Samling
Notat til Landstingets
Familie- og Sundhedsudvalg
vedrørende
Forslag til landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer, samt mærkning af tobaksvare
EM 2004/32
Landsstyret har i sit forslag til forordningen lagt op til stramninger af den gældende tobaksforordning. Forordningen indeholder bl.a forslag om, at rygning ikke er tilladt i offentlige bygninger, der er omfattet af forordningen, herunder total forbud mod rygning i folkeskoler, sportshaller, svømmehaller, daginstitutioner og døgninstitutioner for børn og unge.
Forslaget indeholder tillige forbud mod salg af tobaksvarer til personer under 18 år.
I forslagets § 14 fremgår:
§ 14. For overtrædelse af bestemmelserne i § 8, stk. 1 og 2, § 9, § 10, stk. 1, § 11, § 12 stk. 1 og 2, og § 13, kan der idømmes bøde.
Stk. 2. For overtrædelser omfattet af stk. 1, der begås af det aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af Hjemmestyret, en kommune eller et kommunalt fællesskab kan der pålægges Hjemmestyret, kommunalbestyrelsen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.
Hvis Landsstyret sætter reglerne om røgfrit miljø i kraft for et hjemmestyreejet selskab, kan selskabet idømmes bøde, hvis reglerne ikke overholdes. Dette efter §§ 8 ¿ 13.
Ifølge loven kan der således ikke idømmes bøde såfremt man overtræder lovens §§ 1-7
Dette kan betyde med andre ord, at ledelse, eller de som holder øje med, at loven overholdes i de respektive arbejdspladser (indenfor det offentlige), ikke behøver at gøre noget for at overholde loven. En arbejdsgiver kan såfremt han finder det passende, ryge på sit kontor, eller lade være med at påtale en ansat som har overtrådt loven. Dette fordi, at der ikke er sanktionsmuligheder i loven.
Spørgsmålet bliver om det er hensigten med loven, at der ikke skal være sanktionsmuligheder.
Landsstyrets oplæg til lovforslaget er væsentlige stramninger af den gældende tobaksforordning.
Med hensyn til arbejdsmiljøloven skal man fra Landstingets Lovtekniske Funktions side gør opmærksom på muligheden for, at røgmiljø også kan påses af arbejdsmiljømyndighederne, i lighed med andre områder hvor arbejdstilsynet kan gå ind og påtale.
I bemærkningerne til § 14, savnes bemærkninger om hvorfor der vil kunne sanktioneres overfor arbejdspladser udenfor den offentlige forvaltning, men ikke overfor Hjemmestyret og kommunerne.
På baggrund af dette vil jeg foreslå, at Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed, indkaldes til et samråd.
26. september 2004 Naja Joelsen
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Forslag til landstingslov eller forordning fremsat af Landsstyret 04 EM
Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaannut
Allakkiaq
Tupa avatangiisinillu tupatorfiunngitsunik isumannaarineq, kiisalu tupanik nioqqutissiat nalunaaqutserneqartarneri pillugit Inatsisartut peqqussutisaattut siunnersuut
UKA 2004/32
pillugu
_______________________________________________________________
Naalakersuisut 23. september 2004-mi naqqiutaat misissuataareerlugit Inatsisartut Inatsisissanik nalilersuisarfiata makku ataatsimiititaliamit maluginiaqquvai:
Tupa pillugu peqqussutip atuuttup sukaterneqarnissaa Naalakkersuisut peqqussutissatut siunnersuuteqarnermikkut anguniarpaat. Meeqqat atuarfiini, timersortarfinni, naluttarfinni, meeqqanut inuusuttuaqqanullu ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni pujortartarnerup inerteqqutaaluinnarnera peqqussummi ilaavoq, siunnersuutillu ilaatigut peqqussummi imarivaa pisortat illuutaanni pujortartarneq inerteqqutaasoq. Matumanilu pisortat angallassissutaat kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiini pissutsit naapertorlugit pujortaqqusinnginneq ilatinneqarput.
Siunnersuutillu imaraattaaq inunnut 18-iliineqanngitsunut tupanik tunisaqarnissaq inerteqqutaasoq.
Siunnersuutip § 14-iani allassimavoq:
§ 14. § 8-mi, imm. 1 aamma 2-mi, § 9-mi, § 10-mi imm. 1-imi, § 11-mi, § 12-imi imm. 1 aamma 2-mi aamma § 13-imi aajangersakkanik unioqqutitsinermi akiliisitaasussanngortitsilluni pineqaatissiisoqarsinnaavoq.
Imm. 2. aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffik, piginneqataassuteqarluni ingerlatseqatigiiffik, piginneqatigiiffik taamaaqataalluunniit im. 1-imi pineqartumik unioqqutitsippat ingerlateqatigiiffik immini unioqqutitsinermut akiliisitaasussanngorlugu akisussaatinneqarsinnaavoq. Namminersornerullutik oqartussat, kommuni imaluunniit kommunit ataatsimoorlutik ingerlassaqarfii unioqqutitsisimappata Namminersornerullutik Oqartussat, kommunalbestyrelse imaluunniit kommunit ataatsimoorlutik ingerlassaqarfii taamatut akiliisitaasussanngorlugit akisussaatinneqarsinnaapput.
