Samling
1. August 2004 EM 2004/25
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Det overordnede formål med forslaget er at forenkle, rationalisere og effektivisere forskudsregistreringen, skatteligningen og klagebehandlingen, altså hele skatteopgaven, samt at ophæve skattefriheden for beløb, der udbetales af kommunerne som takstmæssig- og trangsmæssig hjælp. Endvidere foreslås udbyttebeskatningsreglerne ændret i forbindelse med generationsskifte, i forbindelse med tilbagekøb af medarbejderaktier beregnet til videresalg samt i forbindelse med børsnoterede selskabers tilbagekøb af egne aktier.
Da ligningen af langt de fleste skatteydere er baseret på kontroloplysninger fra den enkeltes arbejdsgivere og pengeinstitutter samt det offentlige selv, foretages ansættelserne i dag reelt af skatteadministrationen, hvorfor ligningskommissionens virke som ansættende myndighed i mere eller mindre omfang de facto er ophørt. Det forslås derfor, at ligningskommissionerne nedlægges således, at ligningen og revisionsarbejdet alene forestås af den kommunale skatteforvaltning, efter årlige ligningsplaner fastsat af Skatterådet.
Overordnet skal det være kommunalbestyrelsens ansvar, at lignings- og revisionsarbejdet udføres i overensstemmelse med den af Skatterådet årlige fastsatte plan, men kommunalbestyrelsen skal ikke have noget ansvar for det konkrete lignings- og revisionsarbejde, og kan derfor heller ikke befatte sig med konkrete skattesager. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen skal udpege en person ansat i kommunen, som skal have det øverste ansvar for den kommunale ligningsmyndigheds lignings- og revisionsarbejde. Der stilles ikke krav om, at den ansvarlige skal være kommunens skattechef. Dette skyldes hensynet til de muligheder, som kommunalbestyrelsen har efter kommunestyrelsesloven for at etablere en enhedsforvaltning.
For at styrke lignings- og revisionsarbejdet foreslås det, at kommunerne skal have adgang til at etablere samarbejder med andre kommuner eller med Skattedirektoratet om at løse skatteforvaltningsopgaven. Det forventes at et sådant samarbejde vil medvirke til at styrke det faglige miljø, ligesom det forventes, at kommunerne gennem et sådant samarbejde opnår effektiviseringsfordele.
Det nuværende klagesystem med to klagebehandlinger både ved ligningskommissionen og Skatterådet virker bureaukratisk, og ikke fremmende for retssikkerheden, idet skatteyderen som bekendt skal betale sin restskat uanset, at skatteyderen ønsker prøvet sin sag ved domstolene. Det foreslås derfor, at klagesystemet afkortes således, at skatteforvaltningens afgørelse straks kan påklages til Skatterådet, hvis afgørelse straks kan indbringes for Grønlands Landsret, ligesom det foreslås, at en klage til Skatterådet kan indbringes for Grønlands Landsret, såfremt Skatterådet ikke har afsluttet klagebehandlingen inden for 1 år.
Ligningsperioden ændres ikke, men det foreslås, at de kommunale skatteforvaltninger skal kunne genoptage ansættelsen i op til 1 år efter ligningsperiodens udløb, såfremt der fremkommer nye kontroloplysninger. Med en sådan regel undgås det, at skatteforvaltningerne skal søge Skatterådet om bemyndigelse til ændring af ansættelsen, når ændringen er åbenlys. Endvidere foreslås det, at Skatterådet kan bemyndige skatteforvaltninger til at ændre en ansættelse, når det er åbenbart, at ansættelsen er forkert. På denne måde forventes det, at klageantallet til Skatterådet ikke vil stige markant, fordi der sker en klageafkortning ved de kommunale skatteforvaltninger.
Antallet af skatteydere, der ønsker at prøve Skatterådets afgørelser ved domstolene, forventes heller ikke at stige væsentligt, idet de søgsmål, der baserer sig på ny fremkommen dokumentation, vil kunne afsluttes ved, at Skatterådet genoptager ansættelsen.
