Samling
Forslag til landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer, samt mærkning af tobaksvarer.
(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed)
Forelæggelsesnotat.
1. behandling.
Tobaksrygning er et af Grønlands største sundhedsproblemer. Vi ved fra forskellige undersøgelser, at op mod 70% af den voksne befolkning er rygere, og ca. 40% af de unge er rygere.
Generelt prøver de unge at ryge deres første cigaret inden det fyldte 15. år. Men en tredjedel har allerede prøvet deres første cigaret inden de fyldte 12. år. De unge rygere begynder at ryge dagligt i 13-15 års alderen, og deres cigaretforbrug påvirkes meget af ældre søskendes og venners forbrug.
Landsstyrets mål med forordningen er, at nedbringe tobaksforbruget samt forebygge og begrænse tobaksrygningens sundhedsskadelige virkninger. Dette gøres blandt andet ved at sikre røgfrie miljøer for alle borgere, børn såvel som voksne.
Ved efterårssamlingen 2003 fremsatte flere landstingsmedlemmer forslag til stramninger af den gældende tobaksforordning, herunder en aldersgrænse for køb af tobaksvarer samt rygeforbud i offentlige bygninger og folkeskoler. Landsstyret har taget disse forslag til efterretning og har udarbejdet vedlagte forslag til en ny forordning med væsentlige stramninger.
Hvor der tidligere har været tvivl om rygereglerne i offentlige bygninger, indeholder forordningen et forslag om, at rygning ikke er tilladt i de bygninger, der er omfattede af forordningen. Det er stadig muligt at oprette rygerum til medarbejderne. Forslaget indeholder dog et totalt rygeforbud i folkeskoler, sportshaller, svømmehaller, daginstitutioner og døgninstitutioner for børn og unge, hvor der derfor ikke kan oprettes rygerum. Forbudet gælder både inden- og udendørsarealer.
Som en af de væsentligste ændringer indeholder forslaget et forbud mod salg af tobaksvarer til personer under 18 år. Forslaget indeholder samtidig krav om personlig betjening ved salg af tobaksvarer. Dette forventes at gøre kontrollen med aldersgrænsen lettere at administrere.
Forslaget indeholder også et forbud mod salg af tobaksvarer stykvis, da mærkning om tobakkens skadelige virkninger har vist sig oftest at være mangelfuld i disse tilfælde.
Forslaget er udgiftsneutralt i forhold til sundhedsvæsenets samlede budget. Der er ikke foretaget beregninger af, hvilke konsekvenser det tilsigtede mindre tobaksforbrug vil have for Grønlands Hjemmestyres afgiftsindtægter eller for erhvervslivet.
Forbuddet mod salg af tobaksvarer til personer under 18 år medfører, at salgsstederne nu skal bruge tid på at kontrollere dokumentation for kundens alder. Dette skal i forvejen ske ved salg af alkoholholdige drikke, og de administrative konsekvenser for erhvervslivet må derfor anses for minimale.
Derudover skønnes det ikke, at forslaget medfører væsentlige konsekvenser.
Forordningen bør dog ikke stå alene i bestræbelserne på at nedbringe tobaksforbruget, men kan i sammenhæng med en fortsat oplysende og holdningsbearbejdende indsats medvirke til en nedbringelse af tobaksforbruget, og dermed en væsentlig forbedring af folkesundheden.
Med disse ord skal jeg på Landsstyrets vegne forelægge forslag til landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer til Landstingets velvillige behandling.
Tupa avatangiisinillu tupatorfiunngitsunik isumannaarineq, kiisalu tupanik nioqqutissat nalunaaqutserneqartarneri pillugit Inatsisartut peqqussutaannut siunnersuut.
(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)
|
Saqqummiussissut
Siullermeerneqarnera
Tupatorneq nunatsinni peqqissutsimut ajoqutaasut annersaasa ilagaat. Misissuinernit assigiinngitsunit nalunngilarput innuttaasut inersimasut 70%-ii pallillugit pujortartartuusut, aammalu inuusuttuaqqani pujortartartut 40%-it missaanniittut.
Ataatsimut isigalugu inuusuttuaqqat 15-inik ukioqalertinnatik pujortaqqaartarput. Pingajorarterutaasali aqqaneq marlunnik ukioqalertinnatik pujortarneq misilissimavaat. Inuusuttuaqqat pujortartartut 13-15-inik ukioqarlutik ullut tamaasa pujortartalersarput, qanorlu cigaritsitortiginerat qatanngutaannit angajullernit ikinngutaannillu sunnerneqartartorujussuuvoq.
