Samling

Forslag til forespørgselsdebat om at etablere en fond med henblik på at styrke det sociale og kulturelle samarbejde med vores stammefrænder i den arktiske region.

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

Landsstyret  er fast besluttet på at styrke samarbejdet mellem Grønland og de øvrige lande i den Arktiske region. Dette er også fastslået i Landsstyrets koalitionsaftale.

 

Samarbejdet er i dag  og vil også fremover være på regeringsniveau, institutionsniveau og på borgerniveau. Herudover er der også et meget betydningsfuldt samarbejde på organisationsniveau, herunder først og fremmest gennem ICC.

 

Samarbejdet eksisterer i varieret omfang og beskaffenhed indenfor forskellige fagområder.

 

På regeringsniveau kan blandt andet næves samarbejdet i Arktisk Råd og herudover sker samarbejdet også i form af ministermøder og samarbejdsaftaler.

 

Indenfor kultur- og uddannelsesområdet kan det nævnes, at Landsstyret siden 2001 har deltaget i samarbejde omkring undervisning målrettet Inuits befolkninger i Nunavut og i Grønland via indbyrdes informations- og erfaringsudveksling. Dette er sket på baggrund af ”Memorandum of understanding” og samarbejdsaftale for kultur- og uddannelsessamarbejde mellem Nunavut’s Regering og Grønlands Hjemmestyre. Målsætningen for dette samarbejde at skabe rum og mulighed for erfaringsudvekslinger vedr. udvikling og opbygning af offentlig forvaltning og administration samt udvikling og implementering af inuktitut og det grønlandske sprog- og kultur i centraladministrationen.

 

Derudover har Landsstyret siden 2002 samarbejdet med CLEY (Ministery of Culture, Language, Elders and Youth) i Nunavut omkring videreudvikling og implementering af samarbejde omkring forskellige kompetenceudviklende og sprogpolitiske tiltag. Herunder samarbejde og rådgivning i forbindelse med opbygning og udvikling af Nunavuts centraladministration på uddannelses- og kulturområdet for så vidt angår tilrettelæggelse uddannelsesinstitutioner, administrativ og organisatorisk planlægning, ledelsesstrukturer, tilsynsmyndigheder og serviceydelser.

 

Derudover kan det aktuelt nævnes, at der i regi af den nye Samarbejdskomité mellem Danmark, Grønland og USA undersøges muligheder for samarbejde inden for afgrænsede områder, herunder miljø, uddannelse og kultur samt videnskab, sundhed og teknologi.

 

På organisations- og instititutionsniveau kan det som eksempel nævnes, at der er etableret samarbejde mellem ICC, Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut og repræsentanter for Nunavut om bistand i form af know how til etablering af en Inuit Ilinniarfiat i Nunavut. Formålet med dette samarbejde er bl.a. at der derved skabes rammer udveksling højskolestuderende mellem vore lande. Knud Rasmussens Højskole har de senere år haft højskolestuderende fra Nunavut.

 

Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke agter at videreudvikle samarbejdet på Kultur- og Uddannelsesområdet, især for så vidt angår folkeskolen og indenfor husflids- og kunsthåndværksområdet.

 

På baggrund af dette eksisterende samarbejde er der således allerede opnået en række konstruktive erfaringer. Disse erfaringer vil blive anvendt i overvejelserne om, hvorledes samarbejdet fremover kan udbygges.

 

I relation til disse overvejelser vil Landsstyret også inddrag erfaringerne fra det nordiske og det vestnordiske samarbejde. Indenfor kultur-, uddannelses- og forskningsområdet er der således etableret en samarbejdsaftale de tre landes respektive ministerier imellem.  Indenfor denne aftale aftaler de 3 lande fælles indsatsområder for en 3-årig periode, og der afsættes indenfor kultur-, uddannelses- og forskningsbudgetterne midler til realisering heraf. Det er Landsstyrets vurdering, at dette er en meget synlig og resultatorienteret samarbejdsmodel, som har stor betydning på alle niveauer, også direkte i forhold til de enkelte borgere i de tre lande.

 

På borgerniveau skal det tillige erindres, at der i dag i forvejen eksisterer flere forskellige støtteordninger, primært indenfor kulturområdet, som også muliggør samarbejde på individniveau.

