Samling

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

1. Indledning:

Landstingsloven om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. blev vedtaget under EM 2003 og trådte i kraft den 1. januar 2004.

 

Ændringsforslaget indebærer, at Landsstyreformanden fremover skal betale husleje for sin tjenestebolig bolig på lige fod med de øvrige landsstyremedlemmer.

 

Landsstyret har, efter forslag fra Landsstyreformanden, fundet, at der ikke er længere er grundlag for at opretholde den lovbestemte forskel i vilkårene for bolig til Landsstyre-formanden og de enkelte landsstyremedlemmer.

 

I bemærkningerne til vederlagslovens § 6, er der om bolig til Landsstyreformanden og Landstingsformanden bl.a. anført følgende: ”Landstingets formand og Landsstyreformanden har, som følge af de repræsentative funktioner, som er forbundet med disse hverv, fri bolig til rådighed, mens der til de øvrige landsstyremedlemmer stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales husleje efter de almindelige regler for tjenesteboliger med beboelsespligt.”

 

Landsstyret og Landsstyreformanden benytter i stort omfang Hans Egedes Hus til repræsentative formål. Dermed har Landsstyreformanden i mindre udstrækning behov for at benytte sin bolig til disse formål. Derfor er der heller ikke nogen afgørende grund til, at Landsstyreformanden har fri bolig til rådighed, medens øvrige landsstyremedlemmer betaler husleje.

 

Lovforslaget retter endvidere op på en mindre fejl og en uhensigtsmæssighed i de gældende bestemmelser.

 

Da lovforslaget alene berører den til enhver tid valgte landsstyreformand, er det ved forberedelsen af forslaget fundet tilstrækkeligt at foretage høring af enkelte direktorater. Se under punkt 9 i de almindelige bemærkninger.

 

2. Forslagets hovedpunkter:

Efter den gældende vederlagslov har Landsstyreformanden og Landstingets formand fri bolig til rådighed i forbindelse med hvervet som henholdsvis Landsstyreformand og Landstingsformand.

 

Forslaget lægger op til, at Landsstyreformanden ligestilles med de øvrige landsstyre-medlemmer med hensyn til betaling for at have tjenestebolig til rådighed.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige:

Forslaget indebærer, at landskassens udgifter til boliger til medlemmerne af Landsstyret bliver mindre, idet Landsstyreformanden hermed skal betale for tjenestebolig på  lige fod med

øvrige medlemmer af Landsstyret. Afhængig af størrelsen af den bolig, der er tale om, forventes den årlige huslejebetaling at være i niveauet 30. - 35.000 kr. Da værdi af fri tjenestebolig er skattepligtig, vil ophævelse af adgangen til fri bolig for Landsstyreformanden dog samtidig betyde, at der ikke længere skal betales skat af en værdi af fri bolig. Den samlede økonomiske effekt for Landskassen bliver derfor relativt beskeden.

 

Forslaget har ingen nævneværdige administrative konsekvenser.

 

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet:

Forslaget har ingen konsekvenser for erhvervslivet.

 

5. Miljø- og naturmæssige konsekvenser:

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

 

6. Administrative konsekvenser for borgerne:

Forslaget har ingen konsekvenser for borgerne.

 

7. Andre væsentlige konsekvenser:

Forslaget har ingen andre væsentlige konsekvenser.

 

8. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre:

Forslaget har ingen konsekvenser for Rigsfællesskabet og selvstyre.

 

9. Høring af myndigheder og organisationer:

Forslaget har været til høring i Økonomidirektoratet, Administrationsdirektoratet, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur og Skattedirektoratet.  Administrationsdirektoratet har foreslået, at ikrafttrædelsesdatoen ændres fra 1. december 2004 til 1. januar 2005. Dette er begrundet i, at der vil være praktiske administrative problemer med at få indberetning af bolig, som  sker via lønsystemet, bragt på plads med virkning fra 1. december 2004. Administrations-direktoratets forslag er imødekommet.

 

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1

 

Til nr. 1.

Stillinger i lønramme 35 er omfattet af AS-G forhandlingsområdet. Henvisningerne til AK forhandlingsområdet i den gældende lovs § 1, stk. 1, og 3, er således en fejl.

Med forslaget rettes fejlene i lovens § 1, stk. 1, og stk. 3.

Til nr. 2.

I bemærkningerne til vederlagslovens § 1 er det anført, at boliger til Landstingsmedlemmer anvises over Hjemmestyrets chefboligpulje. Chefboligpuljen er imidlertid utilstrækkelig til at opfylde behovet for boliger til landstingsmedlemmer. Problemet løses i stedet ved, at der reserveres et antal boliger i en særlig pulje, som stilles til rådighed til brug for landstingsmedlemmer efter aftale mellem Landsstyret og Landstinget. Med forslaget bringes loven i overensstemmelse med den ordning, som praktiseres på grundlag af landstingsforordningen om leje af boliger.

