Samling
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1
Som konsekvens af den foreslåede lavere udbytteskat efter § 70 a, foreslås det, at selskabet ikke kan fratrække det udbytte, hvori der er indeholdt den lave udbytteskat, ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.
Til § 1, nr. 2
Der er tale om konsekvens ændringer.
Til § 1, nr. 3
Der har i praksis vist sig et vist behov for, at et selskab og dets aktionærer eller mulige aktionærer i forbindelse med køb og salg af aktier eller i forbindelse med påtænkte aktivitetsændringer i selskabet har fuld klarhed over, hvorvidt et eventuelt konstateret underskud i selskabet kan fradrages i den skattepligtige indkomst for de efterfølgende 5 indkomstår. Derfor foreslås det, at selskabet eller de omhandlede aktionærer skal kunne indhente en bindende forhåndsbesked hos Skatterådet om dette spørgsmål i stedet for som nu, at skulle afvente skattemyndighedernes afgørelse af dette spørgsmål i forbindelse med den ordinære ligning, idet der således kan gå 20 måneder fra selskabet ønsker at disponere, og indtil selskabet kender de skattemæssige konsekvenser af dispositionen.
Det forudsættes, at Skatterådet i forbindelse med sagsbehandlingen vil indhente en udtalelse fra den kommunale skatteforvaltning i den kommune, hvor selskabet har sit skattemæssige hjemsted, men da det i sådanne sager er vigtigt, at den bindende forhåndsbesked afgives hurtigt, er indhentning af en sådan udtalelse ikke gjort obligatorisk. Den af Skatterådet afgivne bindende forhåndsbesked kan ikke efterfølgende ændres af den kommunale skatteforvaltning i forbindelse med ligningen af selskabet. Modtageren af den bindende forhåndsbesked vil kunne indbringe afgørelsen for Grønlands Landsret efter reglerne i § 59, stk. 1.
Den, der modtager en bindende forhåndsbesked fra Skatterådet om, at et eventuelt underskud ikke kan fremføres, vil kunne ansøge Landsstyret om hel eller delvis dispensation, når særlige grunde taler derfor, efter bestemmelsen i § 21, stk. 5.
Til § 1, nr. 4
De i bestemmelsen nævnte offentlige ydelser skal fortsat ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det drejer sig om følgende ydelser:
Ydelser, der bevilges efter en individuel vurdering som tillæg til sociale pensioner, herunder børnetillæg i medfør af landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension.
Ydelser, der bevilges som udvidet behovsvurderet hjælp, herunder engangshjælp, flyttehjælp, begravelseshjælp, hjemmehjælp og hjælp til hjemrejse i medfør af landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige.
Ydelser, der bevilges som boligsikring i medfør af landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger.
Ydelser, der bevilges som hjælp til børn og unge i medfør af landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge.
Ydelser, der bevilges som hjælp til personer med vidtgående handicap i medfør af landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap.
Ydelser, der bevilges som særligt tilskud i form af eengangshjælp ved revalidering i medfør af landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 om revalidering.
Den foreslåede ændrede formulering af bestemmelsen indebærer imidlertid, at takstmæssig hjælp, der udbetales med hjemmel i landstingsforordning om takstmæssig hjælp samt at trangsvurderet hjælp, der udbetales med hjemmel i kapitel 5 i landstingsforordning om hjælp fra det offentlige fremover skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 34 c, på lige fod med hvad der allerede gælder for offentlige pensioner, dagpenge ved graviditet, barsel og adoption samt hjælp til revalidering.
Til § 1, nr. 5
Da formålet med, at gøre den trangsvurderede hjælp skattepligtig, alene er at den udbetalte hjælp skal indgå i beregningsgrundlaget for andre sociale ydelser, foreslås det, at personer der modtager denne hjælp får nedsat deres samlede skat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på det beløb af den trangsvurderede hjælp, som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Uagtet at den trangsvurderede hjælp gøres til A-indkomst, skal der således ikke indeholdes A-skat i udbetalingsbeløbet.
Til § 1, nr. 6
Da det ikke skal kunne betale sig, at undlade at aflevere sit skattekort til sin arbejdsgiver, foreslås det, at der fremover i sådanne tilfælde skal ske indeholdelse uden fradrag med 45 procent henholdsvis 23 procent, såfremt der er tale om indhandlingsbeløb.
Til § 1, nr. 7
Som en konsekvens af, at det foreslås, at ligningskommissionerne afskaffes, foreslås det, at forskudsregistreringen i stedet foretages af skatteforvaltningen.
Til § 1, nr. 8
Som en konsekvens af, at det foreslås, at ligningskommissionerne afskaffes, forslås det, at ligningskommissionens kompetencer til at ændre den foretagne forskudsregistrering overgår til skatteforvaltningen.
Til § 1, nr. 9
Det foreslås, at Skatterådet hvert år skal udarbejde en generel landsdækkende plan for den kommunale ligning og for det tilsyn, der for det pågældende år skal udføres af Skattedirektoratet.
Ligningsplanen skal indeholde de overordnede retningslinier for ligningen, som Skatterådet udstikker. Herudover skal ligningsplanen blandt andet indeholde principper om kriterier for valg af skatteydergrupper, der særligt skal kontrolleres, antallet af selvangivelser, der nøjere skal gennemgås, beskrivelse af den planlagte kontrol af lignings- og revisionssager, herunder virksomhedsbesøg.
Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen skal have det overordnede ansvar for ligningsarbejdet i kommunen, og at kommunalbestyrelsen skal være ansvarlig for, at den af Skatterådet udarbejdede plan for ligningen følges. Kommunalbestyrelsen skal ikke have noget ansvar for det konkrete ligningsarbejde, og kan således ikke befatte sig med konkrete skattesager. Det er en konsekvens heraf, at ligningskommissionerne foreslås afskaffet.
Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen skal udpege en person, der er ansat i kommunen, som skal have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde, herunder forskudsregistrering m.m. Dette er nødvendigt, når kommunalbestyrelsen ikke har kompetence til at tage stilling til den kommunale skattemyndigheds afgørelser.
Der stilles ikke krav om en bestemt embedsmand, f.eks. kommunens skattechef, hvilket skyldes hensynet til de muligheder som kommunalbestyrelsen har for at etablere en enhedsforvaltning. Kommunalbestyrelsen er således frit stillet med hensyn til at lade den udpegede person beskæftige sig med andre kommunalopgaver end ligningsarbejdet.
For områder uden for den kommunale inddeling skal Skattedirektoratet udpege en person, der er ansat i direktoratet, som skal have det øverste ansvar for direktoratets ligningsarbejde, herunder forskudsregistrering m.m., samt at den af Skatterådet udarbejdede plan for ligningen følges.
Til § 1, nr. 10
Det foreslås, at kommuner skal kunne gå sammen om at etablere en fælles kommunal skatteforvaltning til løsning af de kommunale ligningsopgaver eller dele heraf, og sammen udpege en øverst ligningsansvarlig person, der er ansat i en af kommunerne. Den enkelte kommunalbestyrelses ansvar for ligningen ændres ikke derved.
For at sikre, at de nødvendige mandskabsmæssige ressourcer såvel kvantitativt som kvalitativt er til stede ved en sådan sammenlægning, foreslås det, at Landsstyret skal godkende en sådan fælles skatteforvaltning, ligesom Landsstyret skal kunne tilbagekalde sin tilladelse, såfremt Landsstyret skønner at de givne forudsætninger for godkendelsen ikke længere er til stede.
I adgangen til at udpege en fælles ligningsansvarlig ligger ikke en adgang til at opdele den ligningsansvarliges opgaver. Den fælles ligningsansvarlige har alle den kommunale skattemyndigheds beføjelser overfor de skattepligtige, der er henført under samarbejdet. Men kommunerne kan vælge kun at overføre grupper af skattepligtige under samarbejdet, f.eks. kun selskaber og erhvervsdrivende.
