Samling
23. september 2004 EM 2004/39
Bemærkninger til landstingsforordningsforslaget
Almindelige bemærkninger
1 Indledning
Baggrund for forslaget:
Forslaget bygger på den gældende landstingsforordning om uddannelsesstøtte: landstingsforordning nr. 3 af 2. maj 1996 om uddannelsesstøtte, som senest ændret ved landstingsforordning nr. 12. af 18. december 2003. Grundet omfanget af de foreslåede ændringer og for at skabe overskuelighed fremlægges forslaget i form af en ny sammenskrevet forordning.
Baggrunden for forslagets udarbejdelse er primært anbefalingerne i Redegørelse om Uddannelsesstøttereform fra maj 2002. Redegørelsen er udarbejdet af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Redegørelsen blev forelagt Landstinget til orientering i forbindelse med Landstingets forårssamling i 2002. I forslaget er det bestemmelserne i § 4 om støtteformer og støttebeløb, § 9 om bortfald af uddannelsesstøtte ved anden dækning af leveomkostninger og § 30 om klageadgang, der er foranlediget af anbefalingerne i den nævnte redegørelse. Disse ændringer skal ses i sammenhæng med foreslåede nye stipendie- og lånesatser mv. i tekstanmærkningerne til uddannelsesstøttekontiene i finansloven og tilsigtede ændringer vedrørende særydelser i den tilhørende bekendtgørelse om uddannelsesstøtte.
Der er tillige ønsket åbnet op for et frit geografisk uddannelsesvalg. Dette er i forslaget indarbejdet ved § 1, stk. 4, hvor der som led i forsøgsordninger gives Landsstyret mulighed for at fravige betingelsen om, at en lignende uddannelse ikke kan fås i Grønland.
Endelig er baggrunden for forslagets udarbejdelse tillige at få foretaget en generel ajourføring af forordningen, herunder ved indføjelse af nye bestemmelser, ændringer og præciseringer, der i forbindelse med administrationen af den gældende forordning er fundet behov for. Disse ændringer er foretaget i forslagets § 5, stk. 1 om finansieringsandelene vedrørende lærlingetilskud til arbejdsgiverne, § 8, stk. 2 om undtagelser i forhold til bopælskravet, § 24 om tilbageholdelse i uddannelsesstøtten for kost og logi, § 27, stk. 2 om overladelse af administrationen af uddannelsesstøttereglerne til andre myndigheder og institutioner under Grønlands Hjemmestyre end Uddannelsesstøtteforvaltningen og § 28 om indhentelse og videregivelse af oplysninger om den uddannelsessøgende.
Der henvises for uddybning af de foreslåede ændringer nedenfor vedrørende forslagets hovedindhold og til bemærkningerne til forslagets enkelte bestemmelser.
Hovedlinierne i lovforberedelsen:
Redegørelsen om Uddannelsesstøttereform blev udarbejdet på baggrund af et af daværende landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke udstukket "Kommissorium for Uddannelsesstøttereform". Reformen organiseredes i form af en projektorganisation med en styregruppe med deltagelse af repræsentanter for direktoratet, Uddannelsesstøtte-forvaltningen, Økonomidirektoratet samt en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for direktoratet, Uddannelsesstøtteforvaltningen, Økonomidirektoratet samt de uddannelses-søgendes organisationer i Grønland, K.I.K. og i Danmark, D.K.I.K. Arbejdet resulterede i redegørelsen, der blev færdig i maj 2002.
Redegørelsen blev efterfølgende sendt til høring ved alle uddannelsesinstitutioner, direktoraterne i Hjemmestyret, De grønlandske Huse i Danmark, KANUKOKA og de uddannelsessøgendes organisationer.
Forud for forelæggelsen af forslaget til landstingsforordning om ændring af landstings-forordningen om uddannelsesstøtte på Landstingets efterårssamling havde forslaget været til høring hos alle relevante parter, herunder også de uddannelsessøgendes organisationer.
Det daværende ændringsforslag blev 1. behandlet under Landstingets efterårssamling den 14. oktober 2002. Grundet senere udskrivelse af landstingsvalg bortfaldt forslaget.
Med udgangspunkt i det ændringsforslag, der blev 1. behandlet på Landstingets efterårssamling 2002, fremlagde Landsstyret på Landstingets efterårssamling 2003 et forslag til en ny sammenskrevet forordning. Forslaget blev efter forslagets 1. behandling trukket tilbage af Landsstyret. Landsstyret fremsatte i forbindelse hermed et forslag til ændring af landstingsforordningen om uddannelsesstøtte, der alene omhandlede de dele af det tilbagetrukne forslag, der omhandlede praktikstøtteomlægningen for erhvervsuddannelseselever. Denne ændring af forordningen blev vedtaget.
Landsstyret har med udgangspunkt i det forslag, der blev 1. behandlet på Landstingets efterårssamling 2003 og de tilkendegivelser, der blev fremført i Landstinget i forbindelse dermed, udarbejdet det fremlagte forslag.
I forhold til dette forslag er der i det nu foreliggende forslag indarbejdet hjemmel for Landsstyret til som led i forsøgsordninger at åbne op for frit geografisk uddannelsesvalg: § 1, stk. 4.
Der er desuden foreslået en ændring af bestemmelsen om finansiering af tilskud til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge på de erhvervsmæssige grunduddannelser: § 5, stk. 1. Det foreslås nu, at finansieringsandelene fastsættes på finansloven.
Der er desuden foreslået en ændring af bestemmelsen om undtagelser fra bopælskravet: § 8, stk. 2. Der er foreslået den ændring, at alle uddannelsesophold uden for Grønland ikke anses for bopæl uden for Grønland. Hidtil har det alene været de uddannelsesforhold, hvor grønlandske myndigheder har medvirket ved opholdet.
Der er desuden foretaget en ændring af bestemmelsen vedrørende klageadgang: § 30. Klagefristen er foreslået forlænget fra 4 til 6 uger. Samtidig er begyndelsestidspunktet for fristen foreslået ændret fra tidspunktet for modtagelse af afgørelsen til afgørelsens dato. Desuden er hjemlen for Landsstyret til at fastsætte regler for klageadgangen blevet begrænset. I det tidligere forslag kunne Landsstyret også fastsætte regler om begrænsninger i klageadgangen, men det er i det foreliggende forslag ikke medtaget.
Endelig er der foreslået ny ikrafttrædelsesdato og foretaget mindre lovtekniske ændringer.
Forslaget har i perioden 30. april til 4. juni 2004 været til høring hos de på vedlagte høringsliste, bilag 1, anførte høringsparter.
2 Redegørelse for hovedpunkter i forslaget.
Som nævnt i indledningen bygger forslaget dels på den gældende landstingsforordning om uddannelsesstøtte og dels på det forslag, der blev 1. behandlet på Landstingets efterårssamling i 2003.
Den nuværende forordnings struktur er bibeholdt og de nuværende kapitler er videreført med samme titler. På grund af tilkomsten af enkelte nye bestemmelser og indarbejdelse af de ændringer, der blev vedtaget ved landstingsforordning nr. 5 af 23. maj 2000 og ved landstingsforordning nr. 12 af 18. december 2003, er paragrafnummereringen derimod ikke den samme.
I præsentationen af de enkelte ændringer i forslagets indhold vil der blive taget udgangspunkt i de 3 kategorier af ændringer, der blev nævnt i indledningen, dvs.:
1) Opfølgning på anbefalinger i Redegørelse om Uddannelsesstøttereform.
2) Mulighed for at åbne for frit geografisk uddannelsesvalg.
3) Ajourføringer af forordningen.
Ad 1, Opfølgning på anbefalinger i Redegørelse om Uddannelsesstøttereform
Redegørelse om Uddannelsesstøttereform:
Formålet med reformen var at anvise forslag til enklere og mere brugervenlige uddannelsesstøtteregler under hensyntagen til
- at de studerendes vilkår generelt ikke forringes
- at administrationen af reglerne gøres lettere
- at sikre en rationel udnyttelse af de økonomiske ressourcer.
Forslagene skulle tage hensyn til et ønske om
- at få flere i uddannelse
- at få flere til at vælge den for den enkelte rigtige uddannelse
- at få flere uddannelsessøgende til at gennemføre uddannelsen og
- at motivere flere uddannelsessøgende til at arbejde i Grønland.
Anbefalingerne i redegørelsen tog endvidere udgangspunkt i, at de studerende tildeles større ansvar og kompetence i forbindelse med tilrettelæggelsen af deres karriereforløb.
I sammenfatningen i redegørelsen anføres det, at rammerne for arbejdet med uddannelsesstøttereformen har været givet ved dels det udstukne kommissorium og ved finansloven for 2002, der indeholdt besparelser på uddannelsesstøtteområdet på 5 mio. kroner i 2002 og 10 mio. kroner i overslagsårene.
I redegørelsen anføres det overordnet i sammenfatningen, at der lægges op til forenkling og effektivisering og til ordninger, der medfører større ansvar hos de uddannelsessøgende for tilrettelæggelse af eget uddannelsesforløb samt forvaltning af de midler, de får stillet til rådighed.
Det anføres videre, at der som en nyskabelse stilles forslag om indførelse af et klippekortsystem, hvor de uddannelsessøgende tildeles et antal klip til gennemførelse af kompetencegivende uddannelser. Det anføres, at det vil forenkle administrationen og for den enkelte uddannelsessøgende medføre et større ansvar for tilrettelæggelse og planlægning af eget uddannelsesforløb. Derudover stilles der forslag om bortfald af en række ydelser mod i stedet at forhøje uddannelseslånene.
Det nu foreliggende forslag:
I det nu foreliggende forslag er anbefalingerne delvist indarbejdet. Klippekortsystemet foreslås indført i § 4, stk. 1. Nærmere regler om klippekortsordningen vil blive fastsat i bekendtgørelsesform i medfør af forslagets § 4, stk. 3 og § 11.
Med hensyn til bortfald af visse særydelser vil dette ske ved ændring af den gældende uddannelsesstøttebekendtgørelse: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 6. februar 1998 om uddannelsesstøtte.
Der er samtidig lagt op til ændringer i såvel låne- som stipendiesatserne. Disse fremgår af tekstanmærkningerne til hovedkontiene 40.13.24 Udlån og indfrielser af banklån, og 40.13.50 Stipendier og børnetillæg. Ændringerne indgår i Landsstyrets finanslovsforslag for 2005.
Indførelsen af klippekortsystemet og omlægningen af låne- og stipendiesatser udgør grundelementerne i uddannelsesstøttereformen.
Der er ved disse ændringer lagt vægt på de grundlæggende principper for reformen, dvs.:
- at fremme de studerendes selvstændighed og eget ansvar for uddannelsesforløb og forvaltning af uddannelsesstøttemidler.
- at forenkle og effektivisere uddannelsesstøtteadministrationen.
Der er desuden taget udgangspunkt i følgende delstrategier:
1) Omlægning fra særydelser til stipendier.
2) Forbedring af uddannelsesstøttemulighederne skal først og fremmest komme uddannel- sessøgende på de kompetencegivende uddannelser til gode.
3) Uddannelsessøgende i Danmark kompenseres særskilt for bortfald særydelsen trans- porttilskud, som denne gruppe hidtil alene har været berettiget til.
Omlægning fra særydelser til stipendier er dels begrundet i ønsket om forenkling af uddannelsesstøttereglerne, og dermed også en administrativ lettelse, og dels i ønsket om at fremme de studerendes selvstændighed og eget ansvar for forvaltning af uddannelsesstøttemidler.
At forbedring af uddannelsesstøttemulighederne først og fremmest bør komme de uddannelsessøgende på de kompetencegivende uddannelser til gode er begrundet i, at det vurderes, at de har størst behov for forbedrede vilkår sammenholdt med, at det er denne gruppe, der hidtil har været berettiget til forskellige særydelser.
Ønsket om at kompensere de uddannelsessøgende i Danmark for bortfald af de særydelser, som de hidtil alene har været berettiget til er begrundet i ønsket om at sikre, at omlægningen fra særydelser til stipendier tager udgangspunkt i de forskellige forhold, der eksisterer for uddannelsessøgende i Danmark i forhold til uddannelsessøgende i Grønland.
Med udgangspunkt i disse principper og delstrategier er der foreslået følgende ændringer:
- Særydelser fjernes mod forhøjelse af stipendium og lånemuligheder. Dog bibeholdes juleferiefrirejse, dansk takst for børnetillæg for studerende i Danmark og betaling af behandlingsudgifter for studerende i Danmark.
- Stipendiet for studerende på kompetencegivende uddannelser, undtaget de grundlæggende erhvervsuddannelser og for studerende på studieforberedende uddannelse uden for Grønland forhøjes mærkbart: 7,1 procent for studerende i Grl. og 9,5 procent for studerende i Danmark.
- Stipendiet for studerende på studieforberedende uddannelse og uddannelsesintroduktions-forløb bibeholdes på nuværende niveau for hjemmeboende: 2.100 kr./mdr. Som udgangspunkt anses alle studerende på studieforberedende uddannelser for hjemmeboende, men der gives mulighed for dispensation for studerende, der af særlige grunde har haft behov for at etablere og opretholde egen husstand. Disse modtager 4.200 kr./mdr. svarende til nuværende niveau for udeboende.
- Årslånet fordobles og udbetales pr. semester.
Finansiering af forhøjelserne af stipendium og lånemuligheder sker inden for eksisterende ramme. Dette sker ved:
- nedsættelse af lånemuligheder i forhold til hidtidige forslag.
- studerende på studieforberedende uddannelse i Grønland anses som udgangspunkt for hjemmeboende. Dette punkt er videreført fra hidtidige forslag.
- uddannelsesstøtte til prøveforberedende undervisning til FSA og FSUA. Dette punkt er videreført fra hidtidige forslag.
De foreslåede ændringer af §§ 9 og 30 er også indarbejdelse af anbefalinger fra redegørelsen.
Ved ændringen af § 9, stk. 1, § 7, stk. 1, i den gældende forordning bliver det præciseret, at det alene er stipendium og børnetillæg, men ikke særydelser, som den uddannelsessøgende kan udelukkes fra, hvis den pågældende samtidig vedvarende modtager anden offentlig støtte, som tilsigter at dække leveomkostninger.
Ved ændringen af § 9, stk. 2, § 7, stk. 2, i den gældende forordning bliver det præciseret, at det kun er selve stipendiet, som den uddannelsessøgende ikke er berettiget til, hvis den pågældende under uddannelsen modtager uddannelsesløn eller andet uddannelsesvederlag, der tilsigter at dække leveomkostninger.
Den foreslåede ændring af § 30, § 26 i den gældende forordning, medfører, at det nuværende Klagenævn for Uddannelsesstøtte nedlægges, og at der i stedet gives mulighed for at klage til landsstyret. Denne ændring er i redegørelsen anbefalet under henvisning til, at klager, der indgives til Klagenævnet for Uddannelsesstøtte typisk er rent juridiske fortolkninger af uddannelsesstøttereglerne, hvor der ikke umiddelbart er behov for en lægmandsvurdering. Det anføres videre, at det vil smidiggøre forvaltningen af klagesager, hvis de alene bliver revurderet af en juridisk sagsbehandler, og at sagsbehandlingstiden vil blive væsentligt kortere. Der er desuden foreslået en udvidelse af klagefristen fra 4 uger til 6 uger samtidig med, at det nu foreslås, at starttidspunktet for fristen bliver tidspunktet for afgørelsens dato i stedet for som hidtil tidspunktet for modtagelsen af afgørelsen. Denne ændring er begrundet i, at det kan være vanskeligt at dokumentere, hvornår en afgørelse er modtaget. Da afgørelsens dato ligger forud for modtagelsestidspunktet er fristen samtidig foreslået forlænget fra 4 til 6 uger.
2) Mulighed for at åbne for geografisk uddannelsesvalg.
Ønsket om åbning for geografisk uddannelsesvalg er i forslaget udmøntet ved § 1, stk. 4. Der gives her som led i forsøgsordninger Landsstyret hjemmel til at fravige betingelsen om, at en uddannelse ikke kan tages i Grønland.
Med henblik på efterfølgende at give mulighed for helt frit geografisk uddannelsesvalg, giver bestemmelsen mulighed for, at Landsstyret inden for afgrænsede uddannelsesområder kan gøre sig erfaringer med at åbne for frit geografisk uddannelsesvalg, således at de uddannelsessøgende selv kan vælge, om de vil tage uddannelsen i Grønland eller uden for Grønland.
3) Ajourføringer af forordningen.
Det er fundet hensigtsmæssigt at ændre bestemmelsen om, hvorledes tilskuddet til arbejdsgiveres ansættelse af lærlinge på de erhvervsmæssige grunduddannelser skal finansieres. Efter gældende regler finansieres halvdelen af tilskuddet af Landskassen og den anden halvdel af indbetalte bidrag i henhold til landstingsloven om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag. Landsstyret finder, at det giver større fleksibilitet at lade finansieringsandelene fastsætte på finansloven, hvorfor dette er foreslået i forslagets § 5, stk. 1.
I forslagets § 8, stk. 2 er der foretaget den ændring, at alle uddannelsesforhold uden for Grønland fremover ikke anses som værende bopæl uden for Grønland i relation til betingelserne i § 8, stk. 1 om fast bopæl i Grønland som forudsætning for at kunne modtage uddannelsesstøtte. Ændringen er begrundet i, at Landsstyret ikke finder det rimeligt, at privat foranstaltede uddannelsesforhold uden for Grønland, eksempelvis efterskoleophold, skal være begrænsende for den pågældendes mulighed for at opnå uddannelsesstøtte på et senere tidspunkt. Ændringen skal også ses i sammenhæng med den foreslåede mulighed for åbning for frit geografisk uddannelsesvalg.
I forslagets § 24, stk. 1 og 2, er der foreslået ændringer i den gældende forordnings § 22, stk. 1. Som noget nyt er det foreslået, at landsstyret i uddannelsesstøtten også vil kunne tilbageholde betaling for kost og logi på kollegier og andre indkvarteringer, som Hjemmestyret eller kommunerne betaler for. Denne ændring er begrundet i, at Hjemmestyret i dag også betaler for kost og logi for de uddannelsessøgende, der er indkvarteret på kollegier og andre indkvarteringssteder uden for Grønland, herunder også uden for Danmark. Disse kollegier og andre indkvarteringssteder er ikke hverken ejet eller drevet af Hjemmestyret eller kommunerne.
I forslagets § 24, stk. 2, er det tillige præciseret, at tilbageholdelse for kost og logi kan ske for den periode, hvor kost og logi stilles til rådighed for den studerende. Denne præcisering er begrundet i at skabe klar hjemmel til tilbageholdelse også i de perioder, hvor den studerende af forskellige grunde har valgt ikke at gøre brug af tilbuddet om kost og logi.
Som noget nyt er der i forslagets § 27, stk. 2, givet mulighed for, at landsstyret helt eller delvist kan uddelegere administrationen af uddannelsesstøttereglerne fra Uddannelsesstøtteforvaltningen til andre myndigheder og institutioner under Grønlands Hjemmestyre. Baggrunden for denne bestemmelse er, at administrationen af uddannelsesstøttereglerne allerede nu er uddelegeret i et vist omfang til forskellige myndigheder og institutioner. Således varetager Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke både i Nuuk og i København bestemte opgaver. Det samme gør uddannelsesinstitutionerne i Grønland og De grønlandske Huse i Danmark. For så vidt angår Husene er der i forvejen skabt klar hjemmel til denne uddelegering gennem den gældende forordnings § 25, stk. 1, videreført i forslaget som § 27, stk. 3, der giver mulighed for at uddelegere administrationen til en privat virksomhed. Formålet med § 27, stk. 2, er således at få skabt en tilsvarende klar hjemmel for uddelegering til myndigheder og institutioner under Hjemmestyret.
Som noget nyt er der desuden som § 28 i forslaget indsat bestemmelser om adgangen til at indhente og viderebringe oplysninger om de uddannelsessøgende. Det er her for det første foreslået, at de myndigheder med videre, der administrerer uddannelsesstøttereglerne skal kunne indhente oplysninger hos offentlige myndigheder, institutioner og private virksomheder, der er af væsentlig betydning til brug for administration af uddannelsesstøttereglerne: § 28, stk. 1, nr. 1.
