Samling

 

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg

vedrørende

Forslag til landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer, samt mærkning af tobaksvarer.

Afgivet til forslagets 2. behandling

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut, formand

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut

Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne

Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har efter 1. behandlingen under EM 2004 gennemgået forslaget og har følgende be­mærkninger.

Udvalgets indledende bemærkninger til forslaget

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg er fuldt ud tilfreds med, at der nu bliver strammet op på reglerne om røgfrie miljøer. Kendskabet til de sundhedsskadelige virkninger af tobaksrygning bør udbredes til almenbefolkningen og sikre, at der fortsat er initiativer på det forebyggende område. Derfor finder udvalget det nødvendigt, at salg af tobaksvarer til børn og unge under 18 år bliver forbudt.

Tobaksrygning er et af Grønlands største sundhedsproblemer. Op mod 70 % af den grønlandske voksne befolkning er rygere og godt 40 % af de unge er i dag rygere.

Under efterårssamlingen 2003 fremsatte flere landstingsmedlemmer forslag til stramninger af den gældende tobaksforordning, herunder forslag til aldersgrænse for køb af tobaksvarer. Tillige var der forslag om forbud mod rygning i de offentlige bygninger og folkeskoler, og det blev vedtaget ved efterårssamlingen 2003, at Landsstyret skulle fremsætte forslag i overensstemmelse hermed.

Udvalget mener, at Landsstyrets målsætninger på at begrænse tobaksforbruget og salget er et nødvendig kridt, taget konsekvenserne i betragtning. Nye undersøgelser har vist, at følgesygdomme forårsaget af tobaksrygning koster det grønlandske sundhedsvæsen omkring 300 millioner .

Udvalget mener derfor, at en stramning på området er en nødvendighed og hilser forslaget velkommen

Forslagets indhold.

Udvalget har fra Landstingets Lovtekniske Funktion modtaget et notat. Notatet er vedlagt nærværende betænkning som bilag.

På baggrund af ovennævnte har udvalget endvidere som led i udvalgets behandling af forslaget haft Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed Asii C Narup i samråd.

Kopi af samrådsindkaldelsen og Landsstyremedlemmets talepapir er vedlagt nærværende betænkning som bilag.

Et flertal i Familie- og Sundhedsudvalget havde ingen yderligere spørgsmål eller bemærkninger til samrådet, og flertallet bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit samt Atassut har taget oplysningerne til efterretning.

Ovennævnte udvalgsflertal indstiller på denne baggrund forslaget til vedtagelse i den forelagte form.

Et mindretal i udvalget bestående af  demokraterne skal om forslaget bemærke:

Ovennævnte udvalgsmindretal skal på denne bag­grund opfordre landsstyremedlemmet til at fremsætte et ændringsforslag i overensstemmelse med notats bemærkninger som er følgende

Såfremt reglerne om røgfrit miljø sættes i kraft for et hjemmestyreejet selskab, kan selskabet idømmes bøde, hvis reglerne ikke overholdes. Dette efter §§ 8 – 13.

Det følger videre af loven, at der ikke kan idømmes bøde såfremt man overtræder lovens §§ 1-7.

En arbejdsgiver kan såfremt han finder det passende, ryge på sit kontor, eller lade være med at påtale en ansat som har overtrådt loven. Dette fordi, at der ikke er sanktionsmuligheder i loven.

Med hensyn til røgmiljø mener Demokraterne, at også dette kan påses af arbejdsmiljømyndighederne, i lighed med andre områder hvor arbejdstilsynet kan gå ind og påtale.

Der har været oplæg til lovforslaget, hvor væsentlige stramninger af den gældende tobaksforordning har været diskuteret. Efter Demokraternes mening bør en lovgivning indeholde sanktionsmuligheder.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg overgive forslaget til 2. behandling.

	Enos Lyberth, formand
Agathe Fontain næstformand		Doris Jakobsen
Godmand Rasmussen		Astrid Fleischer Rex

Tupa avatangiisinullu tupatorfiunngitsunik isumannaarineq, kiisalu tupanik nioqqutissat nalunaaqutserneqartarneri pillugit Inatsisartut peqqussutissaannut siunnersuut

 

pillugu

 

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

Siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

 

 

Inatsiartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit

Inatsisartunut ilaasortaq Godmand Rasmussen, Atassut

 

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata UKA 2004-mi siullermeerinnerup kingorna aalajangiiffigisassatut siunnersuut misissuataarpaa imalu oqaaseqarfigissallugu.

 

Ataatsimiititaliap siunnersuummut aallarniutitut oqaaseqaatai

Avatangiisit pujortarfiunnginnissaat pillugu maleruagassat manna sukateriffigineqarnerat Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata tamakkiisumik taperserpaa. Pujortartarnerup peqqissutsimut kingunipilorisartagai innuttaasunit ilisimaneqaleqqullugit paasititsiniutigineqartariaqarput aammalu pinaveersaartitsinermik suliniutit ingerlattuarneqarnissaat qulakkeerneqartariaqarluni. Taamaattumik meeqqanut inuusuttuaqqanullu 18-it inorlugit ukiulinnut tupanik tuniniaanerup inerteqqutaanissaa pisariaqartoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq.