Taamaalilluni §§ 3-7-imi(tassa pujortaqqusinnginneq pillugu malittarisassat) avatangiisinut tupatorfiunngitsunut inatsimmi malittarisassat unioqqutinneqarsimatillugit inatsit naapertorlugu akiliisitaasoqarsinnaanngilaq. Matumani apeqqutaalerpoq inatsisip qanoq ililluni piviusumik atorneqarsinnaanera. Peqqussutissatut siunnersuummi oqaasertaliunneqartut apeqqummi matumani nassuiarneqanngillat. Marlunnik periarfissaqarunartoq nalilerpara:
1) Suliffimmi avatangiisit eqqarsaatigalugit pujortartarnermi maleruagassat ilaatigut pilersinneqarmata akuutissat ulorianaatillit allat, inerteqqutaasut killissaqartinneqartulluunniit il.il. nakkutilliivigineqartarneratuulli suliffeqarfinni putsumit akornusersuutinik nakkutilliineq suliinni avatangiisinut oqartussaasunit ingerlanneqartarnissaat takorloorneqarsinnaavoq. Pujortartarnermi malittarisassat suliffimmi avatangiisit maleruagassartaannut ilaatinneqartutut oqaatigineqarsinnaavoq, tassami suliffinnut avatangiisit pillugit piffissap ilaani misissuinernik assigisaanillu ingerlalluartumik peqartoqareermat. Aammattaaq nalunaartarnissamut aaqqissuussinermik kiisalu inatsimmik sulisunut unnerluutiginnittunut illerssuutaasussamik peqareerpoq.
Suliffimmi avatangiisinut oqartussaasut pujortartarnermi inatsisimmi maleruagassat ilaannik atuutsitsisussaassanersut imaaliinnarlugu naatsorsuutigineqarsinnaanngilaq, assersuutigalugu silami piffinni aaliangersimasuni pujortartoqarsimappat imaassinnaavoq suliffimmi avatangiisinut oqartussat susassaqarfiisa avataaniittoq.
Suliffinni pujortartarnermut inatsisiliornermi suliffimmi avatangiisinut oqartussat akisussaaffii pillugit apeqqutit inatsisissatut siunnersuummi oqaasertaliunneqartuni eqqaaneqarsimanngillat, taamaattumillu aaqqinneqarsimasutut oqaatigineqarsinnaanatik.
2) Suliffeqarfinni ataasiakkaani pujortaqqusaaffiunngitsuni pisortat aqqutigalugit pujortartarnermi malittarisassat atuutsinneqarsinnaanerat eqqarsaatigineqarsinnaavoq. Pisortat suliffeqarfii kisimik pineqarsimappata, assersuutigalugu Namminersornerullutik Oqartussat pisortaqarfiat ataaseq inatsisit atuuttut eqqortinneqarnersut nakkutiginissaannut pisortat suliffigisaminnut atatillugu pisussaaffilerneqaratarsinnaapput. Assersuutigalugu pisortat angallassissutaanni pujortartoqarsimatillugu atuutsitsinissamut pisussaaffik qularnarneruvoq. Taamaalilluni malittarisatut siunnersuutigineqartumi bussini ingerlatitsisut, sinerissami ilaasunik angallassissutit naalagaat imaluunniit kommunalbestyrelsi akisussaaffigisamik iluani pujortaqusinnginnerup unioqqutinneqarneratigut qanoq akisussaatinneqalersinnaanissaat nalorninarsivoq.
26. september 2004 Naja Joelsen
Pineqartoq: Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaanni ulloq xx. september 2004 nal. xx Inatsisartut ataatsimiititaliaasa ataatsimiittarfianni 2-mi isumasioqatigiilluni ataatsimiinnissaq.
Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata, Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq Asii Chemnitz Narup isumasioqatigineqarnissaa kissaatigaa.
Tupa avatangiisinillu tupatorfiunngitsunik isumannaarineq, kiisalu tupanik nioqqutissiat nalunaaqutserneqartarneri (UKA 2004/32) pillugit inatsisissatut siunnersuummi, atuutitsinissamut periarfissat oqaluuserineqarnissaat ataatsimiititaliap kissaatigaa, matumani apeqqutit tulliuttut ersarissarneqaqquneqarput:
? Peqqinnissaqarfimmi Oqartussat, matumani ilaallutik Peqqinnissaqarfimmut Pisortaqarfik Peqqinnissamullu Nakkutilliisoqarfik peqqussutip eqqortinneqarnissaanut aaqqissuussaasumik nakkutiginninneq qanoq ingerlanniarpaat? Tassunga atatillugu inatsisinik unioqqutitsisunut atuutsitsilernissamut periarfissat suut atorneqarsinnaappat?
? Inatsisip atuutsinnissaanut Suliffinni Nakkutilliisut qanoq annertutigisumik akuutinniarneqarpat? Akuutissanik allanik inerteqqutaasunik ajoqutaasunillu suliarinninnerup assinginik tupap pujua suliarineqassasoq Naalakkersuisut qularnaarniarpaat?
? §§ 3-7-imi avatangiisit tupatorfiunngitsut pillugit peqqussummi sooq malittarisassat akiliisitaanermik kinguneqaatissiisinnaanngillat?
Ataatsimiinnerup aallartinnerani Naalakkersuisuni ilaasortat oqaaserisassaasa allassimaffiata nu-
tinnera ataatsimiititaliap allattaata piumavaa.
Isumasioqatigiilluni ataatsimiinnermi Naalakkersuisuni ilaasortat ilassutitut ataatsimiititaliamiit
apeqquteqarfigineqarnissartik ilimagisinnaavaat.
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga
Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaat
Enos Lyberth
Siulittaasoq