Det er for det andet i § 28 stk. 1, nr. 2, foreslået, at de myndigheder med videre, der administrerer uddannelsesstøttereglerne vil kunne videregive oplysninger til hinanden om den uddannelsessøgende, der er af væsentlig betydning til brug for administrationen af uddannelsesstøttereglerne. Begge disse bestemmelser har til formål at skabe klar hjemmel til indhentelse og videregivelse af oplysninger, der er af væsentlig betydning til brug for administrationen af uddannelsesstøttereglerne.
I forslagets § 28, stk. 1, nr. 3, er der foreslået hjemmel til, at de myndigheder mv., der administrerer uddannelsesstøttereglerne også vil kunne videregive oplysninger til studiestøtteadministrationerne i de nordiske lande om tildeling af uddannelsesstøtte fra Grønlands Hjemmestyre til borgere fra Grønland eller de nordiske lande, der er af væsentlig betydning til brug for kontrollen af, at de ikke for samme periode uretmæssigt modtager uddannelsesstøtte både fra Grønland og fra et nordisk land. Formålet med denne bestemmelse er ligeledes at få skabt en klar hjemmel til en sådan videregivelse, som anses som værende af væsentlig betydning for at kunne foretage en effektiv kontrol af, at der ikke uretmæssigt sker dobbeltudbetalinger.
Endelig er der i forslagets § 28, stk. 1, nr. 4, indsat en hjemmel til, at de myndigheder med videre, der administrerer uddannelsesstøttereglerne, vil kunne videregive oplysninger om navne og adresser på uddannelsessøgende, som har givet deres samtykke dertil, til såvel offentlige myndigheder som private virksomheder i Grønland til brug for disses rekruttering af de uddannelsessøgende til job i Grønland efter afsluttet uddannelse og til brug for etablering af praktikophold og studiejobs under uddannelsen. Formålet med bestemmelsen er at etablere en klar hjemmel til en sådan videregivelse.
I § 28, stk. 2, er der givet Landsstyret hjemmel til at fastsætte regler om adgangen til at indhente og videregive oplysninger, og det er blandt andet hensigten, at der herved skal ske en nærmere regulering af, under hvilke omstændigheder, der kan ske videregivelse i de § 28, stk. 1, nr. 4, angivne tilfælde.
3 De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Der vil være en mindre økonomisk besparelse ved nedlæggelse af klagenævnet , der vil blive tale om at spare en årlig rejse mellem Sisimiut og Nuuk med indkvartering for en person, ligeledes vil der spares mødediæter for indtil 4 personer en dag pr. år. De samlede bevillinger til klagenævnet i 2002 og 2003 er fastsat til 110.000 kr. Klagenævnets nedlæggelse vil ikke medføre en tilsvarende besparelse, da der fortsat skal anvendes ressourcer til klagesagsbehandlingen. Bortset herfra medfører de ændringer, der relaterer sig til opfølgning på anbefalingerne ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Forslaget skal imidlertid ses i sammenhæng med de samtidig tilsigtede ændringer af stipendie- og lånesatser i tekstanmærkningerne til finansloven samt de tilsigtede ændringer vedrørende bortfald af forskellige særydelser, der sker ved ændring af uddannelsesstøttebekendtgørelsen. Ændringerne berører følgende hovedkonti: 40.13.24 Udlån og indfrielser af banklån, 40.13.50 Stipendier og børnetillæg med tekstanmærkning og 40.13.61 Særydelser, rejseudgifter, mm., KIIIPs institutioner med tekstanmærkning.
Hovedkonto 40.13.26 Afdrag på uddannelseslån, vil i årene efter overslagsårene blive påvirket som følge af, at de uddannelsessøgende efter afsluttet uddannelse, påbegynder tilbagebetalingen af de større lån, som forordningsforslaget har givet mulighed for at optage.
De økonomiske konsekvenser for FFL2005 og overslagsårene fremgår af nedenstående skema, hvori det af de foreslåede ændringer afledte forbrug i forhold til forbruget efter den nuværende forordning er oplistet:
| Aktivitet, beløb i tusinde kroner | 2005 | 2006 | 2007/08 | |
| a | Uddannelsesstøtte mellem- og videregående uddannelser i Danmark og øvrige udland | 787 | 1.907 | 1.907 |
| b | Uddannelsesstøtte mellem- og videregående uddannelser i Grønland | 477 | 1.159 | 1.159 |
| c | Uddannelsesstøtte studieforberedende uddannelser i Grønland og Danmark | 318 | 180 | -1.178 |
| d | Prøveforberedende undervisning, enkeltfag til Folkeskolens Afgangsprøve og Udvidede Afgangsprøve | -3.650 | -7.300 | -7.300 |
| e | Årslån | 108 | 4.248 | 4.248 |
| f | Engangslån | 12 | 12 | 12 |
| g | Lån i forbindelse med for meget udbetalt uddannelsesstøtte | 15 | 15 | 15 |
| h | Lån til pilotuddannelsen | 2 | 2 | 2 |
| i | Bortfald af tilskuddet til bus- og togkort | -23 | -54 | -54 |
| j | Bortfald af tilskuddet til bogkøb | -222 | -443 | -443 |
| k | Bortfald af tilskuddet til betaling af overvægt ved rejser | -17 | -33 | -33 |
| I alt: | -2.192 | -307 | -1.665 | |
Som det fremgår af tekstanmærkningen til hovedkonto 40.13.50 Stipendier og børnetillæg, i FFL2005, vil der både være de gældende satser for perioden frem til forordningens ikrafttræden den 1. august og de foreslåede nye satser for perioden derefter. Dette er baggrunden for forskellene mellem FFL05 og overslagsårene for punkterne a, b, e, i, j og k.
En indførelse af klippekortsystemet forventes ikke at medføre øgede udgifter for Landskassen. Det vil ganske vist blive muligt at yde uddannelsesstøtte, selvom en person allerede har en uddannelse på faglært niveau eller derover. Dette er efter de gældende regler alene muligt hvis adgangskravet til den nye uddannelser er betinget af faglært niveau, eller uddannelsen er en naturlig forlængelse af den tidligere uddannelse, eller uddannelsen er en nødvendig omskoling på grund af erhvervsudygtighed. En opgørelse fra Uddannelsesstøtteforvaltningen af afslag på uddannelsesstøtte, begrundet i at ansøgeren allerede havde en uddannelse viser, at det er meget få i denne kategori, der søger om en videregående uddannelse, men dette antal vil muligvis øges lidt med de nye regler. Til gengæld vil klippekortsystemet også udgøre en begrænsning i hvor mange uddannelser en uddannelsessøgende kan påbegynde med uddannelsesstøtte. Disse to modsat rettede tendenser forventes derfor at medføre, at der ikke vil komme øgede udgifter for Landskassen.
Der lægges i forordningsforslaget op til, at uddannelsesstøtte til den prøveforberedende enkeltfagsundervisning til folkeskolens afgangsprøver bortfalder med udgangen af skoleåret 2004/2005. Dette er baggrunden for forskellene mellem FFL05 og overslagsårene for punkt d.
Differencerne i de enkelte budgetår for punkt c er begrundet i følgende forhold:
- En studieforberedende uddannelse er typisk treårig, og elever, som ved forordningsforslagets vedtagelse allerede har opnået status som udeboende, vil bevare denne status gennem hele uddannelsen. I år 2005 forventes det derfor, at 90 % af de aktive vil oppebære status som udeboende. Dette tal forventes i år 2006 at falde til 75 % og i 2007 og årene derefter at lande på 40 %. De nærmere regler omkring dispensationsmuligheden fastsættes af Landsstyret via den kommende bekendtgørelse om uddannelsesstøtte.
Ønsket om åbning for frit geografisk uddannelsesvalg kan, for så vidt angår de studieforberedende uddannelser, komme til at betyde øgede udgifter, idet en hjemmeboende i Grønland vil få 2.100 kr. pr. måned i stipendium medens der uden for Grønland ydes 4.600 kr. pr. måned.
Det skal dog bemærkes, at det er som led i forsøgsordninger at Landsstyret kan fravige betingelsen om, at der ikke ydes uddannelsesstøtte til uddannelser uden for Grønland, hvis en lignende uddannelse kan fås i Grønland. Ved en eventuel forsøgsordning for de studieforberedende uddannelser uden for Grønland vil der ske en afklaring af de økonomiske konsekvenser inden ordningen måtte sættes i værk.
For forsøgsordninger for videregående uddannelser, som måtte blive sat i værk, er de økonomiske konsekvenser af mindre omfang, idet stipendierne i disse tilfælde er 4.200 kr. pr. måned i Grønland, medens de er 4.600 kr. pr. måned uden for Grønland.
Der er i forordningsforslagets økonomiske beregningsgrundlag ikke taget hensyn til, at der 2008, som en konsekvens af ¿Atuarfitsialak¿ vil være to årgange, som afslutter folkeskolen, da dette forhold ikke umiddelbart vedkommer forordningsforsalgets indhold.
3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
Det vil være en administrativ lettelse at nedlægge Klagenævnet for Uddannelsesstøtte. Det vil medføre, at der ikke skal fastsættes regler om Klagenævnet. Der skal ikke indkaldes til og afholdes møder, og det vil medføre en hurtigere sagsbehandling. Den administrative lettelse vil ikke i sig selv kunne begrunde personalemæssige reduktioner. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der i dag disponeres en halv stilling til behandling af klagesager.
De foreslåede fjernelser af visse særydelser og indførelse af klippekortsmodellen forventes også at medføre administrative lettelser. Den administrative lettelse er her fordelt på de myndigheder og institutioner, der forestår administrationen af uddannelsesstøttereglerne og vil ingen af disse steder i sig selv kunne begrunde personalemæssige reduktioner.
4 Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
5 De miljømæssige konsekvenser.
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
6 Administrative konsekvenser for borgere.
Forslagets samlede forenkling af uddannelsesstøttereglerne forventes at smitte af på de uddannelsessøgende.
7 Evt. andre væsentlige konsekvenser.
Forslagets § 28, stk. 1, nr.4 om videregivelse af oplysninger til brug for rekruttering mv. forventes at give grønlandske myndigheder og virksomheder bedre muligheder for at markedsføre sig over for de grønlandske studerende, hvilket bl.a. forventes at medføre, at en større del af de grønlandske studerende uden for Grønland vender tilbage til et job i Grønland efter afsluttet uddannelse, og at der skabes bedre grundlag for etablering af praktikophold og studiejobs under uddannelsen.
8 Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre.
Forslaget forventes ikke at ville medvirke til øget selvstyre eller give grundlag for øget selvstyre. Forslaget hindrer på den anden side heller ikke en sådan udvikling.
9 Hørte myndigheder og organisationer mv.
Forslaget har været til høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Samtlige brancheskoler
Samtlige erhvervsskoler
Peqqissaanermut Ilinniarfik
Perorsaanermut Ilinniarfik
Fåreholderskolen
GU ¿ Nuuk
GU ¿ Qaqortoq
GU ¿ Aasiaat
Ilinniarfissuaq
Ilisimatusarfik
Kunstskolen
Socialrådgiveruddannelsen
Journalistskolen
Oqaatsinik Pikkorissarfik
De grønlandske huse i Danmark
KANUKOKA
KIK
DKIK
Direktoratet for Infrastruktur og Boliger
Landsstyrets Sekretariat
Administrationsdirektoratet
Familiedirektoratet
Sundhedsdirektoratet
Økonomidirektoratet
HST
SIK
Grønlands Arbejdsgiverforening
Der er modtaget høringssvar fra GU Nuuk, STI Maniitsoq, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Ilinniarfissuaq, PIP, ILIK, SIK, Økonomidirektoratet, de grønlandske huse i Århus og Ålborg, Administrationsdirektoratet, Grønlands Arbejdsgiverforening, ISI, KANUKOKA, Ilisimatusarfik, Center for Sundhedsuddannelser, fra arbejdsgiverforeningen ILIK samt fra de uddannelsessøgendes organisationer i Grønland og Danmark.
Bemærkningerne i høringssvarene er indarbejdet i forordningsforslaget og bemærkningerne i det omfang det er fundet relevant.
Om bemærkningerne i de enkelte høringssvar kan oplyses følgende: GU Nuuk anførte i sit høringssvar, at som formuleringen omkring kost for kollegiebeboere var opfattede man det således, at eleverne skulle have fuld kostforplejning. Dette ville så betyde øgede udgifter samt ansættelse af mere personale. Der er efterfølgende foretaget ændringer i bemærkningerne således, at det nu klart fremgår, at der med ¿kost¿ menes et morgenmåltid samt et varmt middagsmåltid.
Grønlands Arbejdsgiverforening tog i sit høringssvar afstand fra § 1, stk. 4, der giver mulig for som led i forsøgsordninger at yde uddannelsesstøtte, selvom en lignende uddannelse kan tages i Grønland. Indvendingen tages ikke til følge, idet det er klart politisk ønske at åbne for et friere uddannelsesvalg.
KANUKOKA foreslog i sit høringssvar, at man, for at motivere uddannelsessøgende i Danmark til at søge arbejde i Grønland efter endt langvarig uddannelse, skulle eftergive studielånene helt eller delvist under forudsætning af en vis ansættelses i Grønland. Ideen er god, men forslaget er ikke indarbejdet, da der allerede i landstingslov nr. 24 af 3. november 1994 om tilskud til afvikling af uddannelsesgæld foreligger mulighed for lempelse af afdragene på uddannelsesgæld for personer bosat i Grønland.
KANUKOKA bemærker videre, at man er imod at der ikke længere bliver mulighed for uddannelsesstøtte til enkeltfagsundervisning på FSA/FSUA-niveau. Det kan oplyses, at denne ordning bortfalder fordi, der nu indføres en særlig uddannelses- og erhvervsintroduktion ved de lokale erhvervsskoler, hvor der også arbejdes med enkeltfagsundervisning. Der synes derfor ikke at være behov for uddannelsesstøtte til den hidtidige enkeltfagsundervisning i folkeskoleregi.
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur anførte i sit høringssvar, at det ikke fandtes rimeligt at § 8 i sin daværende formulering ville betyde, at der ikke kunne gives uddannelsesstøtte i de tilfælde hvor en person selv havde finansieret et uddannelsesophold uden for Grønland. Indvendingen er taget til efterretning, og forordningsteksten og bemærkningerne er tilrettede. Man nævner videre, at bestemmelsen i § 24, stk. 1 nr. 3, tenderer organisationstvang. Landsstyret er ikke enig i denne opfattelse. Det fremgår klart af § 24, stk. 3, at en uddannelsessøgende kan udmelde sig af de uddannelsessøgendes organisationer.
Center for Sundhedsuddannelser havde, som flere andre, bemærkninger om klippekortsystemet. Det kan hertil oplyses, at detaljer vedrørende dette system vil blive indarbejdet i en bekendtgørelse om uddannelsesstøtte. Forslaget til denne bekendtgørelse forventes at være udarbejdet samtidig med forordningsforslagets forelæggelse på EM2004.
Økonomidirektoratet har godkendt beregningerne i forslaget.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen er bortset fra stk. 4, der er ny, videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 1.
Til stk. 1
Stk. 1 fastslår udgangspunktet for ydelse af uddannelsesstøtte, - nemlig at uddannelsen foregår i Grønland. Støtte ydes, såfremt den pågældende uddannelse er støtteberettigende, jf. forslagets § 2, og hvis ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelsesstøtte. Der er derimod ikke krav om, at uddannelsen kan påregnes at give beskæftigelse i Grønland, hvilket kræves, hvis der er tale om en uddannelse uden for Grønland, jf. forslagets § 1, stk. 2, nr. 1.
Til stk. 2
Stk. 2 omhandler uddannelser uden for Grønland. Hvorvidt uddannelsen kan påregnes at give beskæftigelse i Grønland afgøres af Landsstyret ved en konkret vurdering. Med hensyn til kravet om, at en lignende uddannelse ikke kan fås i Grønland, er det ikke udtryk for opfyldelse heraf, såfremt ansøgeren har fået afslag på optagelse på en lignende uddannelse i Grønland.
Til stk. 3
Stk. 3 giver mulighed for i ganske særlige tilfælde at fravige betingelserne i stk. 2. Efter § 10 i den gældende bekendtgørelse om uddannelsesstøtte: nr. 3 af 6. februar 1998, kan der dispenseres, når særlige personlige forhold taler derfor, og der angives i bestemmelsen eksempler på sådanne særlige forhold.
Til stk. 4
Stk. 4 giver Landsstyret hjemmel til som led i forsøgsordninger at fravige betingelsen i stk. 2, nr. 2.
Om baggrunden for og formålet med denne bestemmelse henvises til de almindelige bemærkninger.
Til stk. 5
Der er desuden givet Landsstyret hjemmel til at fastsætte regler om forsøgsordninger. Der forventes herunder fastsat regler om, inden for hvilke uddannelsesområder en forsøgsordning i givet fald vil blive etableret. Derudover forventes der også fastsat regler om forudsætningerne for deltagelse i forsøgsordningerne.
Til § 2
Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 2.
Der er med bestemmelsen givet Landsstyret kompetence til at fastsætte generelle betingelser for, at en uddannelse kan anses som støtteberettigende. Formålet hermed er dels at sikre, at uddannelserne opfylder nogle grundlæggende forudsætninger eksempelvis omkring uddannelsens fysiske rammer, dens faglige indhold, varighed med videre, som skal være opfyldt, for at en uddannelse kan anses for at være støtteberettigende. Formålet er endvidere at undgå at man i forordningen risikerer at låse sig fast på bestemte uddannelsestyper, og dermed afskærer i øvrigt egnede nye uddannelser fra at være støtteberettigende.
Der er i den gældende bekendtgørelse om uddannelsesstøtte: nr. 3 af 6. februar 1998, fastsat bestemmelser om, hvornår en uddannelse kan godkendes som støtteberettigende.
Til § 3
Bestemmelsen er videreført fra den gældende forordnings § 2a. Dog er stk. 2 og stk. 3 af lovtekniske grunde ikke medtaget her, men er indeholdt i forslagets § 5.
Med bestemmelsen gives der hjemmel til, at uddannelsesstøtte kan ydes til arbejdsgivere som tilskud til de lønudgifter, som arbejdsgiverne har ved ansættelse af lærlinge på de erhvervsmæssige grunduddannelser og lærlinge, der har praktik i Grønland og skoleophold i Danmark.
Til § 4
Bestemmelsen bygger på den gældende forordnings § 3.
Til stk. 1
Med formuleringen "kan" ydes i stk. 1 er det præciseret, at det er de i bestemmelsen anførte mulige støtteformer. Sammenholdt med bestemmelsen i stk. 3 vil Landsstyret således kunne fastsætte regler for, hvilke af støtteformerne der aktuelt skal anvendes. Efter de gældende regler anvendes således alene stipendier, særydelser og landskassefinansierede lån.
I stk. 1 er der foretaget den ændring, at det er indføjet, at uddannelsesstøtten ydes inden for et begrænset støttesystem i form af en ¿klippekortmodel¿. Dette er foranlediget af anbefalingerne herom i "Redegørelse om Uddannelsesstøttereform"
Klippekortmodellens grundlæggende ide er, at der for hver uddannelse på forhånd tildeles den uddannelsessøgende et bestemt antal uddannelsesstøtteudbetalinger: "klippekortet", og for hver gang en sådan udbetaling sker, formentlig i form af månedlige udbetalinger som hidtil, foretages der billedligt set et klip i "klippekortet".
Til stk. 2
I forhold til den gældende forordnings tilsvarende bestemmelse i § 3, stk. 2, er der foretaget den ændring, at der er tillagt de uddannelsessøgendes organisationer kompetence til i samråd med Landsstyret at drøfte satser for stipendie- og lånesatser og eventuelle særydelsessatser forud for disse satsers fastsættelse på finansloven. Hidtil har organisationerne alene haft en høringsret. Denne ændring er foretaget på baggrund af organisationernes ønske om en tættere inddragelse. Der lægges herved op til, at der hvert år forud for finanslovens vedtagelse skal gennemføres samråd om de fremtidige satser. Udtrykket "samråd" er valgt i stedet for udtrykket "forhandling" for at tilkendegive, at der ikke er tale om egentlige overenskomstforhandlinger som på arbejdsmarkedet, men derimod drøftelser, hvor de uddannelsessøgende vil få betydelig indflydelse på, hvorledes de afsatte midler bedst kan fordeles. Hvorvidt satserne skal ændres, afgøres fortsat af Landstinget.
Til stk. 3
Bestemmelsen er videreført i uændret form fra gældende forordnings § 3, stk. 3.
