BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg

 

vedrørende

 

Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte

 

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

 

Landstingets udvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut, formand

Landstingsmedlem Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut

Landstingsmedlem Ellen Christoffersen, Atassut

Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne

 

Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har efter 1. behandlingen under EM2004 gennemgået forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte og har følgende bemærkninger.

 

Kultur- og Uddannelsesudvalget har med tilfredshed erfaret, at der nu er fremsat et forslag til Landstingsforordning om uddannelsesstøtte, som størstedelen af høringsparterne er enige i. Udvalget har gennem flere samlinger arbejdet med problemstillingerne i forslaget, da forslaget i andre versioner har været fremsat to gange tidligere. Udvalget finder det derfor glædeligt at have kunnet bidrage til forslagets nuværende udformning.

 

 

Deputationer og møder

I forbindelse med behandlingen af forslaget har Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg under FM2003 og EM2003 afholdt møde med repræsentanter for følgende interessegrupper:

 

C          KANUKOKA

C            KIK

C          DKIK

C            De studieforberedende uddannelser (GU samt Niuernermik Ilinniarfik)

 

Endelig har Udvalget afholdt møde med Landsstyremedlemmet for Kultur- og Uddannelse, Henriette Rasmussen.

 

 

Spørgsmål

Udvalget har under EM2003, til brug for Udvalgets behandling af forslaget, anmodet Landsstyremedlemmet for Kultur- og Uddannelse om at besvare en række spørgsmål. Svarene er blevet taget til efterretning.

 

Udvalget har også under EM2004 anmodet Landsstyremedlemmet for Kultur- og Uddannelse om at besvare en række spørgsmål. Spørgsmålene var af uddybende karakter og omhandlede en specificering af vilkårene for klippekortmodellen samt børneydelse og børnetillæg. Svarene er taget til efterretning.

 

 

Udvalgets kommentarer til forslaget:

Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg finder det glædeligt, at Landsstyret har fremsat et forslag til Landstingsforordning om uddannelsesstøtte, der skal forenkle og effektivisere den nuværende uddannelsesstøtteordning samt give de studerende et større ansvar for selvstændigt at tilrettelægge deres studier og administrere deres økonomi. Samtidig finder et enigt Udvalg det væsentligt, at de studerendes forhold ikke forringes.

 

I det følgende vil Udvalget gennemgå forslaget i nævnte rækkefølge:

1)                      Forslagets tekniske udformning

2)                      Særydelser

3)                      Muligheder for lån og tilbagebetaling af lån

4)                      Tilbagebetaling af uddannelsesstøtten

5)                      Klippekortmodellen

6)                      FSA/FSUA

7)                      Mulighed for at åbne for geografisk uddannelsesvalg

 

 

1) Forslagets tekniske udformning.

Udvalget har fra Landstingets Lovtekniske Funktion modtaget et notat vedrørende en enkelt uhensigtsmæssighed i forslaget. Notatet er vedlagt nærværende betænkning som bilag.

 

Et enigt udvalg skal opfordre Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag i overensstemmelse med notatets anbefalinger.  

 

 

2) Særydelser:

I Landsstyrets forslag er der lagt op til, at en række særydelser skal skæres bort. Dette drejer sig om: Bus- og bogtilskud samt bagage-overvægt. Særydelserne fjernes mod forhøjelse af stipendiesatser og lånemuligheder.

 

Et flertal i Udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut tilslutter sig at visse særydelser fjernes mod en forhøjelse af stipendiesatser samt en forbedring af de studerendes lånemuligheder.

 

Et mindretal i Udvalget bestående af Demokraterne mener ikke, at den foreslåede forhøjelse af stipendiesatserne er tilstrækkelig for alle uddannelser. Demokraterne mener, at  uddannelsesstøtten til de studerende i Danmark skal deles i to niveauer, således at de studerende, der studerer f.eks. medicin eller jura, hvor bogudgifterne er meget høje, modtager en stigning i studiestøtten på 5,5 % oven i de 9,5 %, der er foreslået af Landsstyret. 

 

 

3) Muligheder for lån og tilbagebetaling af lån:

Et enigt udvalg glæder sig over, at Landsstyret i forslaget har forhøjet beløbet for de studerendes engangslån og har fordoblet beløbet for de studerendes studielån per støtteår.

