Samling
1. august 2004 EM 2004/25
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat.
(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
Forelæggelsesnotat
(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
1. behandling
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til ændring af landstingslov om indkomstskat.
Dette forslag, hvis overordnede formål er at effektivisere skatteadministrationen og styrke borgernes retssikkerhed, er en fortsættelse af den skattereform, som Landsstyret satte i gang på forårssamlingen 2004, hvor Landstinget vedtog at forhøje person- og standardfradraget og udskrivningen af den fælleskommunale skat.
De kommunale ligningskommissioner har gennem årene udført et værdifuldt stykke arbejde, men bl.a. den teknologiske udvikling har medført, at administrationen hurtigt i dag kan kontrollere de afgivne oplysninger, hvorfor ligningskommissionerne rolle i ligningen i dag reelt er udspillet, hvorfor de foreslås nedlagt.
For at sikre kvaliteten i lignings- og revisionsarbejdet foreslås det, at dette arbejde fremover skal ske i overensstemmelse med en af Skatterådet årligt fastsat plan, som kommunalbestyrelsen skal have det overordnede ansvar for at gennemføre lokalt. Dette betyder ikke, at kommunalbestyrelsen skal gå ind i de konkrete sager. Ansvaret herfor skal ligge hos den person, som kommunalbestyrelsen har udpeget til at have det øverste ansvar for administrationens lignings- og revisionsarbejde.
Endvidere søges målet om at effektivisere skatteforvaltningerne nået ved at give mulighed for, at kommunerne kan samarbejde om skatteforvaltningen enten med andre kommuner eller med Skattedirektoratet.
Det er Landsstyrets klare opfattelse, at kommunerne skal udnytte disse samarbejdsmuligheder, fordi de skaber en faglig dybde og styrke i skatteadministrationen samtidig med at effektiviteten og kvaliteten forbedres. Dertil kommer den nødvendige provenusikring. Anvendes disse samarbejdsordninger ikke i tilstrækkeligt omfang, er det Landsstyrets opfattelse, at der direkte skal lovgives herom.
For at fremme en hurtigere sagsbehandling foreslås det videre, at de kommunale skatteadministrationer skal kunne genoptage en skatteansættelse i op til 1 år efter ligningsperiodens udløb, når der fremkommer nye kontroloplysninger, uden først at søge Skatterådet om bemyndigelse, ligesom Skatterådet i forbindelse med behandlingen af en klage skal kunne bemyndige den kommunale skatteadministration til at ændre skatteansættelsen, når det er åbenbart, at ansættelsen er forkert.
Den mulighed, der foreligger på det digitale område, indebærer store muligheder for at effektivisere den offentlige forvaltning. Det foreslås derfor, at Landsstyret bemyndiges til på skatteområdet at fastsætte regler for digital kommunikation fra skatteforvaltningerne, Skatterådet og Skattedirektoratet i tilfælde, hvor den pågældende borger har accepteret denne mulighed.
For at fremme borgernes retssikkerhed foreslås det, at klagesystemet afkortes, således at afgørelser fra de kommunale skatteadministrationer straks kan påklages til Skatterådet, hvis afgørelser kan indbringes for Grønlands Landsret, ligesom en klage til Skatterådet, som rådet ikke har afgjort inden for 1 år, skal kunne indbringes for Grønlands Landsret uden at skulle afvente Skatterådets afgørelse. På denne måde forventer Landsstyret, at borgerne vil få afgjort deres skattesager væsenligt hurtigere end i dag.
For bedre at kunne sammenligne borgernes forbrugsmuligheder samt for at sikre et mere retfærdigt beregningsgrundlag for tildeling af sociale sikringsydelser, såsom boligsikring, børnetilskud m.m., foreslår Landsstyret, at takstmæssig hjælp og grundydelser, der udbetales som trangsmæssig hælp, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
På denne måde vil takstmæssig hjælp og trangsmæssig hjælp tillige blive sidestillet med andre sociale ydelser i form af alders- og førtidspensioner, revaliderings- og orlovsydelser samt uddannelsesstøtte, som allerede i dag indgår i den skattepligtige indkomst.
Da det ikke er Landsstyrets hensigt, at modtagerne af takstmæssig og trangsmæssig hjælp skal opleve et væsentlig fald i deres disponible indkomst, foreslår Landsstyret under denne efterårssamling tillige, at den takstmæssig hjælp forøges til 90 procent af mindstelønnen, samt at den trangsvurderede hjælp reelt ikke skal udløse skattebetaling, idet den samlede skat skal nedsættes med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indtægt.
Landsstyret foreslår tillige nogle tekniske ændringer omkring udbyttebeskatningen for at lette generationsskifter, idet det foreslås, at der inføres en udbytte differencebeskatning i de tilfælde, hvor der foretages en kapitalnedsættelse med efterfølgende kapitaludlodning i forbindelse med et kommende generationsskifte. Tilsvarende foreslås også at skulle gælde ved et selskabs tilbagekøb af medarbejderaktier bestemt til videresalg samt for børsnoterede selskabers tilbagekøb af egne aktier.