Som hidtil er der givet Landsstyret hjemmel til at fastsætte regler om uddannelsesstøttens art og omfang. Der bliver bl.a. som følge af indførelse af klippekortsystemet behov for en gennemgribende ændring af den gældende uddannelsesstøttebekendtgørelse: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 6. februar 1998 om uddannelsesstøtte, idet der netop er behov for regler om klippekortsystemets praktiske gennemførelse, herunder regler om antal klip på kompetencegivende uddannelser og om mulighederne for tildeling af yderligere klip i bestemte situationer, eksempelvis barselsorlov, deltagelse i studieordningsarbejde mv.
Klippekortsystemet forventes bygget omkring en ramme med indtil 7 års klip eller rettere 7 års uddannelsesstøtte. Til den enkelte uddannelse vil der kunne ydes studiestøtte til det antal år uddannelsen er normeret til plus et ekstra år. På universitetsuddannelser vil der således kunne ydes støtte til den normerede studietid plus 1 år på bachelordelen samt til den normerede tid plus 1 år på kandidatdelen. Tager man en kortere uddannelse, der ikke berettiger til 7 års klip og således, billedlig talt, har overskud af klip, vil disse kunne anvendes såfremt man senere ønsker en ny uddannelse. I sådanne tilfælde vil man være berettiget til uddannelsesstøtte i 7 år minus det antal år man allerede har fået uddannelsesstøtte til. Dette er en forbedring i forhold til de nugældende regler, hvorefter der ikke kan ydes uddannelsesstøtte til mere end én afsluttet uddannelse på faglært niveau eller derover.
Til § 5
Bestemmelsen fastslår, at størrelsen af tilskuddet skal fastsættes på finansloven, og at tilskuddet finansieres af landskassen og af indbetalte arbejdsmarkedsbidrag i henhold til AEB-loven, og at finansieringsandelene ligeledes fastsættes på finansloven.
Der er endvidere indsat en bestemmelse, der bemyndiger Landsstyret til at fastsætte regler om formål, administration af, betingelser for samt omfang og udbetaling af tilskud.
Forslaget lægger op til, at der kan fastsættes regler om formålet med tilskud til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge. Et af de væsentligste formål er, at alle arbejdsgivere deltager aktivt i at få uddannet et tilstrækkeligt antal svende på et kvalificeret niveau, således at arbejdsmarkedets behov for uddannet arbejdskraft kan dækkes.
Landsstyret kan endvidere fastsætte regler om administration af tilskuddet. Landsstyret har til hensigt at fastsætte regler, der sikrer, at arbejdsgivere, der ansætter lærlinge, får tilskud, og at tilskuddet ophører, når lærlingekontrakten bortfalder. Endvidere kan der fastsættes regler om, hvem der administrerer, og hvorledes tilskuddet skal administreres.
Der kan fastsættes betingelser for at modtage tilskud. Det kan være regler om, at lærlingene skal være ansat på fuld tid, om at arbejdsgiveren ikke må være i restance med betaling af AEB-bidrag eller andre betingelser, som arbejdsgiveren eller lærlingen skal leve op til, før der kan bevilges tilskud.
Reglerne om omfang og udbetaling af tilskud vil hovedsageligt omfatte størrelsen af tilskuddet og den periodevise udbetaling, eksempelvis om der skal udbetales månedsvis, eller om der skal udbetales kvartalsvis. Der skal fastsættes regler om, hvorledes beregningen og størrelsen af udbetaling til arbejdsgivere opgøres, om det opgøres i forhold til lærlingens ansættelsesperiode, eller om arbejdsgiver kun får tilskud, hvis lærlingen er ansat på udbetalingstidspunktet.
Til § 6
Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 4.
Det er præciseret i bestemmelsen, at det alene er rettigheder, der støttes på internationale overenskomster, der har virkning for Grønland, der giver ret til uddannelsesstøtte for udlændinge. Formålet hermed er at præcisere, at der ikke i denne sammenhæng kan støttes ret på overenskomster, som Danmark har tiltrådt, men som ikke har virkning for Grønlands Hjemmestyre.
Til § 7
Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 5.
Afgørelsen af, om en person har fast bopæl, afgøres efter reglerne herom i folkeregisterlovgivningen.
Til § 8
Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 6.
Til stk. 1
Ved "ansøgningstidspunktet" forstås der det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget af den myndighed, der administrerer uddannelsesstøttereglerne.
Til stk. 2
I dette stk. er der foretaget en ændring, idet ordene ¿uddannelsesforhold¿ og ¿forsorgsforhold¿ nu skrives uden bindestreg. Dette er sket for at præcisere, at det alene er for forsorgsforhold at grønlandske myndigheder skal have medvirket.
Det bemærkes videre, at uddannelsesforhold dækker al undervisning fra folkeskolen og tilsvarende grundskoleforløb og frem.
Til § 9
Bestemmelsen er med få ændringer videreført fra den gældende forordnings § 7.
Til stk. 1
Hensigten med bestemmelsen er at få præciseret, at anden offentlig støtte går forud for uddannelsesstøtten, og at der ikke både kan modtages anden offentlig støtte og uddannelsesstøtte samtidig, i det omfang at den offentlige støtte dækker leveomkostninger.
Bestemmelsen vil blandt andet kunne finde anvendelse overfor personer, der modtager pension, herunder også førtidspension. Bestemmelsen vil også kunne anvendes, såfremt den uddannelsessøgende modtager uddannelsesstøtte efter andet lands regler. Det afgørende er at sikre, at den pågældende ikke opnår en dobbeltforsørgelse fra det offentlige.
Med formuleringen "anden offentlig støtte" er det alene tilsigtet at præcisere, at der skal være tale om anden støtte end uddannelsesstøtten.
I stk. 1 er der foretaget den ændring, at der nu alene kan udelukkes fra at modtage stipendium og børnetillæg. I henhold til den gældende forordnings § 7, stk. 1 kan den uddannelsessøgende udelukkes fra at modtage uddannelsesstøtte, dvs. også særydelser. Det har ikke været hensigten, at de uddannelsessøgende i disse tilfælde også skulle kunne udelukkes fra at modtage særydelser, idet alene stipendium og børnetillæg anses at dække leveomkostninger. En førtidspensionist under uddannelse vil typisk modtage pension og børnetillæg fra kommunen, hvorimod kommunen ikke afholder udgifter til rejser mv.
Til stk. 2
Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at den uddannelsessøgende ikke både modtager uddannelsesstøtte, der tilsigter at dække leveomkostninger, og uddannelseslån eller andet uddannelsesvederlag, der også tilsigter at dække leveomkostninger.
Der er i bestemmelsen foretaget to ændringer i forhold til den gældende forordnings § 7, stk. 2.
Der er for det første anvendt udtrykket "leveomkostninger" i stedet for "samme form som uddannelsesstøtten". Dette skyldes, at uddannelsesstøtten består af flere dele, hvoraf kun nogle betragtes som dækkende leveomkostninger, jf. herom i bemærkningerne til stk. 1.
For det andet er det præciseret, at det alene er stipendium, de uddannelsessøgende ikke vil være berettiget til i disse situationer. Uddannelsessøgende, der modtager uddannelsesløn eller andet uddannelsesvederlag er navnlig lærlinge på de erhvervsmæssige grunduddannelser, der modtager løn fra arbejdsgiveren. De vil fortsat være berettiget til børnetillæg og særydelser.
Til § 10
Bestemmelsen er med en enkelt ændring videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 8.
Det er præciseret i bestemmelsen, at meddelelse om ændringer i den uddannelsessøgendes forhold skal meddeles straks. Det vil sige uden ugrundet ophold.
Således skal den uddannelsessøgende eksempelvis meddele afbrud, længerevarende sygdom eller ændringer i forsørgelsespligten overfor egne børn til uddannelsesstedet.
Der kan også være tale om ændringer i boligstatus, hvis en uddannelsessøgende på en studieforberedende uddannelse har opnået dispensation til status som udeboende og efterfølgende flytter hjem til forældrene.
Konsekvenserne af ikke at opfylde oplysningspligten er, som hidtil, reguleret i kapitlet vedrørende forrentning og tilbagebetaling af uberettiget modtaget uddannelsesstøtte.
Som noget nyt bliver bestemmelsen nu suppleret af de foreslåede nye bestemmelser om indhentelse og videregivelse af oplysninger i forslagets § 28. I overensstemmelse hermed er der i § 28 nu anvendt formuleringen "administration af uddannelsesstøttereglerne" i stedet for "tildelingen af uddannelsesstøtte".
Til § 11
Bestemmelsen er videreført i uændret form fra gældende forordnings § 9.
Det er præciseret i bestemmelsen, at bemyndigelsen alene omfatter adgangen til at fastsætte yderligere betingelser, hvorved menes betingelser udover de i forordningen fastsatte. Ved fastsættelsen af disse betingelser vil udgangspunktet være de betingelser, der er fastsat i den nugældende støttebekendtgørelse, herunder bl.a. betingelserne om studieaktivitet og om den tidsmæssige udstrækning af retten til at få uddannelsesstøtte, herunder regler om det forestående klippekortsystem.
Til § 12
Bestemmelsen er, bortset fra konsekvensændringer af henvisningerne, videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 10.
Det vil navnlig være særlige familiemæssige forhold, der vil kunne begrunde fravigelse af § 6 og § 8, stk. 1. Såfremt en ægtefælle eller samlever er flyttet med en uddannelsessøgende fra Grønland til Danmark eller udlandet, og så selv senere ønsker at påbegynde en uddannelse uden for Grønland vil der skulle dispenseres.
Fravigelse af § 7 vil alene kunne komme på tale i tilfælde, hvor en person formelt set ikke har fast bopæl, men hvor bopælen alligevel reelt er i Grønland.
Til § 13
Bestemmelsen er med få ændringer videreført fra den gældende forordnings § 11.
Til stk. 1
Med formuleringen "uddannelsen" er det præciseret, at udgangspunktet er, at det alene er under den uddannelse, som lånet er udbetalt til den uddannelsessøgendes gennemførelse af, at lånet ikke forrentes.
Der er som forudsætning for rentefritagelsen under uddannelsen i stk. 1 opstillet et krav om, at låntageren retmæssigt modtager uddannelsesstøtte fra Grønlands Hjemmestyre. Formålet hermed er primært at knytte rentefritagelsen til et krav om studieaktivitet.
Til stk. 2
Det er i bestemmelsen præciseret, fra hvilket tidspunkt forrentningen påbegyndes. At forrentning først kan påbegynde dagen efter afbrydelsen eller afslutningen skyldes tekniske, administrative grunde.
Det er desuden præciseret, hvad der er forrentningens genstand. Med udtrykket "den til enhver tid værende gæld" bliver det præciseret, at det, der forrentes, er lånets hovedstol, tillagt tilskrevne renter og fratrukket indbetalte afdrag. Med formuleringen "den til enhver tid værende gæld" bliver det samtidig præciseret, at renteberegningen sker på samme måde som i pengeinstitutterne, det vil sige dag for dag.
Bestemmelsen i 2. pkt. fastslår, hvornår der sker rentetilskrivning. Den årlige rentetilskrivning præciserer samtidig, at der sker en årlig renters rente beregning, hvilket er et sædvanligt rentevilkår i løbende låneforhold. Lånets saldo opgøres således en gang årligt, og der beregnes herefter renter af den opgjorte saldo, hvilket vil sige lånets hovedstol med tilskrevne renter og med fradrag af betalte afdrag.
At renteprocenten fastsættes i forordningen og ikke på de årlige finanslove er ønsket om at markere et uddannelsespolitisk signal om, at studielån vedvarende vil være lavtforrentede og ikke kan gøres til genstand for finanspolitiske overvejelser. Diskontoen tillagt 1 % svarer til den i finansloven for 1996 fastsatte rente for gæld opstået efter 1/8-1995.
For det andet er det præciseret, at rentens størrelse er udtryk for den årlige effektive rente. Hermed er det tilsigtet at præcisere, at den effektive rente på årsbasis ikke må overstige den fastsatte renteprocent.
Til stk. 3
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kravet om retmæssig støttemodtagelse under uddannelsen. Bestemmelsen fastslår, at forrentning under uddannelsen skal ske efter reglerne for forrentning ved uddannelsens afbrydelse eller afslutning, såfremt låntageren ikke længere retmæssigt modtager uddannelsesstøtte fra Grønlands Hjemmestyre. I den tidligere forordning var tab af uddannelsesstøtteberettigelse den afgørende faktor for udløsning af rentetilskrivning på den uddannelsessøgendes studielån. Dette var administrativt set en meget tung opgave, idet Landsstyret efter den regel skulle kontrollere studieaktivitet for uddannelsessøgende, som ikke længere var tilknyttet det grønlandske uddannelsessystem.
Til stk. 4
Dispensationsbestemmelsen kan tænkes anvendt, når der foreligger undskyldende eller særlige omstændigheder som grund for den manglende støtteberettigelse, eller såfremt den manglende støtteberettigelse har været ganske kortvarig eksempelvis 1-2 måneder.
Til § 14
Bestemmelsen er bortset fra konsekvensændringer af henvisninger videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 12.
Til stk. 1
Med bestemmelsen bliver det fastslået, at der som udgangspunkt ikke igangsættes forrentning, såfremt afbrydelsen af uddannelsen alene er midlertidig, som følge af de omstændigheder, der er nævnt i bestemmelsen. De nævnte omstændigheder er alle omstændigheder, der ikke medtæller i det antal afbrydelser, som en uddannelsessøgende højst må have for fortsat at være berettiget til uddannelsesstøtte. Der er således tale om undskyldelige omstændigheder, hvorfor det ikke anses for rimeligt at belaste den uddannelsessøgende med forrentning efter afbrydelsen, idet uddannelsen netop ikke må anses for endeligt afbrudt. Såfremt afbrydelsen varer mere end 1 år, vil afbrydelsen imidlertid ikke kunne anses som midlertidig, jf. bemærkningerne til stk. 2.
Med henvisningen til § 13, stk. 2 er det præciseret, at bestemmelsen finder anvendelse både ved første uddannelsesforløb, og når en uddannelse er genoptaget eller en ny støtteberettigende uddannelse er påbegyndt.
Til stk. 2
Formålet med bestemmelsen er at tilkendegive, at en afbrydelse, der ellers må anses for at være midlertidig, ikke kan være tidsubegrænset. Grænsen for overgang til permanent afbrydelse er sat ved 1 år, idet dette svarer til tilbagebetalingsbestemmelsen i forslagets § 17, stk. 3. Ved overgangen til permanent afbrydelse er det fundet rimeligt, at forrentningen påbegyndes umiddelbart herefter.
Til § 15
Bestemmelsen er bortset fra konsekvensændringer af henvisninger og mindre ændringer videreført fra den gældende forordnings § 13.
Til stk. 1 og 2
Bestemmelserne omhandler alene de studielån, som den studerende har modtaget inden genoptagelsen af uddannelsen eller påbegyndelsen af ny støtteberettigende uddannelse. Studielån, som måtte være modtaget efterfølgende, vil således være direkte reguleret ved bestemmelsen i forslagets § 13, stk. 2. Forrentningstidspunktet er i øvrigt det samme efter begge bestemmelser.
Formålet med bestemmelserne er at sikre, at uddannelsessøgende, der enten genoptager en tidligere afbrudt uddannelse eller som påbegynder en ny støtteberettigende uddannelse, ikke bliver belastet med forrentning under uddannelsen, idet de ikke under uddannelsen formodes at have mulighed for at afdrage på tidligere modtagne lån.
I overensstemmelse med hovedreglen om forrentning under uddannelse i § 13, stk. 1, er det præciseret, at det er en forudsætning for renteafbrydelsen, at den uddannelsessøgende opfylder de til enhver tid fastsatte betingelser for uddannelsesstøtte fra Grønlands Hjemmestyre. Hermed sikres der mod genoptagelse eller påbegyndelse af ny uddannelse alene med det formål at opnå rentefritagelse.
Til stk. 3
Bestemmelsen er alene en præcisering af hovedreglen i § 13, stk. 2.
Til stk. 4
Dispensationsbestemmelsen tænkes blandt andet anvendt ved korterevarende afbrydelser eksempelvis 1-2 måneder.
Til § 16
Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 14.
Bestemmelsens formål er at give Landsstyret hjemmel til at meddele uddannelseslåntagere helt eller delvist afkald på rentetilskrivning og at kunne eftergive allerede tilskrevne renter.
Med formuleringen "helt eller delvist afkald" er det tilsigtet at gøre det muligt enten helt at standse for rentetilskrivning eller at fastsætte en forrentning, der er lempeligere for låntager, end den forrentning der følger af gældende regler. Desuden er det tilsigtet, at rentetilskrivningsafkaldet enten kan være tidsbegrænset eller tidsubegrænset.
Det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at der også kan ske hel eller delvis eftergivelse af allerede tilskrevne renter. Dette vil bl.a. muliggøre, at standsning af rentetilskrivning eksempelvis vil kunne fastsættes med virkning fra årets begyndelse, hvilket kan være ønskeligt af administrative grunde.
Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt, at afkaldet eller eftergivelsen skal meddeles låntager skriftligt med begrundelse, således at låntager har mulighed for at indrette sig derefter. Af meddelelsen bør baggrunden for dispositionen fremgå og omfang og varighed deraf, hvis dette er muligt. Det bør også fremgå, at der er mulighed for påklagelse af afgørelsen.
Formuleringen "når særlige grunde taler herfor" tilsigter at give Landsstyret forholdsvis vide rammer. Formuleringen tager bl.a. sigte på administrative forhold, der begrunder en sådan handling. Dette kan eksempelvis være, at det ikke længere er teknisk administrativt muligt at foretage renteberegning efter de gældende regler.
Til § 17
Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 15.
Til stk. 1
Bestemmelsen angiver, hvornår tilbagebetaling af studielån senest skal påbegyndes i forhold til uddannelsens afslutning eller afbrydelse.
Såfremt låntager ønsker at indlede tilbagebetaling af studielån, mens vedkommende endnu er under uddannelse, er der mulighed herfor, det samme gælder såfremt låntager ønsker at tilbagebetale hele det skyldige beløb på en gang.
Til stk. 2
Bestemmelsen angiver undtagelser fra § 17, stk. 1.
Til stk. 3
Det er fastsat, at tilbagebetalingspligten ikke indtræder automatisk, men først efter påkrav herom fra Landsstyret. Baggrunden herfor er, at det findes hensigtsmæssigt at lade Landsstyret afgøre, hvorvidt den midlertidige afbrydelse fortsat må anses som en midlertidig afbrydelse, eller om der reelt er tale om en permanent afbrydelse. Er det første tilfældet, vil det således ikke være hensigtsmæssigt at pålægge den uddannelsessøgende at starte tilbagebetalingen af lånet.
Der er anvendt formuleringen "midlertidig afbrydelse" for at tilkendegive, at der netop alene er tale om en afbrydelse af en fortsat igangværende uddannelse.
Til stk. 4
Baggrunden for bestemmelsen er, at den uddannelsessøgende ikke må antages at kunne tilbagebetale sit lån, når uddannelsen genoptages eller ny støtteberettigende uddannelse påbegyndes, og at tilbagebetalingspligten derfor bør berostilles.
Med hensyn til baggrunden for betingelsen om, at den uddannelsessøgende som forudsætning for tilbagebetalingspligtens berostillelse tillige skal opfylde betingelserne for at modtage uddannelsesstøtte henvises til bemærkningerne til forslagets § 13, stk. 1.
Tilbagebetalingspligtens genindtrædelsestidspunkt omhandler alene det tidligere modtagne lån. Lån modtaget efter uddannelsens genoptagelse eller påbegyndelse af ny støtteberettigende uddannelse vil således være reguleret direkte ved bestemmelsen i forslagets § 17, stk. 1.
Til § 18
Bestemmelsen er bortset fra konsekvensændringer af henvisninger videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 16.
Til stk. 1
Baggrunden for bestemmelsen er, at det er fundet hensigtsmæssigt at få fastsat overordnede rammer for afviklingen af optagne studielån.