Det foreslås endvidere, at i det omfang den skattepligtiges regnskabsoplysninger m.v. er registreret elektronisk, skal skattemyndighedernes adgang til regnskabsoplysningerne m.v. også omfatte en elektronisk adgang hertil, idet udvalgte revisionshandlinger med fordel kan gennemføres elektronisk frem for gennemgang af ¿papirbunker¿.
Endelig lægges der op til at digitalisere skatteforvaltningerne, Skatterådet og Skattedirektoratet med et forslag om at bemyndige Landsstyret til at fastsætte regler, hvorefter skattemyndighederne kan kommunikere digitalt med borgerne.
Den skattepligtige indkomst anvendes som beregningsgrundlag for bl.a. størrelsen af tildeling af boligsikring og børnetilskud, ligesom den er afgørende for, om man er berettiget til et nedslag i betalingen af de fastsatte takster for daginstitutionspladser.
Allerede i dag indgår sociale ydelser i form af alders- og førtidspensioner, revaliderings- og orlovsydelser samt uddannelsesstøtte i den skattepligtige indkomst. Landsstyret finder det derfor naturligt, at takstmæssig og trangsvurderet hjælp på samme måde bør indgå i den skattepligtige indkomst.
Det foreslås derfor, at takstmæssig hjælp under arbejdsløshed og sygdom samt grundydelser, der udbetales som trangsvurderet hjælp, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og dermed indgå i beregningsgrundlaget for størrelsen af tildeling af boligsikring og børnestilskud samt betaling til daginstitutionspladser. Den takstmæssige hjælp skal tillige være A-indkomst.
Forslaget medfører ikke, at modtagerne af takstmæssig hjælp og trangsvurderet hjælp væsentligt vil opleve et fald i deres disponible beløb, idet det samtidig foreslås, at den takstmæssige hjælp i forordningen om takstmæssig hjælp forøges til 90 pct. af mindstelønnen, og at den trangsvurderede hjælp, som også skal være A-indkomst, reelt ikke udløser skattebetaling, idet den samlede skat nedsættes med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indtægt.
Da det har vist sig, at mange generationsskifter af selskaber kræver store kapitaludlodninger, for at kunne hænge sammen økonomisk, er mange af disse selskaber ikke i stand til inden for de næste 5 år at udnytte udbyttefradraget. Det foreslås derfor, at udbytteskatten i tilfælde, hvor et selskab foretager en kapitalnedsættelse med efterfølgende kapitaludlodning, skal indeholdes med den procent, der svarer til forskellen mellem den for selskabets skattekommune fastsatte samlede udskrivningsprocent og den fastsatte selskabsskatteprocent. Som modstykke til den lavere udbytteskatteprocent foreslås det, at selskabet ikke kan fratrække det udloddede udbytte ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst således, at selskabets samlede betaling af udbytteskat og selskabsskat stort set forbliver den samme. For at muliggøre et selskabs tilbagekøb af medarbejderaktier bestemt til videresalg, og et børsnoteret selskabs tilbagekøb af egne aktier, foreslås det at udbytteskatten skal indeholdes på samme måde.
Endelig foreslås det, at likvidationsprovenuet fra et selskab, hvor hovedaktionæren har solgt aktiver over i et andet selskab, hvor han også er hovedaktionær, skal anses som udbytte. Udbytteskatten skal indeholdes på tilsvarende måde som nævnt ovenfor.
Økonomiske konsekvenser
Landsstyrets forslag til øgede muligheder for samarbejde på skatteområdet såvel lokalt, mellemkommunalt og på landsplan, kan give omkostningsbesparelser for kommunerne, afhængigt af i hvilket omfang de enkelte kommuner ønsker at samarbejde på skatteområdet. Landsstyret har i 2003 sammen med KANUKOKA vurderet de mulige omkostningsbesparelser ved en effektivisering af skatteopgaven igennem et samarbejde på op til ca. 15 mio. kr. årligt, afhængigt af hvor langt samarbejdet går.