 

Til nr. 3.

Med forslaget om ændring af lovens § 6, stk. 5, afskaffes muligheden for fri bolig til Landsstyreformanden, som herefter er ligestillet med øvrige medlemmer af Landsstyret med hensyn til betaling for at bo i tjenestebolig.

 

Til nr. 4.

Ændringen af lovens § 6, stk. 6, er en sproglig konsekvensændring som følge af, at der ikke længere er tale om fri bolig for Landsstyreformanden.

 

Til § 2

 

Det foreslås, at landstingsloven træder i kraft den 1. januar  2005.

 

Inatsisissatut siunnersuummut nassuiaatit

 

Nalinginnaasumik nassuiaatit

 

1. Aallaqqaasiut:

Inatsisartuni Naalakkersuisunilu il.il. ilaasortat aningaasarsiaqartitaanerat il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaat UKA 2003-mi akuersissutigineqarpoq 1. januar 2004-milu atuutilersinneqarluni.

 

Allannguutissatut siunnersuutip kingunerissavaa Naalakkersuisut siulittaasuat siunissami atorfimminut atasumik inigisaminut ineqarnermut akiliuteqartalissammat Naalakkersuisuni ilaasortat allat assigalugit.

 

Naalakkersuisut, Naalakkersuisut siulittaasuata siunnersuuteqarneratigut, isumaqarput Naalakkersuisut siulittaasuannut Naalakkersuisunilu ilaasortanut ataasiakkaanut ineqarnermut piumasaqaatini inatsiseqarnikkut aalajangersakkatigut assigiinngissutip attatiinnarneqarnissaa tunngavissaqanngitsoq.

 

Aningaasarsiaqartitaaneq pillugu inatsimmi § 6-imut nassuiaatini Naalakkersuisut siulittaasuata Inatsisartullu siulittaasuata ineqartitaanerat pillugu nassuiaatini ilaatigut imatut allassimavoq: ”Inatsisartut siulittaasuat Naalakkersuisullu siulittaasuat sinniisaanerminni isumagisassatik, qinigaaffinnut taakkununnga attuumassutillit, pissutigalugit ineqarnerminnut akiliisassanngillat, Naalakkersuisunilu ilaasortat sinneri inissaqartinneqassapput, atorfimmullu atasumik inigititanut pinngitsoorani inigineqartussaatitaasunut maleruagassat nalinginnaasut naapertorlugit taakkunani ineqarnerminnut akilersuisassapput.” 

 

Naalakkersuisut Naalakkersuisullu siulittaasuata Hans Egedep Illua ilassinninnernut annertuumik atortarpaat. Taamaalilluni Naalakkersuisut siulittaasuata inigisani siunertanut taakkununnga atussallugu annikinnerusumik pisariaqartippaa. Taamaattumik aalajangiisuusussamik tunngavissaqanngilaq Naalakkersuisut siulittaasuat akeqanngitsumik ineqartinneqassappat, Naalakkersuisunut ilaasortat allat ineqarnermut akiliisartillugit.

 

Inatsisissatut siunnersuummi aammattaaq aalajangersakkani atuuttuni kukkunerit annikitsut siunertamullu naleqqutinngitsortai iluarsiivigineqarput.

 

Inatsisissatut siunnersuut Naalakkersuisut siulittaasuannut qanoq ilisukkulluunniit qinigaasinnaasumut taamaallaat tunngammat, siunnersuutip piareersarneqarnerani pisortaqarfiit ataasiakkaat tusarniaavigineqarnissaat naammattutut isumaqarfigineqarpoq. Takuuk nalinginnaasumik nassuiaatini imm. 9-p ataaniittut. 

 

2. Siunnersuummi immikkoortut pingaarnerit:

Aningaasarsiaqartitaanermut inatsit atuuttoq naapertorlugu Naalakkersuisut siulittaasuat Inatsisartullu siulittaasuat Naalakkersuisut siulittaasuattut Inatsisartullu siulittaasuattut atorfeqarnerminnut atatillugu akeqanngitsumik ineqartitaapput.

 

Siunnersuummi Naalakkersuisut siulittaasuat atorfimminut atatillugu ineqartitaanerminut akiliuteqartarneq eqqarsaatigalugu Naalakkersuisunut ilaasortanut allanut naligiissinneqalissasoq pilersaarutigineqarpoq.