I bestemmelsen fastslås den maksimale afviklingstid for studielån. Med en maksimal afviklingstid på 15 år antages det, at alle låntagere vil have mulighed for at afvikle optagne studielån på forholdsvis lempelige vilkår. Med betingelsen om, at det månedlige afdrag skal udgøre mindst kr. 500,00 vil afviklingstiden for nogle lån blive mindre end den maksimale afviklingstid. Baggrunden for denne undtagelsesbestemmelse er at sikre, at der ikke på grund af den maksimale afviklingstid aftales eller fastsættes afviklingsordninger, hvor det månedlige afdrag bliver mindre, end låntageren normalt må forudsættes at kunne klare økonomisk. Vil låntageren ikke kunne klare at skulle betale mindst kr. 500,00 pr. måned, vil der være mulighed for dispensation efter stk. 5.
Låntager kan vælge at indfri den samlede studiegæld på en gang.
Til stk. 2
Baggrunden for bestemmelsen er, at den maksimale afviklingsperiode i modsat fald ville blive reduceret, og at dette ikke findes hensigtsmæssigt, når tilbagebetalingspligten er berostillet.
Til stk. 3
Bestemmelsen pålægger den uddannelsessøgende en pligt til selv at indgå en afviklingsaftale med Landsstyret. Aftalen skal være indgået inden tilbagebetalingspligtens indtræden, idet tilbagebetalingen skal påbegyndes på dette tidspunkt.
Til stk. 4
Bestemmelsen giver Landsstyret pligt til dels at anmode låntageren om at indgå aftale om afvikling og dels til at fastsætte afdragsvilkårene, såfremt låntageren ikke ønsker at indgå en aftale.
Til stk. 5
Bestemmelsen giver Landsstyret mulighed for at dispensere fra reglerne i stk. 1 og til at give udsættelse med betalingen af forfaldne ydelser. Sidste punktum fastslår, at den maksimale afviklingstid på 15 år ikke kan fraviges.
Til § 19
Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 17.
Bestemmelsen fastslår, hvad virkningerne er af misligholdelse af en indgået eller fastsat afviklingsordning. Med formuleringen "skadesløs betaling" menes, at kreditor holdes skadesløs for udgifter, der pådrages i forbindelse med opsigelsen til betaling og i forbindelse med inddrivelse af gælden.
Såfremt gælden opsiges til betaling, vil tilbagebetalingen fremover ikke være reguleret ved reglerne herom i forordningen, men vil blive overdraget til Skattedirektoratets inkassoafdeling med årlig rentetilskrivning den 31. december.
Til § 20
Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 18.
Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes blandt andet anvendt til at fastsætte regler om afdrags fordeling på renter og hovedstol.
Til § 21
Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 19.
Til stk. 1
Baggrunden for bestemmelsen om støtte, som er modtaget i ond tro er, at der vil kunne tænkes situationer, hvor Landsstyret ved en fejl eller på baggrund af urigtige oplysninger fra modtager om forhold af betydning for administration af uddannelsesstøtten, kommer til at udbetale for meget støtte, og hvor modtageren anses at være klar over, at beløbet er udbetalt ved en fejl. Tilbagebetaling i disse tilfælde, såvel som i de øvrige i stk. 1 nævnte, vil følge af almindelige retsprincipper, men det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere dette i lovgivningen, således at modtagerne vil være fuldt bekendt hermed.
Ved "ond tro" forstås i denne sammenhæng, at modtageren enten vidste eller burde vide, at det modtagne er uberettiget modtaget.
Til stk. 2
Bestemmelsen fastslår forrentningstidspunktet for uddannelsesstøtte, som modtageren har modtaget som følge af afgivelse af urigtige eller mangelfulde oplysninger. Idet modtageren vil være fuldt bekendt med ikke at være berettiget til den modtagne støtte allerede på modtagelsestidspunktet, er der foreslået forrentning fra dette tidspunkt.
Til stk. 3
Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor modtageren ikke selv har bevirket modtagelsen af den uberettigede støtte. Tidspunktet for den onde tros indtræden vil ikke altid være overensstemmende med tidspunktet for støttens modtagelse, eller de forhold, der begrunder, at støtten er modtaget uberettiget, idet modtageren i visse tilfælde først senere bliver bekendt med modtagelsen. Det afgørende for forrentningstidspunktet er derfor netop ikke modtagelsestidspunktet, men det tidspunkt, hvor modtageren må antages at være bekendt med støttens uretmæssige modtagelse. Der vil imidlertid oftest være en forhåndsformodning for, at modtagelsestidspunktet er overensstemmende hermed.
Ved "ond tro" forstås i denne sammenhæng, at modtageren enten vidste eller burde vide, at det modtagne er uberettiget modtaget.
Til stk. 4
Bestemmelsen fastslår, hvorledes støtte modtaget uberettiget i ond tro forrentes. Det slås fast, hvilken rentesats, der skal anvendes.
Det slås endvidere fast, at det, der forrentes, er den til enhver tid værende gæld.
Til § 22
Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 20.
Bestemmelsen om, at den uberettiget modtagne uddannelsesstøtte kan konverteres til studielån betyder, at Landsstyret ensidigt kan konvertere støtten til lån. Baggrunden for bestemmelsen er, at en modtager i god tro oftest vil have brugt det uretmæssigt modtagne beløb i god tro, og derved ikke vil have mulighed for at tilbagebetale det for meget udbetalte straks. Det er derfor fundet rimeligt, at sådan støtte behandles som studielån, hvilket betyder, at beløbet først forrentes efter uddannelsens afbrydelse eller afslutning, og at tilbagebetalingen heraf først skal være påbegyndt 3 måneder efter afbrydelsen henholdsvis 1 år efter uddannelsens afslutning, jf. i øvrigt forslagets § 13, stk. 2 og § 17, stk. 1.
Ved "god tro" forstås i denne sammenhæng, at modtageren ikke vidste eller burde vide, at det modtagne er uberettiget modtaget.
Til § 23
Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 21.
Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes blandt andet anvendt til at fastsætte regler om afvikling af uberettiget modtaget støtte.
Til § 24
Bestemmelsen bygger på den gældende forordnings § 22.
Til stk. 1
Bestemmelserne i nr. 1 og 2 har til formål at sikre, at der ikke opstår restancer for betaling af kost, i form af et morgenmåltid samt et varmt måltid om dagen, og logi. Nr. 2 er en ny bestemmelse. Baggrunden for denne bestemmelse er, at der forekommer tilfælde, hvor Hjemmestyret betaler for uddannelsessøgendes kost og logi på kollegier og andre indkvarteringssteder, der ikke er ejet eller drevet af Hjemmestyret eller kommunerne. Dette gør sig gældende for så vidt angår kollegier og indkvarteringssteder i Danmark og udlandet. I overensstemmelse med nr. 2 er der i nr. 1 tilføjet "og andre indkvarteringssteder" for at præcisere, at der kan være tale om andre indkvarteringssteder end egentlige kollegier.
Bestemmelsen i nr. 3 skal ses som en service til de uddannelsessøgendes organisationer. Bestemmelsen skal sammenholdes med stk. 3, der fastslår, at de uddannelsessøgendes organisationer straks skal give skriftligt besked herom til Landsstyret, når en uddannelsessøgende udmelder sig af organisationen.
Til stk. 2
Bestemmelsen er ny og er begrundet i at fastslå, at der alene kan foretages tilbageholdelse i uddannelsesstøtten for den periode, hvor kost og logi stilles til rådighed for den uddannelsessøgende. Den medfører desuden i overensstemmelse med hidtidig praksis, at der fortsat vil kunne ske tilbageholdelse, selv om den uddannelsessøgende i perioder ikke gør brug af tilbuddet.
Til stk. 3
Bestemmelsen pålægger de studerendes organisationer at give meddelelse herom til Landsstyret, når en uddannelsessøgende melder sig ud af foreningen.
Til § 25
Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 23.
Bestemmelsen har til hensigt at fastsætte rammerne for, i hvilket omfang kravet på uddannelsesstøtte kan gøres til genstand for såvel tvangsfuldbyrdelse som frivillige aftaler om tilbageholdelse og modregning.
Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at kravet på uddannelsesstøtte ikke kan gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning.
Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, i hvilket omfang Landsstyret er forpligtet til at efterkomme den uddannelsessøgendes frivillige aftaler om tilbageholdelse i uddannelsesstøtten. Bestemmelsen omhandler derimod ikke Landsstyrets adgang til selv at indgå aftaler med den uddannelsessøgende om tilbageholdelse i uddannelsesstøtten af forfalden uddannelsesgæld. Landsstyret vil derfor efter aftale med den uddannelsessøgende kunne tilbageholde mere end kr. 500,00 om måneden i uddannelsesstøtten.
Bestemmelserne har til hensigt at sikre, at uddannelsesstøtten så vidt muligt bliver anvendt til det tilsigtede formål, som er at sikre muligheden for betaling af rimelige leveomkostninger under uddannelsen. Af denne grund er der et generelt forbud mod udlæg og anden retsforfølgning i stk. 1. Såfremt den uddannelsessøgende selv vurderer at kunne klare sig for mindre end den fulde uddannelsesstøtte, vil der som udgangspunkt ikke være behov for beskyttelse mod sådanne frivillige tilbageholdelsesaftaler. Imidlertid vil den uddannelsessøgende let kunne komme til at forpligte sig ud over evne, og på baggrund heraf er der fastsat et loft på kr. 500,00 om måneden for hvad Uddannelsesstøtteforvaltningen er forpligtet til at efterkomme.
Selv om der ikke gælder et egentligt loft for Landsstyrets adgang til at indgå tilbageholdelsesaftaler, bør der kun indgås aftaler om tilbageholdelse af mere end 500,00 kr. om måneden, når det må anses for utvivlsomt, at den uddannelsessøgende økonomisk vil kunne klare overholdelsen af en sådan aftale.
Til § 26
Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 24.
Modregningsadgangen i disse situationer findes ikke at være i strid med de grundliggende beskyttelseshensyn, der er nævnt i bemærkningerne til § 25, og det er således fundet rimeligt, at Landsstyret kan anvende dette meget effektive tvangsfuldbyrdelsesmiddel.
Til § 27
Bestemmelsen bygger på den gældende forordnings § 25.
Til stk. 1
Bestemmelsen fastslår, at uddannelsesstøttereglerne som udgangspunkt administreres af Landsstyret. Landsstyret har overladt administrationen til Uddannelsesstøtteforvaltningen, der er en forvaltningsenhed under Grønlands Hjemmestyre. Som noget nyt er der desuden i stk. 2 givet Landsstyret mulighed for også at overlade administrationen af uddannelsesstøttereglerne helt eller delvist til andre myndigheder og institutioner under Grønlands Hjemmestyre. Der er derfor i stk. 1 foretaget en henvisning til disse to muligheder, der er beskrevet i stk. 2 og stk. 3.
Til stk. 2
Baggrunden for bestemmelsen er, at der ønskes en klar hjemmel til også at kunne uddelegere administrationen af uddannelsesstøttereglerne til andre myndigheder og institutioner under Grønlands Hjemmestyre. Administrationen af uddannelsesstøttereglerne er i dag fordelt på Uddannelsesstøtteforvaltningen, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, uddannelsesinstitutionerne i Grønland, Grønlandsbanken og De grønlandske Huse i Danmark. Der er således også et ønske om en kodificering af hidtidig praksis.
Til stk. 3
Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 25, stk. 1, 2. pkt.
Bestemmelsen tilsigter at gøre det muligt, enten at overføre hele administrationen af uddannelsesstøttereglerne til en privat virksomhed eller alene at overføre bestemte dele af administrationen, eksempelvis administration af uddannelseslånene, af støtteudbetalinger eller af inddrivelse af tilgodehavender.
Aktuelt er dele af administrationen af uddannelsesstøttereglerne delvist overdraget til Grønlandsbanken omkring låneadministration og dele af administrationen til De grønlandske Huse, der er selvejende institutioner.
Kravet om, at der skal foreligge en skriftlig aftale, er indsat for at skabe størst mulig klarhed over aftalens omfang, vilkår og betingelser. I tilfælde af, at en sådan aftale indebærer, at der træffes konkrete afgørelser af retlig karakter overfor den uddannelsessøgende, vil den private virksomhed være omfattet af sagsbehandlingsloven.
Til stk. 4
Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 25, stk. 2.
Til stk. 5
Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 25, stk. 3.
Bestemmelsen har til hensigt at pålægge støttemodtageren at anvise en konto i et pengeinstitut enten i Grønland eller Danmark til udbetaling af den pågældendes uddannelsesstøtteydelser. Formålet hermed er at lette administrationen af støtteudbetalingerne, herunder navnlig i forhold til studerende uden for Grønland eller Danmark. Det skønnes, at disse studerende uden større vanskeligheder gennem pengeinstitut i enten Grønland eller Danmark vil kunne få overført uddannelsesstøtten til et andet pengeinstitut i opholdslandet. Desuden kan det vise sig at være en nødvendig forudsætning for indgåelse af en aftale med en privat virksomhed om varetagelse af låneadministrationen, at låntageren har en konto i et pengeinstitut enten her i Grønland eller i Danmark.
Til § 28
Bestemmelsen er ny.
Til stk. 1
Om baggrunden for og formålet med bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen henviser til § 27, stk. 1-3 for at tage højde for, at administrationen af uddannelsesstøttereglerne helt eller delvist kan være uddelegeret. Med denne henvisning sikres det, at enhver administrerende myndighed med videre vil kunne indhente og videregive oplysninger til brug for administration af uddannelsesstøttereglerne.
Videregivelse af oplysninger, der er af væsentlig betydning til brug for administration af uddannelsesstøttereglerne, vil kun kunne ske efter disse regler til de administrerende myndigheder med videre. Om der kan videregives til andre myndigheder med videre afgøres af de almindelige forvaltningsretlige regler herom.
Oplysninger, der er af væsentlig betydning til brug for administration af uddannelsesstøttereglerne, er eksempelvis oplysninger om eksamenskarakterer, om tidligere uddannelsesforløb, om kontonumre til brug for indsættelse af uddannelsesstøtte, navn, adresse og cpr.nr. Der vil alene kunne indhentes og videregives oplysninger til brug for den konkrete sagsbehandling.
Det er desuden fundet hensigtsmæssigt, at der gives en klar hjemmel til videregivelse af oplysninger om tildeling af uddannelsesstøtte til borgere fra Grønland eller de nordiske lande, der er af væsentlig betydning til brug for kontrollen af, at de ikke for samme periode uretmæssigt modtager både uddannelsesstøtte fra Grønland og fra et andet nordisk land. Der vil her navnlig være tale om oplysninger, om hvor meget der er blevet udbetalt i støtte, hvilke former for støtte, der er udbetalt, og for hvilken periode støtten er udbetalt for.
Begrundelsen for den særlige hjemmel til videregivelse af oplysninger til brug for rekruttering er, at grønlandske myndigheder og virksomheder grundet den geografiske afstand har betydeligt vanskeligere ved at markedsføre sig over for grønlandske studerende som mulige ansættelsessteder end danske myndigheder og virksomheder. Videregivelse af denne type oplysninger vil kun kunne ske efter samtykke fra den enkelte studerende. Dette er i overensstemmelse med § 16 i lov nr. 294 af 8. juni 1978 om offentlige myndigheders registre.
Til stk. 2
Det er hensigten, at der i medfør af bestemmelsen i stk. 2 fastsættes regler, der sikrer, at der ikke sker anvendelse af de modtagne oplysninger til andet brug end til det angivne.
Til § 29
Bestemmelsen er videreført fra den gældende forordnings § 25 a. Dog er den oprindelige oplysning om beløbets størrelse i finansloven for 2000 ikke medtaget.
Formålet med bestemmelsen er at give Landsstyret mulighed for at opkræve låntageren gebyr for udsendelse af rykkere vedrørende betaling af forfaldne ydelser. Derved vil udgiften påhvile den, der er ansvarlig for, at betaling ikke er sket rettidig. Rykkergebyr vil kunne pålægges såvel for betaling af afdrag på lån, uddannelsesgæld, der er opsagt til indfrielse og for tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte.
Gebyrets størrelse fastsættes hvert år på finansloven, hvorved det gøres muligt at lade gebyrets størrelse regulere i takt med prisudviklingen.
Bestemmelsen om, at der maksimalt kan opkræves 3 rykkergebyrer pr. forfalden ydelse, har til hensigt at fastsætte et loft for den samlede gebyrafgift pr. forfalden ydelse. Med formuleringen "for en forfalden ydelse" er det samtidig præciseret, at der vil kunne opkræves op til 3 rykkergebyrer igen næste gang, der opstår en situation, hvor den studerende ikke betaler en forfalden ydelse rettidig.
Efter gældende praksis oversendes kravet til retslig inkasso efter 3 rykkerskrivelser.
Indtægten for rykkergebyret tilfalder landskassen. I det omfang en privat virksomhed overtager låneadministrationen, vil denne virksomhed på Landsstyrets vegne kunne opkræve gebyrerne.
Til § 30
Bestemmelsen erstatter den gældende forordnings § 26.
Til stk. 1
Bestemmelsen fastslår, at afgørelser vedrørende tildeling af uddannelsesstøtte inden 6 uger fra afgørelsens dato kan indbringes for Landsstyret. Hidtil har afgørelserne kunnet indbringes for Klagenævnet for Uddannelsesstøtte, der hermed foreslås nedlagt.
Tidsfristen er ligeledes ændret, således den fremover vil være 6 uger fra afgørelsens dato mod nu 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen.
Det bemærkes, at klagefristen er udvidet til 6 uger mod nu 4 uger, samt at fristen nu regnes fra afgørelsens dato, hvor den tidligere regnedes fra modtagelsen af afgørelsen. Ændringen er sket fordi det kan være vanskeligt at føre bevis for hvornår en afgørelse er modtaget. medmindre afgørelsen sendes som rekommanderet brev. En sådan fremgangsmåde anses dog for at være yderst belastende administrativt, og vil desuden koste betydelige beløb i ekstra porto.
Indgives en klage først efter klagefristens udløb, skal den herefter som regel afvises på grund af klagefristens overskridelse.
Om baggrunden for ændringen henvises til de almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen medfører, at der ikke længere vil indgå lægmænd i behandlingen af klager over afgørelserne vedrørende tildeling af uddannelsesstøtte. Bestemmelsen medfører desuden, at anvendelsesområdet udvides i forhold til tidligere, idet dispensationsafgørelser hidtil har været undtaget fra klageadgangen, hvilket ikke længere er tilfældet.
Til stk. 2
Dispensationsbestemmelsen er indsat for ikke at forringe de uddannelsessøgendes retsstilling. Der kan forekomme tilfælde hvor en uddannelsessøgende ikke nødvendigvis modtager afgørelsen, inden klagefristen er udløbet.
Dispensationer vil blive givet i tilfælde hvor en uddannelsessøgende kan bevise eller dog sandsynliggøre at vedkommende eksempelvis på grund af bortrejse ikke var i stand til at klage inden fristens udløb.
Til stk. 3
Landsstyret har fortsat ved stk. 2 mulighed for at fastsætte regler om klageadgangen, herunder procedure vedrørende klager.
Til § 31
Til stk. 1
Forordningens ikrafttrædelse er foreslået til den 1. august 2005, idet det findes hensigtsmæssigt, at forordningen træder i kraft i forbindelse med et nyt studieårs begyndelse.
Med den foreslåede virkningsbestemmelse vil det afgørende for forordningens anvendelse generelt være, om uddannelsesstøtten er tildelt før eller efter ikrafttrædelsestidspunktet.
Til stk. 2
At § 30 foreslås ikraftsat allerede den 1. januar 2005 skyldes, at der i denne sammenhæng ikke er nogen grund til at afvente nyt studieårs begyndelse. Med henvisningen til § 32, stk. 2 er det præciseret, at Klagenævnet til trods for nedlæggelse pr. 1. januar 2005 skal færdigbehandle klager, der er indgivet inden 1. januar 2005 og dermed skal virke i forhold til disse klager, indtil de er færdigbehandlet.
Til § 32
Til stk. 1
Da denne forordning erstatter den gældende forordning, foreslås den gældende forordning ophævet samtidig med den nye forordnings ikrafttrædelse, dog således at bestemmelsen vedrørende klageadgang ophæves samtidig med den nye klagebestemmelses ikrafttrædelse den 1. januar 2005.
Til stk. 2
Det er samtidig præciseret, at Klagenævnet færdigbehandler klager, der er indbragt inden 1. januar 2005.
Til § 33
Bestemmelsen medfører, at administrative bestemmelser, der er fastsat i medfør af såvel den gældende forordning, som den tidligere gældende forordning forbliver i kraft i det omfang de ikke strider mod denne forordning. Den gældende uddannelsesstøttebekendtgørelse vil også blive opretholdt, men det er hensigten, at den skal ændres til ikrafttræden samtidig med forordningen.