 

De studerende har ifølge den nugældende lovgivning (alt efter indtægt) mulighed for at modtage tilskud til afvikling af studiegæld, hvis de bosætter sig  i Grønland. Dette er med til at skabe et incitament for de studerende til efter færdiggørelsen af deres studier at vende tilbage til Grønland. Udvalget vil indstille til Landsstyret, at man søger dette incitament forstærket gennem en revision af den gældende Landstingslov nr. 24 af 3. november 1994 om tilskud til afvikling af uddannelsesgæld.

 

 

 

4)  Tilbagebetaling af uddannelsesstøtte

Et mindretal i Udvalget bestående af Demokraterne vurderer, at modydelsen for at tilbyde gode støtteordninger er, at de studerende inden for en årrække kommer tilbage til Grønland for at arbejde. Hvis ikke det bliver tilfældet, bør de tilbagebetale en del af deres uddannelsesstøtte. Derfor vil Demokraterne foreslå:

 

a.       Alle der har bestået en kompetencegivende uddannelse bør få afskrevet 1/3 af deres uddannelsesstøtte, som de ikke skal tilbagebetale.

b.      Man bør derudover yderligere få afskrevet 1/3 af uddannelsesstøtten, hvis man arbejder i Grønland i minimum to år inden for en periode af 5 år efter endt uddannelse.

c.       Den sidste 1/3 vil blive afskrevet, hvis man arbejder i Grønland minimum tre år, dog med den modifikation, at hvis den kompetencegivende uddannelses længde er kortere end de tre år, er det længden af uddannelsen, der er udslagsgivende for, hvor lang tid det skal tage, inden man får den sidste 1/3 af uddannelsesstøtten afskrevet.

 

Hvis man ønsker at få afskrevet de sidste 2/3 af uddannelsesstøtten (jf. punkt b og c), skal arbejdet i Grønland være påbegyndt inden fem år.

 

Formålet med denne konstruktion er at tilsikre, at de studerende, som på forhånd ved, at de ikke vender tilbage til Grønland for at arbejde, motiveres til at søge uddannelsesstøtte i et andet lands støttesystem – eksempelvis det danske uddannelsessystem. På den måde er Demokraterne med til at sikre en optimal anvendelse af uddannelsesstøtten, så den er målrettet den gruppe af studerende, som forventeligt vender tilbage til Grønland.

 

 

5) Klippekort:

Et enigt Kultur- og Uddannelsesudvalg finder det positivt, at der indføres et såkaldt “Klippekortsystem”. Udvalget mener, at dette er med til at give de uddannelsessøgende et større ansvar for tilrettelæggelse af deres eget uddannelsesforløb samt forvaltning af de midler, de får stillet til rådighed.

 

 

6) FSA/FSUA

Det er ifølge den nuværende forordning muligt at modtage studiestøtte til enkeltfag med folkeskolens afgangsprøve og folkeskolens udvidede afgangsprøve. Denne mulighed fjernes i den nye forordning. KANUKOKA har oplyst, at foreningen finder dette meget uheldigt, idet man mener, at der fortsat er behov for at tilbyde enkeltfagsundervisning.

 

Landsstyret begrunder besparelsen med, at der nu indføres en særlig uddannelses- og erhvervsintroduktion ved de lokale erhvervsskoler, hvor der også arbejdes med  enkeltfagsundervisning. Der synes derfor ikke at være behov for uddannelsesstøtte til den hidtidige enkeltfagsundervisning i folkeskoleregi.

 

Et enigt Udvalg tilslutter sig Landsstyrets begrundelse.

 

 

7) Mulighed for at åbne for geografisk uddannelsesvalg

I dette forslag til Landstingsforordning om uddannelsesstøtte er indeholdt hjemmel til at Landsstyret som led i forsøgsordninger kan fravige betingelsen om, at en uddannelse ikke kan tages i Grønland. Hermed vil man give Landsstyret mulighed for inden for afgrænsede uddannelsesområder at gøre sig erfaringer med at åbne for frit geografisk uddannelsesvalg for med henblik på efterfølgende at give mulighed for helt frit geografisk uddannelsesvalg.

 

Et enigt Udvalg finder det positivt, at forslaget nu indeholder en sådan hjemmel.

 

 

Et flertal i Udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets vedtagelse i den form forslaget har, når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med det lovtekniske notats anbefalinger.

 

Et mindretal i Udvalget bestående af Demokraterne indstiller forslaget til Landstingets vedtagelse i den form forslaget har, når Landsstyret ud over ovennævnte tillige har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med Udvalgsmindretallets anbefalinger vedrørende tilbagebetaling af uddannelsesstøtte og en niveaudeling af studiestøtten til de studerende i Danmark.

