissiuusseqataanissaq

b)      inuit naleqarnerminnik misigisimanerannik siuarsaanissaq,

c)      innuttaasut pisinnaassusiinik periarfissaannillu tappiffiginninnerulersitsinissaq,

d)      susassaqaqatigiinneq nukittorsassallugu,

e)      demokratiip siuarsarnissaanut sakkussatut atoruminarsassallugu aammalu inuiaqatigiinni naligiinnerulersitsinissaq.

 

Taamatut oqaaseqaateqarlutik Naalakkersuisut Inatsisartuni soqutiginartumik oqallinnissaq qilanaaraat, oqallinnermili pissarsiagut pisortanit ikiorsiissutit pillugit inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaanut sulinitsinni atorneqarumaarput.