Til § 34
Bestemmelsen er bortset fra konsekvensændring af henvisning videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 29.
Med denne undtagelsesbestemmelse sikres det, at der fortsat kan ydes uddannelsesstøtte til personer, der er optaget på et tidspunkt, hvor tilknytningsbestemmelserne var lempeligere.
Til § 35
Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 30.
Bestemmelsen fastslår, hvilke regler, der gælder for stats- og landskassefinansierede studielån, der er optaget inden ikrafttrædelsen af den hidtil gældende forordning. Det fremgår heraf, at forordningens renteregler for disse lån ikke får tilbagevirkende kraft.
Til § 36
Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 31.
Bestemmelsen omhandler uberettiget modtaget støtte, der er modtaget inden den nugældende forordnings ikrafttrædelsestidspunkt. Det fremgår heraf, at de gældende og videreførte regler om forrentning af disse krav ikke får tilbagevirkende kraft, men at kravene bliver forrentet efter de fra forordningens ikrafttrædelse gældende bestemmelser.
Til § 37
Bestemmelsen er videreført i uændret form fra den gældende forordnings § 32. Baggrunden for denne undtagelsesbestemmelse er at respektere de afviklingsaftaler, der er indgået inden den hidtil gældende forordnings ikrafttræden.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Forslag til landstingslov eller forordning fremsat af Landsstyret 04 EM
04EM/01.25.01-39 Forslag til landstingsforordning nr. xx af xx om uddannelsesstøtte
Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut nassuiaatit
Nassuiaatit nalinginnaasut
1 Aallaqqaasiut
Siunnersuummut tunuliaqutaasut:
Siunnersuut ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaannik atuuttumik: ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaannik nr. 3, 2. maj 1996-imeersumik Inatsisartut peqqussutaatigut nr. 12-ikkut 18. december 2003-meersukkut kingullermik allanngortinneqarsimasumik, tunngaveqarpoq. Siunnersuut allannguutissatut siunnersuutigineqartut amerlassusiat pissutigalugu paasiuminartuutitsinissarlu anguniarlugu peqqussutip allannguutigisarsimasai katiterlugit peqqussutitut ataatsimoortutut saqqummiunneqarpoq.
Siunnersuutip suliarineqarneranut tunuliaqutaasut tassaanerupput ilinniagaqarnersiutinik iluarsaaqqinneq pillugu nassuiaammi maj 2002-meersumi kaammattuutit. Nassuiaat taanna Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmit suliarineqarpoq. Nassuiaat Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnerannut atatillugu Inatsisartunut ilisimatitsissutitut saqqummiunneqarpoq. Siunnersuummi § 4-mi, Ilinniagaqarnersiutit suussusii aningaasartaasalu amerlassusii, § 9-mi, innuuniarnermut aningaasartuutit allatigut matussuserneqarneranni ilinniagaqarnersiutit atorunnaarnerat aamma § 30-mi, naammagittaalliornissamut periarfissaq, aalajangersakkat tassaapput nassuiaammi taaneqartumi kaammattuutit nassatarisaat. Allannguutit taakku aningaasanut inatsimmi ilinniagaqarnersiutinut kontunut oqaasertaliussani tapiissutit taarsigassarsiallu il.il aningaasartassaattut siunnersuutigineqartunut nutaanut aamma ilinniagaqarnersiutit pillugit nalunaarummi tassunga atasumi allannguutigitinniarneqartunut atatillugit isigineqassapput.
Aamma nunap ilaani sumiinneq apeqqutaatinnagu ilinniakkamik toqqaasinnaanermut periarfissamik ammaasoqassasoq kissaatigineqarsimavoq. Tamanna siunnersuummi § 1, imm. 4-mi ilanngunneqarsimavoq, tassa misileraalluni aaqqissuussinernut ilaatillugu Naalakkersuisut periarfissalerneqarmata ilinniakkat taakkununnga assingusut Kalaallit Nunaanni ingerlanneqarsinnaannginnerannik piumasaqaatip saneqqunnissaanut.
Kiisalu siunnersuutip suliarineqarneranut tunuliaqutaasoq aamma tassaavoq peqqussutip ataatsimut naleqqussarneqarnissaa, matumani aalajangersakkanik nutaanik, allannguutinik erseqqissaatinillu peqqussutip massakkut atuuttuup aqunneqarneranut atatillugu pisariaqartutut isigineqartunik ilan-ngussineq ilanngullugu eqqarsaatigalugu. Allannguutit taakku § 5-imi, sulisitsisunut lærlingeqartunut tapiissutinut aningaasaleeqataassutit, § 8, imm. 2-mi, najugaqarnissamik piumasaqaat eqqarsaatigalugu atuutsitsinnginerit, § 24-mi, ilinniagaqarnersiutinit nerisaqarnermut ineqarnermullu unerartitsineq, § 27, imm. 2-mi, ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassanik aqutsinerup Namminersornerullutik Oqartussat ataanni oqartussaasunut allanut suliffeqarfinnullu Ilinniagaqarnersiuteqartitsivimmit allaasunut tunniunneqarnera aamma § 28-mi, ilinniagaqartoq pillugu paasissutissanik pissarsiniarneq ingerlatitseqqinnerlu, allannguutigitinneqarsimapput.
Allannguutissatut siunnersuutigineqartut itisilerneqarnerat eqqarsaatigalugu siunnersuutip pingaarnerusutigut imarisai siunnersuummilu aalajangersakkat ataasiakkaat pillugit nassuiaatit innersuussutigineqarput.
Peqqussutissatut siunnersuummik piareersaanermi pingaarnerit:
Ilinniagaqarnersiutinik iluarsaaqqinneq pillugu nassuiaat taamanikkut Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisuusup "Ilinniagaqarnersiutinik iluarsaaqqinnermi suliassiissutit" suliarisai tunngavigalugit suliarineqarpoq. Iluarsaaqqinneq ingerlatamik aaqqissuussinertut aaqqissuunneqarpoq, pisortaqarfiup, Ilinniagaqarnersiutinik Aqutsiviup, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup kiisalu Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu ilinniagaqartut kattuffiisa K.I.K.-p aamma D.K.I.K.-p sinniisaanik ilaasoqartaqartumik aqutsisoqatigiiliorluni. Suliaq taanna nassuiaammik maj 2002-mi naammassineqartumik inaarneqarpoq.
Nassuiaat taanna tamatuma kingornatigut ilinniarfinnut tamanut, Namminersornerullutik Oqartussani pisortaqarfinnut, Danmarkimi Kalaallit Illuutaannut, KANUKOKA-mut ilinniagaqartullu kattuffiinut tusarniaatigalugu nassiunneqarpoq.
Ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnera pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqarnissaa sioqqullugu siunnersuut suliami illuatungiusunut susassaqartunut tamanut tusarniaatigineqarsimavoq, matumani ilinniagaqartut kattuffii aamma ilanngullugit eqqarsaatigalugit.
Taamanikkut allannguutissatut siunnersuutaasoq Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni 14. oktober 2002-mi siullermeerlugu oqaluuserineqarpoq.
Allannguutissatut siunnersuut Inatsisartut 2002-mi ukiakkut ataatsimiinneranni siullermeerlugu oqaluuserineqartoq aallaavigalugu Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinneranni peqqussutissatut katersukkatut siunnersuut nutaaq Naalakkersuisut saqqummiuppaat. Siunnersuut siullermeerneqarnermi kingornatigut Naalakkersuisunit tunuartinneqarpoq. Tamatumunnga atatillugu ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allannguutissaatut siunnersuut Naalakkersuisut saqqummiuppaat, siunnersuutip tunuartinneqartup ilaannaanut inuussutissarsiutinik ilinniartitsinerni atuartut praktikkernerannut tapiissutit allanngortiterneqarnerannut tunngasunik imalik. Peqqussutip allannguutaa taanna akuersissutigineqarpoq. Peqqussutip allannguutaa taanna akuerineqarpoq.
Naalakkersuisut siunnersuut, Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinneranni siullermeerlugu oqaluuserineqartoq aammalu nalunaarutit, Inatsisartuni tassunga tunngatillugu saqqummiunneqartut tunngavigalugit siunnersuut saqqummiunneqartoq suliaraat.
Siunnersuummut tassunga sanilliullugu siunnersuummi matumani Naalakkersuisut misileraanermut ilaatillugu sumi najugaqarneq apeqqutaatinnagu ilinniakamik toqqaasinnaanermik: § 1, imm. 4 ammaassinissaannut inatsisitigut tunngavissaq ilanngunneqarpoq.
Aammattaaq sulisitsisunut lærlinginik inuussutissarsiornermi tunngaviusunik ilinniartitsinerni: § 5, imm 1 atorfinitsitsisunut tapiissutit aningaasalersorneqarnerat pillugu aalajangersakkap allanngortinneqarnissaa siunnersuutigineqarsimavoq. Massakkut siunnersuutigineqarpoq aningaasaleqataassutit aningaasanut inatsisikkut aalajangersarneqartassasut.
Taamaatuttaaq najugaqarnissamik piumasaqaat: § 8, imm. 2 pillugu aalajangersakkap allanngortinneqarnissaa aamma siunnersuutigineqarpoq. Siunnersuutigineqarpoq ilinniarnermut atatillugu Kalaallit Nunaata avataani najugaqarnerit tamarmik Kalaallit Nunaata avataani najugaqarnertut isigineqassanngitsut. Manna tikillugu ilinniarnermut atatillugu najugaqarnerit kalaallit oqartussaasa peqataanerisut pilersut kisimik pineqarsimagaluarput.
Aammattaaq naammagittaalliornissamut periarfissamik aalajangersagaq: § 30 allanngortinneqarsimavoq. Naammagittaalliornissamut periarfissap sapaatit akunnerinit sisamanit sapaatit akunerinut arfinilinnut sivitsorneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq. Tamatumunnga peqatigitillugu naammagittaalliuuteqarnissamut piffissaliunneqartup aallartiffia ullormit aalajangiinerup tiguneqarfianit ullormut aalajangiiffiusumut allanngortinneqassoq siunnersuutigineqarpoq. Aammattaaq naammagittaalliuuteqarnissamut malittarisassat aalajangersarnissaannut Naalakkersuisunut inatsisitigut tunngavissaq killilerneqarpoq. Siusinnerusukkut siunnersuummi naammagittaalliuuteqarnissamut periarfissap killilerneqarnissaa pillugu malittarisassanik Naalakkersuisut aalajangersaasinnaasimapput, tamannalli siunnersuummi matumani ilanngunneqarsimanani.
Kiisalu ulloq atortuulersitsivik nutaaq siunnersuutigineqarsimavoq, inatsisiliornernilu teknikkikkut annikinnerusunik allanngortitsisoqarsimalluni.
Siunnersuut piffissami 30. april 2004-mit 4. juni 2004-p tungaanut illuatungiusutut tusarniaavigineqartut allattorsimaffianni, ilanngussaq 1, taaneqartunut tusarniaatigineqarsimavoq.
2 Siunnersuutip pingaarnerusutigut imarisai pillugit nassuiaat.
Aallaqqaasiummi taaneqartutut siunnersuut ilaatigut ilinniagaqarnersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutaannik atuuttumik ilaatigullu siunnersuummik Inatsisartut 2003-imi ukiakkut ataatsimiinnerani siullermeerlugu oqaluuserineqarsimasumik tunngaveqarpoq.
Peqqussutip maannakkut atuuttup ilusaa atortiinnarneqarpoq, massakkullu kapitaliusut qulequtaat taakkuusut atorlugit ingerlateqqinneqarlutik. Aalajangersakkalli nutaat allannguutillu Inatsisartut peqqussutaata nr. 5-ip 23. maj 2000-imeersup akuerineqarneratigut Inatsisartullu peqqussutaatigut 18. december 2003-meersukkut allannguutaasut kingornatigut allannguutigitinneqartut ilanngunneqarnerisigut paragraffit normulersugaanerat allanngorpoq.
Siunnersuutip imarisaani allannguutit ataasiakkaat saqqummiunneqarneranni allannguutit assigiinngitsut pingasut aallaqqaasiummi taaneqartut aallaavigineqassapput, tassalu:
1) Ilinniagaqarnersiutinik iluarsaaqqinneq pillugu nassuiaammi kaammattuutinut malitseqartitsineq.
2) Sumi najugaqarneq apeqqutaatinnagu ilinniakkanik toqqaanissamik ammaassinissamut periarfissaq.
3) Peqqussutip naleqqussarneqarnera.
1-imut. Ilinniagaqarnersiutinik iluarsaaqqinneq pillugu nassuiaammi kaammattuutinut malitseqartitsineq.
Ilinniagaqarnersiutinik iluarsaaqqinneq pillugu nassuiaat:
Iluarsaaqqinnermi siunertaasimavoq ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassanik pisariinnerusunik atuisunullu pitsaanerusunik siunnersuuteqarnissaq, makku isiginiarlugit:
- ilinniagaqartut atugaasa ataatsimut ajorseriartinneqannginnissaat
- aningaasatigut atugassiissutinik atorluaanissap qulakkeerneqarnissaa.
Siunnersuutit makkuninnga kissaateqarneq isiginiassavaat:
- amerlanerusut ilinniagaqalernissaat
- amerlanerusut ilinniakkamik imminnut naleqqunnerusumik toqqaasalernissaat
- ilinniagaqartut amerlanerusut ilinniakkaminnik naammassinnittalernissaat, aammalu
- ilinniagaqartut amerlanerusut Kalaallit Nunaanni sulerusulersinneqarnissaat.
Aammattaaq nassuiaammi kaammattuutini ilinniagaqartut sulinerminni qaffariartornissaminnut akisussaaffimmik pisinnaasaqarnermillu annerusumik tunineqarnissaat aallaavigineqarpoq.
Nassuiaatip eqqikkaanertaani oqaatigineqarpoq ilinniagaqarnersiutinik iluarsaaqqinnermik suliaqarnermut sinaakkusiussat ilaatigut suliassiissutigineqartutut aalajangersarneqartukkut aamma 2002-mi aningaasanut inatsisikkut ilinniagaqarnersiutinut tunngasuni 2002-mi 5 mio. kr.-nik ukiunilu missingersuusiorfiusuni 10 mio. kr.-nik sipaaruteqarnernik imaqartumi aalajangersarneqarsimasut.
Nassuiaammi eqqikkaalluni oqaatigineqarpoq pisariillisaaneq pitsaanerulersitsinerlu kiisalu aaqqissuussinerit ilinniagaqartut ilinniarnermik ingerlaneranik piareersaanerminni kiisalu aningaasanik imminnut atugassanngortinneqartunik aqutsinerminni annertunerusumik akisussaaffeqarnerannik nassataqartut pilersinneqarnissaat anguniarneqartoq.
Aamma oqaatigineqarpoq nutaamik pilersitsinertut qiortakkamik atuilernissaq siunnersuutigineqartoq, tassa ilinniagaqartut tulleriinneri malillugit piareersaataasumik aamma ingerlariaqqiffiusumik ilinniagaqarnermik naammassinnerannut peqatigitillugu qiugassanik aalajangersimasunik tunineqartassallutik. Oqaatigineqarpoq tamanna aqutsinerup pisariinnerulerneranik nassataqassasoq, ilinniagaqartullu ataasiakkaat eqqarsaatigalugit ilinniarnerup ingerlaneranik piareersaanermut pilersaarusiornermullu akisussaaffimmik annertunerusumik nassataqassalluni. Tamatuma saniatigut ilinnia-garnermi taarsigassarsiarineqarsinnaasut amerlinerisigut tunniunneqartartut arlallit piiarneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq.
Siunnersuut massakkut saqqummiunneqartoq:
Kaammattuutit siunnersuummi massakkut saqqummiunneqartumi ilaannakortumik ilanngunneqarsimapput. Qiortakkanik atuilernerip eqqunneqarnissaa § 4, imm. 1-imi siunnersuutigineqarpoq. Taamatut aaqqissuussineq pillugu malittarisassat siunnersuummi § 4, imm. 3 aamma § 11 tunngavigalugit nalunaarutikkut aalajangersarneqassapput.
Immikkut tunniunneqartartut ilaasa peerneqarnerat eqqarsaatigalugu tamanna ilinniagaqarnersiutit pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaata nr. 3-p 6. februar 1998-imeersup massakkut atuuttup allanngortinneqarneratigut pissaaq.
Tamatumunnga peqatigitillugu taarsigassarsiat tapiissutillu amerlassusiisa allanngortinneqarnissaat anguniarneqarpoq. Taakku konto pingaarnermut 40.13.24, aningaaserivinnit taarsigassarsiarititat aamma 40.13.50, ilinniarnermi tapiissutit meeqqanullu tapit, oqaasertaliussani takuneqarsinnaapput. Allannguutit taakku Naalakkersuisut 2005-imi aningaasanut inatsisissatut siunnersuutaanni ilaapput.
Qiortakkanik atuilernerup eqqunneqarnera aamma taarsigassarsiat tapiissutillu amerlassusiisa allanngortinneqarnerat ilinniagaqarnersiutinik iluarsaaqqinnermi tunngavigineqarnerpaajupput.
Allannguutitigut taakkunatigut iluarsaaqqinnermi pingaaruteqartumik tunngaviusut pingaartillugit isiginiarneqarsimapput, tassalu:
- ilinniagaqartut nammineersinnaasuseqarnerisa, ilinniagaqarnerup ingerlaneranut akisussaanerup aamma ilinniagaqarnersiutit aningaasartaannik aqutsinerup siuarsarneqarnissaat.
- ilinniagaqarnersiutinik aqutsinerup pisariillisarneqarnissaa pitsaanerulersinneqarnissaalu.
Aammattaaq periaatsit ilaat uku aallaavigineqarsimapput:
1) Immikkut tunniuttakkat tapiissutinut allanngortinneqarnerat.
2) Ilinniagaqarnersiutisiaqarnissamut periarfissat pitsanngorsarneqarnerat siullertut pingaarnertullu ingerlariaqqiffiusumik ilinniagaqarnerni ilinniagaqartunut iluaqutissanngortinneqassaaq.
3) Danmarkimi ilinniagaqartunut immikkut tunniunneqartartut, angallanneqarnernut tapiissutit, taakku kisimik manna tikillugu pisinnaasimasaat, taarserneqassapput.
Immikkut tunniunneqartartut tapiissutinut allanngortinneqarnerat ilaatigut ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat aqunneqarnerisa pisariinnerulernissaannik taamalu aqutsinikkut oqilisaanissamik kissaateqarnermik ilaatigullu ilinniagaqartut nammineersinnaannerisa ilinniagaqarnersiutillu aningaasartaannut nammineq akisussaanerup aqutsinerullu siuarsarneqarnissaannik kissaateqarnermik tunngavilersorneqarpoq.
Ilinniagaqarnersiutisiaqarsinnaanermut periarfissat pitsaanerulersinneqarnerisa ilinniagaqartunut ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqarnernik ingerlatsisunut siullertut pingaarnertullu iluaqutissanngor-tinneqarnissaat imatut tunngavilersorneqarpoq, tassalu naliliisoqartoq taakku atugassarititaasunik pitsaanerulersitanik pisariaqartitsinerpaajusut, taakku immikkut tunniunneqartartunik assigiinngi-tsunik manna tikillugu pisinnaatitaasimanerannut atatillugu.
Ilinniagaqartunut Danmarkimiittunut immikkut tunniunneqartartut, taakkuinnaat manna tikillugu pisinnaatitaaffiisa atorunnaarsinneqartut pillugit taarsiisoqarnissaanik kissaateqarneq imatut tunngavilersorneqarpoq, tassalu immikkut tunniunneqartartut tapiissutinut allanngortinneqarnerat pissutsinik assigiinngitsunik Danmarkimi ilinniagaqartunut aamma Kalaallit Nunaanni ilinniagaqartunut atuuttunik assigiinngissuteqartunik aallaaveqarnissaasa qulakkeerneqarnissaanik kissaateqarnermik.
Tunngaviit periaatsillu ilaat aallaavigalugit allannguutit makku siunnersuutigineqarput:
- Immikkut tunniunneqartartut peerneqassasut, tapiissutit taarsigassarsiaasinnaasullu qaffanneqar-nerisigut. Taamaattorli juullisioriartorluni akiliunneqarluni angalaneq, Danmarkimi ilinniagaqartut meeqqanut tapiissutit Danmarkimi atuuttut aamma Danmarkimi iliniagaqartut katsorsartinnerinut aningaasartuutit akilerneqartarnerat atatiinnarneqassapput.