Denne samarbejdsmulighed fritager ikke den enkelte kommunalbestyrelse for ansvaret for, at den af Skatterådet udarbejdede ligningsplan følges.
Til § 1, nr. 11
Det foreslås, at en eller flere kommunalbestyrelser efter indhentelse af Landsstyrets godkendelse, skal kunne overlade de kommunale ligningsopgaver eller dele heraf til Skattedirektoratet. Skattedirektoratet vil i så fald være ansvarlig for, at den af Skatterådet udarbejdede ligningsplan følges.
Af hensyn til effektiviteten af ligningen foreslås det, at Skattedirektoratet skal kunne udveksle oplysninger med kommunens øvrige forvaltningsenheder i samme omfang som mellem kommunes skatteforvaltning og kommunens øvrige forvaltninger.
Til § 1, nr. 12
De foreslåede bestemmelser er identiske med bestemmelserne i § 51, stk. 2-5.
Til § 1, nr. 13
For at gennemføre en hurtigere kommunikation mellem skattemyndighederne og borgerne samt for at kunne opnå besparelser på blanketområdet m.v. på sigt foreslås det, at Landsstyret skal kunne fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation.
Til § 1, nr. 14
Som hidtil gældende foreslås det, at skatteansættelsen skal være foretaget senest den 1. september i ligningsåret, dvs. året efter det indkomstår, som ansættelsen vedrører. For at gøre ligningsarbejdet mere smidigt og effektivt foreslås det, at skatteforvaltningerne i perioden den 2. september til den 1. september i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår af egen drift skal kunne genoptage en ansættelse på grund af senere indkomne kontroloplysninger eller dokumentationsmateriale m.m.
Den foreslåede adgang til at genoptage tidligere indkomstansættelser ændrer ikke på bestemmelsen i § 63, stk. 4, om, at en eventuel overskydende skat som udgangspunkt skal tilbagebetales til den skattepligtige inden den 1. september i ligningsåret.
Det er endvidere en generel betingelse for at kunne genoptage en skatteansættelse til fornyet prøvelse, at Skatterådet ikke har taget stilling til ansættelsen eller har denne under behandling. Hvis den kommunale skattemyndighed har foretaget en skatteansættelse, og denne er påklaget til Skatterådet, så kan den kommunale skattemyndighed ikke ændre ansættelsen på det påklagede punkt. Dette gælder også hvis Skatterådet har truffet afgørelse i sagen. Ligeledes kan den kommunale skattemyndighed ikke tage en ansættelse op til ændring, hvis Skatterådet har taget sagen op til revision.
Den foreslåede adgang, for Skatterådet til efter ligningsfristens udløb at kunne bemyndige den kommunale skattemyndighed til at foretage eller ændre en skatteansættelse, er tænkt anvendt i bl.a. de tilfælde, hvor den skattepligtige utvivlsomt har ret i sin klage. På denne måde vil klagetiden ikke blive forlænget, fordi afgørelsen ikke skal afvente, at Skatterådet holder møde.
Den kommunale skattemyndighed skal foretage skatteansættelser for fysiske og juridiske personer, det vil sige personer, afdøde personer, aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, foreninger m.v.
Såfremt den kommunale skattemyndighed ikke kan godkende en selvangiven indkomst, skal skattemyndigheden udsende en agterskrivelse til den skattepligtige om, at man vil ændre den selvangivne indkomst. Den skattepligtige skal gøres opmærksom på, at vedkommende har ret til at kommentere den foreslåede ændring af den selvangivne indkomst skriftligt eller mundtligt inden for en af ligningsmyndighedens frist på ikke under 4 uger. Udtaler den skattepligtige sig enten skriftligt eller mundtligt over for sagsbehandleren, skal vedkommende have en skriftlig underretning om sagens afgørelse, den endelige skatteansættelse. Skatteansættelsen skal, såfremt den ikke fuldt ud imødekommer den skattepligtiges ønsker, indeholde en begrundelse og klagevejledning, jf. sagsbehandlingslovens §§ 22 og 25. Har den skattepligtige ikke reageret på agterskrivelsen, kan den kommunale ligningsmyndighed foretage skatteansættelsen i overenstemmelse med agterskrivelsen uden at underrette den skattepligtige herom.
Samme bestemmelser finder anvendelse i de situationer, hvor der ikke foreligger behørig selvangivelse. En selvangivelse er ikke behørig, hvis den enten ikke er indsendt, eller der f. eks. for en erhvervsdrivende ikke er vedlagt regnskab for virksomheden.
Til § 1, nr. 15
Skatterådet behandler klager over de kommunale skattemyndigheders afgørelser. Klagen til Skatterådet skal være skriftlig, og være ledsaget af den påklagede afgørelse. Klagen skal angive på hvilke punkter afgørelsen anses for urigtig og begrundelsen herfor, uden at der dog kan stilles større kvalitetskrav i så henseende. De dokumenter, som ønskes anvendt som beviser, skal ligeledes ledsage klageskrivelsen i original eller i kopi.
Er klagen ikke udformet eller begrundet korrekt, kan Skatterådet give klageren en frist til at udbedre manglen. Hvis klageren ikke udbedrer manglen inden fristens udløb, afvises klagen.
Klagen skal være modtaget af Skatterådet senest 4 uger efter, at den skattepligtige har modtaget underretning om den påklagede afgørelse. Skatterådet kan vælge at se bort fra en overskridelse af fristen, når rådet ud fra en konkret bedømmelse finder, at man bør tage sagen under behandling.
Skatterådet skal indhente en udtalelse fra den kommunale skatteforvaltning, som har truffet den påklagede ansættelse, ligesom rådet skal udarbejde en sagsfremstilling, inden rådet træffer afgørelse.
Sagsfremstillingen skal som minimum indeholde følgende:
* identifikationsoplysninger
* talmæssig opgørelse som for hvert klagepunkt viser sammenhængen mellem det selvangiv-
ne og ansættelsen
* klagens indhold med specifikation af klagepunkter
* fyldestgørende redegørelse for sagens faktiske forhold
* henvisning til relevante lovregler
* henvisning til relevant teori og praksis
Såfremt Skatterådet ikke fuldt ud kan imødekomme klagen, skal sagsfremstillingen sammen med et forslag til sagens afgørelse udsendes til klageren, som skal opfordres til inden for en frist, der ikke må være mindre end 4 uger, at kommentere forslaget. Endvidere skal klageren gøres opmærksom på, at han har ret til at udtale sig mundtligt over for Skatterådet. Er klageren passiv, afgøres sagen på det foreliggende grundlag.
Såfremt klageren har kommentarer til sagsfremstillingen eller ønsker at udtale sig mundtligt over for Skatterådet, føjes hans kommentarer til sagsfremstillingen og forelægges for Skatterådet, inden den endelige afgørelse træffes.
Til § 1, nr. 16
Bestemmelsen er identisk med de hidtil gældende regler for Skatterådets adgang til at udøve en revisionsadgang af de kommunale skatteansættelser.
Overordnet gælder, at Skatterådet ikke kan genoptage en sag, hvor ansættelsen er foretaget som et skøn, eller de dele af ansættelsen som er foretaget som et skøn, når der er forløbet mere end 5 år efter udløbet af det pågældende indkomstår.
For alle andre ansættelser gælder den almindelige forældelsesfrist i 1908-loven på 5 år, medmindre at skattemyndighederne har været uvidende om deres skattekrav, eksempelvis fordi den pågældende skattepligtige har udeholdt en del af sine indtægter.