 

3. Pisortaqarfinnut aningaasaqarnikkut allaffissornikullu kingunerisassat:

Siunersuutip Nunatta Karsiata Naalakkersuisunut ilaasortat ineqarnerannut aningaasartuutaasa ikinnerulernerat kingunerissavaa, tassami tamatumuuna Naalakkersuisut siulittaasuat Naalakkersuisunut ilaasortat allat assigalugit atorfimminut atatillugu ineqarnerminut akiliisalissammat. Inigisap pineqartup angissusia apeqqutaatillugu ukiumoortumik ineqarnermut akiliut 30. – 35.000 kr.-isut annertutigissasoq naatsorsuutigineqarpoq. Atorfimmut atatillugu inigisap akeqanngitsup nalingata akileraaruteqaataasussaanera pissutigalugu Naalakkersuisunut siulittaasup akeqanngitsumik ineqartitaasinnaanera taamattoq tamatuma peqatigisaanik kinguneqassaaq inigisap akeqanngitsup nalinganit akileraarut akilerneqartarunnaassammat. Nunatta Karsianut aningaasaqarnikkut ataatsimut sunniutissaq taamaattumik annikitsuinnaassaaq.

 

Siunnersuut allaffissornikkut imatorsuaq kinguneqassanngilaq.

 

4. Inuussutissarsiuteqartunut aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu kingunerisassat:

Siunnersuut inuussutissarsiuteqartunut kinguneqassanngilaq.

 

5. Avatangiisinut pinngortitamullu tunngasumik kingunerisassat:

Siunnersuut avatangiisinut pinngortitamullu tunngasunut kinguneqassanngilaq.

 

6. Innuttaasunut allaffissornikkut kingunerisassat:

Siunnersuut innuttaasunut kinguneqassanngilaq.

 

7. Kingunerisassat allat pingaaruteqartut:

Siunnersuut pingaaruteqartunik allanik kinguneqassanngilaq.

 

8. Naalagaaffeqatigiinnermut namminersulernissamullu tunngasut:

Siunnersuut Naalagaaffeqatigiinnermut namminersulernissamullu kinguneqassanngilaq.

 

9. Oqartussaasut kattuffeqarfiillu tusarniaavigineqarnerat:

Siunnersuut Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut, Aqutsinermut Pisortaqarfimmut, Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfimmut Akileraartarnermilu Pisortaqarfimmut tusarniaassutigineqarpoq. Aqutsinermut Pisortaqarfiup siunnersuutigaa atuutilerfissatut ulluliunneqarsimasup 1. december 2004-mit 1. januar 2005-imut allangortinneqarnissaa. Tamatumunnga patsisigineqarpoq inissamik nalunaartarnerni, akissarsiat aqqutigalugit pisartuni, allaffissornikkut ajornartorsiutit 1. december 2004 aallarnerfigalugu aaqqiffigineqarsinnaanissaat. Aqutsinermut Pisortaqarfiup siunnersuutaa akuerineqarpoq. 

 

 

Siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

 

 

§ 1-imut

Nr. 1-imut.

Aningaasarsiat qaffasissusiligaaneranni 35-mi atorfiit AS-G-p isumaqatiginninniarsinnaatitaaffiinut ilaapput. Inatsimmi atuuttumi § 1-imi, imm. 1-imi, aamma 3-mi, AK-p isumaqatiginninniarsinnaatitaaffianut innersuussinerit taamaalillutik kukkunerupput. 

 

Siunnersuutikkut inatsimmi § 1-imi, imm. 1-imi aamma imm. 3-mi kukkunerit iluarsineqarput.

 

Nr. 2-mut.

Aningaasarsiaqartitaaneq pillugu inatsimmut nassuiaatini § 1-imi taaneqarpoq Naalakkersuisunut ilaasortanut inissiat Namminersornerullutik Oqartussat pisortanut inissiaataannit immikkoortitanit innersuunneqassasut. Pisortanulli inissiat immikkoortitat Inatsisartunut ilaasortanut inissianik pisariaqartitsinermut naammassissutigissallugit amigarput. Ajornartorsiut tamatumunnga taarsiullugu imatut aaqqinneqarpoq, inissiat arlallit immikkut immikkoortitanut inniminneerneqarlutik, Naalakkersuisut Inatsisartullu isumaqatigiissuteqarnerat naapertorlugu Inatsisartunut ilaasortanut atugassanngortinneqartussat. Siunnersuutikkut inatsit aaqqissuussinermut Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat tunngavigalugu atortinneqartumut naapertuuttunngorsarneqarpoq.

 

Nr. 3-mut.

Inatsimmi § 6-ip, imm. 5-ip allannguutissaatut siunnersuutikkut Naalakkersuisut siulittaasuata akeqanngitsumik ineqarsinnaatitaanera atorunnaarsinneqarpoq, tamannalu najoqqutaralugu taanna atorfimmut atatillugu akiliuteqartitsisarneq eqqarsaatigalugu Naalakkersuisunut ilaasortanut allanut naligitinneqalerluni.

 

Nr. 4-mut.

Inatsimmi § 6-ip oqaatsitigut allannguuteqartinnera Naalakkersuisut siulittaasuata akeqanngitsumik ineqartitaajunnaarneranik pissuteqartumik sunniutissanik allanngortitsineruvoq.

 

§ 2-mut

 

Siunnersuutigineqarpoq Inatsisartut inatsisaat 1. januar  2005-mi atuutilissasoq.