 

Det er således Landsstyrets umiddelbare vurdering, at en styrkelse af samarbejdet i den arktiske region fortsat bør baseres på målrettede og fagligt afgrænsede samarbejdsaftaler snarere end på etablering af fonde eller andre økonomiske støtteordninger, der ikke indgår som formaliserede elementer af officielle samarbejdsrelationer. Det bør i denne forbindelse også medtænkes, i hvilket omfang styrkelse af samarbejdet kan baseres på gensidighed, herunder også i økonomisk henseende.

Naggueqatitta nunarsuup issittortaaniittut ulluinnarni inuuniarnikkut kulturikullu suleqatiginerulernissaat anguniarlugu aningaasaateqarfimmik pilersitsinissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut) 

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Kalaallit Nunaata Nunallu Issittormiuni nunat sinnerisa akornanni suleqatigiinnerup nukittorsaaviginissaa Naalakkersuisut aalajangiusimavippaat. Tamanna aamma Naalakkersuisut naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissutaanni aalajangiusimaneqarpoq.

 

Ullumikkut siunissamilu suleqatigiinneq naalakkersuisoqarfinni, sullissiveqarfinni innuttaasunilu inissisimassaaq. Aammalu tamatuma saniatigut pingaarnerutillugu ICC aqqutigalugu suleqatigiiffitsigut pingaaruteqarluinnartumik suleqatigiittoqarpoq.

 

Sammisaqarfiit assigiinngitsut iluini suleqatigiinneq assigiinngiiartuullunilu qanoq issuseqartuuvoq.

 

Naalakkersuisoqarfitsigut ilaatigut Issittumi Siunnersuisooqatigiinni suleqatigiinneq oqaatigineqassaaq, tamatumalu saniatigut naalakkersuisut ataatsimeeqatigiinnerini suleqatigiinnissamillu isumaqatigiissutitigut suleqatigiinneq pisarpoq.

 

Kultureqarnermut ilinniartitaanermullu immikkoortumi oqaatigineqarsinnaavoq paasisitsiniaaneq ilisimasanillu paarlaateqatigiinnerit aqqutigalugit Nunavumi Inuttut innuttaasunut aammalu Kalaallit Nunaanni najugaqartunut toqqartitamik ilinniartitaanermik suleqatigiinnermut Naalakkersuisut 2001-imiilli peqataasimanerat. Tamanna Nunavut naalakkersuisuisa aamma Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat akornanni ”Memorandum of understanding”-imik aamma kultureqarnermik ilinniartitaanermillu suleqatigiinnissamut isumaqatigiissutit tunuliaqutaralugit pivoq. Pisortaqarfinnik ingerlatsinermik allaffissornermillu ineriartortitsinerit pinngortitsiartornerillu, kiisalu qitiusumik allattoqarfigisani inuktitut aamma kalaallisut oqaatsitigut kultureqarnikkullu ineriartortitsinerit atuilersitsinerillu pillugit ilisimalikkanik paarlaateqatigiittarnissamut inissaqartitsinissamut periarfissaqarnissamullu suleqatigiinnerup tamatuma anguniagarivai.

 

Tamatuma saniatigut iliuutsinik piginnaaneqassusermik ineriartortitsisunik oqaatsitigullu politikkikkut iluseqartitanik assigiinngitsunik ineriartortitseqqinnissamik atuilersitsinissamillu suleqatigiinnermik Nunavumi CLEY-imik, (Ministery of Culture, Language, Elders and Youth)-imik, 2002-miilli Naalakkersuisut suleqateqarsimapput. Ilinniagaqarfiit aaqqissuunnerinik, allaffissornikkut aaqqissuussinikkullu pilersaarusiornermik, aqutsisoqarfiit ilusilersornerinik, nakkutilliinermik pisortaqarfinnik sullississutillu pillugit ilinniartitaanermi kultureqarnermillu Nunavut qitiusumik allaffeqarfiata pinngortikkiartorneranut ineriartortinneranullu atatillugu suleqateqarneq siunnersuisarnerlu tassunga ilaapput.

