Samling
23. september 2004 EM 2004/39
Forslag til landstingsforordning nr. xx af xx om uddannelsesstøtte
I medfør af § 5 i lov nr. 582 af 29. november 1978 for Grønland om erhvervsmæssige uddannelser fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. Grønlands Hjemmestyre yder uddannelsesstøtte til gennemførelse af uddannelser i Grønland.
Stk. 2. Der kan ydes uddannelsesstøtte til uddannelser uden for Grønland, hvis:
1) uddannelsen kan påregnes at give beskæftigelse i Grønland, og
2) en lignende uddannelse ikke kan fås i Grønland.
Stk. 3. Landsstyret kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra betingelserne i stk. 2.
Stk. 4. Landsstyret kan som led i forsøgsordninger fravige betingelsen i stk. 2, nr. 2.
Stk. 5. Landsstyret kan fastsætte regler om forsøgsordninger.
§ 2. Uddannelsesstøtte ydes til uddannelsessøgende, der gennemgår en uddannelse, der er støtteberettigende.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter de betingelser, der skal opfyldes, for at en uddannelse anses som støtteberettigende.
§ 3. Uddannelsesstøtte ydes til arbejdsgivere som tilskud til de lønudgifter, som arbejdsgiverne har ved ansættelse af:
1) Lærlinge på de erhvervsmæssige grunduddannelser i henhold til landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser.
2) Lærlinge, der har praktik i Grønland og skoleophold i Danmark.
Kapitel 2
Støtteformer og støttebeløb
§ 4. Uddannelsesstøtte kan ydes i form af stipendium, børnetillæg, særydelse, landskassefinansieret lån eller som garanti for lån og kreditter optaget i pengeinstitutter. For uddannelsessøgende på videregående uddannelser ydes uddannelsesstøtten inden for en begrænset tidsperiode efter en klippekortmodel.
Stk. 2. Efter forudgående samråd herom mellem Landsstyret og de uddannelsessøgendes organisationer fastsættes stipendie- og lånesatser, overgangsordninger og eventuelle satser for særydelser på finansloven.
Stk. 3. Landsstyret fastsætter, efter forud indhentet udtalelse herom fra de uddannelsessøgendes organisationer, regler om uddannelsesstøttens art og omfang, herunder regler om garanti for lån og kreditter, samt overgangsordninger.
§ 5. Størrelsen af tilskuddet til arbejdsgivere, jf. § 3, fastsættes på finansloven. Tilskuddet finansieres af landskassen og af indbetalte arbejdsmarkedsbidrag i henhold til landstingslov om Arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (AEB-loven). Finansieringsandelene fastsættes på finansloven.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om formålet med, administrationen af, betingelser for samt omfang og udbetaling af tilskuddet.
Kapitel 3
Støttebetingelser og oplysningspligt
§ 6. For at kunne modtage uddannelsesstøtte kræves dansk statsborgerskab.
Stk. 2. Udlændinge kan dog modtage uddannelsesstøtte, hvis de i henhold til internationale overenskomster, der har virkning for Grønland, har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere.
§ 7. Til uddannelser i Grønland kan der ydes uddannelsesstøtte til personer, der har fast bopæl i Grønland.
§ 8. Til uddannelser uden for Grønland kan der ydes uddannelsesstøtte til personer, der
1) har fast bopæl i Grønland på ansøgningstidspunktet og har haft det i mindst 5 år umiddelbart forud herfor, eller
2) har haft fast bopæl i Grønland i mindst 10 år og højst har haft bopæl uden for Grønland i 3 år.
Stk. 2. Som bopæl uden for Grønland, jf. stk. 1, regnes ikke ophold, der udelukkende skyldes
1) uddannelsesforhold, eller
2) forsorgsforhold, hvor grønlandske myndigheder har medvirket ved opholdet.
§ 9. Uddannelsessøgende, der vedvarende modtager anden offentlig støtte, som tilsigter at dække leveomkostninger, kan udelukkes fra at modtage stipendium og børnetillæg.
Stk. 2. Uddannelsessøgende, der under uddannelsen modtager uddannelsesløn eller andet uddannelsesvederlag, der tilsigter at dække leveomkostninger, er ikke berettiget til stipendium.
§ 10. Uddannelsessøgende skal, for at være berettigede til at modtage uddannelsesstøtte, meddele Landsstyret alle oplysninger om deres forhold, som er af betydning for tildelingen af uddannelsesstøtte, og skal straks meddele Landsstyret om senere ændringer i disse forhold.
§ 11. Landsstyret kan, efter forudgående indhentet udtalelse herom fra de uddannelsessøgendes organisationer, fastsætte yderligere regler om betingelser for modtagelse af uddannelsesstøtte.
§ 12. Landsstyret kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i § 6, stk. 1, § 7, og § 8, stk. 1.
Kapitel 4
Forrentning af landskassefinansierede studielån
§ 13. Landskassefinansierede studielån forrentes ikke under uddannelsen, så længe låntageren retmæssigt modtager uddannelsesstøtte fra Grønlands Hjemmestyre.
Stk. 2. Med virkning fra dagen efter tidspunktet for uddannelsens afbrydelse eller afslutning forrentes den til enhver tid værende gæld på den pågældendes studielån med en årlig effektiv rente, der svarer til den til enhver tid værende officielle diskonto med et tillæg på 1 procent. Rentetilskrivningen sker hvert år den 31. december eller på tidspunktet for indfrielse.
Stk. 3. Hvis låntageren ikke længere retmæssigt modtager uddannelsesstøtte fra Grønlands Hjemmestyre, indtræder forrentning med virkning fra dagen efter uddannelsesstøttens ophør af den til enhver tid værende gæld på den pågældendes studielån med en årlig effektiv rente, der svarer til den til enhver tid værende officielle diskonto med et tillæg på 1 procent. Rentetilskrivningen sker hvert år den 31. december eller på tidspunktet for indfrielse.
Stk. 4. Landsstyret kan dispensere fra stk. 3, når særlige omstændigheder taler herfor.