Naalakkersuisut peqqussutsikkut anguniarpaat tupamik atuinerup annikillisarnissaa kiisalu tupamik pujortarnerup peqqissutsimut sunniutigisartagaasa pinaveersaartinneqarnissaat killilersimaarneqarnissaallu. Tamanna ilaatigut innuttaasunut tamanut, meeqqanut inersimasunullu avatangiisit tupatorfiunngitsut qularnaarnerisigut pissaaq.
2003-mi ukiakkut ataatsimiinnermi Inatsisartunut ilaasortat arlallit tupa pillugu peqqussutip maanna atuuttup sukannernerulersinneqarnissaanut siunnersuutinik saqqummiussipput, taakkununnga ilanngullugit tupanik nioqqutissianik pisinissamut ukiut killilerneqarnissaat kiisalu pisortat illuutaanni meeqqallu atuarfianni pujortarnerup inerteqqutaalernissaa. Naalakkersuisut taakku tusaatissatut tiguaat, peqqussutissatullu siunnersuut matumunnga ilanngunneqartoq annertuumik sukannernerulersinneqartoq suliarisimallugu.
Pisortat illuutaanni pujortartarneq pillugu malittarisassat siusinnerusukkut nalornissutigineqartarsimasut peqqussummi maanna siunnersuutigineqarpoq illuni peqqussummi pi-neqartunut ilaatinneqartuni pujortarneq inerteqqutaasoq. Taamaattorli suleqatinut ininik pujortartarfiliornissaq suli periarfissaalluni. Kisiannili siunnersuutigineqarpoq meeqqat atuarfianni, inini timersortarfissuarni, naluttarfinni, ulluunerani paaqqinnittarfinni aammalu meeqqanut inuusuttunullu ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinni pujortarneq inerteqqutaalluinnartoq, taamaattumillu ininik pujortartarfiliortoqarsinnaanani. Inerteqqut illut iluanni silataannilu atuutissaaq.
Allannguutitut annertuutut siunnersutigineqarpoq inunnut 18-inik ukioqalersimanngitsunut tupanik nioqqutissianik tuniniaaqqusinnginneq. Tamatumunnga peqatigitillugu siunnersuutigineqarpoq, tupanik nioqqutissianik tuniniaaneq taamallaat pisiniartitsisumit pisitinneqarnikkut pisinnaassasoq. Taamaaliornikkut ukiutigut killissarisanik nakkutilliinerup aqunniarneqarnerata oqinnerulernissaa naatsorsuutigineqarpoq.
Siunnersuutigineqarportaaq tupanik tunisassiat ataasiakkaarlugit tuniniarneqarnissaat inerteq-qutigineqassasoq, tupap peqqinnissamut navianartumik sunniuteqartarneranik nalunaaqutsersuineq pisuni taamaattuni amigaateqarajuttoq paasineqarsimammat.
Peqqinnissaqarfiup missingersuutai tamarmiusut eqqarsaatigalugit siunnersuut aningaasartuutaassanngilaq. Tupamik atuinerup annikillisinniarneqarnerata Namminersornerullutik Oqartussat akitsuutinit isertitaannut imaluunniit inuussutissarsiuteqartunut qanoq sunniuteqarnissaa naatsorsorneqarsimanngilaq.
Inunnut 18-inik ukioqalersimanngitsunut tupanik nioqqutissianik tuniniaaqqusaasoqannginnerata kingunerisaanik tuniniaaffiit pisiniartut ukiuinik nakkutilliineq piffissaajaatigisalissavaat. Tamanna imigassanik aalakoornartulinnik tuniniaanermi pisussaareerpoq, taamaattumillu inuussutissarsiuteqartunut allaffissornikkut kingunerisassai annikitsuinnaasuusussaasutut isumaqarfigineqartariaqarput.
Tamatuma saniatigut siunnersuutip annertunerusumik kinguneqarnissaa naatsorsuutigineqanngilaq.
Peqqussulli tupamik atuinerup annikillisarniarnerani kisimi suliniutaassanngilaq, paasissutissiiuarnerli isummersuinerlu ilutigalugit tupamik atuinermik annikillisaaqataassalluni, taamaalillunilu innuttaasut peqqissusiat annertuumik pitsanngoriaateqarluni.
Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut sinnerlugit tupa avatangiisinillu tupatorfiunngitsunik isumannaarineq pillugu inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.