For at forhindre spekulation foreslår Landsstyret endelig, at udbytte differencebeskatningen også skal gælde for likvidationsprovenu fra et selskab, hvor hovedaktionæren har solgt aktiver over i et andet selskab, hvor han også er hovedaktionær.
Vedrørende disse tekniske ændringer i øvrigt skal jeg henvise til bemærkningerne til forslaget.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget om ændring af landstingslov om indkomst til Landstingets behandling og efter behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget, dets overgang til 2. behandling.
1. august 2004 UKA 2004/25
Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisaannut siunnersuut.
(Aningaasaqarnermut nunanullu allanut Naalakkersuisoq)
Saqqummiussissut
(Aningaasaqarnermut nunanullu allanut Naalakkersuisoq)
Siullermeerneqarnera
Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiutissavara aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik siunnersuut.
Siunnersuut manna akileraartarnikkut allaffeqarfeqarnerup pitsanngorsarneqarnissaanik innuttaasullu inatsisitigut illersugaanerisa annertusarneqarnissaanik siunertaqarnerusoq akileraartarnermik aaqqissuusseqqinnissamik Naalakkersuisut 2004-mi upernaakkut aallartitaannik, aammalu Inatsisartut inummut ilanngaatip ilanngaatillu aalajangersimasup aammalu kommuninut ataatsimut akileraarusiissutip qaffanneqarnissaannik akuersissuteqarfigisaannik nangitsineruvoq.
Kommunini kommissionit akileraarusiisartut ukiut ingerlanerini pingaaruteqarluartumik suliaqarsimapput, ilaatigulli teknikkikkut ineriartornerup kingunerisaanik paasissutissat nalunaarutigineqartut akileraaruseriffinnit pilertortumik misissorneqarsinnaalersimapput, taamaattumillu kommissionit akileraarusiisartut akileraarusiinermi maanna pisariaarussimammata atorunnaarsinneqarnissaat siunnersuutaavoq.
Akileraarusiinerup kukkunersiuinerullu pitsaasuunissaat qulakkeerniarlugu siunnersuutaavoq suliaq taanna Skatterådip ukiumoortumik pilersaarusiaa, sumiiffinni ataasiakkaani kommunalbestyrelsit qullersaallutik akisussaaffigisassaat naapertorlugu ingerlanneqartalissasoq. Tamanna ima isumaqanngilaq kommunalbestyrelsit suliassanut ataasiakkaanut akuliuttassasut. Taakkununnga akisussaasuussaaq inuk, akileraaruseriffiup akileraarusiinermik kukkunersiuinermillu suliaqarnerani qullersaalluni akisussaasuusussatut kommunalbestyrelsimit toqqarneqarsimasoq.
Aamma akileraaruseriffiit pitsanngorsarneqarnissaannik anguniagaq kommunit akileraaruseriffikkoortumik kommuninik allanik imaluunniit Akileraartarnermut Pisortaqarfimmik suleqateqarsinnaanerannik periarfissiissuteqarnikkut anguniarneqarpoq.
Naalakkersuisut isumaqarluinnarput suleqatigiinnissamut periarfissat taakku kommuninit atorluarneqassasut, akileraaruserinermimi ilisimasanik amerlisitsillutillu annertusaassammata, tassungalu ilutigitillugu aamma pitsaassuseq annertunerulissalluni. Aamma isertitassanik qulakkeerinissaq pisariaqartoq eqqaamaneqassaaq. Naalakkersuisut isumaqarput suleqatigiinnissamut aaqqissuussinerit taakku tamakkiisumik atorneqanngippata tamanna pillugu toqqaannartumik inatsisiliortoqartariaqartoq.
Suliassat pilertornerusumik suliarineqarnissaat siunertaralugu aammattaaq siunnersuutigineqarpoq kommunini akileraaruseriffiit paasissutissanik nutaanik saqqummertoqartillugu akileraarutissanik angissusiliinermik, piffissap akileraarusiiffiusup qaangiunnerata kingorna ukioq ataaseq tikillugu sivisussuseqartumi allanngortitsisinnaassasut, tassa Skatterådimit piginnaatinneqarnissamik qinnuteqaqqaanngikkaluarlutik, soorluttaaq aamma akileraarutissanik angissusiliinerup kukkusuunera ersarissuuppat akileraaruseriffiup angissusiliinermik allanngortitsisinnaanissaa Skatterådip naammagittaalliummik suliaqarnerminut atatillugu piginnaatitsissutigisinnaassagaa.