§ 14. Midlertidig afbrydelse af uddannelsen som følge af manglende praktikplads, orlov, herunder barselsorlov, og dokumenteret sygdom anses ikke for afbrydelser efter § 13, stk. 2.
Stk. 2. Hvis den midlertidige afbrydelse af uddannelsen varer mere end 1 år, forrentes den til enhver tid værende gæld på den pågældendes studielån efter bestemmelsen i § 13, stk. 2, med virkning fra dagen efter det tidspunkt, hvor afbrydelsen har varet 1 år.
§ 15. Hvis den uddannelsessøgende efter afbrudt uddannelse genoptager uddannelsen og retmæssigt modtager uddannelsesstøtte fra Grønlands Hjemmestyre, afbrydes forrentningen af den til enhver tid værende gæld på den pågældendes studielån med virkning fra dagen for uddannelsens genoptagelse.
Stk. 2. Hvis den uddannelsessøgende efter afbrudt eller afsluttet uddannelse påbegynder en ny støtteberettigende uddannelse og retmæssigt modtager uddannelsesstøtte fra Grønlands Hjemmestyre, afbrydes forrentningen af den til enhver tid værende gæld på den pågældendes studielån med virkning fra dagen for den nye uddannelses påbegyndelse.
Stk. 3. Med virkning fra dagen efter tidspunktet for uddannelsens afbrydelse eller afslutning genoptages forrentningen af den til enhver tid værende gæld på den pågældendes studielån på den i § 13, stk. 2, angivne måde.
Stk. 4. Landsstyret kan dispensere fra stk. 3, når særlige omstændigheder taler herfor.
§ 16. Landsstyret kan, når særlige grunde taler herfor, ved skriftlig meddelelse til låntager meddele:
1) Hel eller delvis afkald på rentetilskrivninger.
2) Hel eller delvis eftergivelse af allerede tilskrevne renter.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte yderligere regler om forrentning af landskassefinansierede studielån.
Kapitel 5
Tilbagebetaling af landskassefinansierede studielån
§ 17. Tilbagebetaling af landskassefinansierede studielån skal påbegyndes senest 1 år efter uddannelsens afslutning. Ved afbrydelse af uddannelsen skal tilbagebetalingen påbegyndes senest 3 måneder efter afbrydelsen.
Stk. 2. Midlertidig afbrydelse af uddannelsen som følge af manglende praktikplads, orlov, herunder barselsorlov, og dokumenteret sygdom anses ikke for afbrydelser efter § 17, stk. 1.
Stk. 3. Hvis den midlertidige afbrydelse varer over 1 år, skal tilbagebetalingen af lånet påbegyndes efter påkrav herom fra Landsstyret.
Stk. 4. Hvis den uddannelsessøgende påbegynder en ny støtteberettigende uddannelse eller genoptager afbrudt uddannelse og opfylder betingelserne for at modtage uddannelsesstøtte, berostilles tilbagebetalingspligten af tidligere optagne lån. Ved uddannelsens afslutning eller afbrydelse genindtræder tilbagebetalingspligten efter bestemmelsen i stk. 1.
§ 18. Landskassefinansierede studielån og påløbne renter skal være afviklet inden 15 år fra tidspunktet for tilbagebetalingspligtens indtræden. Afvikling skal dog ske med mindst 500,00 kr. pr. måned.
Stk. 2. Såfremt tilbagebetalingspligten berostilles i medfør af § 17, stk. 4, forlænges den i stk. 1 nævnte maksimale afviklingstid med den periode, tilbagebetalingspligten har været berostillet.
Stk. 3. Låntager er forpligtet til inden tilbagebetalingspligtens indtræden at indgå aftale med Landsstyret om studielåns afvikling.
Stk. 4. Hvis låntager ikke, trods anmodning herom fra Landsstyret, rettidig har indgået aftale om afvikling af optagne studielån, fastsætter Landsstyret inden for de i stk. 1 nævnte rammer den for låntager lempeligste afviklingsordning.
Stk. 5. Landsstyret kan efter ansøgning herom give lempelser i vilkårene for tilbagebetaling eller give udsættelse med tilbagebetaling, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen. Den maksimale afviklingstid på 15 år, jf. stk. 1, kan dog ikke fraviges.
§ 19. Hvis låntageren ikke overholder en indgået eller fastsat afviklingsordning, skal Lands-styret efter påkrav opsige gælden inklusive påløbne renter til omgående skadesløs betaling.
§ 20. Landsstyret kan fastsætte yderligere regler om tilbagebetaling af landskassefinansierede studielån.
Kapitel 6
Forrentning og tilbagebetaling af uberettiget modtaget uddannelsesstøtte
§ 21. Meddeler en uddannelsessøgende urigtige eller mangelfulde oplysninger om de i § 10 nævnte forhold, eller undlader at give meddelelse om ændringer heri, eller i øvrigt modtager uddannelsesstøtte i ond tro, skal Landsstyret kræve uretmæssigt modtaget uddannelsesstøtte tilbagebetalt med påløbne renter.
Stk. 2. Uddannelsesstøtte, som modtageren har modtaget som følge af afgivelse af urigtige eller mangelfulde oplysninger, forrentes fra modtagelsestidspunktet.
Stk. 3. Uddannelsesstøtte, som modtageren iøvrigt har modtaget i ond tro, forrentes fra det tidspunkt, hvor modtageren må antages at været bekendt med støttens uretmæssige modtagelse.
Stk. 4. Forrentning af uberettiget modtaget støtte efter stk. 2 og stk. 3 sker med en årlig effektiv rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 procent. Forrentningen sker af den til enhver tid værende gæld. Rentetilskrivningen sker hvert år den 31. december eller på tidspunktet for indfrielse.
§ 22. Uddannelsesstøtte, som modtageren uberettiget har modtaget i god tro, og som modtageren ikke kan tilbagebetale straks, skal af Landsstyret konverteres til studielån. Forrentning og tilbagebetaling af uberettiget støtte modtaget i god tro, sker efter de for studielån gældende regler beskrevet i kapitlerne 4 og 5 i denne forordning.