Strukturændringerne i klageadgangen i forbindelse med klager over skatteansættelserne vurderes samlet at være budgetneutrale på kort sigt, idet Landsstyret forventer, at de sparede ressourcer ved forenklingen af klagesystemet, vil blive overført til en større kvalitativ indsats på skatteområdet. På længere sigt vurderes det, at man vil kunne reducere de administrative omkostninger med op til et par millioner på landsplan.
Nedlæggelsen af de kommunale ligningskommissioner vil betyde færre omkostninger for den enkelte kommune. Besparelserne vurderes dog at være relativt beskedne, idet medlemmerne af ligningskommissionerne ikke oppebærer honorarer, men alene får dækket deres tabte arbejdsfortjeneste og eventuelle transportomkostninger. Besparelserne vil variere fra kommune til kommune afhængigt af antallet af afholdte møder. Samlet vurderer Landsstyret, at besparelserne maksimalt vil udgøre ca. 500.000 kr.
Vedrørende omlægningen af den takstmæssige hjælp er der i bloktilskudsaftalen mellem Hjemmestyret og kommunerne for budgetåret 2005, bilag 3, Ændringer i strukturtilskuddet, nærmere beskrevet hvorledes Landsstyret forventer at holde beskatningen af den takstmæssige hjælp budgetneutral for kommunekasserne.
Omlægningen har enkelte budgetforbedrende elementer på sigt (fra 2007), idet bruttoficeringen medfører højere skattepligtige indkomster hos de enkelte modtagere. Børnetilskud, boligsikring og børneinstitutionssatser beregnes på baggrund af den skattepligtige indkomst i det senest slutlignede år. Fra 2007 vil denne effekt, alt andet lige, medføre færre udgifter til børnetilskud, og især færre udgifter til boligsikring og større indtægter fra børneinstitutionerne for de offentlige kasser som helhed.
Differenceskatten i forbindelse med opkøb af aktier m.m. skønnes at medføre et varierende merprovenu på landsplan på op til 1 mio. kr. årligt.
Landsstyrets samlede forslag til ændringer i landstingslov om indkomstskat vurderes således at medføre både administrative besparelser, afhængig af omfanget af samarbejder, samt et vist merprovenu, ligeledes delvist afhængigt af samarbejderne.
Administrative konsekvenser
Lovforslagets administrative konsekvenser vil afhænge af i hvilket omfang kommunerne ind-går i et samarbejde på skatteområdet, idet et sådant samarbejde vil kunne medføre en reduktion af antallet af medarbejdere.
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.
De miljø og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø eller naturmæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
Forholdet til rigsfællesskab og selvstyre
Lovforslaget har ikke rigsfællesskab eller selvstyre aspekter.
Høring
Lovforslaget har været sendt til høring i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Direktoratet for Fiskeri og Fangst, Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Familiedirektoratet, Råstofdirektoratet, Sekretariatet, Økonomidirektoratet, KANUKOKA, Grønlands Erhvervsråd, GrønlandsBanken A/S, Sparbank Vest Grønland, Advokatfirmaet Henrik Hey og Jens Paulsen, Advokatfirmaet Wilhelm Malling & Co., NUNA Advokater, Deloitte, PricewaterhouseCoopers, SIK, KNAPK, Grønlands Arbejdsgiverforening, ILIK og APK.
