Samling

Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

Forelæggelsesnotat.

 

1 .      behandling.

 

Landsstyret skal hermed forelægge forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte.

 

Forslaget til en ny landstingsforordning om uddannelsesstøtte er primært udarbejdet på baggrund af anbefalingerne i “Redegørelse om Uddannelsesstøttereform”. Redegørelsen er udarbejdet af Direk­toratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i maj 2002. Redegørelsen blev udarbejdet på bag­grund af arbejdet i en arbejdsgruppe med repræsentanter for Direktoratet, Uddannelsesstøtteforvaltningen, Økonomidirektoratet og de uddannelsessøgendes organisationer. Om baggrunden for forslaget i øvrigt og for uddybning af anbefalingerne i redegørelsen henvises til forslagets almindelige bemærkninger.

 

Med forslaget lægges der op til en reform af den nuværende uddannelsesstøtteordning. Overordnet set lægges der op til en forenkling og effektivisering. Desuden er hovedsigtet at give de uddannelses­søgende større ansvar for tilrettelæggelse af eget uddannelsesforløb samt forvaltning af de midler, som de får stillet til rådighed.

 

Der lægges i overensstemmelse med de overordnede intentioner med reformen op til indførelse af et såkaldt klippekortsystem. Det betyder, at de uddannelsessøgende bliver tildelt et bestemt antal uddannelsesstøtteklip til gennemførelse af kompetencegivende uddannelser.

 

Derudover vil der ske en sanering af en række særydelser mod at der i stedet sker en forhøjelse af stipendiesatserne og de uddannelsessøgendes lånemuligheder for studerende på videregående uddannelser. Endelig skal det nævnes, at der foreslås en væsentlig omlæg­ning af stipendiesatserne for elever på de studieforberedende uddannelser. Disse ændringer indgår i finanslovsforslaget for 2005 og vil indgå i forbindelse med revision af den gældende bekendtgørelse om uddannelsesstøtte.

 

For at sikre, at de uddannelsessøgendes organisationer bliver inddraget så meget som muligt i forbin­delse med fastsættelse af låne- og stipendiesatser på finansloven, er der i forslaget lagt op til, at der skal ske samråd herom mellem Landsstyret og de uddannelsessøgendes organisationer. Landsstyret forventer her igennem at få styrket samarbejdet med de uddannelsessøgendes organisationer. Dette vil give de uddannelsessøgendes organisationer bedre muligheder for at fremme medlemmernes interesser og vil samtidig sikre, at prioriteringen af de til enhver tid værende midler sker med udgangspunkt i de uddannelsessøgendes egne forslag herom.

 

Forslaget har været til høring hos alle relevante parter. Høringssvarene har givet anledning til enkelte ændringer i forslaget og tilhørende bemærkninger. Der er i bemærkningerne til forslaget i øvrigt re­degjort for de væsentligste bemærkninger i høringssvarene, og der henvises derfor dertil.

 

Idet der i øvrigt henvises til forslaget med tilhørende bemærkninger, overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling.

Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut Peqqussutissaattut siunnersuut

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Saqqummiussineq.

 

Siullermeerneqarnera.

 

Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut Peqqussutissaattut siunnersuut Naalakkersuisut matumuuna saqqummiuppaat.

 

Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut Peqqussutissaattut siunnersuutip suliarineqarnerani pingaarnertut ”Ilinniagaqarnersiutinik Iluarsaaqqinneq pillugu Nassiuaat” tunngavigineqarpoq. Siunnersuut Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmit majimi 2002 suliarineqarpoq. Nassuiaat suliarineqarpoq suleqatigiissitap Pisortaqarfimmit, Ilinniagaqarnersiutinik Allattoqarfimmit, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmit aammalu ilinniagaqartut kattuffiinit ilaasortaaffigineqartup suliaa tunngavigalugu. Siunnersuummut tunuliaqutit aammalu nassuiaammi inassuteqaatinik itisiliinerit pillugit siunnersuummi oqaaseqaatit nalinginnaasut innnersuussutigineqarput.

 

Siunnersuutigineqarpoq ilinniagaqarnersiutit pillugit aaqqiissuussinerup maannakkut atuuttup nutarterneqarnissaa. Qulliunerusumik isigalugu pisariillisaanissaq siunnersuutigineqarpoq. Taassuma saniatigut pingaarnerusutut anguniagaavoq ilinniagaqartut ilinniarnerminnik ingerlatsinerminni kiisalu aningaasanik tunniunneqartunik atuinerminni akisussaaffeqarnerulernissaat.

 

Nutarterinermi qulliunerusumik anguniakkat tunngavigalugit siunnersuutigineqarpoq klippekortsystemimik taaneqartartup atorneqalernissaa. Taanna imatut isumaqarpoq ilinniagaqartut ilinniakkat pisinnaasaqartitsilersut ingerlannissaannut tapiissutinut qiorsinernik aalajangersimasunik amerlassusilinnik tunineqartassasut.

 

Taassuma saniatigut immikkut tapiissutit arlallit atorunnaarsinneqassapput taakkununngalu taarsiullugu ilinniagaqarnersiutit aammalu qaffasinnerusunik ilinniagaqartut aningaasanik atorsinnaanerinut periarfissat qaffanneqartussaapput. Aammattaaq taaneqassaaq siunnersuutigineqartoq ilinniagaqarnissamut piareersarluni atuarnermi atuartut ilinniagaqarnersiutaat annertuumik allanngortinneqartussaammata. Allannguutit taakku 2005-imut aningaasanut inatsimmut siunnersuummiipput aammalu ilinniagaqarnersiutit pillugit nalunaarutip atuuttup nutarternerani ilan-ngunneqartussaallutik.

 

Ilinniagaqartut kattuffii aningaasat atorneqarsinnaasut ilinniagaqarnersiutillu annertussusaasa aningaasanut inatsimmi aalajangersarneqarnissaannut peqataanissaat qulakkeerniarlugu siunnersuutigineqarpoq Naalakkersuisut ilinniagaqartullu kattuffii taakku pillugit isumasioqatigiissasut. Naalakkersuisut ilimagaat taamaaliornikkut ilinniagaqartut kattuffiinik suleqateqarneq nukittorsarneqassasoq. Taamaaliornikkut ilinniagaqartut kattuffii ilaasortamik soqutigisaannik aallussinissamut pitsaanerusumik periarfissinneqassapput aammalu tassunga ilaliullugu qulakkeerneqassalluni aningaasanik qaqugukkulluunniit tullerissaannerni ilinniagaqartut namminneq siunnersuutaasa aallaavigineqartarnissaat.

 

Siunnersuut suliamut soqutigisaqartunut tusarniaassutigineqarpoq. Tusarniaanermi akissutit siunnersuutip tassungalu oqaaseqaatit ataasiakkaatigut allanngortinneqarnerannik kinguneqarpoq. Aammattaaq siunnersuummut oqaaseqaatini tusarniaanermi akissutini oqaaseqaatit pingaarnerit nassuiarneqarput, taamaammallu taanna innersuussutigineqarpoq.

 

Siunnersuut tassungalu oqaaseqaatit innersuussutigalugit siunnersuut Inatsisartunut suliassan-ngortinneqarpoq.