Til § 1, nr. 17
Da det foreslås, at skatteyderen skal have adgang til at udtale sig mundtligt i forbindelse med en klage til Skatterådet, og at dette i dag kan ske på et telefon- eller videomøde, foreslås bestemmelsen, om at Landsstyret kan træffe bestemmelse om hel eller delvis dækning af den skattepligtiges rejseomkostninger, når det af særlige grunde skønnes rimeligt i tilfælde, hvor den skattepligtige har anmodet om mundtlig forhandling med Skatterådet, ophævet.
Til § 1, nr. 18
Som i den gældende lov foreslås det, at både den skattepligtige og Landsstyret skal kunne indbringe Skatterådets afgørelser for Grønlands Landsret som 1. instans. Som konsekvens af den foreslåede adgang til at indhente en bindende forhåndsbesked fra Skatterådet vedrørende selskabers adgang til underskudsfremførsel i forbindelse med ændringer i ejerkredsen eller i selskabets aktiviteter, foreslås det, at den skattepligtige skal kunne indbringe en sådan bindende forhåndsbesked for Grønlands Landsret som 1. instans.
Landsstyret skal ikke kunne indbringe en bindende forhåndsbesked for Grønlands Landsret, idet formålet med bindende forhåndsbesked, ikke vil være opfyldt, såfremt den skattepligtige skulle vente i op til 6 måneder på, om Landsstyret accepterede forhåndsbeskeden eller ej.
Da søgsmålsfristen på 6 måneder anses for rimelig lang, foreslås det, at fristen skal regnes fra et objektivt konstaterbart tidspunkt, nemlig fra den dato hvor Skatterådet har truffet sin afgørelse, i stedet for som nu hvor fristen regnes fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige har modtaget Skatterådets skriftlige afgørelse.
For at forkorte klagetiden foreslås det, at den skattepligtige skal kunne indbringe klagen for Grønlands Landsret som 1. instans, såfremt der er forløbet mere end 12 måneder uden at Skatterådet har truffet afgørelse i klagesagen.
Til § 1, nr. 19
Det har vist sig, at hovedaktionærer med store likvide beholdninger i deres selskaber i stigende omfang er begyndt at stifte nye selskaber, hvortil aktiverne sælges over i, hvorefter det gamle selskab likvideres. Hovedaktionæren kan på denne måde fortsætte sin virksomhed, men opnår samtidig at få rådighed over det likviderede selskabs likvide beholdninger, uden at der skal indeholdes udbytteskat.
Det foreslås derfor, at hovedaktionærens likvidationsprovenu i sådanne tilfælde skal anses som udbytte, hvori det likviderende selskab skal indeholde og indbetale udbytteskat efter regler i § 70 a.
Udbyttet, hvori der skal indeholdes udbytteskat, opgøres efter reglerne i § 14, stk. 3
Akktionærer, der ikke er hovedaktionærer, vil forsat ikke skulle beskattes af deres likvidationsprovenu.
Til § 1, nr. 20
Ved opgørelsen af, hvorvidt aktionæren har ejet 25 pct. af aktiekapitalen eller rådet over mindst 50 pct. af stemmeværdien, bortses der fra selskabets beholdning af egne aktier. Ved afgørelsen af, om aktionæren har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien er det ikke afgørende, hvem der ejer aktierne, hvortil stemmeretten er knyttet, men hvem der har rådet over stemmeretten.
Til § 1, nr. 21
De nugældende regler om, at et selskab skal indeholde udbytteskat med en procent svarende til hjemstedskommunens samlede udskrivningsprocent, sammenholdt med at selskabet har fradrag for det udloddede udbytte ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, har vist sig uhensigtsmæssige i de tilfælde, hvor et selskab tilbagekøber medarbejderaktier til videresalg til andre medarbejdere, hvor et børsnoteret selskab beslutter at tilbagekøbe egne aktier på fondsbørsen, hvor et selskab skal indeholde udbytteskat i hovedaktionærens likvidationsprovenu, og hvor der sker en kapitaludlodning i forbindelse med et generationsskifte.
Det foreslås derfor, at et selskab i sådanne situationer skal indeholde en lavere udbytteskat, der svarer til forskellen mellem hjemstedskommunens samlede udskrivningsprocent og den til enhver tid gældende selskabsskat, som p.t. udgør 35 pct. Er der tale om et ¿råstofselskab¿ udgør selskabsskatten p.t. dog kun 30 pct. Til gengæld for denne lavere udbytteskatteprocent foreslås det, at selskabet ikke skal kunne fratrække et sådant udbytte i opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, jf. § 19, stk. 2.
Med en selskabsskatteprocent på 35 pct., vil udbytteskatten efter denne bestemmelse således udgøre mellem 2 og 11 pct. alt efter hvilken kommune, der er selskabets skattekommune.
Bestemmelsen om medarbejderaktier tager sigte på den situation, hvor selskabet formidler salg af medarbejderaktier fra en medarbejder til en anden medarbejder. Det er en betingelse for den lavere udbytteskat, at selskabet regnskabsmæssigt holder de tilbagekøbte aktier adskilt fra eventuelt andre ejede egne aktier.
Der er tale om generationsskifte i bestemmelsens forstand, når majoriteten af aktiekapitalen sælges til andre aktionærer. Der er intet til hinder for, at den eller de tidligere aktionærer beholder en mindre aktiepost.
Ved et børsnoteret selskabs tilbagekøb af egne aktier, er det en betingelse for den lavere udbytteskat, at tilbagekøbet af egne aktier, er besluttet på selskabets generalforsamling.
Til § 1, nr. 22
Det foreslås, at betalingsfristen på 1 måned for udbytteskat af udbytte, som kan henføres til en kapitaludlodning skal regnes fra fristen for proklamaets udløb, og ikke som hidtil fra vedtagelsen af kapitaludlodningen.
Til § 1, nr. 23
Det foreslås, at en skattepligtig, som er fritaget for skattepligt efter § 3 også kan få refunderet skattebeløbet, såfremt den pågældende har erhvervet udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat efter § 70 eller § 70 a, dog med den generelle undtagelse, at foreninger og kooperationer, der alene er skattepligtige af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 12, ikke skal kunne opnå refusion af udbytteskatten, selv om de har opnået skattefritagelse efter § 3, stk. 2.
Til § 1, nr. 24
Bestemmelsen er en sammenskrivning af de gældende kontrolbestemmelser i §§ 86 og 87.
I stk. 1 er der indsat en ny bestemmelse om, at indsendelsespligten også omfatter regnskabsmateriale m.v. vedrørende den skattepligtige virksomhed i udlandet, idet den udenlandske indkomst også skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 13, stk. 1.
Som nyt stk. 5 er der indsat en bestemmelse om, at skattemyndighedernes adgang til regnskabsoplysninger også omfatter oplysninger, der er registreret elektronisk.
Til § 1, nr. 25
Der er tale om en konsekvens ændring.
Til § 1, nr. 26
Som en konsekvens af, at det foreslås at ligningskommissionerne afskaffes, foreslås bestemmelsen ophævet.
Til § 1, nr. 27
Bestemmelsen er en konsekvens af, at det foreslås. at ligningskommissionerne afskaffes.
Til § 1, nr. 28
Som en konsekvens af, at det foreslås, at ligningskommissionerne afskaffes, foreslås det, at bemyndigelsesadgangen til at genoptage sager af egen drift overgår til de kommunale skatteforvaltninger.
Til § 1, nr. 29
Som en konsekvens af, at det foreslås, at ligningskommissionerne afskaffes, foreslås det, at Skatterådet helt eller delvist kan fritage en skattepligtig for betaling af restskat efter § 62. Selv om Skatterådet således ikke har nogen obligatorisk høringspligt, forventes det, at Skatterådet indhenter relevante oplysninger fra de kommunale skatteforvaltninger i forbindelse med rådets sagsbehandling af sådanne ansøgninger.