I overensstemmelse med hidtidig praksis er der udarbejdet svar på de indkomne høringssvar, som tilstilles Skatte- og Afgiftsudvalget.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Forslag til landstingslov eller forordning fremsat af Landsstyret 04 EM
1. agusut 2004 UKA 2004/25
Inatsisissamut siunnersuummut oqaaseqaatit
Oqaaseqaatit nalinginnaasut
Siunnersuutikkut anguniagaasoq pingaarneq tassaavoq siumoortumik nalunaarsuinerup, akileraarusiinerup naammagittaalliuutinillu suliaqartarnerup, tassa imaappoq akileraaruserinerup tamarmiusup pisariillisarneqarnissaa, aaqqissuuteqqinneqarnissaa pitsanngorsarneqarnissaalu, kiisalu aningaasat annertussusileriikkatut pisariaqartitsinerlu naapertorlugu ikiorsiissutitut kommuninit tunniunneqartartut akileraaruserneqartussaannginnerisa atorunnaarsinneqarnissaat. Aammattaaq kinguaariit nikinnerannut atatillugu, sulisut aktiaataasa tuniniaqqitassatut utertillugit pisiarineqarnerinut atatillugu kiisalu selskabit aningaasanik niuerfinni nalunaarsortissimasut nammineq aktiaatiminnik utertitsillutik pisinerinut atatillugu iluanaarutisianik akileraarusiisarneq pillugu maleruagassat allanngortinneqarnissaat siunnersuutaavoq.
Akileraartartut amerlanerpaartaannik akileraarusiineq inuit ataasiakkaat sulisitsisuinit aningaaserivinnillu kiisalu pisortanit namminernit nakkutilliinermi paasissutissiissutinik tunngaveqartarmat aningaasarsianik angissusiliisarnerit akileraaruseriffinnit ullumikkut ingerlanneqartarput, taamaammat kommissionit akileraarusiisartut pisortatut angissusiliisartutut atuunnerat annerusumik minnerusumilluunniit atorunnaarsimasutut oqaatigineqarsinnaavoq. Taamaattumik siunnersuutigineqarpoq kommissionit akileraarusiisartut atorunnaarsinneqassasut, akileraarusiineq kukkunersiuinerlu taamaalillutik taamaallaat kommunimi akileraaruseriffimmit, akileraarusiinissaq pillugu Skatterådip ukiumoortumik pilersaarusiaa tunngavigalugu suliarineqartussanngorlugit.
Akileraarusiinermik kukkunersiuinermillu sulinerup Skatterådip ukiumoortumik pilersaarusiaa naapertorlugu ingerlanneqarnissaa kommunalbestyrelsemit akisussaaffigineqartussaavoq, akileraarusiinermilli kukkunersiuinermillu sulineq nalinginnaasoq kommunalbestyrelsep akisussaaffigissanngilaa, taamaattumillu akileraarusiinermi suliassanik suliaqarsinnaanani. Taamaattumik siunnersuutigineqarpoq kommunalbestyrelsi inummik kommunimi atorfeqartumik toqqaassasoq, kommunimi akileraarusiinermi oqartussaasut akileraarusiineranni kukkunersiuinerannilu qullersaalluni akisussaasuusussamik. Piumasaqaataanngilaq akisussaasuusup kommunimi akileraartarnermut pisortaanissaa. Tassunga patsisaavoq kommunalbestyrelsep kommunit aqunneqarnerannut inatsit malillugu namminerisamik ingerlatsiviliorsinnaanera.
Akileraarusiinermik kukkunersiuinermillu sulineq pitsaanerulersinniarlugu siunnersuutigineqarpoq kommunit akileraaruserinermik suliaqarnissaminni kommunenik allanik imaluunniit Akileraartagernermut Pisortaqarfimmik suleqateqarsinnaassasut. Taamatut suleqatigiinnerup suliamut tunngasunik ilisimasaqarnermik annertusisitseqataanissaa naatsorsuutigineqarpoq, soorluttaaq kommunit taamatut suleqatigiinnikkut sulinermi pitsanngorsaatinik angusaqarnissaat naatsorsuutigineqartoq.