Digitaliusumik ingerlanerup periarfissiinera pisortat ingerlatsinerannik pitsanngorsaanissamut annertuunik periarfissiissaaq. Taamaattumik akileraaruseriffiit, Skatterådip aamma Akileraartarnermut Pisortaqarfiup, pisuni periarfissap taassuma atorneqarnissaa innuttaasumit pineqartumit akuerineqarsimatillugu digital atorlugu attaveqartarnissaannut Naalakkersuisut akileraartarnerup iluani malittarisassiuussinissamut piginnaatinneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq.
Innuttaasut inatsisitigut illersugaanerat annertusarniarlugu siunnersuutigineqarpoq naammagittaalliortarnerup ingerlanneqartarnera sivikillisinneqassasoq, tassa kommunini akileraaruseriffiit aalajangiineri Skatterådimut Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianut ingerlateqqinneqarsinnaasunik aalajangiisartumut ingerlaannaq naammagittaalliuutigineqarsinnaalersillugit, soorluttaaq Skatterådimut naammagittaalliuut ukiup ataatsip qaangiutinnginnerani rådimit aalajangiiffigineqarsimanngitsoq, Skatterådip aalajangiinissaa utaqqeqqaanngikkaluarlugu Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianut suliassanngortinneqarsinnaalissasoq. Taamaaliornikkut innuttaasut akileraarutiminnut tunngatillugu suliassaatiminnik maannakkornit pilertornerungaartumik aalajangiiffigititsisalernissaat Naalakkersuisunit naatsorsuutigineqarpoq.
Innuttaasut atuinermut periarfissaat pitsaanerusumik naleqqiussinnaajumallugit kiisalu isumaginninnikkut tapiissutinik, soorlu ineqarnermut tapiissutinik, meeqqanut tapiissutinik il.il. tunineqarnissamut naatsorsuinermi tunngavissat naapertuuttuunerunissaat qulakkeerumallugu Naalakkersuisut siunnersuutigaat annertussusileriikkamik ikiorsiissutit pisariaqartitsinerlu naapertorlugu tunngaviusumik tunniunneqartartut aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni ilanngunneqartarnissaat.
Aammami annertussusileriikkamik ikiorsiissutit pisariaqartitsinerlu naapertorlugu ikiorsiissutit isumaginninnermi ikiorsiissutit allat aningaasarsianut akileraaruteqaataasussanut ilaareersut, soorlu utoqqalilluni siusinaartumillu soraarnerussutisiat, sungiusaqqinneqarnermi sulinngiffeqarnermilu tapiissutit kiisalu ilinniagaqarnersiutit, assigalugit pineqalissapput.
Annertussusileriikkamik ikiorsiissutinik pisariaqartitsinerlu naapertorlugu ikiorsiissutinik pissarsisartut aningaasarsiaasa atorsinnaasaasa annertuumik appariaateqarnissaat Naalakkersuisut siunertarinngimmassuk aammattaaq Naalakkersuisut ukiaanerani ataatsimiinnermi matumani siunnersuuteqarput annertussusileriikkamik ikiorsiissutit aningaasarsiat minnerpaaffissaasa 90 procentiisut annertussuseqalersillugit qaffanneqassasut, kiisalu pisariaqartitsineq naapertorlugu ikiorsiissutit akileraarutinut akileraarnissamik kinguneqartassanngitsut, tassa akileraarutissat tamarmiusut isertitap taassuma akileraarutitaasut annertutigisunik appartinnerisigut.
Aammattaaq kinguaariit nikinneri oqilisaassiffigiumallugit iluanaarutisianik akileraarusiisarnerup arlalitsigut teknikkikkut allannguuteqarnissaa Naalakkersuisut siunnersuutigaat, tassa siunnersuutigineqarmat kinguaariit nikinnissaannut atatillugu aningaasaatinik appartitsisoqartillugu aningaasaatinik agguaassinermi iluanaarutisiat nikingassutaannik akileraarusiisoqartalernissaa. Tamatuma aamma selskabit sulisorisamik aktiaataannik tuniniaqqitassatut utertitsillutik pisineranni kiisalu selskabit aningaasanik niuerfinni nalunaarsortissimasut nammineq aktiaatiminnik utertitsillutik pisineranni atuuttarnissaa siunnersuutaavoq.
Kiisalu iluanaarniartoqarnissaa pinngitsoortinniarlugu Naalakkersuisut siunnersuutigaat, iluanaarutisiat nikingassutaannik akileraarusiisarneq aamma atuutissasoq selskabip atorunnaarsinnerani iluanaarutinut, tassa selskabimi tassani aktianik amerlanerpaanik piginnittuusoq pigisanik selskabimut allamut aamma aktianik amerlanerpaanik piginnittuuffigisaminut tunisaqarsimatillugu.
Teknikkikkut allannguutinut taakkununnga tunngatillugu aammattaaq innersuussutigissavakka siunnersuummut oqaaseqaatit.
Taamatut oqaaseqarlunga aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartunut suliassanngortippara, aammalu Akileraartarnermut Akitsuutinullu ataatsimiititaliamit suliarineqareerpat aappassaaniigassanngortillugu.