Til § 2
Da det foreslås, at loven skal have virkning fra 1. januar 2005, betyder dette, at de kommunale ligningskommissioner ophører med at virke fra denne dato.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Forslag til landstingslov eller forordning fremsat af Landsstyret 04 EM
Inatsisissatut siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit
§ 1, nr. 1-imut
Iluanaarutisianit akileraarutip § 70 a-mi siunnersuutigineqartup appasinnerunera pissutigalugu selskabip iluanaarutit, iluanaarutisianit akileraarummik appasissumik unerartitsiffigineqarsimasut, selskabip aningaasarsiaasa akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni ilanngaatigisinnaassanngikkai.
§ 1, nr. 2-mut
Allannguinerit kingunerisai tassani pineqarput.
§ 1, nr. 3-mut
Selskabip taassumalu aktiatigut piginnittuisa imaluunniit aktiatigut piginnittorilersinnaasaasa, aktianik tunisaqarnermut pisinermullu atatillugu imaluunniit selskabip ingerlataanik allannguiniarnermut atatillugu selskabimi amigartoorutaasimasinnaasut ilisimaneqartut ukiuni aningaasarsiorfiusuni tulliuttuni qaninnerni tallimani aningaasarsianit akileraaruteqaataasussanit ilanngaatigineqarsinnaanerinik erseqqissumik ilisimannittariaqarnerat paasinarsisimavoq. Taamaammat siunnersuutigineqarpoq selskabi aktiaatillilluunniit pineqartut, akileraartarnermut oqartussaasut nalinginnaasumik akileraarusiinerminnut atatillugu apeqqummik taassuminnga aalajangiiffiginninnissaannik maannakkutuut utaqqisariaqaratik apeqqut taanna pillugu siumut akuersissummik allanngortinneqarsinnaanngitsumik Skatterådimut qinnuteqarsinnaanissaat, tassa selskabip aalajangerusukkaluarluni aalajangernermi akileraarutitigut kinguneriumaagassaanik paasinninnissaanut maannakkut qaammatit 20-t ingerlaqqaarsinnaasarmata.
Naatsorsuutigineqarpoq Skatterådi suliassamik suliarinninnerminut atatillugu kommunemi selskabip angerlarsimaffittut kommuneani akileraaruseriffimmut oqaaseqaammik pissarsiniartassasoq, suliassanili taamaattuni siumut akuersissummik allanngortinneqarsinnaanngitsumik piaartumik tunniussaqarnissaq pingaartuummat, oqaaseqaammik taamaattumik pissarsiniartarnissaq pinngitsoorani pisussanngortinneqanngilaq. Skatterådip siumut akuersissutaa allanngortinneqarsinnaanngitsoq kommunemi akileraaruseriffiup selskabimik kingusinnerusukkut akileraarusiinermini allanngortissinnaanngilaa. Siumut akuersissummik allanngortinneqarsinnaanngitsumik pissarsisup aalajangiineq Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianut § 59, imm. 1-imi maleruagassat naapertorlugit suliassanngortissinnaavaa.
Amigartooruteqaataasinnaasut ukiunut aningaasarsiorfiusunut tullernut nuunneqarsinnaannginneri pillugit siumut allanngortinneqarsinnaanngitsumik Skatterådimit akuersissummik pissarsisup, Naalakkersuisut § 21, imm. 5-imi aalajangersagaq malillugu tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit akuersissuteqarnissaat immikkut ittunik pissutissaqartillugu qinnutigisinnaavaa.
§ 1, nr. 4-mut
Pisortanit ikiorsiissutit aalajangersakkami taaneqartut aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni suli ilanngullugit naatsorsuunneqartassanngillat. Ikiorsiissutit pineqartut tassaapput:
Ikiorsiissutit, pisuni ataasiakkaani naliliineq tunngavigalugu pisortanit pensionisianut tapiliussat, matumani aamma pisortat pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 9, 15. april 2003-imeersoq naapertorlugu meeqqanut tapiliussatut tunniunneqartut ilanngullugit.
Ikiorsiissutit, annertusisamik pisariaqavissuinnarnut ikiorsiissutitut, matumani aamma pisortat pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 10, 1. November 1982-imeersoq naapertorlugu ataasiartumik ikiorsiissutitut, nuunnerni ikiuutisiatut, ilisinermi ikiuutisiatut, angerlarsimaffimmi ikiorteqarnermut aamma angerlarluni angalanermut ikiuutisiatut tunniunneqartut ilanngullugit.
Ikiorsiissutit, ineqarnermut tapiissutitut pisortat inissiaataanni attartortittakkani Inatsisartut peqqussutaat nr. 3, 31. maj 2001-imeersoq naapertorlugu tunniunneqartut ilanngullugit.
Ikiorsiissutit, meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiissutitut Inatsisartut peqqussutaat nr. 1, 15. april 2003-imeersoq naapertorlugu meeqqanut inuusuttunullu tunniunneqartut ilanngullugit.
Ikiorsiissutit, inunnut annertuumik innarluuteqartunut Inatsisartut peqqussutaat nr. 7, 3. November 1994-imeersoq naapertorlugu inunnut annertuumik innarluuteqartunut ikiorsiissutitut tunniunneqartut ilanngullugit.
Ikiorsiissutit, innarluuteqalernermi Inatsisartut peqqussutaat nr. 4, 31. maj 2001-imeersoq naapertorlugu piginnaanngorsaqqinnermut atatillugu ataasiartumik ikiorsiissutitut immikkut ittumik tapiissutitut tunniunneqartut.
Aalajangersakkap oqaasertaata allanngortinneqarnissaanik siunnersuutip kingunerissavaa annertussusileriikkamik ikiorsiissutit, annertussusileriikkamik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat naapertorlugu tunniunneqartartut kiisalu pisariaqartitsinermik nalileereernikkut ikiorsiissutit, pisortanit ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaanni kapitali 5 naapertorlugu tunniunneqartartut, pisortanit pensionisianut, naartunermut, erninermut meeravissiartaarnermullu atatillugu ullormusianut kiisalu piginnaanngorsaqqinneqarnermi ikiuutisianut atuutereersoq assigalugu aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni ilanngunneqartalernissaat, taamaattorli tak. § 34 c siunnersuutaammat.
§ 1, nr. 5-imut
Siunnersuutigineqartutuut pisortanit pisariaqartitsinermik nalileereernikkut ikiorsiissutit akileraaruteqaataalernissaasa pisortanit ikiorsiissutit allat assigalugit ikiorsiissutitut tunniunneqartut naatsorsorneqarneranni ilanngunneqarnissaat siunertaammat, siunnersuutigineqarpoq inuit, pisortanit ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaanni maleruagassat naapertorlugit pisariaqartitsinermik nalileereernikkut ikiorsiissutinik pissarsisartut akileraarutissaasa tamarmiusut, pisariaqartitsineq tunngavigalugu ikiorsiissutit aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni ilanngunneqartussat akileraarutitaannut naapertuuttumik annertussusilimmik appartinneqartarnissaat siunnersuutaavoq. Pisariaqartitsinermik nalileereernikkut ikiorsiissutit aningaasarsiatut A-ngortinneqaraluartut tunniunneqarneranni akileraarutinik A-nik unerartitsisoqassanngilaq.
§ 1, nr. 6-imut
Akileraartarnermut allagartamik sulisitsisumut tunniussinngitsoornerup akilersinnaannginnissaa pissutigalugu siunnersuutigineqarpoq siunissami taamaaliortoqartillugu ilanngaatitaqanngitsumik 45 procentimik aamma tunisinermi isertitaagaangata 23 procentimik unerartitsisoqartassasoq.
§ 1, nr. 7-imut
Kommissionit akileraarusiisartut atorunnaarsinneqarnissaannik siunnersuuteqarneq pissutigalugu siunnersuutaavoq kommissionip akileraarusiisartup siumoortumik nalunaarsuinermik suliaqarsinnaatitaanerata akileraaruseriffimmut nuunneqarnissaa.