Naammagittaalliuutinik suliaqariaatsip maanna atuuttup, tassa naammagittaalliuutinik siullermik kommissionimi akileraarusiisartumi aappassaanillu Skatterådimi suliaqartarnerup ileqquliutiinnagaasutut innera, aammalu inatsisitigut illersugaanermut iluaqutaannginnera nassuerutigalugit, ilisimaneqarmammi akileraartartup suliamik imminerminut tunngasumik eqqartuussivinnut suliakkiissuteqaraluarluniluunniit akileraarutissami sinneri akilertussaagai, piffissap naammagittaalliuutinik suliaqarfiusartup naalisinneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq, tassa akileraaruseriffiup aalajangiinera Skatterådimut ingerlaannartumik naammagittaalliuutigineqarsinnaanngorlugu, taassumalu aalajangiinera Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianut ingerlaannartumik suliakkiissutigineqarsinnaanngorlugu, soorluttaaq siunnersuutigineqartoq Skatterådimut naammagittaalliuut ukiup ataatsip ingerlanerani Skatterådimit suliarineqarsimanngippat Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianut suliakkiissutigineqarsinnaassasoq.
Piffissaq akileraarusiiffik allanngortinneqanngilaq, siunnersuutaavorli nakkutilliinermi paasissutissanik nutaanik saqqummertoqartillugu kommunini akileraaruseriffiit angissusiliineq piffissami aningaasarsianik angissusiliiffiusup qaangiutereerneranit ukioq ataaseq tikillugu suliareqqissinnaassagaat. Maleruagassamik taamaattumik peqarnikkut akileraaruseriffiup, angissusiliinerup allanngortinneqartariaqarnera ersaritsillugu angissusiliinermik allanngortitsiniarluni Skatterådimut piginnaatitsissummik qinnuteqarnissaa pisariaarutissaaq. Aammattaaq siunnersuutigineqarpoq Skatterådip, angissusiliinerup kukkusuunera ersaritsillugu akileraaruseriffiit angissusiliinermik allanngortitsinissamut piginnaatissinnaassagai. Taamaaliornikkut naatsorsuutigineqarpoq Skatterådimut naammagittaalliuutit annertuumik amerlinavianngitsut, tassami kommunini akileraaruseriffinnut naammagittaalliornissamut piffissaliussaq naalineqassammat.
Akileraartartut Skatterådip aalajangiinerinik eqqartuussivinnut suliakkiissuteqartarnerisa annertuumik amerlinissaat aamma naatsorsuutigineqanngilaq, uppernarsaatissammi nutaat tunngavigalugit suliakkiissutit Skatterådip angissusiliinernik suliarinneqqinneratigut naammassineqarsinnaassammata.
Aammattaarlu siunnersuutaavoq akileraartussaatitaasup naatsorsuutai il.il. pillugit paasissutissat qarasaasiatigut nalunaarsorneqarsimatillugit akileraartarnermut oqartussaasut naatsorsuutit il.il. pillugit paasissutissanik takunnissinnaatitaanerat aamma qarasaasiatigut takunnissinnaatitaanerannik ilaqassasoq, tassami kukkunersiuilluni sulinermi qarasaasiat atornissaat pappialarpassuarnik misissuinermit pitsaanerussammat.
Kiisalu akileraaruseriffiit, Skatterådip aamma Akileraartarnermut Pisortaqarfiup digitaliusumik ingerlalernissaat anguniarneqarpoq, tassa akileraartarnermut oqartussaasut innuttaasunik digital atorlugu attaveqarsinnaanissaat siunertaralugu Naalakkersuisut malittarisassiuussisinnaanissaanik piginnaatitsinissamik siunnersuuteqarnikkut.
Aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat ilaatigut ineqarnermut tapiissutinik aamma meeqqanut tapiissutinik tunniussinissami taakku annertussusissaannik naatsorsuinermi tunngavigineqartarput, soorluttaaq meeqqanik paaqqinnittarfinniittuuteqarnermut akiliutinik aalajangersarneqarsimasunik akiliinissami akikillisaavigineqarsinnaanermut aalajangiisuusartut.