- Ilinniagaqarfinni ingerlariaqqiffiusuni, inuussutissarsiutinik tunngaviusumik ilinniartitsinerit aam-ma ilinniartitsinerit piareersarfiusut Kalaallit Nunaata avataaniittut ilanngunnagit, ilinniagaqartunut tapiissutit malunnaatilimik qaffanneqarput (Kalaallit Nunaanni ilinniagaqartunut 7,1 procent, Danmarkimilu ilinniagaqartunut 9,5 procent).
- Ilinniartitsinerni piareersarfiusuni ilinniarnermillu paasisitsiniaanerup ingerlanerani ilinniaga-qartunut tapiissutit angerlarsimaffimminni najugaqartunut allannguuteqanngillat (qaammammut 2.100 kr.). Ilinniartitsinerni piareersarfiusuni ilinniagaqartut aallaavittut tamarmik angerlarsimaffin-ni najugaqartutut isigineqassapput, ilinniagaqartulli pissutsit immikkut ittut pissutigalugit nammineq inoqutiminnik pilersitsinissamik attassiinnarnissamillu pisariaqartitsisut immikkut akuerineqarnissaannut periarfissaqartitsisoqassalluni. Taakku qaammammut 4.200 kr.-nik angerlarsimaffiup avataani najugaqartut tigusartagaasa amerlaqataannik tigusartagaqassapput.
- Ukiup ataatsip ingerlanerani taarsigassarsiarineqarsinnaasut marloriaatinngortinneqassapput, semesterikkaartumillu tunniunneqartassallutik.
Tapiissutinut taarsigassarsianullu qaffaatinik aningaasalersuineq sinaakkutassiissutaareersut iluanni imatut pissaaq:
- taarsigassarsinissamut periarfissat annikillineqarnerisigut, manna tikillugu siunnersuummut sanilliullugu.
- Kalaallit Nunaanni ilinniagaqartut angerlarsimaffimmi najugaqartutut aallaavittut isigineqassap-put, manna tikillugu siunnersuutaasimasumik ingerlatsitseqqinneq.
- FSA-mi aamma FSUA-mi misilitsinnissaq siunertaralugu atuartitsinermut ilinniagaqarnersiutit, manna tikillugu siunnersuutaasimasumik ingerlatitseqqinneq.
§§-it 9-p 30-illu allannguutissaattut siunersuutigineqartut aamma tassapput nassuiaammi kaammattutigineqartut ilanngunneqarneri. § 9, imm. 1-ip, peqqussummi atuuttumi § 7, imm. 1, allanngortinneqarneratigut erseqqissarneqarpoq tassaasut ilinniarnermut tapiissutit meeqqanullu tapiissutit, immikkut tapiissutaanngitsut, ilinniagaqartup pisinnaatitaaffiginngikkai, ilinniagaqartoq tamatuma peqatigisaanik ilinniarnerup nalaani ilinniarnermi akissarsiaqarpat imaluunniit ilinniarnermi pisortatigoortumik allatut aningaasarsiaqarpat, inuuniarnermi aningaasartuutinik matussutissatut siunertaqartunik.
Peqqussummi atuuttumi § 9-p, imm. 2-p, § 7-ip, imm. 2-p allanngortinneqarnerneranni erseqqissarneqarpoq ilinniarnermi tapiissutit taakkuinnaasut, ilinniagaqartup pisinnaatitaaffiginngisai, ilinniagaqartoq ilinniarnerup nalaani ilinniarnermi akissarsiaqarpat imaluunniit ilinniarnermi ani-ngaasarsiaqarpat, inuuniarnermi aningaasartuunik matusissutissatut siunertaqartunik.
§ 30-ip, peqqussummi atuuttumi § 26, allannguutissaatut siunnersuutip Ilinniagaqarnersiuteqartitsinermi Naammagittaalliuuteqartarfiup atorunnaarsinneqarnera nassataraa, tassungalu taarsiullugu Naalakkersuisunut naammagittaalliuuteqarnissamut periarfissaqalerluni. Allannguut taanna nassuiaammi kaammattuutigineqarsimavoq, naammagittaalliuutit Ilinniagaqarnersiuteqartitsinermi Naammagittaalliuuteqartarfimmut tunniunneqartartut ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat inatsisilerinikkut qanoq paasineqarnissaannik apeqqutaagajunnerat innersuussutigalugu, tassanilu inuinnaat naliliinerat pisariaqartinneqarajunneq ajormat. Aamma oqaatigineqarpoq naammagittaalliuutit inatsisilerituuinnarnit naliliiffigeqqinneqartarpata naammagittaalliuutit pillugit sulianik suliarinninneq eqaannerulersinneqassasoq, piffissarlu suliap suliarineqarneranut atorneqartoq sivikinnerulissaqisoq. Aammattaaq naammagittaalliornissamut piffissaliussap sapaatit akunnerinit sisamanit sapaatit akunnerinut arfinilinnut sivitsorneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq, tamatumunngalu peqatigitillugu massakkut siunnersuutigineqarluni piffissap aallartiffia tassaassasoq ulloq aalaja-ngiiffik, manna tikillugu ullormut aalajangiinerup tiguneqarfianut taarsiullugu. Allannguummut tassunga tunngavilersuutigineqartoq tassaavoq aalajangiinerup qanga tiguneqarfiata uppernarsarniarnerata ajornakusoorsinnaanera. Ulloq aalajangiiffik ullormit aalajangiinerup tiguneqarfianit siulliummat piffissaliunneqartup sapaatit akunnerinit sisamanit arfinilinnut sivitsorneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.
2) Nunap ilaani sumiinneq apeqqutaatinnagu ilinniakkamik toqqaanerup ammaanneqarnissaanut periarfissaq.
Taamatut ammaassinissamik kissaateqarneq siunnersuummi § 1, imm. 4-kkut piviusunngortinneqarsimavoq. Misileraalluni aaqqissuussinernut ilaatillugu ilinniakkap Kalaallit Nunaanni ingerlanneqarsinnaannginneranik aalajangersakkap saneqqunneqarnissaanut Naalakkersuisut inatsisitigut tunngavissalerneqarput.
Nunap ilaani sumiluunniit ilinniakkamik sumilluunniit toqqaasinnaalersitsiniarluni aalajangersagaq taanna periarfissiivoq ilinniagaqarfiit killiligaasut iluanni nunap ilaani sumiinneq apeqqutaatinnagu ilinniakkamik toqqaasarnermi misilittakkanik Naalakkersuisut katersinissaannut, taamaalillutik ilinniagaqartut nammineq toqqarsinnaalerlugu ilinniagaq Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit ingerlakkumanerlugu.
3) Peqqussutip naleqqussarneqarnera.
Sulisitsisunut inuussutissarsiutinik tunngaviusumik ilinniartitsinerni lærlinginik atorfinitsitsisunut tapiissutit qanoq aningaasalersorneqartarnerat pillugu aalajangersakkap allanngortinneqarnissaa pissusissamisoortutut isigineqarsimavoq. Malittarisassat atuuttut malillugit tapiissutit affaat Nu-natta Karsianit affaallu sulisitsisut inuussutissarsiutinik ilinniartitsinermut akileeqataassutaat pillugit Inatsisartut inatsisaat tunngavigalugu akiliutigineqartunit aningaasalersorneqarput. Naalakkersuisut isumaqarput aningaasaleeqataassutit aningaasanut inatsisikkut aalajangersarneqarnerat eqaannerulersitsissasoq, taamaattumillu tamanna siunnersuummi § 5, imm. 1-ikkut siunnersuutigineqarpoq.
Siunnersuummi § 8, imm. 2-kkut allannguutigitinneqarpoq ilinniagaqarluni Kalaallit Nunaata avataani najugaqarnerit tamarmik Kalaallit Nunaata avataani najugaqarnertut isigineqassanngitsut, ilinniagaqarnersiutisiaqassagaanni Kalaallit Nunaanni aalajangersimasumik najugaqarnissamik § 8, imm. 1-imi piumasaqataasumut sanilliullugu. Allannguut taanna tunngavilersorneqarpoq Naalakkersuisut isumaqartut Kalaallit Nunaata avataani ilinniagaqarluni najugaqarnerit inuinnarnit aaqqissuussat pineqartup kingusinnerusukkut ilinniagaqarnersiutisiaqarsinnaatitaaneranut killilersuisuussappata naleqquttuunngitsoq. Allannguut nunap ilaani sumi najugaqarneq apeqqutaatinnagu ilinniakkamik toqqaasinnaanermik ammaassinissamik siunnersuutigineqartumut atatillugu aamma isigineqassaaq.
Siunnersuummi § 24, imm. 1-ikkut aamma 2-kkut peqqussummi atuuttumi § 22, imm- 1-ip allanngortinneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq. Nutaatut siunnersuutigineqarpoq ilinniartut najugaqarfiini najugaqarfinnilu allani Namminersornerullutik Oqartussat akilersugaanni nerisanut ine-qarnermullu akiliutit Naalakkersuisut aamma unerartissinnaassagaat. Allannguummut tassunga tunngavilersuutigineqarpoq ilinniagaqartut Kalaallit Nunaata avataani ilinniagaqartut najugaqarfiini najugaqarfinnilu allaani najugaqartut nerisaqarnerat ineqarnerallu Namminersornerullutik Oqartussat ullumikkut aamma akilertaraat, matumani aamma Danmarkip avataaniittut ilanngullugit eqqarsatigalugit. Ilinniartut najugaqarfii taakku Namminersornerullutik Oqartussanit kommuninilluunniit pigineqaratilluunniit ingerlanneqanngillat.
Siunnersuummi § 24, imm. 2-kkut aamma erseqqissarneqarpoq nerisanut ineqarnermullu aki-liutinik unerartitsineq piffissamut ilinniagaqartup akiliunneqarluni nerisaqarfigisaanut ineqarfigisaanullu pisinnaasoq. Erseqqissaaneq taanna aamma piffissani ilinniagaqartup akiliunneqarluni nerisaqarnissamik ineqarnissamillu neqeroorummik atuiumanngiffiani unerartitsinissamut inatsisitigut erseqqissumik tunngavissaliiniarnermik tunngavilersorneqarpoq.
Siunnersuummi § 27, imm. 2-kkut nutaatut siunnersuutigineqarpoq ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassanik aqutsineq Ilinniagarneqarsiuteqartitsivimmit Namminersornerullutik Oqartussat ataanni oqartussanut allanut tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit Naalakkersuisut tunniussinnaagaat. Aalajangersakkap taassuma tunngavia tassaavoq ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat aqunneqarnerisa ullumikkut oqartussanut suliffeqarfinnullu assigiinngitsunut agguataangaatsiareerneqarsimanerat. Taamaalilluni Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfiup Nuummi Københavnimilu suliassat aalajangersimasut isumagi-sarai. Aamma Kalaallit Nunaanni ilinniarfiit Danmarkimilu Kalaallit Illuutaat taamaaliorput. Kalaallit Illuuutaat eqqarsaatigalugit taamatut suliaqarnissamut inatsisitigut tunngaviusoq erseqqissoq peqqussummi atuuttumi § 25, imm. 1-imeereerpoq, siunnersuummi § 27, imm. 3-ikkut ingerlateqqinneqartoq, tassanilu aqutsinerup suliffeqarfimmut namminersortumut tunniunneqarnissaa periarfissaqartinneqarpoq. Taamaalilluni § 27, imm. 2-p siunertaraa oqartussanut suliffeqarfinnullu Namminersornerullutik Oqartussat ataanniittunut tunniussinissamut inatsisitigut tunngavissamik erseqqissumik pilersitsinissaq.
Aammattaaq nutaatut siunnersuummi § 28-kkut siunnersuutigineqarpoq ilinniagaqartut pillugit paasissutissanik pissarsiniarnissamut ingerlatitseqqinnissamullu periarfissaq pillugu aalajangersakkanik ilanngussisoqassasoq. Matumani siullertut siunnersuutigineqarpoq oqartussat il.il. ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassanik aqutsisut pisortat oqartussaannit, suliffeqarfiinit suliffeqarfinnillu namminersortunit paasissutissanik ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat aqunneqarnerannut pisariaqartunik pissarsiniarsinnaassasut: § 28, imm. 1 nr. 1.
Aappaattut § 28, imm. 1, nr. 2-mi siunnersuutigineqarpoq oqartussat il.il. ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassanik aqutsisut ilinniagaqartoq pillugu paasissutissanik ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat aqunneqarnerannut pingaaruteqartunik paarlaateqatigiissinnaasut. Aalajangersakkat marluk taakku paasissutissanik ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassanik aqutsinermut pingaaruteqartunik pissarsiniarnissamut ingerlatitseqqinnissamullu inatsisitigut tunngavigisap erseqqissup pilersinneqarnissaa siunertaraat.
Siunnersuummi § 28, imm. 1, nr. 3-mi siunnersuutigineqarpoq oqartussat il.il. ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassanik aqutsisut paasissutissanik innuttaasut Kalaallit Nunaanneersut nunanilluunniit avannarlerneersut Namminersornerullutik Oqartussanit ilinniagaqarnersiutinik tunineqartarnerannut tunngasunik ingerlatitseqqissinnaanerannut inatsisitigut tunngavissaq pilersinneqassasoq, pineqartut piffissami taannaasumi Kalaallit Nunaannit nunalluunniit avannarliit ilaannit ilinniagaqarnersiutinik ataatsikkut pisannginnissaasa nakkutigineqarnerannut pingaaruteqartumik. Taamaatuttaaq aalajangersakkap taassuma siunertaraa ingerlatitseqqinnermut taamaattumut marloriaammik tunniussisoqartannginnissaanik nakkutilliisinnaanermut pingaaruteqartumik inatsisitigut tunngavissaliinissaq.
Kiisalu siunnersuummi § 28, imm. 1, nr. 4-mi siunnersuutigineqarpoq oqartussat il.il. ilinniagaqar-nersiutit pillugit malittarisassanik aqutsisut ilinniagaqartut taamaaliortoqarnissaanik akuersisimasut aqqi najugaallu pillugit paasissutissanik pisortani oqartussanut allanut aamma Kalaallit Nunaanni suliffeqarfinnut namminersortunut ingerlatitseqqinnissamut inatsisitigut tunngavissamik pilersitsisoqassasoq, oqartussat suliffeqarfiillu namminersortut taakku ilinniagaqartunik taakku ilinniarnerminnik naammassinninnerisa kingornatigut Kalaallit Nunaanni sulisussarsiniarsinnaanerat, ilinniarnerup nalaani sulinermik misiliisinnaanerat suliffeqarfiusinnaanerallu eqqarsaatigalugit. Taamatut ingerlatitseqqinnermut inatsisitigut erseqqissumik tunngavissaqarnissaq aalajangersakkap taassuma siunertaraa.
§ 28, imm. 2-ikkut paasissutissanik pissarsiniarnissamut ingerlatitseqqinnissammullu periarfissaq pillugu malittarisassanik aalajangersaanissamut Naalakkersuisut inatsisitigut tunngavissalerneqarput, ilaatigullu siunertarineqarpoq taamaaliornikkut pisuni suni § 28, imm. 1, nr. 4-mi taaneqartuni ingerlatitseqqittoqarsinnaanera erseqqinnerusumik aalajangersaavigineqassasoq.
3 Pisortanut aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu kingunerisassai.
3.1 Pisortanut aningaasaqarnikkut kingunerisassai
Naammagittaalliuuteqartarfiup atorunnaarsinneqarnera aningaasarsiatigut il.il ilaasortallu angalanerinut aningaasartuutitigut sipaaruteqarfiusinnaavoq. Naammagittaalliuuteqartarfimmut 2002-mi 2003-milu aningaasaliissutit tamarmiusut 110.000 kr.-nut aalajangersarneqarsimapput. Naammagittaalliuuteqartarfiup atorunnaarsinneqarnera taamaaqataanik sipaaruteqarfiunavianngilaq, tassami naammagittaalliuutitut suliat suliarineqarnerini atugassiissutinik suli atuisoqartartussaammat. Tamanna eqqaassanngikkaanni allannguutit kaammattuutinut malitseqartitsinermut tunngassuteqartut imminni pisortanut aningaasatigut sipaaruteqarfiussanngillat.
Siunnersuulli tapiissutit taarsigassarsiallu pillugit aningaasanut inatsimmi oqaasertaliussani tamatumunnga peqatigitillugu allannguutigitinneqartunut kiisalu immikkut tunniunneqartartut ilinniagaqarnersiutit pillugit nalunaarutip allanngortinneqarneratigut atorunnaarsitsinikkut allannguutigitinniakkanut atatillugu isigineqassaaq. Allannguutit taakku kontut pingaarnerit uku eqqorpaat: 40.13.24 Atukkiussat aammalu aningaaserivinni atukkat taarsersorneri, 40.13.50 Ilinniagaqarnersiutit aamma meeqqanut tapit oqaaseqaatertalersugaq aamma 40.13.61 Immikkut tapiissutit, angalanermut aningaasartuutit il.il., KIIIP-ip sulisoqarfii oqaaseqaatertalersugaq.
Konto pingaarneq 40.13.26 Ilinniagaqarnersiutinik taarsersuineq, ukiut missingersersuiffiusut ki-ngorna eqqorneqartussaapput ilinniagaqartut ilinniakkaminnik naammassinninnerisa kingorna atukkanik annertunernik peqqussutissatut siunnersuut malillugu atorneqarsinnaasut taasersorlugit aallartinneqarnerisa kingunerisaanik.
2005-imut Aningaasanut Inatsimmut Siunnersuummut aningaasatigut kingunerisassai ataani takussutissiami takuneqarsinnaapput, tassani takuneqarsinnaallutik allannguutissatut siunnersuutit ki-ngunerisaannik atukkat maannakkut peqqussummi atuuttumi atukkanut sanilliunneri:
| Ingerlataq, aningaasat tusind kroninngorlugit | 2005 | 2006 | 2007/08 | |
| A | Danmarkimi nunanilu allani akunnattumik qulliunersumillu ilinniagaqarnermi ilinniagaqarnersiutit | 787 | 1.907 | 1.907 |
| B | Kalaallit Nunaanni akunnattumik qulliunersumillu ilinniagaqarnermi ilinniagaqarnersiutit | 477 | 1.159 | 1.159 |
| C | Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu ilinniagaqarnissammut piareersarluni ilinniagaqarnermi ilinniagaqarnersiutit | 318 | 180 | -1.178 |
| D | Piareersarluni atuarneq, Meeqqat Atuarfianni Soraarummeerneq aammalu Annertusakkamik fageni ataasiakkaani Soraarummeerneq | -3.650 | -7.300 | -7.300 |
| E | Ukiumut taarsigassarsiat | 108 | 4.248 | 4.248 |
| F | Ataasiarluni taarsigassarsiat | 12 | 12 | 12 |
| G | Annertunaakkanik ilinniagaqarnersiutinik pissarsinermut atatillugu taarsigassarsiat | 15 | 15 | 15 |
| H | Timmisartortartunngornianut taarsigassarsiarititat | 2 | 2 | 2 |
| I | Bussinut qimuttuitsunullu kortit atorunnaarneri | -23 | -54 | -54 |
| J | Atuakkanik pisinermi tapiissutit atorunnaarneri | -222 | -443 | -443 |
| K | Angalanermi oqimaappallaanik nassataqarnerup akilerneranut tapiissutit atorunnaarneri | -17 | -33 | -33 |
| Katillugit | -2.192 | -307 | -1.665 | |
Soorlu konto pingaarnermi AIS 2005 40.13.50-imi, Ilinniagaqarnersiutit aamma meeqqanut tapit, oqaaseqaatini ersitsoq piffissami peqqussutip 1. august atuutilernissaata tungaanut tapiissutit atuuttut aammalu taassuma kingorna tapiissutissatut nutaatut siunnersuutit atuutissapput. Taanna AIS 2005-imi aammalu immikkoortuni a, b, e, i, j aamma k-mi nikingassutinut pissutaavoq.