§ 1, nr. 8-mut
Kommissionit akileraarusiisartut atorunnaarsinneqarnissaannik siunnersuuteqartoqarnera pissutigalugu siunnersuutaavoq kommissionit akileraarusiisartut siumoortumik nalunaarsuummik allannguisinnaatitaanerat kommunini akileraaruseriffinnut nuunneqassasoq.
§ 1, nr. 9-mut
Siunnersuutigineqarpoq kommunini akileraarusiinissaq aammalu Akileraartarnermut Pisortaqarfiup ukiumi pineqartumi nakkutilliinissaa pillugit nuna tamakkerlugu tunngaviusumik pilersaarusiaq Skatterådimit suliarineqartassasoq.
Akileraarusiinissami pilersaarut suleriaasissanik Skatterådimit aalajangersarneqartunik pingaarnernik imaqassaaq. Akileraarusiinissami pilersaarutip taassuma saniatigut ilaatigut imarissavai akileraartartut aalajangersimasut pingaarnerutillugit misissuiffigineqartussat toqqarneqarnissaannut periusissat, nammineerluni nalunaarsuiffiit misissoqqissaagassat qassiunissaat, akileraarusiinernik kukkunersiuinernillu nakkutilliinissamik pilersaarutip allaaserineqarnera, matumani ilanngullugu suliffeqarfinnut nakkutilliilluni pulaarneq.
Aammattaaq siunnersuutaavoq kommunalbestyrelsi kommunimi akileraarusiilluni sulinermi qullersaalluni akisussaasuussasoq, aammalu kommunalbestyrelsi tassaassasoq akileraarusiinissaq pillugu Skatterådip pilersaarusiaata malinneqarnissaanut akisussaasuusussaq. Akileraarusiinivik kommunalbestyrelsip akisussaaffigissanngilaa, taamaattumillu akileraarusiinermi suliassanik suliaqartussaanani. Tamanna kommissionit akileraarusiisartut atorunnaarsinneqarnissaannik siunnersuuteqarnermik pissuteqarpoq.
Aammattaaq siunnersuutaavoq kommunalbestyrelsi inummik kommunimi atorfeqartumik, kommunimi akileraartarnermut oqartussaasut akileraarusiinermik suliaqarneranni, matumani aamma siumoortumik nalunaarsuinermi il.il, qullersaalluni akisussaasuusussamik toqqaassasoq. Tamanna kommunalbestyrelsep kommunimi akileraartarnermut oqartussaasut aalajangiinerinik isummerfiginnissinnaatitaannginneranik pissuteqarpoq.
Atorfillip aalajangersimasuunissaa, soorlu kommunimi akileraartarnermut pisortaanissaa piumasaqaataanngilaq, tamannalu kommunalbestyrelsep namminerisamik ingerlatsiviliorsinnaaneranik pissuteqarpoq. Tassa imaappoq kommunalbestyrelsep nammineq aalajangigassaraa inuup toqqarneqartup akileraarusiinermik suliaqartuunani kommunimi sulianik allanik suliaqartuunissaa.
Kommunit aggornerisa avataanniittunut tunngatillugu Akileraartarnermut Pisortaqarfiup inuk pisortaqarfimmi atorfeqartoq, pisortaqarfiup akileraarusiinermik suliaqarnerani, matumani aamma siumoortumik nalunaarsuinermi il.il., kiisalu akileraarusiinissaq pillugu Skatterådip pilersaarusiaata malinneqarnissaanut qullersaalluni akisussaasuusussaq toqqassavaa.
§ 1, nr.10-mut
Siunnersuutigineqarpoq kommunalbestyrelset kommunini akileraarusiinermik suliassanik taakkualuunniit ilaannik suliaqarnissami ataatsimoorussamik kommunit akileraaruseriffissaannik pilersitsisinnaassasut, inummillu kommunit arlaanni atorfeqartumik, akileraarusiinermut qullersaalluni akisussaasuusussamik ataatsimoorlutik toqqaassasut. Kommunalbestyrelset ataasiakkaat akileraarusiinermut akisussaanerat tassuunakkut allannguuteqassanngilaq.
Taamatut ataatsimoortitsinissami sulisorisatigut, tassa amerlassusiisigut piginnaasaasigullu pisariaqartitat pigineqarnissaat qulakkeerniarlugu siunnersuutigineqarpoq, taamatut ataatsimoorussamik akileraaruseriffik Naalakkersuisunit akuersissutigineqassasoq, soorluttaaq akuersissuteqarnermut tunngaviusut atuukkunnaarsimasutut Naalakkersuisunit nalilerneqarpata Naalakkersuisut akuersissutertik atorunnaarsissinnaassagaat.
Akileraarusiinermi akisussaasuusussamik ataatsimoorussamik toqqaasinnaaneq akileraarusiinermi akisussaasuusup suliassaanik agguaasinnaanermik imaqanngilaq. Akileraarusiinermi akisussaasuusup ataatsimoorussap kommunini akileraartarnermut oqartussaasut akileraartartunut, suleqatigiinnermi pineqartunut tunngatillugu pisinnaatitaaffii tamaasa pisinnaatitaaffigissavai. Kisianni kommunit nammineerlutik aalajangersinnaavaat akileraartartut aalajangersimasut kisiisa suleqatigiinnermi pineqarnissaat, soorlu selskabit aamma namminersorlutik inuussutissarsiuteqartut.
Suleqatigiinnissamut periarfissap taassuma kommunalbestyrelset ataasiakkaat, akileraarusiinissamik pilersaarutip Skatterådimit suliarineqarsimasup malinneqarnissaanut akisussaasuujunnaarsinngilai.
§ 1, nr. 11-mut
Siunnersuutaavoq kommunalbestyrelsep ataatsip kommunalbestyrelselluunniit arlaqartut Naalakkersuisut akuersisereerlugit kommunini akileraarusiinermik suliassat taakkuluunniit ilaat Akileraartarnermut Pisortaqarfimmut nuussinnaassagaat. Taamaaliortoqassappat akileraarusiinermut pilersaarutip Skatterådimit suliarineqartup malinneqarnissaa Akileraartarnermut Pisortaqarfiup akisussaaffigissavaa.
Akileraarusiinerup pitsaasuunissaa eqqarsaatigalugu aamma siunnersuutaavoq Akileraartarnermut Pisortaqarfiup, kommunimi akileraaruseriffiup kommunellu ingerlatsiveqarfiisa allat paasissutissanik akunnerminni tunniusseqatigiittarnerattuulli kommunimi ingerlatsiveqarfiit allat tunniusseqatigisarsinnaassagai.
§ 1, nr. 12-mut
Aalajangersakkat siunnersuutigineqartut § 51, imm. 2-miit imm. 5-imut aalajangersakkat assigaat.
§ 1, nr. 13-imut
Akileraartarnermut oqartussaasut innuttaasullu pilertornerusumik attaveqaqatigiissinnaanissaat kiisalu piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu immersugassatigut il.il. sipaartoqarsinnaanera eqqarsaatigalugit siunnersuutigineqarpoq, Naalakkersuisut digital atorlugu attaveqarsinnaaneq pillugu maleruagassanik aalajangersaasinnaassasut.
§ 1, nr. 14-imut
Maannamut atuuttutuulli siunnersuutigineqarpoq akileraarutissanik angissusiliinerup ukiumi akileraarusiiffimmi, tassa imaappoq ukiup aningaasarsiorfiusup angissusiliiffigisap tulliani kingusinnerpaamik ulloq 1. septemberimi naammassineqarsimanissaa. Akileraarusiinermik sulineq eqaatsuutinniarlugu pitsaasuutinniarlugulu siunnersuutigineqarpoq akileraaruseriffiit angissusiliinermik, nakkutilliinermi paasissutissat uppernarsaatissalluunniit il.il. kingusinnerusukkut takkuttut tunngavigalugit ukiup aningaasarsiorfiusup pineqartup qaangiunnerata kingorna, piffissami 2. septemberimiit qaammatisiutit malillugit ukiup tulliani 1. september tikillugu nammineerlutik suliareqqiisinnaassasut.