 

Tupatorneq nunatsinni peqqissutsimut ajoqutaasut annersaasa ilagaat. Innuttaasut inersimasut 70 %-ii pallillugit pujortartartuupput inuusuttuaqqallu pujortartartut 40 %-it missaaniipput.

 

2003-mi ukiakkut ataatsimiinnermi Inatsisartunut ilaasortat arlallit tupa pillugu peqqussutip atuuttup sukaterneqarnissaa pillugu siunnersuutinik saqqummiussipput, taassungalu ilanngullugu tupanik nioqqutissanik pisisinnaanermi ukiutigut killiliinissaq. Taamatuttaaq pisortat illorsuini meeqqallu atuarfiini pujortartarnerup inerteqqutigineqalernissaa siunnersuutigineqarpoq 2003-milu ukiakkut ataatsimiinnermi aalajangerneqarpoq siunnersuummik tamatumunnga naapertuuttumik Naalakkersuisut saqqummiussissasut.

 

Tupatortarnerup kingunipilorisartagai eqqarsaatigalugit  tupanik atuinerup tuniniaanerullu killilersimaarneqarnissaannik Naalakkersuisut anguniagaat pisariaqartumik alloriarnerusut ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Misissuinerit nutaat takutippaat tupatornerup kingunerisaanik napparsimalersartut nunatsinni napparsimmaveqarfimmut 300 millionit missaannik aningaasartuutaasartut.

 

Taamaattumik ataatsimiititaliaq isumaqarpoq pineqartumi sukaterisoqarnissaa pisariaqartoq siunnersuullu ilassilluarlugu.

 

Siunnersuutip imarisai

Inatsisartut Inatsisissatut Nalilersuisarfiata allakkiaanik ataatsimiititaliaq tigusaqarpoq. Allakkiaq isumaliutissiissummut uunga ilanngussatut ilanngunneqarpoq.

 

Kiisalu siuliani taaneqartut tunngavigalugit Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq Asii C. Narup siunnersuummik ataatsimiititaliap suliaqarneranut atatillugu ataatsimiititaliami isumasioqatigalugu ataatsimeeqatigineqarpoq.

Isumasioqatigiilluni ataatsimiinnissamut aggersaassut Naalakkersuisunilu ilaasortap oqaasissaasa allattorsimaffiat isumaliutissiissummut matumunnga ilanngussatut ilanngunneqarput.

 

Isumasioqatigiilluni ataatsimiinermi saqqummiunneqartut saniatigut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut allanik apeqqutissaqaratillu oqaaseqaatissaqanngillat, amerlanerussuteqartullu tassaasut Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinneersut Atassummeersullu paassissutissat tusaatissatut tiguaat.

 

Tamanna tunngavigaluguataatsimiititaliami aamerlanerussuteqartut siuliani taaneqartut siunnersuutip saqqummiunneqarnermisut iluseqarluni akuersissutigineqarnissaa  inassutigaat.

 

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut tassaasut demokraatit siunnersuut pillugu ima oqaaseqaateqarumapput:

 

Tamanna tunngavigalugu ikinnerussuteqartut siuliani taaneqartut allakkiami oqaaseqaatigineqartunut matuma kinguliani taaneqartunut naapertuuttumik allannguutissatut siunnersuummik Naalakkersuisunut ilaasortaq saqqummiusseqqullugu kaammattussavaat:

 

Ingerlatseqatigiiffinni Namminersornerullutik Oqartussat pigisaanni avatangiisit pujortarfiunngitsut pillugit maleruagassat atuutilersinneqarsimappata maleruagassallu unioqqutinneqarpata ingerlatseqatigiiffik akiliisussanngorlugu pineqaatissinneqarsinnaavoq. Tamanna §§ 8 – 13 malillugu.

 

Inatsimmissaaq allassimavoq inatsimmi §§ 1 –7 unioqqutinneqarsimatillugit akiliisitsilluni pineqaatissiisoqarsinnaanngitsoq.

 

Sulisitsisup pissusissamisoorsoriguniuk allaffimmini pujortarsinnaavoq sulisorisarluunniit inatsimmik unioquutitsippat uparuanngissinnaallugu. Tamatumunnga pissutaavoq inatsimmi iliuusaasinnaasunik periarfissiisoqannginnera.

Pujortartarfiit sulivinni avatangiisinik nakkutilliisutut oqartussaasunit aamma nakkutigineqarsinnaasut demokraatit isumaqarput, soorlu immikkoortunut allanut tunngatillugu sullivinnik nakkutilliisut uparuaasinnaasut.

Inatsisissatut siunnersuummut isummernissamut tunngavissiamut atatillugu tupa pillugu peqqussutip qanoq annertutigisumik sukateriffigineqarnissaa oqallisaasimavoq. Malunnaatilimmik iliuuserineqarsinnaasunik periarfissiisoqanngippat annertuumik sukaterisoqassanngitsoq Demokraatit isumaqarput.

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata  siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

 

   

____________________________

Enos Lyberth, Siumut, siulittaasoq

 

 

 

 

________________________                                                                     ______________________

            Agathe Fontain                                                                                          Doris Jakobsen

         Siulittaasup tullia

 

 

 

  ____________________                                                                           _____________________

  Godmand Rasmussen                                                                                     Astrid Fleischer Rex