§ 23. Landsstyret kan fastsætte yderligere regler om forrentning og tilbagebetaling af uberettiget modtaget uddannelsesstøtte.
Kapitel 7
Tilbageholdelse og modregning i uddannelsesstøtten
§ 24. Landsstyret kan i uddannelsesstøtten tilbageholde:
1) Betaling for kost og logi på kollegier og andre indkvarteringssteder, der er ejet eller drevet af Hjemmestyret eller kommunerne.
2) Betaling for kost og logi på kollegier og andre indkvarteringssteder, som Hjemmestyret eller kommunerne betaler for.
3) Kontingent til de uddannelsessøgendes organisationer.
Stk. 2. Tilbageholdelse for kost og logi, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, kan ske for den periode, hvor kost og logi efter aftale stilles til rådighed for den studerende.
Stk. 3. De uddannelsessøgendes organisationer skal straks skriftligt give besked herom til Landsstyret, når en uddannelsessøgende udmelder sig af organisationen.
§ 25. Den uddannelsessøgendes krav på uddannelsesstøtte kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning.
Stk. 2. Landsstyret har alene pligt til at efterkomme frivillige aftaler med tredjepart om tilbageholdelse i uddannelsesstøtten, såfremt det indeholdte beløb ikke overstiger kr. 500,00 pr. måned.
§ 26. Landsstyret kan i den uddannelsessøgendes krav på uddannelsesstøtte modregne for meget udbetalt uddannelsesstøtte, som den uddannelsessøgende har modtaget i ond tro.
Kapitel 8
Administration og klage
§ 27. Uddannelsesstøttereglerne administreres af Landsstyret, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Landsstyret kan helt eller delvist overlade administrationen af uddannelsesstøttereglerne til andre myndigheder og institutioner under Grønlands Hjemmestyre.
Stk. 3. Landsstyret kan efter skriftlig aftale overlade administrationen af uddannelsesstøttereglerne til en privat virksomhed.
Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om administrationen af uddannelsesstøttereglerne.
Stk. 5. Uddannelsesstøtte udbetales til støttemodtagerens konto i et pengeinstitut i Grønland eller Danmark.
§ 28. De i § 27, stk. 1 ¿ 3 nævnte myndigheder, institutioner og private virksomheder kan:
1) Hos offentlige myndigheder, institutioner og private virksomheder indhente de oplysninger om den uddannelsessøgende, der er af væsentlig betydning for administrationen af uddannelsesstøttereglerne.
2) Til hinanden videregive oplysninger om den uddannelsessøgende, der er af væsentlig betydning ved administrationen af uddannelsesstøttereglerne og stille sådanne oplysninger til rådighed for hinanden.
3) Til uddannelsesadministrationerne i de nordiske lande videregive oplysninger om tildeling af uddannelsesstøtte fra Grønlands Hjemmestyre til borgere fra Grønland eller de nordiske lande, der er nødvendige for kontrollen af, at de ikke for samme periode uretmæssigt modtager uddannelsesstøtte fra både Grønland og fra et nordisk land.
4) Til offentlige myndigheder og private virksomheder i Grønland videregive navne og adresser på de uddannelsessøgende til brug for rekruttering af de uddannelsessøgende til job i Grønland efter afsluttet uddannelse og til brug for etablering af praktikophold og studiejobs under uddannelsen. Dette kan alene ske efter indhentet samtykke fra den uddannelsessøgende.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om adgangen til at indhente og videregive oplysninger i henhold til stk. 1, herunder om oplysningerne kan kræves indhentet eller videregivet i elektronisk form.
§ 29. Landsstyret kan i forbindelse med udsendelse af rykkere for betaling af forfaldne ydelser opkræve rykkergebyr.
Stk. 2. Gebyrets størrelse fastsættes på finansloven.
Stk. 3. Der vil højst kunne opkræves 3 rykkergebyrer for en forfalden ydelse.
§ 30. Afgørelser vedrørende tildeling af uddannelsesstøtte kan inden 6 uger fra afgørelsens dato skriftlig indbringes for Landsstyret.
Stk. 2. Landsstyret kan dispensere fra tidsfristen i stk. 1.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler for klageadgangen, herunder procedure vedrørende klager.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser
§ 31. Landstingsforordningen træder i kraft den 1. august 2005 og har virkning for uddannelsesstøtte, der tildeles fra denne dato, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 30 træder i kraft den 1. januar 2005.
§ 32. Landstingsforordning nr. 3. af 2. maj 1996 om uddannelsesstøtte ophæves med virkning fra den 1. august 2005, dog ophæves § 26 i Landstingsforordning nr. 3 af 2. maj 1996 med virkning fra den 1. januar 2005.
Stk. 2. Klager, der er indgivet til Klagenævnet for uddannelsesstøtte inden den 1. januar 2005, færdigbehandles af nævnet efter reglerne i Landstingsforordning nr. 3. af 2. maj 1996 om uddannelsesstøtte.
§ 33. Administrative bestemmelser fastsat i henhold til eller med hjemmel i Landstingsforordning nr. 3. af 2. maj 1996 om uddannelsesstøtte forbliver i kraft i det omfang, de ikke strider mod denne forordning, indtil de ændres eller ophæves af bestemmelser fastsat i henhold til denne forordning.
§ 34. § 8 har ikke virkning for uddannelsessøgende, der er optaget på en uddannelse før den 1. januar 1994.
§ 35. Stats- og landskassefinansierede studielån, der er tildelt inden den 1. august 2005, forrentes i henhold til de derom hidtil gældende regler.
§ 36. Uddannelsesstøtte, der er modtaget uberettiget inden 1. august 1996, forrentes efter de herom på daværende tidspunkt gældende regler. Derefter forrentes uberettiget modtaget støtte i overensstemmelse med bestemmelserne i § 21 og § 22.
§ 37. § 18, stk. 1, og § 18, stk. 5, har ikke virkning for lån, for hvilke der den 1. august 2005 allerede er fastsat eller indgået aftale om afvikling.
Grønlands Hjemmestyre, den xx. xx 2004.