Isumaginninnermi tunniunneqartartut, tassa utoqqalinersiutit siusinaartumillu pensionisiat, piginnaanngorsaqqinneqarnermi sulinngiffeqarnermilu pissarsiat kiisalu ilinniagaqarnersiutit aningaasarsianut akileraaruteqaataasussanut ilaareerput. Taamaattumik annertussusileriikkamik aamma pisariaqartitsineq tunngavigalugu ikiuutisiat taamatulli aningaasarsianut akileraaruteqaataasussanut ilaasariaqarnerat Naalakkersuisut pissusissamisoortuusoraat.
Taamaattumik suliffissaarusimanermi napparsimanermilu annertussusileriikkamik ikiuutisiat kiisalu pisariaqartitsinermik nalileereernikkut ikiuutisiatut tunngaviusumik tunniunneqartartut aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni ilanngunneqartalernissaat siunnersuutaavoq, taamaallillutillu ineqarnermut tapiissutinik meeqqanullu tapiissutinik tunineqarnissap annertussusissaata kiisalu ulluunerani paaqqinnittarfinniittuuteqarnermut akiliutissat naatsorsorneqarneranni tunngavissamut ilaalerlutik. Annertussusileriikkamik ikiuutisiat aamma tassaassapput aningaasarsiat A-t.
Siunnersuut annertussusileriikkamik ikiorsiissutinik aamma pisariaqartitsineq tunngavigalugu ikiorsiissutinik pissarsisartut aningaasat atorsinnaasaasa annertuumik appariaateqarnissaannik kinguneqarnavianngilaq, tassungami ilutigitillugu siunnersuutaavoq annertussusileriikkamik ikiorsiissutit, annertussusileriikkamik ikiorsiissutit pillugit peqqussut aqqutigalugu aningaasarsiat minnerpaaffissaasa 90 pct.-iannut qaffanneqassasut, aammalu pisariaqartitsineq tunngavigalugu ikiorsiissutit, aningaasarsiat A-tut naatsorsuunneqartalissasuttaaq, akileraarutinut akiliuteqarnissamik kinguneqassanngitsut, tassami akileraarutissat tamarmiusut aningaasarsiat taakku akileraarutitaannut naapertuuttunik appartinneqartassammata.
Paasinarsimmat selskabit arlalippassuit kinguaariit nikinnerannut atatillugu aningaasanik annertuunik, aningaasatigut imminut nammassinnaanissaq anguniarlugu aningaasat selskabimi uninngasuutit ilanngullugit pisiarineqartarnerat pissutigalugu selskabit ilarpassuisa ukiut tallimat tulliuttut ingerlaneranni iluanaarutisianut ilanngaat atorsinnaasanngikkaat. Taamaammat siunnersuutigineqarpoq, selskabip aningaasaatiminik appaaneranut atatillugu tamatumalu kingorna aningaasanik agguaassippat iluanaarutisianit akileraarutit procenti, procenti selskabip akileraarfittut kommunerisaata akileraarusiissutigisaata tamarmiusup aammalu procentip selskabit akileraarutaata aalajangersarneqarsimasup assigiinngissutaat atorlugu unerartinneqartassasut. Iluanaarutisianit akileraarutip procentia appasinnerulaartoq illuatungilerniarlugu siunnersuutigineqarpoq, selskabip iluanaarutisiatut agguaanneqartut aningaasarsiami akileraaruteqaataasussat naatsorsorneranni ilanngaatigisinnaassanngikkai, tassa pisuni eqqartorneqartuni iluanaarutisianit akileraarutit naatsorsorneqartarnerannik allannguisoqaraluartoq selskabip iluanaarutisianit akileraarutinut akiligai selskabillu akileraarutaannut akiligai tamarmiusut allanngorujussuartussaajunnaarlugit. Selskabip sulisorisat aktiaataannik utertitsilluni sulisorisanut allanut tuneqqinnissaat siunertaralugu pisigaangat imaluunniit selskabi aningaasanik niuerfimmi nalunaarsortissimasoq nammineq aktiaatiminik utertitsilluni pisigaangat iluanaarutisianit akileraarutit aamma assinganik unerartinneqartassapput.