Aningaasarsianik angissusiliisimanernik suliareqqiisinnaanermik siunnersuut § 63, imm. 4-mi aalajangersakkamik, tassa akileraarutissat sippuutigisimasinnaasaasa akileraartussaatitaasumut ukiumi akileraarusiiffimmi kingusinnerpaamik 1. septemberimi utertinneqarsimanissaannik imaqartumik allannguuteqartitsinngilaq.
Aamma akileraarutissanik angissusiliisimanerup nutaamik naliliiffigalugu suliareqqinneqarsinnaanissaani piumasaqaataavoq angissusiliinerup Skatterådimit isummerfigineqarsimannginnissaa suliarissalluguluunniit tigummineqannginnissaa. Kommunimi akileraartarnermut oqartussaasut akileraarutissanik angissusiliisimappata, taannalu Skatterådimut naammagittaalliuutigineqarsimappat, taava kommunimi akileraartarnermut oqartussaasut angissusiliinermut tunngatillugu naammagittaalliuutigineqartoq allanngortissinnaanngilaat. Tamanna aamma atuuppoq suliassaq Skatterådimit aalajangiiffigineqarsimappat. Taamatuttaaq aamma kommunimi akileraartarnermut oqartussaasut angissusiliineq allanngortissinnaanngilaat suliassaq Skatterådimit kukkunersiugassanngorlugu tiguneqarsimappat.
Kommunimi akileraartarnermut oqartussaasut akileraarutissanik angissusiliinermik suliaqarnissamut allanngortitsinissamulluunniit Skatterådimit piginnaatinneqarsinnaanissaannik siunnersuut ilaatigut pisuni akileraartussaatitaasup naammagittaalliuuteqarnermini qularnaatsumik ilumoornerani atorneqartussatut eqqarsaataavoq. Taamaalilluni piffissaq naammagittaalliorfiusoq sivitsorneqassanngilaq, tassami aalajangiinissaq Skatterådip ataatsimiinnissaanut utaqqinneqartariaqassanngimmat.
Kommunimi akileraartarnermut oqartussaasut inuit inuttullu isigineqarsinnaasut, tassa imaappoq inuit, inuit toqusimasut, aktieselskabit, anpartsselskabit, aningaasaateqarfiit, peqatigiiffiit il.il., akileraarutissaannik angissusiliisartussaapput.
Kommunimi akileraartarnermut oqartussaasut aningaasarsiat nammineerluni nalunaarutigineqartut akuerisinnaanngippatigit akileraartarnermut oqartussaasut, aningaasarsiat nammineerluni nalunaarutigineqartut allanngortinniarneqarnerat pillugu akileraartussaatitaasumut allagaqassapput. Akileraartussaatitaasoq ilisimatinneqassaaq aningaasarsianut nammineerluni nalunaarutigineqartunut allannguutigitinniakkatut siunnersuutigineqartut, akileraarusiinermi oqartussaasut piffissaliussaata sapaatit akunnerinik sisamanik sivikinnerunngitsup ingerlanerani allakkatigut oqaasiinnakkulluunniit oqaaseqarfigisinnaagai. Akileraartussaatitaasoq suliamik suliaqartumut allakkatigut oqaasiinnakkulluunniit oqaaseqaateqarpat pineqartoq suliap aalajangiiffigineqarneranik allakkatigut ilisimatinneqassaaq, tassa akileraarutissanik angissusiliinivik pillugu. Akileraarutissanik angissusiliineq akileraartussaatitaasup kissaataanut tamakkiisumik naapertuutinngippat tunngavilersorneqassaaq naammagittaalliornissamullu ilitsersuummik imaqassalluni, tak. Sulianik ingerlatsineq pillugu inatsimmi §§-it 22 aamma 25. Allannguiniarluni allagaq akileraartussaatitaasup akissuteqarfiginngippagu kommunimi akileraarusiinermik oqartussaasut, akileraartussaatitaasoq tamatuminnga ilisimateqqaanngikkaluarlugu akileraarutissanik angissusiliiniarluni allakkiaq naapertorlugu akileraarutissanik angissusiliissapput.
Aalajangersakkat taakku aamma atuupput nammineerluni nalunaarsuiffik pissusissamisoortoq tiguneqarsimanngikkaangat. Nammineerluni nalunaarsuiffik pissusissamisoortuunngitsoq tassaavoq nassiunneqarsimanngitsoq imaluunniit assersuutigalugu namminersorluni inuussutissarsiuteqartup suliffeqarfiutaata naatsorsuutai ilanngunneqarsimanngitsillugit.
§ 1, nr. 15-imut
Skatterådip suliassarai kommunini akileraartarnermut oqartussaasut aalajangiinerinut naammagittaalliuutit. Skatterådimut naammagittaalliuut allakkatigoortuussaaq, aalajangiinerlu naammagittaalliuutigineqartoq ilanngunneqarsimassaaq, imarissavaalu aalajangiinerup sutigut eqqunngitsuusorineqarnera tassungalu tunngavilersuut, taakkuali qanoq pitsaatiginissaannut annertunerusumik piumasaqaateqartoqarsinnaanngilaq. Aamma allakkiat uppernarsaatitut atorumaneqartut naqeqqaarneqarneri assilineqarneriluunniit naammagittaalliuummut ilanngunneqassapput.
Naammagittaalliuut eqqortumik ilusiligaanngippat tunngavilersorneqarsimanngippalluunniit Skatterådip naammagittaalliortoq piffissalersinnaavaa naammagittaalliuummi amigaataanik aaqqiissuteqarnissamut. Naammagittaalliortup amigaataasoq piffissaliussap iluani aaqqiissuteqarfiginngippagu naammagittaalliuut itigartinneqassaaq.
Naammagittaalliuut angissusiliinerup naammagittaalliuutigineqartup ullormit ilisimatitsissutigineqarfianiit kingusinnerpaamik sapaatip akunneri sisamat qaangiutsinnagit Skatterådimit tiguneqarsimassaaq. Skatterådip piffissaliussap qimmorneqarnera isiginngitsuusaarsinnaavaa, rådip suliani ataasiakkaani erseqqissumik nalileereerluni isumaqarpat suliassaq suliarineqartariaqartoq.
Skatterådip kommunimi akileraaruseriffik angissusiliinermik naammagittaalliuutigineqartumik suliaqarsimasoq oqaaseqaateqartissavaa, soorluttaaq rådi aalajangiinnginnermini suliamut saqqummiussissummik suliaqassasoq.
Suliamut saqqummiussissut minnerpaamik makkuninnga imaqassaaq:
* kinaanermut paasissutissat
* naammagittaalliuutigineqartunut ataasiakkaanut kisitsisitigut naatsorsukkat nammineerluni nalunaarutigineqartut angissusiliinerullu nikingassutaannik takutitsisut
* naammagittaalliuutip imarisaa naammagittaalliuutigineqartut immikkoortinneqarnerannik imaqartoq
* pissutsit suliassamut tunngassuteqartut erseqqissumik nassuiarneqarnerat
* inatsisini maleruagassat soqutiginaatillit innersuussutigineqarnerat
Naammagittaalliuutigineqartoq Skatterådimit tamakkiisumik ilalersorneqanngitsillugu, taava suliamik saqqummiussissut suliap aalajangerneqarnissaanut siunnersuummik ilaqartillugu naammagittaalliortumut nassiunneqassaaq, piffissaliussap erseqqinnerusumik ullulerneqarsimasup sapaatit akunnerinik sisamanik sivikinnerunngitsup iluani siunnersuummut oqaaseqaateqarnissamik kajumissaarlugu. Aammattaaq naammagittaalliortoq ilisimatinneqassaaq Skatterådimut oqaasiinnakkut oqaaseqaateqarnissaminut periarfissaqartoq. Naammagittaalliortoq akissuteqanngippat suliaq paasissutissat pigineqartut tunngavigalugit aalajangiiffigineqassaaq.