 

 

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg overgive forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte til 2. behandling.

 

 

 

 

 

	Doris Jakobsen, Formand
Georg Olsen		Ruth Heilmann
Ellen Christoffersen		Astrid Fleischer Rex

 

 

Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut

 

pillugu

 

Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

Siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

 

 

Inatsisartut ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit. Siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Ellen Christoffersen, Atassut

Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit

 

Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata UKA 2004-mi siullermeerinerup kingorna ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut nassuiaatitaalu misissorpai makkuninngalu oqaaseqateqarniarpoq.

 

Tusarniaavigineqartut amerlanersaannit isumaqatigineqartumik Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummik manna saqqummiisoqarnera Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliap naammagisimaarlugu maluginiarpaa. Siunnersuut allatut ilusilerlugu siusinnerusukkut marloriarlugu saqqummiunneqartareersimammat, siunnersuummi ajornartorsiuteqarfiit ataatsimiinnerni arlaqartuni ataatsimiititaliap suliarisimavai. Taamaattumik Siunnersuut maannakkutut iluseqartoq peqataaffigisinnaagamiuk ataatsimiititaliap nuannaarutigaa.

 

 

Sassartitsinerit ataatsimiinnerillu

Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaat siunnersuummik suliarinninnermini soqutigisaqaqatigiit uku aallartitaannik ataatsimeeqateqarsimavoq:

 

?                      KANUKOKA

?                      KIK

?                      DKIK

?  Ilinniagaqalernissamut piareersaataasumik ilinniartitaanerit (GU kiisalu Niuernermik Ilinniarfik)

Apeqqutit

Siunnersuutip ataatsimiititaliami suliarineqarnissaanut atugassanik Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Naalakkersuisoq apeqqutinik arlalinnik ataatsimiititaliap UKA2003-mi apeqquteqarfigaa. Akissuteqaatit tusaatissatut tiguneqarput.

 

Aamma UKA2004-p ingerlanerani ataatsimiititaliap Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Naalakkersuisoq apeqquterpaalunnik akissuteqaqqullugit qinnuigaa. Apeqqutit itisiliissutaasut kittaarinermi atugassarititaasunut ersarissaavigineqarnissaannut aammalu meeqqanut tapisianut meeqqallu tapiinut tunngassuteqarput. Akissuteqaatit tusaatissatut tiguneqarput.

 

 

Siunnersuummut ataatsimiititaliap oqaaseqaatigiumasai:

Ilinniagaqarnersiuteqartitsinermik aaqqissuussinerup atuuttup pisariillisaavigineqarlunilu eqaallisaavigineqarneranik aammalu ilinniartut ilinniarnerminnik namminneerlutik aaqqissuussinissamut aningaasaqarnerminnillu aqutsinissamut annertunerusumik akisussaaffilerneqarnerannik kinguneqartussamik ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummik Naalakkersuisut saqqummiussinerat Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaannit pitsaasutut isigineqarpoq. Ataatsimiititaliattaaq isumaqatigiittup ilinniagaqartut atugaasa ajornerulersinneqannginnerat pitsaasuusutut isigaa.

 

Matuma kingorna ataatsimiititaliap siunnersuut ima tulleriinnilerlugu oqaaseqarfigissavaa:

1)          Siunnersuutip sananeqarnermigut ilusiligaanera

2)          Immikkut tapiissutit

3)          Taarsigassarsiassat taarsersuinissamullu periarfissat

4)          Ilinniagaqarnersiutit utertinneqarneri

5)          Kittaagassiat

6)          FSA/FSUA

7)          Sumi najugaqarneq apeqqutaatinnagu ilinniakkanik toqqaasinnaanermik ammaassinissamut periarfissaq

 

 

1) Siunnersuutip sananeqarnermigut ilusiligaanera

Siunnersuummi amigaatinut naleqqutinngitsunullu tunngatillugu allakkiamik Inatsisartut inatsisissanik nalilersuisarfianniit ataatsimiititaliaq tigusaqarsimavoq. Allakkiaq isumaliutissiissummut uunga ilanngunneqarpoq.

 

Allakkiami innersuussutigineqartunut naapertuuttumik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummeeqqullugit ataatsimiititaliap isumaqatigiittup kaammattorpai.

 

 

2) Immikkut tapiissutit:

Immikkut tapiissutit arlaqartut atorunnaarsinneqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutaanni siunniunneqarpoq. Pineqartut tassaapput: Bussernermut atuakkanut nassatallu oqimaappallaarutaannut tapiissutit. Immikkut tapiissutit peerneqarnerannut taarsiullugu tapiissutit qaffanneqassapput taarsigassarsisinnaanermullu periarfissat amerlisinneqarlutik.