Kiisalu siunnersuutigineqarpoq selskabi aningaasatigut ajutoorluni matuneqarneratigut pigisaanik nalilinnik tunisanit iluanaarutit, aktianik amerlanerussuteqartumik piginnittup pigisat nalillit selskabimut allamut tunisimappagit, selskabimi tassani aamma amerlanerussuteqartumik aktianik piginnittuuppat iluanaarutitut nalilerneqartassapput. Iluanaarutisianit akileraarutit qulaani pineqartutulli unerartinneqartassapput.
Aningaasatigut sunniutissat.
Sumiiffinni ataasiakkaani, kommunet akornanni nunalu tamakkerlugu akileraartarnerup tungaatigut suleqatigiinnissamut periarfissat annertusinissaannik Naalakkersuisut siunnersuutaat kommunet aningaasartuutitigut sipaaruteqarsinnaanerannik kinguneqarsinnaavoq, kommunet ataasiakkaat akileraarutit tungaasigut suleqatigiikkumassusiisa qanoq annertutiginerat apeqqutaalluni. Naalakkersuisut KANUKOKA peqatigalugu 2003-mi nalilerpaat suleqatigiinnikkut, tassa suleqatigiinnerup qanoq annertutigisumik ingerlanneqarnissaa apeqqutaatillugu, aningaasartuutinut sipaarutaasinnaasut aammalu akileraarutitigut isertitassanut pitsannguutaasinnaasut ukiumut 15 mio. kr.-it tikillugit annertussuseqassasut.
Akileraarutinik angissusiliinernut atatillugu naammagittaalliortarnermi suleriaatsimik allannguinerit ataatsimut isigalugit piffissaq qaninnerusoq eqqarsaatigalugu missingersuutinut sunniuteqartussaanngitsutut nalilerneqarput, Naalakkersuisummi naatsorsuutigaat naammagittaalliortarnermik pisariillisaanikkut aningaasat sipaarneqartussat akileraartarnerup tungaatigut pitsaanerusumik suliniuteqarnissamut atorneqassasut. Piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu nalilerneqarpoq allaffissornermut aningaasartuutit nuna tamakkerlugu millioninik marlussunnik ikilisinnaajumaartut.
Kommuneni kommissionit akileraarusiisartut atorunnaarsinneqarnissaat kommunet aningaasartuutikinnerulernerannik kinguneqassaaq. Sipaarutaasussalli annertunissaat naatsorsuutigineqanngilaq, kommissioninimi akileraarusiisartuni ilaasortat akissarsiaqartinneqarneq ajorput, taamaallaalli sulinikkut isertitassaraluatik annaasatik immaqalu aamma angalanermut aningaasartuutitik kisiisa matussusertittarlugit. Sipaarutissat kommunemiit kommunemut allanngorassapput, ataatsimiinnerit qanoq amerlatigisarsimaneri apeqqutaallutik. Naalakkersuisut ataatsimut naliliipput sipaarutissat annerpaamik 500.000 kr.-it missaanniissasut.
Annertussusileriikkamik aamma pisariaqartitsineq tunngavigalugu ikiorsiissutinik allannguinermut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussat Kommunillu bloktilskud-itigut isumaqatigiissutaanni ukiumut missangersuusiorfiusumut 2005-imut, ilanngussaq 3, tapiissutit ikiorsiissutit aaqqissuunneqarneranut periutsit, erseqqinnerusumik annertussusileriikkamik ikiorsiissutit akileraarusersorneqalernissaanik kommunit karsiinut sunniuteqartitsinnginnissaanik, Naalakkersuisut naatsorsuutigisaannik nalunaarusiaq.