 

Tamakku saniatigut maannakkut pisutut oqaatigineqarsinnaavoq Qallunaat Nunaata, Kalaallit Nunaata USA-llu akornanni Suleqatigiinnissamik komitép nutaap suliarisaani immikkut killilersukkat iluini suleqatigiinnissamik periarfissanik misissuisoqarnera, taakkununnga ilaallutik avatangiisit, ilinniartitaaneq kulturilu, kiisalu ilisimatusarneq, peqqinnissaq teknologiilu.

 

Suleqatigiiffinni sullissivinnilu assersuutigalugu ICC-p, Sisimiuni Knud Rasmussenip Højskoliani aammalu Nunavumi sinniisuutitat akornanni Nunavumi Inuit Ilinniarfiannik pilersitsinissamut ilisimariikkanik ikiuinissatut ilusilikkamik suleqatigiinnerup pilersinneqarsimanera oqaatigineqarsinnaavoq. Taamaalilluni nunatta akornini højskolertut paarlaateqatigiittarnissaannut killiliussaliortoqarnissaa ilaatigut suleqatigiinnermut tassunga siunertarisaavoq. Ukiuni kingullerni Knud Rasmussenip Højskolia Nunavumeersunik ilinniartoqartarsimavoq.

 

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup Kultureqarfimmi Ilinniartoqarfimmilu suleqatigiinneq ineriartorteqqissamaarpaa, ingammik meeqqat atuarfianni aamma assassornermik eqqumiitsuliornermillu immikkoortortap iluini.

 

Taamaalilluni suleqatigiinneq pioreersoq tamanna tunuliaqutaralugu ilisimalikkat atugaalluarsinnaasut arlallit angusaareersimapput. Siunissami suleqatigiinnerup qanoq sanaartorneqaqqinneqarsinnaaneranik isumaliutigisani ilisimalikkat tamakku atorneqassapput.

 

Isumaliutinut tamakkununnga atatillugu Nunanit Avannarlernit aamma Nunanit Avannarlernit Kitaanit suleqatigiinnermit ilisimalikkat Naalakkersuisut ilanngutissavaattaaq. Taamaalilluni nunat pingasut taakku naalakkersuisoqarfiisa (ministeeriaqarfiisa) akornanni kultureqarnermut, ilinniartitaanermut ilisimatusarnermullu immikkoortortat iluini suleqatigiinnissamik isumaqatigiissusiortoqareerpoq. Isumaqatigiissummi piffissami ukiunik pingasunik sisivussusilimmi nunat pingasut taakku ataatsimoorfiusunik iliuuseqarfiusussanik isumaqatigiissuteqartarput, tamakkulu piviusunngortinnissaannut kultureqarnermut, ilinniartitaanermut ilisimatusarnermullu aningaasartuutissanik missingersuusianit aningaasat atugassanngortinneqartassapput. Tamanna sutigut tamatigut pingaaruteqarluinnarluni, aammalu nunani pingasuni innuttaasunut ataasiakkaanut toqqaannartumik atasuulluni suleqatigiinnermik ilusaasoq erseqqilluinnartoq anguniagaqarfiusorlu Naalakkersuisut naliliiffigaat.

 

Aammattaaq eqqaasitsissutigineqassaaq ullumikkut innuttaasut akornanni tapiissuteqarnermik assigiinngitsunik arlalinnik aaqqissuussaqarnera, pingaartumik kultureqarnermut immikkoortortami, inuit ataasiakkaat suleqatigiinnissaannut aamma periarfissiisunik.

 

Taamaalilluni pisortani suleqatigiinnermik attaveqarfiit aalajangersakkatut ilaanngitsunik aningaasaateqarfittut imaluunniit allatigut aningaasanik tapiissuteqarnermik aaqqissuussinertut pilersitsinani suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutinik anguniakkanik ersersitsisunik sammisatigullu killilersukkanik issittoqarfinni suleqatigiinnerup nukittorsarnissaata suli tunngavilersortariaqarnera Naalakkersuisut  naliliineraat. Aammattaaq tassunga atatillugu qanoq annertutigisumik suleqatigiinnerup allamik peqateqarnermik tunngaveqartissinnaanerata, aningaasaqarneq ilanngullugu, nukittorsarnissaa eqqarsaatigisariaqarpoq.

 

Taamaalillunga sammisaq inersuarmut ingerlateqqippara neriuutigalugu pitsaasumik naammassisaqarluarfiusumillu oqallittoqarnissaa.