Hans Enoksen
/
Henriette Rasmussen
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Forslag til landstingslov eller forordning fremsat af Landsstyret 04 EM
04EM/01.25.01-39 Forslag til landstingsforordning nr. xx af xx om uddannelsesstøtte
Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut nr. xx xx-meersoq siunnersuut
Inuussutissarsiutinik ilinniartitsisarnermik Kalaallit Nunaannut inatsimmi nr. 582-imi 29. november 1978-imeersumi § 5 malillugu aalajangersarneqarput makku:
Kapitali 1
Atuuffia
§ 1. Ilinniartitaanernut Kalaallit Nunaanni ingerlanneqartunut Namminersornerullutik Oqartussat ilinniagaqarnersiuteqartitsisuupput.
Imm. 2. Ilinniartitaanernut Kalaallit Nunaata avataani ingerlanneqartunut ilinniagaqarnersiuteqartitsisoqarsinnaavoq:
1) ilinniartitaaneq Kalaallit Nunaanni suliffissaqartitsisinnaasutut naatsorsuutigineqarsinnaappat, aammalu
2) ilinniartitaaneq tassunga assingusoq Kalaallit Nunaanni ingerlanneqarsinnaanngippat.
Imm. 3. Immikkut illuinnartumik pissutissaqartillugu imm. 2-mi piumasaqaataasut atuutsinneqannginnissaat Naalakkersuisut immikkut akuersissutigisinnaavaat.
Imm. 4. Misileraalluni aaqqissuussinermut ilagitillugu imm. 2, nr. 2-mi piumasaqaataasut Naalakkersuisut saneqqussinnaavaat.
Imm. 5. Misileraaneq pillugu malittarisassat Naalakkersuisut aalajangersarsinnaavaat.
§ 2. Ilinniagaqarnersiutit ilinniagaqartunut ilinniakkamik ilinniagaqarnersiutisiaqaataasinnaasunik ingerlatsisunut tunniunneqartarput.
Imm. 2. Ilinniakkap ilinniagaqarnersiutisiaqaataasinnaanissaanut piumasaqaatit naammassineqartussat Naalakkersuisunit aalajangersarneqassapput.
§ 3. Ilinniagaqarnersiutit akissarsianut aningaasartuutinut tapiissutitut sulisitsisut makkuninnga atorfinitsitsineranni sulisitsisunut tunniunneqartassapput:
1) Inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerit aamma inuussutissarsiutinik ilinniartitsinermi pikkorissaanerit pillugit Inatsisartut peqqussutaat tunngavigalugu inuussutissarsiutinik tunngaviusumik ilinniartitsinermi ilinniartuusunik (lærlinginik).
2) Lærlinginik sulinermik Kalaallit Nunaanni misiliisunik atuarnerminnullu atatillugu Danmarkimi najugaqartunik.
Kapitali 2
Ilinniagaqarnersiutit suussusii aningaasartaasalu
amerlassusii
§ 4. Ilinniagaqarnersiutit tunniunneqarsinnaapput tapiissutitut (naafferartumik ingerlasut) (stipendium), meeqqanut tapiissutitut, immikkut pisartakkatut, Nunatta Karsianit qularnaveeqqusigaasumik taarsigassarsiatut, imaluunniit aningaaserivinni taarsigassarsianut qularnaveeqqutitut. Ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqartunut ilinniagaqarnersiutit qiortartakkatut periuseq malillugu piffissami aalajangersimasumi killilikkami tunniunneqartassapput.
Imm. 2. Naalakkersuisut ilinniagaqartullu kattuffiisa tamanna pillugu sioqqutsisumik isumasioqatigeereernerisigut tapiissutit taarsigassarsiarineqarsinnaasullu amerlassusissaat, ikaarsaariarnermi aaqqissuussinerit aammalu immikkut tunniunneqartarumaartussat aningaasanut inatsimmi aalajangersarneqassapput.
Imm. 3. Naalakkersuisut ilinniagaqartut kattuffiinut tamanna pillugu oqaaseqaammik sioqqutsisumik pissarsiniaqqaarlutik ilinniagaqarnersiutit suussusissaat amerlassusissaallu pillugit malittarisassat aalajangersassavaat, matumani taarsigassarsianut akiligassarsianullu qularnaveqqusiisarneq pillugu malittarisassat ilanngullugit, kiisalu ikaarsaariarnermi aaqqissuussinerit.
§ 5. Sulisitsisunut tapiissutit amerlassusissaat, tak. § 3, aningaasanut inatsimmi aalajangersarneqartassapput. Tapiissutit Nunatta Karsianit aamma inuussutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiliutaat pillugit Inatsisartut inatsisaat tunngavigalugu inuussutissarsiutitigut ilinniagaqarnermut sulisitsisut akiuliutaasigut aningaasalersorneqassapput. Aningaasalersuinermi akileeqataassutit amerlassusissaat aningaasanik inatsimmi aalajangersarneqartassapput.
Imm. 2. Tapiissuteqartarnermut siunertat, taakkuninnga aqutsineq, tapiissuteqarnissamut piumasaqaatit kiisalu tapiissutit qanoq annertutigisumik tunniunneqartarnissaat pillugit malittarisassat Naalakkersuisut aalajangersarsinnaavaat.
Kapitali 3
Ilinniagaqarnersiuteqarnissamut piumasaqaatit
paasissutissiisussaatitaanerlu
§ 6. Ilinniagaqarnersiutisiaqassagaanni danskisut innuttaassuseqarnissaq piumasaqaataavoq.
Imm. 2. Taamaattorli nunani allamiut ilinniagaqarnersiutisiaqarsinnaapput, nunat tamat akornanni isumaqatigiissutit Kalaallit Nunaannut atuuttut tunngavigalugit danskisut innuttaasunut naligititaallutik ilinniagaqarnersiutisiaqarsinnaatitaagunik.
§ 7. Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanernut ilinniagaqarnersiutisiaqartitsisoqarsinnaavoq inunnut Kalaallit Nunaanni najugaqavissunut.