Naammagittaalliortoq suliamik saqqummiussissummut oqaaseqaateqarpat imaluunniit Skatterådimut oqaasiinnartigut oqaaseqaateqarusuppat, oqaaseqaatai suliamik saqqummiussissummut ilanngunneqassapput, aalajangiivittoqartinnagulu Skatterådimut saqqummiunneqassallutik.
§ 1, nr. 16-imut
Aalajangersakkap Skatterådip kommunit akileraarutissanik angissusiliinerinik kukkunersiuisinnaaneranut maleruagassat maannakkut atuuttut assigai.
Pingaarnertut atuuttoq tassaavoq, Skatterådip angissusiliineq missingersuinikkut suliaasimatillugu imaluunniit angissusiliinerup ilai missingersuinikkut suliaasimatillugit, aammalu ukiup aningaasarsiorfiusup pineqartup qaangiunneraniit ukiut tallimat qaangiutereersimatillugit suliassaq suliareqqissinnaanngimmagu.
Suliassat pisoqalisarnerat pillugu inatsimmi 1908-imeersumi piffissaliussaq nalinginnaasoq ukiunik tallimanik sivisussuseqartoq angissusiliinernut allanut tamanut atuuppoq, atuunnanili akileraartarnermut oqartussaasut akileraarutitigut pisassarisatik ilisimasimanngippatigik, soorlu akileraartussaatitaasup pineqartup aningaasarsiami ilaanik ilanngussisimannginnera pissutigalugu.
§ 1, nr. 17-imut
Akileraartartup Skatterådimut naammagittaalliornerminut atatillugu oqaasiinnartigut oqaaseqaateqarsinnaanissaanik siunnersuuteqartoqarmat, tamannalu oqarasuaatikkut video-kkulluunniit ataatsimiinnikkut pisinnaammat, akileraartussaatitaasup immikkut ittunik pissuteqartoqartillugu Skatterådimik oqaloqatiginninnermigut isumaqatigiinniarnissamik qinnuteqarnerani, akileraartussaatitaasup angalanermut aningaasartuutaasa tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit matussuserneqarsinnaanerannik Naalakkersuisut aalajangersaasinnaanerannik aalajangersakkap atorunnaarsinneqarnissaa siunnersuutaavoq.
§ 1, nr. 18-imut
Maannamut inatsimmi atuuttutuulli siunnersuutigineqarpoq akileraartussaatitaasup aamma Naalakkersuisut Skatterådip aalajangiinerinik Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianut, suliarinnittussamut siulliusumut suliakkiissuteqarsinnaanissaat. Selskabip piginnittuisa imaluunniit selskabip ingerlataasa allannguuteqarnerannut atatillugu, selskabip amigartoorutaasa ukiunut tulliuttunut nuunneqarsinnaanerat pillugu Skatterådip siumut akuersissutaanik allanngortinneqarsinnaanngitsumik qinnuteqartoqarsinnaanissaanik siunnersuuteqarneq pissutigalugu siunnersuutigineqarpoq, akileraartussaatitaasup siumut akuersissut allanngortinneqarsinnaanngitsoq taamaattoq Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianut, suliarinnittussamut siulliusumut suliakkiissutigisinnaassagaat.
Naalakkersuisut Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianut siumut akuersissummik allanngortinneqarsinnaanngitsumik suliakkiissuteqarsinnaanngillat, tassami siumut akuersissummik allanngortinneqarsinnaanngitsumik nalunaaruteqartoqarsinnaaneranut siunertaasup piumasaqaatai atuutsinneqassanngimmata, imaassagaluarpat akileraartussaatitaasoq qaammatit arfinillit angullugit tusartinneqarnissaminut utaqqisinneqassappat, Naalakkersuisut siumut akuersissummik allanngortinneqarsinnaanngitsumik akuersissuteqarpata imaluunniit akuersissuteqanngippata.
Suliakkiisinnaanermut piffissarititaq qaammatinik arfinilinnik sivisussuseqartoq sivisungaatsiartutut isigineqartariaqarmat siunnersuutigineqarpoq, piffissarititap ullormit aalajangersimasumit aallartittumik, tassalu ullormit Skatterådip aalajangiiffigisaaniit naatsorsorneqartarnissaa, tassa maannakkut piffissaliussaasartumik akileraartussaatitaasup Skatterådip aalajangiineranik allakkatigut tigusiffianiit naatsorsuisarnermut taarsiullugu.
Piffissaq naammagittaalliorfiusoq sivikillisinniarlugu siunnersuutaavoq akileraartussaatitaasup, suliassaq naammagittaalliuutigineqartoq piffissap qaammatinik 12-inik sivisussuseqartup ingerlanerani Skatterådimit aalajangiiffigineqarsimanngippat, naammagittaalliuut Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianut, suliarinnittussamut siulliusumut suliakkiissutigisinnaassagaa.
§ 1, nr. 19-imut
Selskabini aktianik amerlanernik piginnittuusut selskabiutiminni aningaasanik tigoriaannarnik annertuunik peqartut selskabinik nutaanik, pigisat tunineqarfigisaannik pilersitseriarlutik selskabinik nutaanngitsunik atorunnaarsitsisalersimanerat paasinarsisimavoq. Aktianik amerlanernik piginnittup suliffeqarfiutini taamaaliornermigut ingerlatiinnarsinnaavaa, tassungali ilutigitillugu aamma selskabip atorunnaarsinneqartup aningaasaatai tigoriaannaat, iluanaarutisianit akileraarutinik unerartitsiffiunngitsumik atugassariinnarsinnaallugit.
Taamaattumik siunnersuutaavoq taamatut pisoqarnerani atorunnaarsitsinermi agguaanneqartut aktianik amerlanernik piginnittuusumut iluanaarutitut isigineqassasut, selskabillu atorunnaartussap iluanaarutit, tamakku pillugit maleruagassat § 70 a-mi nalinginnaasut naapertorlugit iluanaarutisianit akileraarutinik unerartitsiffigalugillu taakkuninnga akiliissasoq.
Iluanaarutisiat, iluanaarutisianit akileraarutinik unerartitsiffiussappata taakku maleruagassani § 14 imm. 3 naapertorlugu naatsorsorneqassapput.
Aktiaatillit, aktianik amerlanernik piginnittuunngitsut, ullumikkut pisarneq malillugu atorunnaarsitsinermi agguaanneqartunit akileraartinneqassanngillat.
§ 1, nr. 20-imut
Aktiatigut aningaasaatit minnerpaamik 25 pct.-iinik piginnittuusimaneq imaluunniit taasisinnaatitaanerup minnerpaamik 50 pct.-ianik pigisaqarsimaneq pillugit aalajangiiniarluni selskabip aktiatigut aningaasaataanik taasisinnaatitaanermillu naatsorsuinermi selskabip nammineq aktiaatitigut pigisai ilanngunneqassanngillat. Aktianik amerlanernik pigisaqartuusup taasisinnaatitaanerup 50 pct.-ii sinnerlugit taasisinnaatitaasimanermik aalajangiiniarnermi, apeqqutaanngilaq aktianik aktiat taasisinnaatitaaffimmik ilaqartut kimit pigineqarnersut, apeqqutaallunili kina taasisinnaatitaanermik pigisaqarsimanersoq.