 

Immikkut tapiissutit ilaasa peerneqarnerannut taarsiullugu tapiissutit qaffanneqarnissaat taarsigassarsisinnaanermullu periarfissat amerlisinneqarnissaat ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinnersut Atassummeersullu taperserpaat.

 

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartoq Demokraatineesoq isumaqarpoq ilinniagaqarnermi tapiissutit qaffariaataasa annertussusaat ilinniakkanut tamanut naammanngitsut. Danmarkimi ilinniartunut ilinniagaqarnersiutit marlunngorlugit avinneqartariaqartut Demokraatit isumaqarput, taamaalilluni ilinniagaqartunut, soorlu nakorsanngorniartunut inatsisilerituunngorniartunullu, atuakkanut aningaasartuuteqarfiusaqisunut, Naalakkersuisunit qaffaassutissatut siunnersuutigineqartut 9,5%-it qaavisigut suli 5,5%-inik ilinniagaqarnersiutisiamikkut qaffaavigineqassasut.

 

 

3) Taarsigassarsiassat taarsersuinissamullu periarfissat:

Naalakkersuisut siunnersuutikkut ilinniartut ataasiaannartumik taarsigassarsiarisinnaasaannik qaffaanerat aammalu ilinniartut ukiumut ataasiarlutik taarsigassarsiarisinnaasaannik marloriaatinngortitsinerat ataatsimiititaliap isumaqatigiittup nuannaarutigaa.

 

Inatsit manna atuuttoq naapertorlugu ilinniartut Kalaallit Nunaannut nunassikkunik (isertitat naapertorlugit) ilinniarnerminni akiitsorilersimasaminnut akilersuinerminni tapiissuteqarfigineqarnissamut  periarfissaqarput. Tamanna ilinniartut ilinniakkaminnik naammassinnittut nunatsinnut uternissaannut kajumilersitseqataassaaq. Taama kajumilersitsinissaq ilinniarnermi akiitsorilersimasanut akilersuijunnaarnissaq pillugu Inatsisartut inatsisaata atuuttup nr. 24-ip, 3. november 1994-imeersup nutarterneratigut annertusaavigeqqullugu Naalakkersuisut ataatsimiititaliamit innassuteqarfigineqassapput.

 

 

4) Ilinniagaqarnersiutit utertinneqarneri

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartoq Demokraatineersoq naliliivoq tapiisarnermi aaqqissuussinernik pitsaasunik neqerooruteqarnermut taarsiullugu ilinniagaqartut ukiualuit ingerlanerini nunatsinnut suliartorlutik utertassasut. Taamaattoqanngippat ilinniagaqarnersiutimik ilaat utertittariaqarpaat. Taamaattumik Demokraatit siunnersuutigaat:

 

a.       Piginnaalersitsisumik ilinniagaqarlutik naammassisut tamarmik ilinniagaqarnersiutaasa pingajorarterutaat taarserneqassanngitsut.

b.      Tamatuma saniatigut ilinniakkap naammassineqarneraniit ukiuni tallimat iluini sivikinnerpaamik ukiuni marlunni nunatsinni sulisimagunik ilinniagaqarnersiutimik pingajorarterutaat taarsissanngikkaat.

c.       Sivikinnerpaamik ukiuni pingasuni nunatsinni sulisimagunik  pingajorarterutaat kingulleq taarsissanngilaat piginnaalersitsisumilli ilinniagaq ukiunit pingasunit sivikkinneruppat ilinniakkap sivisussusaa apeqqutaatillugu nunatsinni sulinerisa sivisussusissaat apeqqutaatillugu taarsigassarsiat pingajorarterutaat kingulleq taarsinngitsoorneqassalluni

 

Ilinniartuunersiutit 2/3-lii (takuuk b aamma c) taarsinngitsoorusukkaanni nunatsinni sulineq ilinniakkap naammasineqarneraniit ukiut tallimat qaangiutsinnagit nunatsinni sulilereersimasariaqpoq.