§ 8. Kalaallit Nunaata avataani ilinniartitaanernut ilinniagaqarnersiutisiaqartitsisoqarsinnaavoq inunnut
1) qinnuteqarnermik nalaani Kalaallit Nunaanni najugaqavissunut, qinnuteqarnerlu sioqqullugu sivikinnerpaamik ukiuni tallimani najugaqavissimasunut, imaluunniit
2) Kalaallit Nunaanni sivikinnerpaamik ukiuni qulini najugaqavissimasunut Kalaallillu Nunaata avataani sivisunerpaamik ukiuni pingasuni aalajangersimasumik najugaqarsimasunut.
Imm. 2. Imm. 1 naapertorlugu Kalaallit Nunaata avataani najugaqarnertut naatsorsuutigineqanngillat ukuninnga pissuteqartut:
1) ilinniagaqarneq
2) isumaginninneq aallaavigalugu Kalaallit Nunaanni oqartussaasunit peqataaffigineqartumik najugaqarneq.
§ 9. Ilinniagaqartut inuuniarnermi aningaasartuutaasa akilerneqarnissaat siunertaralugu pisortanit ikiorsiissutinik allanik ataavartumik pisartagaqartinneqartut tapiissutisinissamut meeqqanullu tapiissutisinissamut mattunneqarsinnaapput.
Imm. 2. Ilinniagaqartut ilinniarnermik nalaani ilinniagaqarnerminnut atatillugu aningaasarsiaqartut imaluunniit ilinniarnerminnut atatillugu inuuniarnermut matusissutissanik allatut aningaasarsiaqartut tapiissutisiaqarsinnaatitaanngillat.
§ 10. Ilinniagaqartut ilinniagaqarnersiuteqarsinnaassagunik ilinniagaqarnersiutisiaqarnissamut paasissutissat imminnut tunngasut pingaaruteqartut tamaasa Naalakkersuisunut nalunaarutigissavaat, kingusinnerusukkullu pissutsit tamakku allannguuteqassappata Naalakkersuisunut ingerlaannaq nalunaarutigissallugit.
§ 11. Ilinniagaqartut kattuffii sioqqutsisumik oqaaseqaateqartereerlugit ilinniagaqarnersiu-tisiaqassagaanni piumasaqaatit pillugit malittarisassanik amerlanerusunik Naalakkersuisut aalajangersaasinnaapput.
§ 12. Pisuni immikkut illuinnartuni § 6, imm. 1-imi, § 7-imi aamma § 8, imm. 1-imi piumasaqaatit atuutsinneqannginnissaat Naalakkersuisut immikkut akuersissutigisinnaavaat.
Kapitali 4.
Ilinniarnermi taarsigassarsiat Nunatta Karsianit
aningaasalersorneqartut ernialersugaanerat
§ 13. Ilinniarnermi taarsigassarsiat Nunatta Karsianit aningaasalersorneqartut ilinniagaqarnerup nalaani ernialersorneqassanngillat, taarsigassarsisoq ilinniagaqarnersiutisiaqarnissamut piumasaqaatinik sukkulluunniit aalajangersarneqartunik naammassinnissimatillugu.
Imm. 2. Ilinniagaqarnerup unitsinneqarnerata naammassineqarnerataluunniit kingorna ullormit siullermit aallartittumik pineqartup ilinniagaqarnerminut atatillugu taarsigassarsiaanut sukkulluunniit akiitsorineqartut ernialersorneqalissapput, pisortat sukkulluunniit diskontoat procentimik ataatsimik ilasaq atorlugu. Erniat ukiut tamaasa 31. december imaluunniit ulloq akiitsut akilerneqarfiat killiffigalugu naatsorsuusiorneqartassapput.
Imm. 3. Taarsigassarsisoq Namminersornerullutik Oqartussaniit ilinniagaqarnersiuteqarnissamut pisinnaatitaajunnaarpat ullup taassuma aqaguaniit taarsigassarsiat ernialersorneqalissapput akiitsut annertussusaat aallaavigalugu pisortat sukkulluunniit diskontoat procentimik ataatsimik ilasaq ernialiullugu. Erniat ukiut tamaasa 31. december imaluunniit akiitsut ulloq akilerneqarfiat killiffigalugu naatsorsuusiorneqartassapput.
Imm. 4. Pissutsit immikkut ittut tamanna ajornartinngippassuk imm. 3-p atuutsinneqannginnissaa Naalakkersuisut immikkut akuersissutigisinnaavaat.
§ 14. Ilinniarnermik unitsitsigallarneq suliamik misiliivissaaleqinermik, ilinnianngiffeqarallarnermik, matumani naartunermi erninermilu ilinnianngiffeqarallarneq napparsimanerillu uppernarsaaserneqartut ilanngullugit, patsiseqarpat § 13, imm. 2 malillugu unitsitsinertut isigineqassanngilaq.
Imm. 2. Ilinniarnermik unitsitsigallarneq ukioq ataaseq sinnerlugu sivisussuseqarpat, pineqartup ilinniagaqarnermut atatillugu taarsigassarsiaanut sukkulluunniit akiitsut § 13, imm. 2-mi aalajangersagaq malillugu ernialersorneqalissapput, unitsitsinerup ukiumik ataatsimik sivisussuseqalernerata kingorna ullormit siullermit aallartittumik.
§ 15. Ilinniagaqartoq ilinniarnerminik unitsitsinermi kingorna ilinniarnerminik aallartitseqqippat pisinnaatitaaffinilu malillugit Namminersornerullutik Oqartussanit ilinniagaqarnersiuteqalerpat pineqartup ilinniagaqarnermi taarsigassarsianut sukkulluunniit akiitsuisa ernialersorneqarnerat unitsinneqassaaq, ilinniarnerup aallarteqqinneqarnera peqatigalugu atuutilersumik.
Imm. 2. Ilinniagaqartoq ilinniarnerup unitsinnerata naammassinerataluunniit kingorna ilinniarnermik ilinniagaqarnersiutisiaqarfiusinnaatitaasumik nutaamik aallartitsippat malittarisassallu malillugit Namminersornerullutik Oqartussanit ilinniagaqarnersiutisisalerpat pineqartup ilinniagaqarnermi taarsigassarsianut sukkulluunniit akiitsuisa ernialersorneqarnerat unitsinneqassaaq, ilinniarnerup aallarteqqinneqarnera peqatigalugu atuutilersumik.