§ 1, nr. 21-mut
Selskabip iluanaarutisianit akileraarutinik unerartitsinermini procenti kommunip angerlarsimaffigisap akileraarusiissutaa tamarmiusoq atorlugu unerartitsisussaanera aammalu selskabip iluanaarutinik agguaanneqartunik aningaasarsiami akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni ilanngaateqarsinnaanera pillugit maleruagassat maanna atuuttut kinguaariit nikinnerannut atatillugu aningaasaatinik agguaassisoqartillugu, sulisuusoq sulisutut aktiaatiminik selskabimut aktianik pilersitsisuusumut tunisaqartillugu aammalu selskabi aningaasanik niuerfimmi nalunaarsortissimasoq aningaasanik niuerfimmi nammineq aktiaatiminik utertitsilluni pisinissamik aalajangertillugu naleqqutinngitsuunerat paasinarsisimavoq.
Taamaattumik siunnersuutigineqarpoq selskabi taamatut pisoqartillugu iluanaarutisianit akileraarummik appasinnerusumik unerartitsisassasoq, tassa procentit kommunip angerlarsimaffigisap akileraarusiissutigisaasa tamarmiusut aammalu selskabinut akileraarutip sukkulluunniit atuuttup, maannakkorpiaq 35 pct.-iusup assigiinngissutaattut annertutigisumik. Selskabi pineqartoq aatsitassarsiornermik ingerlassaqartuuppat, taava selskabit taamaattut akileraarutaat maannakkorpiaq taamaallaat 30 pct.-iuvoq. Iluanaarutisianilli akileraarummik appasinnerusumik taassuminnga atuinermi selskabip aningaasarsiami akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni, tak. § 19, imm. 2, iluanaarutinik taamaattunik ilanngaatiginnissinnaannginnissaa siunnersuutigineqarpoq.
Selskabit akileraarutaat 35 pct.-iuppat iluanaarutisianit akileraarut aalajangersagaq taanna malillugu 2 aamma 11 pct.-ip akornannik annertussuseqassaaq, kommuni selskabip akileraarfittut kommunerisaa sorliunersoq apeqqutaalluni.
Aalajangersagaq naatsorsuutigineqarpoq selskabini sulisorisat aktiaataannik utertitsilluni sulisunut allanut tuneqqitassanik pisisoqartillugu pisariaqarfiini atugassiaavoq. Selskabip sulisorisat aktiaataannik utertitsilluni pisinerani iluanaarutisianit akileraarutip appasinnerusup atorneqarnissaani piumasaqaataavoq, selskabip aktiat utertillugit pisiani nammineq aktiaatigisimasinnaasaminit naatsorsuutitigut immikkoortissimassagai.
Aalajangersakkap paasineqarnissaatuut kinguaariit nikinnerat tassaavoq aktiatigut aningaasaatit amerlanersaasa aktiaatilimmut ataatsimut aktiaatilinnulluunniit arlaqartunut tunineqarnerat. Siusinnerusukkut aktiaateqartup ataatsip arlaqartulluunniit aktianik ikinnerusunik peqaannarnissaat akornutissaqanngilaq.
Selskabip aningaasanik niuerfimmi nalunaarsortissimasup nammineq aktiaatiminik utertitsilluni pisinerani iluanaarutisianit akileraarutip appasinnerusup atorneqarnissaani piumasaqaataavoq, nammineq aktiaatinik utertitsilluni pisinissap selskabip ileqquusumik ataatsimeersuarnerani aalajangiunneqarsimanissaa.
§ 1, nr. 22-mut
Siunnersuutigineqarpoq iluanaarutisianik akileraarutinut tunngatillugu akiliinissamut killiliussaq qaammat ataasiusoq, aningaasanik agguaassinermi iluanaarutaappat, nalunaaruteqarnermi killiliussap naaneraniik naatsorsuunneqassaaq maannakkumullu aningaasanik agguaassinissap aalajangerneqarneraniit piffissamik killiliisarneq atorunnaarlugu.
§ 1, nr. 23-mut
Siunnersuutaavoq akileraartussaatitaasup § 3 naapertorlugu akileraartussaatitaanngitsup akileraarutinut akilikkani aamma utertissinnaassagai, pineqartoq iluanaarutinik iluanaarutisianit akileraarutinik § 70 imaluunniit § 70 a naapertorlugu unerartitsiffigineqarsimasunik pissarsisimappat, taamaattorli peqatigiiffiit suleqatigiillunilu iluanaarniaqatigiiffiit inuussutissarsiummik ingerlassaqarnermikkut isertitaannarminnit akileraartussaatitaasut, tak. § 1, imm. 1, nr. 12 eqqarsaatigalugit nalinginnaasumik allaassutaassalluni taakku § 3, imm. 2 naapertorlugu akileraartussaatitaanngikkaluarlutik iluanaarutisianit akileraarummik utertitsiffigineqarsinnaannginnissaat.
§ 1, nr. 24-mut
Aalajangersagaq §§-it 86-imi 87-imilu nakkutilliilluni aalajangersakkat atuuttuusut ataatsimoortinneqarneraat.
Imm. 1-imi aalajangersakkatut nutaatut ilanngunneqarpoq, nassiussisussaatitaanerup aammattaaq akileraartussaatitaasup nunami allami ingerlatsivianit aningaasarsianit akileraaruteqaateqartussamit naatsorsuutinut takussutissiat il.il ilanngunneqassasut, tassami aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni nunami allami isertitaasut ilanngullugit naatsorsuunneqassammata, tak. § 13, imm. 1.
Imm. 5-itut nutaatut ilanngunneqarpoq akileraartarnermut oqartussaasut paasissutissanik naatsorsuutinut tunngasunik takunnissinnaatitaanerisa paasissutissanik qarasaasiatigut nalunaarsorneqarsimasunik ilaqartinneqarnissaanik aalajangersagaq.
§ 1, nr. 25-mut
Allannguinerup kingunerisaa tassani pineqarpoq.
§ 1, nr. 26-mut
Kommissionit akileraarusiisartut atorunnaarsinneqarnissaannik siunnersuuteqarneq pissutigalugu siunnersuutaavoq aalajangersakkap atorunnaarsinneqarnissaa.
§ 1, nr. 27-mut
Aalajangersakkami Kommissionit akileraarusiisartut atorunnaarsinneqarnissaannik siunnersuuteqarneq pissutigalugu, allannguinerup kingunerisaa tassani pineqarpoq.
§ 1, nr. 28-mut
Kommissionit akileraarusiisartut atorunnaarsinneqarnissaannik siunnersuuteqarneq pissutigalugu siunnersuutaavoq, piginnaatinneqarluni namminerisamik suliassanik qaqileeqqissinnaaneq kommuneni akileraaruseriffinnut nuunneqarnissaa.
§ 1, nr. 29-mut
Kommissionit akileraarusiisartut atorunnaarsinneqarnissaannik siunnersuuteqarneq pissutigalugu siunnersuutaavoq, akileraartussaatitaasup akileraarutit sinnerinut akiligassaminik § 62 naapertorlugu tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit akiliinnginnissaata Skatterådimit aalajangerneqarsinnaanissaa. Naak Skatterådi pinngitsoorani tusarniaasussaatitaanngikkaluartoq naatsorsuutigineqarpoq rådip qinnuteqaatinik taamaattunik suliaqarnissaanut atatillugu Skatterådip kommuneni akileraaruseriffinnut paasissutissanik soqutiginaatilinnik piniartarnissaa.
§ 2-mut
Inatsisip ulloq 1. januar 2005-imiit atuutilernissaa siunnersuutaammat, tamanna isumaqarpoq kommuneni kommissionit akileraarusiisartut ulloq taanna aallarnerfigalugu atorunnaassasut.
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat
Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutit- allannguutissallu Naalakkersuisunit UKA 04