Siunissaq eqqarsaatigalugu (2007-imiit) allannguuteqartitsineq missangersuusiornernut ataasiakkaatigut iluaqutissaqarpoq, tassa akileraarusiisoqalernerata kingunerissammagu ataasiakkaanut aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat annertuseriarnerinik kinguneqartitsissammat. Inaarummik naatsorsuusiorfiusoq ilisimasaq kingullermik tunngaveqartumik aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat aallaavigalugit meeqqanut tapiissutit, ineqarnermut tapiissutit, meeqqallu paaqqinnittarfiini akigititat aalajangersarneqaleraangata tunngavigineqartarput. Ukioq 2007-imiit sunniutissaa taanna, qanorluunniit pisoqaraluarpat, meeqqanut tapiissutinut ikileriaateqartitsinermik kinguneqartussaavoq aammalu pingaartumik ineqarnermut tapiissutinut aningaasartuutit annikillisinneqarneranik kinguneqartussaammat aammalu ataatsimut isigalugu meeqqanut paaqqinnittarfinnit pisortat karsiinut isertitsissutaanerulernissaanik kinguneqartussaammat.
Aktianik pisiortornermut il.il. atatillugu akileraarutitigut nikingassutaalersussaq sumiiffinni isertitassat assigiinngitsunik amerlassusilinnik qaffannissaannik, tassa nuna tamakkerlugu ukiumut 1 mio. kr.-it tikillugit amerlinissaannik kinguneqassangatinneqarpoq.
Tassa imaappoq aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut siunnersuutaat tamarmiusoq allaffissornikkut sipaaruteqarnermik, tassa suleqatigiinnerit qanoq annertutiginissaat apeqqutaalluni, kiisalu isertitassat amerlinissaannik, tassanissaaq aamma suleqatigiinnissat ilaatigut apeqqutaallutik, kinguneqartussaavoq.
Allaffissornermut sunniutissat.
Inatsisissatut siunnersuutip allaffissornermut sunniutissaanut aalajangiisuussaaq kommunet akileraartarnerup tungaatigut qanoq annertutigisumik suleqatigiinnissaat, suleqatigiinnermi taamaattoq sulisut ikilineqarnissaannik nassataqarsinnaammat.
Inuussutissarsiuteqartunut il.il. allaffissornikkut aningaasatigullu sunniutissat.
Siunnersuutip kingunerisaanik inuussutissarsiuteqarnermut aningaasatigut allaffissornikkullu sunniuteqaateqannginnissaat naatsorsuutigalugu missangerneqarpoq.
Avatangiisinut pinngortitamullu sunniutissat
Inatsisissamut siunnersuut avatangiisinut pinngortitamullu sunniuteqaateqannginnissaa naatsorsuutaavoq.
Innuttaasunut allaffissornikkut sunniutissai
Inatsisissamut siunnersuut innuttaasunut allaffissornikkut sunniuteqaateqannginnissaa naatsorsuutigineqarpoq.
Tusarniaaneq.
Inatsisissatut siunnersuut makkununnga tusarniaassutigineqarnikuuvoq: Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik, Aalisarnermut, Piniarnermullu Pisortaqarfik, Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik, Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik, Allattoqarfik, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik, KANUKOKA, Kalaallit Nunaanni inussutissarsiutit pillugit Siunnersuisoqatigiit, GrønlandsBanken A/S, Sparbank A/S, Advokatfirmaet Henrik Hey og Jens Paulsen. Advokatfirmaet Wilhelm Malling & Co., NUNA Advokater, Deloitte, PricewaterhouseCoopers, SIK, KNAPK, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat, ILIK aamma APK.
Maannamut periutsit naapertorlugit akileraartarnermut aamma akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliamut allaganngorlugit tusarniaanermut atatillugu akissuteqaatit isertut akissutissaannik sanasoqareerpoq.
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat
Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutit- allannguutissallu Naalakkersuisunit UKA 04