Imm. 3. Ilinniarnerup unitsinneqarnerata naammassineqarnerataluunniit aqaguani atuutilersumik pineqartup ilinniagaqarnermi taarsigassarsianut sukkulluunniit akiitsuisa ernialersorneqarnerat § 13, imm. 2-mi periaasissatut taaneqartoq malillugu aallarteqqinneqassaaq.
Imm. 4. Pissutsit immikkut ittut tamanna ajornartinngippassuk imm. 3-p atuutinnginnissaa Naalakkersuisut immikkut akuersissutigisinnaavaat.
§ 16. Pissutsit immikkut pisariaqartippassuk Naalakkersuisut taarsigassarsisumut allakkatigut nalunaarutigisinnaavaat:
1) tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit ernialiisoqassanngitsoq.
2) ernialiunneqareersut tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit isumakkeerneqassasut.
Imm. 2. Ilinniagaqarnermi taarsigassarsiat Nunatta Karsianit aningaasalersorneqartut ernialersorneqarnerat pillugu malittarisassanik amerlanerusunik Naalakkersuisut aalajangersaasinnaapput.
Kapitali 5
Ilinniagaqarnermi taarsigassarsiat Nunatta Karsianit
aningaasalersorneqartut akilersorneqartarnerat
§ 17. Ilinniagaqarnermi taarsigassarsiat Nunatta Karsianit aningaasalersorneqartut akilersorneqarnerat ilinniarnerup naammassinerata kingorna kingusinnerpaamik ukiup ataatsip qaangiunnerani aallartinneqassaaq. Ilinniarneq unitsinneqarpat akilersuineq unitsitsinermiit kingusinnerpaamik qaammatit pingasut qaangiunneranni aallartinneqassaaq.
Imm. 2. Ilinniarnermik unititsigallarneq suliamik misiliivissaaleqinermik, ilinnianngiffeqarallarnermik, matumani naartunermi erninermilu ilinnianngiffeqarallarneq napparsimanerillu uppernarsaaserneqartut ilanngullugit, patsiseqarpat § 17, imm. 1 malillugu unitsitsinertut isigineqassanngilaq.
Imm. 3. Unitsitsigallarneq ukioq ataaseq sinnerlugu sivisussuseqarpat taarsigassarsianik akilersuineq Naalakkersuisut tamatumunnga piumasaqarnerat malillugu aallartinneqassaaq.
Imm. 4. Ilinniagaqartoq ilinniarnerminik ilinniagaqarnersiutisiaqarfiusinnaatitaasumik nutaamik aallartitsippat imaluunniit ilinniarnerminik unitsitaminik aallartitseqqippat ilinniagaqarnersiuteqarsinnaanermullu piumasaqaatinik eqqortitsippat siornatigut taarsigassarsiaasimasunik akilersuisussaatitaaneq unitsikkallarneqassaaq. Ilinniarnerup naammassineqarnerani unitsinneqarneraniluunniit akilersuisussaatitaaneq imm. 1-imi aalajangersagaq malillugu atuutileqqissaaq.
§ 18. Ilinniarnermi taarsigassarsiat Nunatta Karsianit aningaasalersugaasut erniaallu utertitsilluni akilersuisussaatitaanerup aallartinneraniit ukiut 15-it qaangiutsinnagit akilerneqareersimassapput. Akilersuinerli pissaaq qaammammut ikinnerpaamik 500,00 kr.-nik akiliisarnikkut.
Imm. 2. § 17, imm. 4 tunngavigalugu akilersuisussaatitaaneq unitsikkallarneqarpat imm. 1-imi piffissap akilersuiffissap sivisunerpaaffissaa piffissap akilersuinerup unitsinneqarfigisimasaata sivisoqataanik sivitsorneqassaaq.
Imm. 3. Piffissap akilersuisussaatitaaffiusup aallartinnginnerani taarsigassarsisoq ilinniarnermi taarsigassarsiat akilersorneqarnissaat pillugu Naalakkersuisunut isumaqatigiissuteqassalluni pisussaatitaavoq.
Imm. 4. Taarsigassarsisoq Naalakkersuisunit qinnuigineqaraluarluni ilinniarnermi taarsigassarsiaasimasunik akilersuinissamut piffissaagallartillugu isumaqatigiissuteqarsimanngippat Naalakkersuisut killissarititaasut imm. 1-imi taaneqartut iluanni taarsigassarsisumut akilersuinermik aaqqissuussineq oqinnerpaaq aalajangersassavaat.
Imm. 5. Tamanna pillugu qinnuteqartoqarneratigut akilersuinissamut atugassarititaasunik Naalakkersuisut oqilisaasinnaapput imaluunniit akilersuinissamik kinguartitsisinnaallutik, taarsigassarsisoq suliffissaaleqineq, napparsimaneq, ernineq imaluunniit pissutsit allat immikkut ittut pissutigalugit utertitsilluni akilersuinissamut aaqqissuussinermik malinnissinnaanngippat. Taamaattorli imm. 1 tunngavigalugu sivisunerpaamik ukiuni 15-ini akilersuisussaatitaaneq saneqqunneqarsinnaanngilaq.
§ 19. Taarsigassarsisoq akilersuinissamik isumaqatigiissutaasumik imaluunniit akilersuinissamik aalajangersakkamik malinnissinnaanngippat piumaffiginnereerlutik akiitsut ernialiunneqarsimasut ilanngullugit annaasassaajunnaarlugit ingerlaannartumik Naalakkersuisut akileqqusinnaavaat.
§ 20. Ilinniarnermi taarsigassarsianik Nunatta Karsianit aningaasalersugaasunik akilersui-sarneq pillugu malittarisassanik amerlanerusunik Naalakkersuisut aalajangersaasinnaapput.