Naatsorsuutigineqanngilaq qiortartakkatut periuutsip eqqunneqarnerani Nunatta karsiata aningaasartuutai qaffassasut. Periarfissaalissagaluarpoq ilinniagaqarnersiuteqartitsinissaq ilinniagaqareersimagaluartunut. Malittarisassat atuuttut malillugit tamanna aatsaat pisinnaavoq ilinniartitaanermut isernissamut suliamik ilinniarsimasutut qaffasissuseqarnissaq piumasaqaataappat, ilinniarneq ilinniagarisimasamut pissusissamisoortumik nangitsissutaappat aammalu suliaqarfiup iluani qaffasinneruppat, imaluuniit inuussutissarsiorsinnaajunnaarnerup kingunerisaanik ilinniaqqinnissamut ilinniarneq pisariaqarpat. Ilinniagaqarnersiuteqartitsivimmit ilinniagaqarnersiuteqarnissamut itigartinneqarsimasut nalunaarsornerisa takutippaat ilinniagaqareersimaneq peqqutigalugu itigartinneqarsimasut ikittuinnaat qaffasinnerusumik ilinniaqqinnissamut qinnuteqartarsimasut, malittarisassalli nutaat atuutilersinneqarnerisigut taakku amerlilaarnissaat ilimagineqarsinnaavoq. Akerlianik qiortartakkatut periuutsip eqqunneqarnerata ilinniartup ilinniagaqarnersiuteqarluni ilinniakkanik arlalinnik aallartitsisinnaanera killilissavaa. Tamanna pillugu naatsorsuutigineqanngilaq Nunatta karsiata aningaasartuutai qaffassasut.
Peqqussutissatut siunnersuummi siunnersuutigineqarpoq meeqqat atuarfianni soraarummeernissamut fagini ataasiakkaani piareersarluni atuarnermi ilinniagaqarnersiutit ukiup atuarfiusup 2004/2005-ip naanerani aammalu ukiuni missingersersuiffiusuni imm. d-mi atorunnaassapput.
Imm. c-mi ukiuni missingersersuiffiusuni ataasiakkaani nikingassutit pissutsinik ukuninnga pissuteqarput:
- Ilinniagaqarnissamut piareersarluni atuarneq ukiuni pingasuni ingerlanneqarajuttarpoq aammalu atuartut peqqussutissatut siunnersuutip akuerineqareernerani angerlarsimaffiup avataani najugaqartutut akuerineqareersut ilinniarnertik tamaat taamatut inissisimassapput. Taamaammat ukiumi 2005-imi ilimagineqarpoq ilinniarnermik ingerlatsisut 90%-ii angerlarsimaffiup %-imut appassasoq aammalu ukiumi 2007-imi ukiunilu kinguliini 40 %-inngussalluni. Immikkut akuerineqarnissamut periarfissanut malittarisassat ilinniagaqarnersiutit pillugit nalunaarutissakkut Naalakkersuisunit aalajangersarneqassapput.
Ilinniagaqarnissamut piareersarluni atuarnermi sumiluunniit ilinniagaqarnissamik ammaassinissamik kissaateqarneq aningaasartuuteqarnerulernermik kinguneqassaaq, tassa Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffilik qaammammut 2.100 kr.-inik ilinniagaqarnersiuteqassammat aammalu Kalaallit Nunaata avataani najugalik qaammammut 4.600 kr.-inik ilinniagaqarnersiuteqassammat. Kisiannili oqaatigineqassaaq misiliummik aaqqiinernut atatillugu Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamut periarfissaqarpat Kalaallit Nunaata avataani ilinniagaqarnersiuteqannginnissamik Naalakkersuisut aalajangiisinnaammata. Kalaallit Nunaata avataani ilinniagaqarnissamut piareersarluni ilinniarnissamik misiliummik aaqqiisoqassappat misiliutip aallartinneqannginnerani aningaasanut kingunissai misissoqqaarneqassapput.
Qulliunerusumik ilinniarnerni misiliilluni aaqqiinerit aallartinneqarsinnaasut aningaasatigut kingunissaat annikinnerupput, tassa taakkununnga ilinniagaqarnersiutit Kalaallit Nunaanni qaammammut 4.200 kr.-iummata aammalu Kalaallit Nunaata avataani 4.600 kr.-iullutik.
Peqqussutissamut siunnersuutip aningaasartassaanik naatsorsuinermi tunngaviusuni ilanngunneqanngilaq 2008-mi ¿Atuarfitsialaap¿ kingunerisaanik atuarnermi killiffinni assigiinngitsut marluk soraarummeertussaaneri, pissuseq taanna peqqussutissamut siunnersuutip imatut toqqaannartumik attuumassuteqanngimmat.
3.2 Pisortanut allaffissornikkut kingunerisassai
Ilinniagaqarnersiutisiaqartitsinermi Naammagittaalliuuteqartarfiup atorunnaarsinneqarnera allaffissornikkut oqilisaataasussaavoq. Tamatuma Naammagittaalliuuteqartarfik pillugu malittarisassaliortoqannginnissaa nassatarissavaa. Ataatsimiigiaqqusisoqartassananilu ataatsimiittoqartassanngilaq, tamatumalu sulianik pilertornerusumik suliarinninneq nassatarissavaa. Allaffissornikkut oqilisaaneq immini sulisoqarnikkut ikilisaanermut tunngaviusinnaassanngilaq. Tamatumunnga atatillugu oqaatigineqassaaq ullumikkut naammagittaalliuutit pillugit suliat suliarineqarnerinut sulisoq ullup affaanoortoq atorneqarmat.
Immikkut tunniunneqartartut aalajangersimasut peerneqarnerisa qiortartakkanillu atuilernerup allaffissornikkut oqilissaatinik aamma nassataqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq. Allaffissornikkut oqilisaaneq oqartussanut suliffeqarfinnullu ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassanik aqutsisunut agguataarsimavoq, tamannalu taakku arlaannaanniluunniit sulisunik ikilisaa ikilisaanermut immini tunngaviusinnaanani.
4 Inuussutissarsiutinik ingerlatsisunut aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu kingunerisassai.
Siunnersuut inuussutissarsiutinik ingerlatsisunut aningaasaqarnikkut kinguneqartussaanngilaq.
5 Avatangiisinut kingunerisassai.
Siunnersuut avatangiisinut kinguneqartussaanngilaq.
6 Innuttaasunut allaffissornikkut kingunerisassai.
Siunnerssuutip ilinniagaqarnersiutit pilugit malittarisassanik ataatsimut pisariillisaanerata ilinniagaqartunut sunniuteqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq.
7 Annertuumik kingunerisinnaasai allat.
Siunnersuummi sulisussarsiniarnermi atugassatut paasissutissanik ingerlatitseqqittarneq pillugu § 28, imm. 4-mi malittarisassat Kalaallit Nunaanni oqartussat suliffeqarfiillu kalaallinut ilinniagaqartunut ilisaritinnissaminnut pitsaanerusumik periarfissaqalernissaat naatsorsuutigineqarpoq, tamatumuunalu kalaallit Kalaallit Nunaata avataani ilinniagaqartut amerlanerusut ilinniakkaminnik naammassinninnermik kingornatigut Kalaallit Nunaanni suliffeqartalernissaat aamma ilinniarnerup nalaani suliffimmik misiliinissamut suliffeqarnissamullu periarfissat pilersinneqarnissaannut periarfissat pitsaanerusut pilersinneqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq.
8 Naaalagaaffeqatigiinnermut namminersornermullu tunngasut.
Siunnersuut namminersornermik annertunerusumik imaluunniit namminersornermut annertunerusumut tunngaviliissasoq naatsorsuutigineqanngilaq.
9 Oqartussat kattuffiillu il.il. tusarniaavigineqartut.
Siunnersuut makkununnga tusarniaassutigineqarpoq:
Qitiusumik ilinniarfinnut tamanut
Tunngaviusumik ilinniarfinnut tamanut
Peqqissaanermik Ilinniarfik
Perorsaanermik Ilinniarfik
Savaatilissat Ilinniarfiat
GU-Nuuk
GU-Qaqortoq
GU-Aasiaat
Ilinniarfissuaq
Ilisimatusarfik
Eqqumiitsuliornermik Ilinniarfik
Inunnik Isumaginnittunngorniat Ilinniarfiat
Tusagassiornermik Ilinniarfik
Oqaatsinik Pikkorissarfik
Danmarkimi Kalaallit Illui
KANUKOKA
KIK
DKIK
Attaveqatigiinnermut Ineqarnermullu Pisortaqarfik
Naalakkersuisut Allattoqarfiat
Aqutsinermut Pisortaqarfik
Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik
Peqqissutsimut Pisortaqarfik
Aningaasarsiornermut Pisortaqarfik
HST
SIK
Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat
Tusarniaanermi akissutit ukunannga tiguneqarput: GU Nuuk, STI Maniitsoq, Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik, Ilinniarfissuaq, PIP, ILIK, SIK, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik, Århusimi Ålborgimilu kalaallit illui, Aqutsinermut Pisortaqarfik, Kalaallit Nunaanni Sulisistsisut Peqatigiiffiat, ISI, KANUKOKA, Ilisimatusarfik, Peqqissaanermik Ilinniarfik, Sulisitsisut Peqatigiiffiat ILIK kiisalu Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu Ilinniagaqartut kattuffii.
Tusarniaarnermi akissutit peqqussummut siunnersuummi nassuiaatinilu ilanngullugit suliarineqarput sumut tunngassuteqarneri naapertorlugit.
Tusarniaanermi akissutinut ataasiakkaani oqaaseqaatit pillugit uku ilisimatitsissutigineqarsinnaapput: GU Nuuk tusarniaanermi akissummini taavaa kollegiani najugaqartut nerisaqarnerat pillugu oqaasertaliussaq imatut paasineqartoq ilinniartut tamakkiisumik nerisassaqartinneqartassasut. Taassuma kingunerissavaa aningaasartuuteqarnerulerneq aammalu sulisunik amerlanernik atorfinitsitsineq. Taassuma kinguneranik oqaaseqaatit allanngortinneqarput, taamaalilluni ¿nerisassat¿ imatut paasineqartussanngorlugit ullaakkorsiorneq kiisalu kissartunik ullup qeqqasiorneq.
Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut § 1, imm. 4 tunuarsimaarfigaat, tassani misiliutitut ilinniagaqarnersiuteqarnissaq periarfissinneqarpoq taamatut ilinniagaqarnissamik Kalaallit Nunaanni periarfissaqaraluartoq. Akerliliineq malinneqanngilaq, tassa kiffaanngissuseqarnerulluni ilinniagaqarnissamik toqqaasinnaanerup ammaanneqarnissaa erseqqarissumik politikkikkut kissaataammat.
KANUKOKA-p tusarniaanermi akissuteqarnermini siunnersuutigaa Danmarkimi ilinniagaqartut sivisuumik ilinniagaqareerlutik Kalaallit Nunaanni suliffissarsiornissamut kajumissaarniarlugit Kalaallit Nunaanni atorfininnermi ilinniarnermi aningaasat atukkat tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit taarsinngitsoorneqarsinnaassasut. Isumassarsiaq pitsaasuuvoq, kisiannili siunnersuummut ilanngunneqanngilaq, ilinniagaqarnermi taarsigassanik taarsersuinermi tapiissutit pillugit Inatsisartut Inatsisaanni nr. 24-mi 3. november 1994-imeersumi inuit Kalaallit Nunaanni najugaqartut taarsersuiniarneranni oqilisaassisarsinnaaneq periarfissaqareermat.
Aammattaaq KANUKOKA-p oqaatigaa FSA/FSUA-mi faginik ataasiakkaanik atuarnermi ilinniagaqarsiuteqarsinnaanermut periarfissap peerneqarnera akerleralugu. Ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq aaqqiinerup taassuma atorunnaarneranut pissutaasoq sumiiffinni ataasiakkaani inuussutissarsiutinut atuarfinni immikkut ilinniagaqarnissaq inuussutissarsiuteqarnissarlu pillugit aallarniutaasumik pikkorissarsinnaaneq eqqunneqarmat, tassanilu aamma fagini ataasiakkaanik atuartoqarsinnaavoq. Taamaammat meeqqat atuarfianni fagini ataasiakkaani atuatuarnermi maannamut ingerlanneqartumi ilinniagarsiaqarsinnaanermut pisariaqartitsisoqanngitsutut isikkoqarpoq.
Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfiup tusarniaanermi akissummini oqaatigaa pissusissamisuunngitsutut isigalugu Kalaallit Nunaata avataani ilinniagaqarnerup nammineerluni aningaasalersuisoqarnerani ilinniagaqarnersiuteqartoqarsinnaannginnera § 8-p taamanikkut oqaasertalersornerata kingunerisussaammagu. Akerliliineq malinneqarpoq aammalu peqqussutip oqaasertaa oqaaseqaatillu aaqqinneqarlutik. Aammattaaq oqaatigineqarpoq § 24, imm. 1 nr. 3-mi aalajangersagaq kattuffinnut pinngitsoorani ilaasortaasariaqarnertut paasineqarsinnaasoq. Taamatut isumaqarneq Naalakkersuisut isumaqatiginngilaat. § 24, imm. 3-mi ersarissumik allaqqavoq ilinniagaqartut ilinniagaqartut kattuffiini ilaasortaajunnaarsinnaasut.
Peqqinissamut Ilinniarfiup allatulli qiortagaqarnermik aaqqissuussinermut oqaaseqaateqarpoq. Tassani ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq aaqqiinermi tassani immikkoortualuit ilinniagaqarnersiutit pillugit nalunaarummi ilanngunneqarumaarmata. Nalunaarummut tassunga siunnersuut peqqussutissamut siunnersuutip UKA2004-mi saqqummiunneqarnera peqatigalugu suliarineqarsinnaanera ilimagineqarmat.
Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup siunnersuummi naatsorsuutit akuerai.
Siunnersuummi aalajangersakkat ataasiakkaat
pillugit oqaaseqaatit
§ 1-imut
Aalajangersagaq taanna, imm. 4 nutaajusoq eqqassanngikkaanni, peqqussummi atuuttumi § 1-imik ingerlatseqqinneruvoq.
Imm. 1-imut
Imm. 1-ip ilinniagaqarnersiutit tunniunneqartarnerannut aallaaviusoq aalajangersarpaa, - tassalu ilinniagaqarneq Kalaallit Nunaanni ingerlanneqassasoq. Ilinniagaq pineqartoq ilinniagaqarnersiutisiffiusinnaatitaappat, ilinniagaqarnersiutisiaqarnissamullu piumasaqaatit allat qinnuteqartup eqqortissimappagit ilinniagaqarnersiutisiaqartitsisoqassaaq, tak. siunnersuummi § 2. Kisianni ilinniarnerup Kalaallit Nunaanni suliffissaqalersitsinissaa naatsorsuutigineqassasoq piumasaqaataanngilaq, tamannali ilinniagaq Kalaallit Nunaata avataani ingerlanneqassappat piumasaqaataalluni, tak. siunnersuummi § 1, imm. 2, nr. 1.
Imm. 2-mut
Imm. 2-mi ilinniarnerit Kalaallit Nunaata avataani ingerlanneqartut pineqarput. Ilinniarneq Kalaallit Nunaanni suliffissaqalersitsissasoq naatsorsuutigineqarsinnaanersoq Naalakkersuisut erseqqissumik nalileereernermikkut aalajangiivigisassavaat. Ilinniakkap taassuma assingata Kalaallit Nunaanni ingerlanneqarsinnaannginnera eqqarsaatigalugu qinnuteqartup Kalaallit Nunaanni ilinniakkap taassuma assinganut tiguneqarnissamik itigartinneqarsimanerata naammassiniarneqarneranut tamanna takussutissaanngilaq.
Imm. 3-mut
Imm. 3-mi pisuni immikkut illuinnartuni imm. 2-mi piumasaqaatit saneqqunneqarnissaannut periarfissiisoqarpoq. Ilinniagaqarnersiutit pillugit nalunaarummi atuuttumi (nr. 3-mi 6. februar 1998-imeersummi) § 10 malillugu immikkut akuersissuteqartoqarsinnaavoq, inuttut atukkat immikkut ittut tamanna ajornartinngippassuk, aalajangersakkamilu tassani pissutsit immikkut ittut pillugit assersuutinik taasaqartoqarpoq.
Imm. 4-mut
Misileraalluni aaqqissuussinermut ilaatillugu imm. 2, nr. 2-mi piumasaqaammik Naalakkersuisut saneqqutsinissaannut imm. 4 inatsisitigut tunngavissaliivoq.
Aalajangersakkap taassuma tunuliaqutaa siunertaalu eqqarsaatigalugit nalinginnaasumik nassuiaatit innersuussutigineqarput.
Imm. 5-mut
Aammattaaq misileraalluni aaqqissuussinerit pillugit malittarisassanik aalajangersaanissamut Naalakkersuisut inatsisitigut tunngavissalerneqarput. Matumani ilinniagaqarfiit soorliit iluanni taamaattoqassappat misileraalluni aaqqissuussinernik pilersitsisoqassanera pillugu malittarisassanik aalajangersaasoqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq. Tamakkua saniatigut misileraalluni aaqqissuussinernut peqataanissamut tunngaviit pillugit malittarisassanik aalajangersaasoqarnissaa aamma naatsorsuutigineqarpoq.
§ 2-mut
Aalajangersagaq taanna peqqussummi atuuttumi § 2-mik allanngortinneqanngitsumik ingerlatseqqinneruvoq.
Aalajangersakkami tassani Naalakkersuisut pisinnaatinneqarput ilinniarnerup ilinniagaqarnersiutisiaqaataasinnasutut isigineqarnissaani ataatsimut piumasaqaatinik aalajangersaanissaminnut. Matumani siunertaavoq ilaatigut ilinniarneq ilinniagaqarnersiutisiaqaataasinnaassappat tunngaviusumik piumasaqaataasunik (assersuutigalugu ilinniartitsinerup illutatigut sinaakkutassai, ilinniartitsissutitigut imarisai, sivisussusia il.il. eqqarsaatigalugit) arlalinnik eqqortitsisuunissaata qulakkeerneqarnissaa. Aammattaaq siunertaavoq ilinniartitsinernut aalajangersimasunut peqqussutikkoortumik qilersuisinnaanerup taamalu ilinniartitsinerit nutaat naleqquttut ilinniagaqarnersiutisiaqaataasinnaanerannik mattussisinnaanerup pinaveersaarneqarnissaa.
Ilinniagaqarnersiutit pillugit nalunaarummi atuuttumi (nr. 3-mi 6. februar 1998-imeersumi) ilinniartitsinerup ilinniagaqarnersiutisiaqaataasinnaasutut qaqugukkut akuerineqarsinnaanera pillugu aalajangersagaqarpoq.
§ 3-mut
Aalajangersagaq taanna peqqussummi atuuttumi § 2a-mik ingerlatseqqinneruvoq. Taamaattorli imm. 2 aamma imm. 3 inatsisiliornermi teknikki pissutigalugu maani ilanngunneqarsimanngillat, siunnersuummili § 5-imut ilaatinneqarlutik.
Aalajangersakkakkut tassuuna akissarsianut aningaasartuutinut sulisitsisup inuussutissarsiornermi tunngaviusumik ilinniartitsinerni lærlinginik Kalaallit Nunaanni praktikkertunik ilinniagaqarnerminnilu Danmarkimiittunik atorfinitsitsinermi aningaasartuutigisaanut ilinniagaqarnersiutit tapiissutitut atorneqarsinnaanerannut inatsisitigut tunngavissaliisoqarpoq.
§ 4-mut
Aalajangersagaq taanna peqqussummi atuuttumi § 3-mik tunngaveqarpoq.
Imm. 1-imut
Imm. 1-imi oqaasertalersuinermi "tunniunneqarsinnaapput"-mik atuinikkut erseqqissarneqarpoq tapeeriaatsit taakku aalajangersakkami periarfissaasut. Imm. 3-mi aalajangersakkamut ataneqartitsigaanni tamaalillutik tapeeriaatsit sorliit pisuni pineqartuni atorneqarsinnaanerat pillugu malittarisassanik Naalakkersuisut aalajangersaasinnaassapput. Malittarisassat atuuttut malillugit tapiissutit (stipendier), immikkut tunniunneqartartut taarsigassarsiallu Nunatta Karsianit aningaasalersugaasut atorneqarput.
Imm. 1-imi allannguuteqartitsisoqarpoq ilinniagaqarnersiutit tapiissuteqariaatssip killilikkap ¿qiortaariaatsip¿ iluani ilinniagaqarnersiutit atorneqarsinnaasut. Tamanna "Ilinniagaqarnersiutinik iluarsaaqqinneq pillugu nassuiaat"-mi tamanna pillugu kaammaattutit malillugit pisimavoq.