 

Taama ilusiliinerup siunertaraa ilinniagaqartut nunatsinnut suliartorlutik uteqqinniaratik siumut ilisimannereersut nunani allani tapiisarnernut atugaasunut ilinniartuunersiutinik qinnuteqarnissaannut kajumissuseqalersitsinissamik qulakkeerinninnissaq – assersuutigalugu danskit ilinniartuunersiutinut aaqqissuussinerannut. Taamaaliornikkut ilinniagaqarnersiutit pitsaanerpaamik atorneqarnissaat Demokraatit qulakkeerniarpaat, taamaalilluni ilinniagaqarnersiutit ilinniagaqartunut kalaallit nunaannut uternissaminnut naatsorsuutiginnittunut sammitinneqarniassammata.

 

 

5) Kittaagassanik aaqqissuussineq:

Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup "Kittaagassianik ilinniagaqalissutissanik aaqqissuussinermik" taaneqartumik atulersitsinissaq pitsaasutut isigaa. Tamanna ilinniagaqartut ilinniakkaminnik namminneerlutik aaqqissuussinissamut ilinniarnerullu nalaani  aningaasanik atugassiissutigineqartunik aqutsinissamut annertunerusumik akisussaaffilerneqarnerannut peqataaqataasoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq.

 

 

6) FSA/FSUA

Peqqussut maanna atuuttoq naapertorlugu faginut ataasiakkaanut meeqqat atuarfianni inaarutaasumik soraarummeerutaasunik meeqqallu atuarfianni annertusisamik inaarutaasumik soraarummeerutaasunik ilinniagaqarnermi ilinniagaqarnersiuteqarnissamut periarfissaqarpoq. Periarfissaq taanna peqqussutissami nutaami atorunnaarsinneqarpoq. Tamanna pitsaanngitsutut isigineqartoq KANUKOKA-mit paasissutissiissutigineqarpoq, faginummi ataasiakkaanut ilinniartitsinissamik neqerooruteqarnissaq suli pisariaqartinneqartoq isumaqartoqarmat.

 

Piffinni inuussutissarsiornermut ilinniarfinni immikkut ilinniartitaanermut inuussutissarsiutinullu ilitsersuisarnermik atuutilertitsiniarnermik, fag-inittaaq ataasiakkaanik atuartitsinermik ingerlatsiviusumik, aallartitsinialerneq Naalakkersuisut sipaaruteqarnerminnut tunngavigaat. Taamattumik meeqqat atuarfiini manna tikillugu fag-inut ataasiakkaanut atuartitsinermut atatillugu ilinniagaqarnersiuteqartitsinissaq pisariaqarsorinanngilaq.

 

Naalakkersuisut patsisilersuutaannut ataatsimiititaliaq isumaqatigiittoq tapersiivoq.

 

 

7) Sumi najugaqarneq apeqqutaatinnagu ilinniakkanik toqqaasinnaanermik ammaassinissamut periarfissaq

Misileraanermi ingerlatsinermut atatillugu nunatsinni ilinniakkamik ingerlatsisinnaannginnermut piumasaqaatinik Naalakkersuisut sanioqqutsisinnaanissaannut Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummi matumani tunngavissiisoqarpoq. Taamaaliornikkut Naalakkersuisut sumi najugaqarneq apeqqutaatinnagu ilinniakkanik toqqaasinnaanermut atatillugu ilinniakkani killilinni misilittagaqalernissamut periarfissinneqarput, taamaaliornikkut sumi najugaqarneq apeqqutaatinnagu ilinniakkanik toqqaasinnaanermik ammaassivinnissaq tamatuma kingorna ammaanneqarsinnaaqqullugu.

 

Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuutip taamatut tunngavissiinera pitsaasuusutut isigaa

 

 

Tamanna tunngavigalugu ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinneersut Atassummeersullu inatsisissamik nalilersuilluni allakkiami kaammattuutigineqartunut naapertuuttumik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussereerneranni siunnersuutip iluseriligassamisut iluseqartup Inatsiartunit akuersissutigineqarnissaa inassutigaat.

 

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartup Demokraatineersup siuliani taaneqartut saniatigut ilinniagaqarnersiutit utertinneqartarnissaannut Danmarkimilu ilinniartunut ilinniagaqarnersiutit ilinniagaq apeqqutaatillugu annertussusilerneqartarnissaannut tunngasumik kaammattuutaanut naapertuuttumik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussereerneranni siunnersuutip iluseriligassamisut iluseqartup Inatsisartunit akuersissutigineqarnissaa inassutigaa.

 

 

 

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut   Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

   

 

_________________________

Doris Jakobsen, Siulittaasoq

 

 

   

________________________                                                                   ______________________

      Georg Olsen                                                                                                      Ruth Heilmann

 

 

 

________________________                                                                    ______________________

    Ellen Christoffersen                                                                                       Astrid Fleischer Rex