Kapitali 6
Ilinniagaqarnersiutinik tigusassarinagit tigusanik
ernialersuineq utertitsillunilu akiliineq
§ 21. Ilinniagaqartoq pissutsit § 10-mi taaneqartut pillugit eqqunngitsunik amigartunilluunniit paasissutissiippat, imaluunniit pissutsit allannguutaasut piaaraluni nalunaarutiginngippagit, imaluunniit ilinniagaqarnersiutinik peqquserlulluni tigusaqartarsimappat ilinnia-gaqarnersiutit tigusassarinagit tiguneqarsimasut ernialerlugit akilerneqarnissaat Naalakkersuisut piumasaqaatigissavaat.
Imm. 2. Ilinniagaqarnersiutit tigusisup eqqunngitsunik amigartunilluunniit paasissutissiine-rup kingunerisaanik tigusimasai piffissamit tigusiffiusumit aallartittumik ernialersorneqassapput.
Imm. 3. Ilinniagaqarnersiutit tigusisup peqquserlulluni tigusimasai piffissamit tigusisup piffissaq ilinniagaqarnersiutit peqquserluttumik tigullugit ilisimaarinnilerfigisimasaatut naatsorsuutigineqartoq aallarnerfigalugu ernialersorneqassapput.
Imm. 4. Imm. 2 aamma imm. 3 malillugit ilinniagaqarnersiutisiaqarsinnaanani ilinniagaqarnersiutit tiguneqartut ukiumoortumik ernialersorneqassapput pisortat sukkulluunniit diskontoat 6 procentimik ilallugu. Akiitsut sukkulluunniit annertussusaat aallaavigalugu ernialersorneqassapput. Erniat ukiut tamaasa 31. december imaluunniit ulloq akiitsut akilerneqarfiat killiffigalugu naatsorsuusiorneqartassapput.
§ 22. Ilinniagaqarnersiutit tigusisumit tigusussaanagit peqquserlunnani tiguneqarsimasut ingerlaannartumillu tigusisumik akilerneqarsinnaanngitsut ilinniarnermi taarsigassarsianngortillugit Naalakkersuisunit allanngortinneqassapput. Ilinniagaqarnersiutinik tigusisumit tigusussaanagit peqquserlunnani tiguneqarsimasunik ernialersuineq akilersuinerlu ilinniarnermi taarsigassarsiat pillugit malittarisassat peqqussutip matuma kapitaliini 4-mi aamma 5-imi allassimasut malillugit pisassaaq.
§ 23. Ilinniagaqarnersiutit tigusassarinagit tiguneqartut ernialersorneqarnissaat akilersorne-qarnissaallu pillugit malittarisassanik amerlanerusunik Naalakkersuisut aalajangersaasinnaapput.
Kapitali 7
Ilinniagaqarnersiutinit ilanngaassisarneq
§ 24. Ilinniagaqarnersiutinit Naalakkersuisut ilanngaatigisinnaavaat makku:
1) Ilinniartut ineqarfiini ineqarfinnilu allani Namminersornerullutik Oqartussanit kommuninilluunniit pigineqartuni ingerlanneqartuniluunniit nerisaqarnermut ineqarnermullu akiliutit.
2) Ilinniartut ineqarfiini ineqarfinnilu allani Namminersornerullutik Oqartussanit kommuni-nilluunniit akilersorneqartuni nerisaqarnermut ineqarnermullu akiliutit.
3) Ilinniagaqartut kattuffimminnut ilaasortaanerminnut akiliutaat.
Imm. 2. Ilinniagaqartup isumaqatigiissut malillugu imm. 1, nr. 1 aamma 2 tunngavigalugit ineqarnermut nerisaqarnermullu akiliutissai piffissamut isumaqatigiissutaasimasumut ilanngaatigineqarsinnaapput.
Imm. 3. Ilinniagaqartoq kattuffimminut ilaasortaajunnaarpat ilinniagaqartut kattuffiisa tamanna ingerlaannartumik allakkatigut Naalakkersuisunut nalunaarutigissavaat.
§ 25. Ilinniagaqartup ilinniagaqarnersiutitigut pisassarisai akiligassanut allanut matussutissatut arsaarinnissutigineqarsinnaanngillat allatigulluunniit eqqartuussivikkoortumik malersorneqaatinut atorneqarsinnaanatik.
Imm. 2. Ilinniagaqartup nammineq piumassutsiminik allamut akiligassaminik ilinniagaqarnersiutiminik ilanngaatitsittarluni akilersuinissaminik isumaqatigiissutigisimasinnaasaa Naa-lakkersuisut kisiat malittussaavaat, ilanngaatigineqartartussat qaammammut 500,00 kr.-t sinnersimanngippagit.
§ 26. Ilinniagaqartup ilinniagaqarnersiutitigut pisassarisaanit ilinniagaqarnersiutit amerlanaarlugit tunniunneqarsimasut ilinniagaqartup peqquserluuteqarluni tigusimasai Naalakkersuisut ilanngaatigisinnaavaat.
Kapitali 8.
Aqutsineq naammagittaalliuuteqartarnerlu
§ 27. Ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat Naalakkersuisunit aqunneqarput, taamaattorli tak. imm. 2 aamma 3.
Imm. 2. Ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat aqunneqarnerat Namminersornerullutik Oqartussat ataanni oqartussaasunut allanut tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit Naalakkersuisut tunniussinnaavaat.
Imm. 3. Ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassanik aqutsineq allakkatigut isumaqatigiissuteqarnikkut suliffeqarfimmut namminersortumut Naalakkersuisut tunniussinnaavaat.
Imm. 4. Ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat aqunneqarnerat pillugu malittarisassat erseqqinnerusut Naalakkersuisut aalajangersarsinnaavaat.
Imm. 5. Ilinniagaqarnersiutit ilinniagaqarnersiutisisartup Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit aningaaserivimmi kontoanut nakkartinneqartassapput.
§ 28. Oqartussaasut, suliffeqarfiit suliffeqarfiillu namminersortut § 27, imm. 1-3-mi taane-qartut
1) ilinniagaqartoq pillugu paasissutissanik ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat aqunneqarnerannut pisariaqartunik pisortani oqartussaasunit, suliffeqarfinnit suliffeqarfinnillu namminersortunit pissarsiniarsinnaapput,
2) ilinniagaqartoq pillugu paasissutissanik ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat aqunneqarnerannut pisariaqartunik paarlaateqatigiillutik ingerlatitseqqissinnaapput, paasissutissallu taamaattut imminnut atugassanngorteqatigiissinnaallugit,
3) Kalaallit Nunaanni nunaniluunniit avannarlerni innuttaasunut Namminersornerullutik Oqartussanit ilinniagaqarnersiutisiaqartitsineq pillugu paasissutissanik inuit pineqartut taakku piffissami taannaasumi Kalaallit Nunaannit aamma nunat avannarliit ilaannit ataatsimit ilinniagaqarnersiutinik ataatsikkut tigusisinnaatitaanatik tigusisannginnissaannik nakkutilliinermi pisariaqartunik nunani avannarlerni ilinniagaqarnersiutinik aqutsisoqarfinnut ingerlatitseqqissinnaapput, aamma
4) ilinniagaqartut aqqi najugaallu pillugit paasissutissanik ilinniagaqartunik ilinniarnerup naammassineqarnerani Kalaallit Nunaanni sulisussarsiniarnermi atorneqartussanik aamma ilinniarnerup nalaani sulinermik misiliiffissat ilinniarnerullu nalaani suliffissat pilersinniarneqarneranni atugassanik Kalaallit Nunaanni pisortani oqartussaasunut suliffeqarfinnullu namminersortunut ingerlatitseqqissinnaapput. Tamanna aatsaat pisinnaavoq ilinniagaqartoq akuersisseqqaarlugu.
Imm. 2. Imm. 1 tunngavigalugu paasissutissanik pissarsiniartarneq ingerlatitseqqittarnerlu pillugit malittarisassat erseqqinnerusut Naalakkersuisut aalajangersarsinnaavaat, matumani paasissutissat qarasaasiakkoortumik pissarsiariniaqquneqarsinnaanerat ingerlateqqeqquneqarsinnaanerallu ilanngullugit.
§ 29. Akiligassat akilerneqartussanngorsimasut akileqqullugit nukingisaarutinik nassiussinermut atatillugu nukingisaarinermut akiliutinik Naalakkersuisut akiliisitsisinnaapput.
Imm. 2. Akiliutissap annertussusaa Aningaasanut Inatsimmi aalajangerneqassaaq.
Imm. 3. Nukingisaarutinik nassiussinerni pingasoriaannarluni nukingisaarinermut akiliute-qartitsisoqarsinnaavoq.
§ 30. Ilinniagaqarnersiuteqalersinnaanermik aalajangiinerit ullup aalajangiiffiup kingorna sapaatit akunneri arfinillit qaangiutsinnagit allakkatigut Naalakkersuisunut naammagittaalliuutigineqarsinnaapput.
Imm. 2. Piffissarititaasoq imm. 1-imi taaneqartoq Naalakkersuisut malinngitsoorsinnaavaat.
Imm. 3. Naammagittaalliornissamut periarfissaq pillugu malittarisassat Naalakkersuisut aalajangersarsinnaavaat, matumani naammagittaalliuutit pillugit suleriaaseq ilanngullugu.
Kapitali 9.
Atortuulersitsineq, atorunnaarsitsineq ikaarsaariarnerlu
pillugit aalajangersakkat
§ 31. Peqqussut manna 1. august 2005-imi atuutilerpoq, ilinniagaqarnersiutinullu ullormit tassannga tunniunneqartartussanut sunniuteqarluni, taamaattorli tak. imm. 2.
Imm. 2. § 30 1. januar 2005-imi atuutilerpoq.
§ 32. Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 3, 2. maj 1996-imeersoq 1. august 2005 aallarnerfigalugu atorunnaarsinneqarpoq, taamaattorli Inatsisartut peqqussutaanni nr. 3, 2. maj 1996-imeersumi § 26 1. januar 2005 aallarnerfigalugu atorunnaarsinneqarpoq.
Imm. 2. Naammagittaalliuutit 1. januar 2005 sioqqullugu Ilinniagaqarnersiuteqartitsinermi Naammagittaalliuuteqartarfimmut tunniunneqarsimasut Naammagittaalliuuteqartarfiup inaarlugit suliarissavai Inatsisartut peqqussutaat nr. 3, 2. maj 1996-imeersumi aalajangersarneqarsimasut tunngavigalugit.
§ 33. Aqutsinikkut aalajangersakkat Inatsisartut peqqussutaat nr. 3, 2. maj 1996-imeersoq tunngavigalugu aalajangersarneqarsimasut peqqussummut matumunnga assortuuttuunngikkunik atuutiinnassapput, allanngortinneqarnissamik imaluunniit aalajangersakkanit peqqussut manna naapertorlugu aalajangersarneqarsimasunit atorunnaarsinneqarnissamik tungaanut.
§ 34. § 8 ilinniagaqartunut 1. januar 1994 sioqqullugu ilinniartussatut tiguneqarsimasunut atuutinngilaq.
§ 35. Ilinniagaqarnermi taarsigassarsiat naalagaaffimmit aamma Nunatta Karsianit aningaa-salersugaasut 1. august 2005 sioqullugu tunniunneqarsimasut tamanna pillugu malittarisassat malillugit ernialersorneqassapput.
§ 36. Ilinniagaqarnersiutit tigusassarinagit 1. august 1996 sioqqullugu tiguneqarsimasut taamanikkut malittarisassat atuuttut malillugit ernialersorneqassapput. Ilinniagaqarnersiutit tamatuma kingornatigut tigusassarinagit tiguneqarsimasut § 21-mi aamma § 22-mi malittarisassat malillugit ernialersorneqalissapput.
§ 37. Taarsigassarsiat 1. august 2005-imi akilerneqarnissaannut aalajangiiffigineqareersimasunut imaluunniit isumaqatigiissusiorfigineqareersimasunut § 18, imm. 1 aamma § 18, imm. 5 sunniuteqanngillat.
Namminersornerullutik Oqartussat, xx. xx.2004
Hans Enoksen
/
Henriette Rasmussen
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat
Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutit- allannguutissallu Naalakkersuisunit UKA 04