Qiortaariaatsip tunngavia tassaavoq ilinniartitsinerni tamani ataasiakkaani ilinniagaqartoq ilinniagaqarnersiutinik tunniussassanik aalajangersimasunik amerlassusilinnik ¿qiortagassaq¿ tunineqartassasoq, taamatullu tunniussisoqarnerit tamaasa, immaqa manna tikillugu qaammammoortumik tunniussisarnertut, "qiortagassaq" qiorsivigineqartassalluni.
Imm. 2-mut
Peqqussummi atuuttumi § 3, imm. 2-mut sanilliullugu allannguuteqartitsisoqarpoq, tassa ilinniagaqartut kattuffii pisinnaatinneqarmata Naalakkersuisut isumasioqatigalugit tapiissutinut taarsigassaarsianullu immaqalu immikkut tunniunneqartartunut amerlassusiliussat oqaluuserinissaannut, taakku aningaasanut inatsimmi aalajangersarneqarnissaat sioqqullugu. Kattuffiit manna tikillugu taamaallaat tusarniaavigineqarsinnaatitaasimagaluarput. Allannguut taanna kattuffiit qaninnerusumik peqataatinneqarnissamik kissaateqarnerat tunngavigalugu allannguutigitinneqarpoq. Taamaaliornikkut ukiut tamaasa aningaasanut inatsisip akuerineqarnissaa sioqqullugu siunissami aningaasartaliunneqartussat pillugit isumasioqatiginnittoqartarnissaa siunniunneqarpoq. "Isumasioqatiginninneq" "isumaqatigiinniarneq"-mut taarsiullugu atorneqarpoq, takutinniarlugu suliffeqarnermut tunngasuni akissarsiat pillugit isumaqatigiinniartarnerit pineqanngitsut, pineqartorli tassaalluni aningaasat immikkoortinneqartut qanoq iliorluni pitsaanerpaamik agguataarneqarnissaannut ilinniagaqartut oqaloqatigiinnertigut annertuumik sunniuteqalernissaat. Amerlassusiliunneqartut allan-ngortinneqarnissaat Inatsisartut suli aalajangigassaraat.
Imm. 3-mut
Aalajangersagaq taanna peqqussummi atuuttumi § 3, imm. 3-mik allanngortinnagu ingerlatseqqinneruvoq.
Manna tikillugu pisarnertut ilinniagaqarnersiutit suussusissaannik annertussusissaannillu aalajangersaanissamut Naalakkersuisut inatsisitigut tunngavissinneqarput. Assersuutigalugu qiortagassanik atuilernerup kingunerisaanik ilinniagaqarnersiutit pillugit nalunaarutip, ilinniagaqarnersiutit pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaata nr. 3-p 6. februar 1998-imeersup, atuuttup annertuumik allanngortinneqarnissaa pisariaqartinneqarpoq, tassami tassanerpiaq qiortaariaatsip ingerlanneqarnissaa pillugu malittarisassat pisariaqartinneqarmata, matumani ilinniartitsinernut ingerlariaqqiffiusunut qiugassat qassiussusiat, pisunilu aalajangersimasuni, assersuutigalugu erninermut atatillugu ilinnianngiffeqarnermi, ilinniakkanik aaqqissuussinermik sulinermi il.il. peqataanermi, qiugassanik amerlanerusunik tunniussinissamut periarfissat pillugit malittarisassat ilanngullugit eqqarsaatigalugit.
Qiortaariaaseq ukiunut arfineq marlunnut qiortaanermi sinaakkutassatut, eqqornerusumilluunniit oqaatigalugu ukiuni arfineq marlunni ilinniagaqarnersiutisiaqartitsinertut, ilusilerneqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq. Ilinniartitsinernut ataasiakkaanut ilinniarnerup ukiunik aalajangersimasunik sivisussuseqarnissaanik naatsorsuutigisat ukiumik ataatsimik ilasat malillugit ilinniarnermut tapiissuteqartoqarsinnaasussaavoq. Taamaalilluni ilisimatusarfimmi bachelorimut tunngasortaani ukiunut ilinniarfissanut ukiumik ataatsimik ilasanut kiisalu kandidatitut ilinniarnermut tunngasortaani ukiunut ilinniarfissanut ukiumik ataatsimik ilasanut tapiissuteqartoqarsinnaavoq. Ilinniartitsineq sivikinnerpaaq ukiunut arfineq marlunnut qiortaanissamut pisinnaatitaaffiunngitsoq qineraanni taamaalillunilu qiugassanik sinneqartooraanni taakku kingusinnerusukkut nutaamik ilinniagaqarnissaq kissaatigigaanni atorneqarsinnasussaassapput. Pisuni taamaattuni ukiuni arfineq-marlunni ilinniagaqarnersiutisiaqartoqarsinnaavoq, ukiut ilinniarnersiutisiaqarfioreersimasut ilanngaatigalugit. Tamanna malittarisassanut massakkut atuuttunut sanilliullugu pitsanngoriaataavoq, massakkummi malittarisassat malillugit ilinniagaqarsimasutut qaffasissusilimmik tassanngaluunniit qaffasinnerusumik inaarlugu ilinniakkamut taamallaat ilinniarnersiutisiaqartitsisoqarsinnaammat.
§ 5-imut
Aalajangersakkakkut tassuuna aalajangersarneqarpoq tapiissutit aningaasanut inatsisikkut aalaja-ngersarneqassasut, tapiissutillu Nunatta Karsianit aamma AEB pillugu inatsit malillugu sulisitsisut akileeqataassutaannit aningaasalersorneqassasut, aningaasaleeqataassutillu taamatuttaaq aningaasanut inatsisikkut aalajangersarneqassasut.
Aammattaaq aalajangersagaq ikkunneqarsimavoq, tapiissutit siunertaat, aqunneqarnerat, tapiissutisisinnaassagaannilu tapiissutisisinnaassagaannilu piumasaqaatit, tapiissutit amerlassusii tunniunneqartarnerallu pillugit malittarisassanik aalajangersaanissamut Naalakkersuisunut piginnaatitsisoq.
Siunnersuutikkut anguniarneqarpoq sulisitsisunut lærlinginik atorfinitsitsisunut tapiissutit siunertaat pillugit malittarisassanik aalajangersaasoqarsinnaassasoq. Siunertat pingaarnerpaat ilaat tassaavoq ilinniartut naammattunik amerlassuseqartut pitsaassuseqarluartumik angusaqarlutik ilinniartinneqarnissaanni sulisitsisut tamarmik uummaarissumik peqataassasut, taamaaliornikkut suliffeqarnermut tunngasuni sulisunik ilinniarsimasunik pisariaqartitsineq matussutissaqartinneqarsinnaaqqullugu.
Aammattaaq tapiissutit aqunneqarnerat pillugu malittarisassat Naalakkersuisut aalajangersarsinnaavaat. Lærlinginik sulisitsisut atorfinitsitsisut tapiiffigineqartarnissaannut malittarisassanik lærlingitullu isumaqatigiissut atorunnaarpat tapiissutit unitsinneqartarnissaannik qulakkeerisunik Naalakkersuisut aalajangersaalersaarput. Tapiissutit kikkunnit aqunneqarnerat qanorlu iliorluni aqunneqarnissaat pilugit malittarisassat aammattaaq aalajangersarneqarsinnaapput.
Tapiissutisisinnaassagaanni piumasaqaatit aalajangersarneqarsinnaapput. Taakku tassaasinnnaapput malittarisassat lærlingit piffissaq tamaat atorfinitsinneqartarnissaannik, sulisitsisut AEB-mut akileeqataassutinik kinguaattooqqannginnissaannik piumasaqaatinilluunniit allanik tapiissutisisinnaassagaanni sulisitsisup lærlingilluunniit eqqortissimassassaanik aalajangersaaviusut.
Tapiissutit annertussusissaat tunniunneqartarnerallu pillugit malittarisassani tapiissutit amerlassusissaannut piffissakkuutaartumilllu tunniunneqartarnissaannut tunngasuunerussapput, assersuutigalugu qaammatikkuutaartumik tunniussisoqartassanersoq imaluunniit kvartalikkuutaartumik tunniussisoqartassanersoq. Sulisitsisunut tunniunneqartartut qanoq iliorluni naatsorsorneqartarnissaat tunniunneqartarnissaallu, piffissap lærlingip atorfeqarfigisaata sivisussusia tunngavigalugu naatsorsuisoqartassanersoq, imaluunniit lærlingi piffissap tunniussiviusup nalaani aatsaat atorfeqartinneqarpat sulisitsisumut tunniussisoqartarnissaa pillugu malittarisassat aalajangersarneqassapput.
§ 6-imut
Aalajangersagaq taanna peqqussummi atuuttumi § 4-mik allanngortinnagu ingerlatseqqinneruvoq.
Aalajangersakkami erseqqissarneqarpoq pisinnaatitaaffiit nunat tamat akornanni isumaqatigiissutinit isumaqatigiissutinit ikorfartorneqartut Kalaallit Nunaannut atuuttut kisimik tassaasut nunani allamiunut ilinniagaqarnersiutisiaqarsinnaalersitsisut. Matumani ataqatigiinneqarnermi tassani isumaqatigiissutit Danmarkip ilannguffigisimasai, Namminersornerullutilli Oqartussanut atuutinngitsut inatsiseqartitsinikkut tunngavigineqarsinnaannginnerat erseqqissarneqassasoq siunertarineqarpoq.
§ 7-imut
Aalajangersagaq taanna peqqussummi atuuttumi § 5-imik allanngortinnagu ingerlatseqqinneruvoq.
Inuup aalajangersimasumik najugaqarneranik aalajangiiniarneq inuit aqqinik nalunaarsuiffiit pillugit inatsimmi tamanna pillugu malittarisassat malillugit pisassaaq.
§ 8-mut
Aalajangersagaq taanna peqqussummi atuuttumi § 6-imik allanngortinnagu ingerlatseqqinneruvoq.
Imm. 1-imut
"Qinnuteqarnerup naalaa" tassaatinneqarpoq piffissaq qinnuteqaatip oqartussamit ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassanik aqutsisup tigusiffigisaa.
Imm. 2-mut
Immikkoortumi tassani allannguuteqartitsisoqarpoq, tassa qallunaatuuaani allanneqarneranik allanngortitsinikkut. Taamaaliortoqarpoq erseqqissarniarlugu pineqartut taamaallaat tassasut isumaginninnermut tunngasut Kalaallit Nunaanni oqartussaasut peqataaffigisimasaat.
Aamma oqaatigineqassaaq ilinniarnermut tunngasuni meeqqat atuarfiannit siumut pisut pineqarmata.
§ 9-mut
Aalajangersagaq taanna peqqussummi atuuttumi § 7-imik allannguuteqalaartumik ingerlatseqqinneruvoq.
Imm. 1-imut
Aalajangersakkap siunertaa tassaavoq erseqqissassallugu pisortanit allatigut tapiissutit ilinniagaqarnersiutinit siulliummata, taamalu pisortanit allatigut tapiissutit ilinniagaqarnersiutillu ataatsikkoortillugit pisartagarineqarsinnaanngimmata, inuuniarnermut aningaasartuutit pisortanit tapiissutitigut matussuserneqartarpata.
Aalajangersagaq taanna ilaatigut inunnut pensionisiaqartunut, matumani siusinaartumik pensionisiaqartut ilanngullugit eqqarsaatigalugit, atorneqarsinnaasussaavoq. Aalajangersagaq taanna aamma atorneqarsinnaasussaavoq ilinniagaqartoq nunap allap malittarisassai malillugit ilinniagaqarnersiutisiaqarpat. Pingaarnerpaasoq tassaavoq pineqartup pisortanit marloriaammik pilersorneqannginnissaata qulakkeerneqarnissaa.
"Pisortanit ikiorsiissutinik allanik" oqarnikkut taamaallaat tapiissutit/ikiorsiissutit ilinniagaqarnersiutinit allaasut pineqarnissaat kisimi erseqqissarniarneqarpoq.
Imm. 1-imi allannguuteqartitsisoqarpoq, taamaallaat tapiissutit meeqqanullu tapit tunniunneqarnissaat kisimi mattunneqarsinnaasoq. Peqqussummi atuuttumi § 7, imm. 1 tunngavigalugu ilinniagaqartoq ilinniagarnersiutisiaqarnissaminut mattunneqarsinnaavoq, tassalu aamma immikkut tunniunneqartartut ilanngullugit. Ilinniagaqartut pisuni taamaattuni immikkut tunniunneqartartunik tunineqarnissaminnut mattunneqarnissaat siunertaasinnaanngilaq, tassami tapiissutit meeqqamullu tapit kisimik inuuninarnermi aningaasartuutinut matusissutissatut isigineqarmata. Siusinaartumik pensionisiaqartoq ilinniagaqartoq kommunimit pensioninik meeqqamullu tapinik pisartagaqarajuttussaavoq, kommunilli angalanernut il.il. aningaasartuutit akilissanagit.
Imm. 2-mut
Aalajangersakkap taassuma ilinniagaqartup ilinniagaqarnersiutinik inuuniarnermi aningaasartuutinut matusissutissatut naatsorsuunneqartunik aamma ilinniarnermi taarsigassaarsianik imaluunniit ilinniarnermi akissarsianik allanik tigusaqartannginnissaa qulakkiissavaa.
Aalajangersakkami tassani peqqussummi atuuttumi § 7, imm. 2-mut sanilliullugu marlunnik allan-ngortitsisoqarsimavoq.
Siullertut "inuuniarnermut aningaasartuutit" "ilinniagaqarnersiutitut ittunut"-mut taarsiullugu atorneqarsimavoq. Tamanna ilinniagaqarnersiutit arlalinnik immikkuualuttoqartarnerannik pissuteqarpoq, taakkulu ilaannaat inuuniarnermi aningaasartuutinut matusissutissatut isigineqarput, tak. imm. 1-imi tamanna pillugu oqaseqaatit.
Aappaattut erseqqissarneqarpoq tapiissutit kisimik tassaasut ilinniagaqartut pisuni taamaattuni pisinnaanngisaat. Ilinniagaqartut ilinniarnerminni akissarsiaqartut imaluunniit ilinniarnermi allatut aningaasarsiaqartut tassaanerupput inuussutissarsiutinik tunngaviusumik ilinniartitsinerni lærlingit, sulisitsisuminnit akissarsiaqartut. Taakku meeqqanut tapinik immikkullu tunniuttakkanik pisinnaajuaannassapput.
§ 10-mut
Aalajangersagaq taanna ataasiinnarmik allannguuteqarluni peqqussummi atuuttumi § 8-mik ingerlatseqqinneruvoq.
Aalajangersakkami erseqqissarneqarpoq pissutsit ilinniagaqartup atugai allannguuteqarpata tamanna ingerlaannartumik nalunaarutigineqassasoq. Tassalu imaappoq pisariaqanngitsumik kinguarsaanani.
Taamaalilluni ilinniagaqartup assersuutigalugu ilinniarnerminik unitsitsinini, sivisuumik napparsimanini imaluunniiit nammineq meeqqaminut pilersuisussaatitaanermini allannguutit ilinniartitaaffimminut nalunaarutigissavai.
Aammattaaq ineqarnermut tunngasut allanngutaat tamatumani pineqarsinnaapput, ilinniagaqartoq ilinniakkaminut piareersarnermini avataani najugaqartutut inissisimasutut immikkut akuerisaappat taavalu tamatuma kingornatigut angajoqqaaminut nuulluni.
Paasissutissiisussaatitaanermik malinninnginnerup kinguneri manna tikillugu pinertut ilinniagaqarnersiutinik tigusassarinagit tiguneqartunik ernialersuineq utertitsillunilu akiliineq pillugu kapitalimi aalajangersarneqarsimapput.
Aalajangersagaq taanna nutaattut siunnersuummi § 28-kkut paasissutissanik pissarsiniartarneq ingerlatitseqqittarnerlu pillugit aalajangersakkanik nutaanik massakkut ilaneqarpoq. Tamanna naapertorlugu aalajangersakkami "ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassanik aqutsineq" "ilinniagaqarnersiutinik tunniussiusarneq"-mut taarsiullugu atorneqarpoq.
§ 11-mut
Aalajangersagaq taanna allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 9-mik ingerlatseqqinneruvoq.
Aalajangersakkami erseqqissarneqarpoq piginnaatitsinermi piumasaqaatinik amerlanerusunik aalajangersaasinnaaneq kisimi pineqartoq, tassanilu piumasaqaatit peqqussummi aalajangersarneqarsimasut saniatigut piumasaqaataasut eqqarsaatigineqarlutik. Piumasaqaatinik taakkuninnga aalajangersaanermi piumasaqaatit ilinniagaqarnersiutit pillugit nalunaarummi aalajangersarneqarsimasut aallaavigineqassapput, matumani ilinniarnermik ingerlatsineq pillugu piumasaqaatit aamma piffissap ilinniagaqarnersiutisiaqarfiusup sivisussusia kiisalu qiortaariaaseq siunnersuutigineqartoq pillugu malittarisassat ilanngullugit eqqarsaatigalugit.
§ 12-imut
Aalajangersagaq innersuussutit kingunerisaannik allannguutit eqqaassanngikkaanni peqqussummi atuuttumi § 10-mik allangortinnagu ingerlatseqqinneruvoq.
§ 6-ip aaamma § 8, imm. 1-ip saneqqunneqarsinnaanerannut pingaartumik pissutsit ilaqutariinnermut tunngasut tunngavilersuutaasinnaasussaapput. Aapparisaq inooqatigisarluunniit ilinniagaqartoq peqatigalugu Kalaallit Nunaannit Danmarkimut nunamulluunniit allamut nooqataappat, aammattaaq allaat kingusinnerusukkut Kalaallit Nunaata avataani ilinniakkaminik aallartinnissani kissaatigiguniuk immikkut akuerineqarsinnaassalluni.
§ 7-ip saneqqunneqarnera pisuni inuup aalajangersimasumik najugaqarfiginngisaani, taamaattorli Kalaallit Nunaat najugaqarfittut isigineqartillugu, taamaallaat pisinnaavoq.
§ 13-imut
Aalajangersagaq taanna ikittuinnarnik allannguuteqarluni peqqussummi atuuttumi § 11-mik ingerlatseqqinneruvoq.
Imm. 1-imut
"Ilinniartitsineq"-kut erseqqissarneqarpoq aallaavik tassaasoq ilinniartitsinerup naammassineqarnissaanut taarsigassarsiat pineqartut kisimik ernialersorneqassanngitsut.
Ilinniarnerup nalaani ernialersuinerup unitsinneqarnissaanut tunngavittut imm. 1-imi piumasaqaatigineqarpoq taarsigassarsisoq ilinniagaqarnersiutinik pisinnaatitaaffimminik Namminersornerullutik Oqartussanit tigusisartuussasoq. Tassani ilinniarnermik ingerlatsinermik piumasaqaatip ernialersuiunnaarnermut ataneqartinneqarnissaa pingaartumik siunertarineqarpoq.
Imm. 2-mut
Aalajangersakkami ernialersuineq piffissaq suna aallartissasoq erseqqissarneqarpoq. Ernialersuinerup aatsaat ullup taamaatitsiviusup naammassiviusulluunniit kingornatigut aallartinnissaa teknikkikkut allaffissornikkullu pissuteqarpoq.
Aammattaaq suna ernialersuinermut pissutaatinneqarnersoq erseqqissarneqarpoq. "Sukkulluunniit akiitsorineqartut"-p atorneqarneratigut erseqqissarneqarpoq ernialersorneqartut tassaasut taarsigassarsiat tunngaviusumik aningaasartaat, ernialikkat naafferartumillu akilerneqarsimasunik ilanngarneqarsimasut. Tamatumunnga peqatigitillugu "sukkuulluunniit akiitsorineqartut"-p atorneqarneratigut erseqqissarneqarpoq ernianik naatsorsuineq aningaaserivinni naatsorsuinertut pisartoq, tassalu ullormit ullormut.
Imm. 2-mi aalajangersakkani qaqugukkut ernialersuisoqartassasoq aalajangersarneqarpoq. Erniat ukiumoortumik ilanngunneqartarnerisa tamatumunnga peqatigitillugu erseqqissarpaat erniat erniaannik ukiuumoortumik ilanngussisoqartartoq, tamannalu taarsigassarsianut tunngasuni ingerlaavartuni ernialersuinermi atugassarititaasoq nalinginnaasoq. Taarsigassarsiat killiffiat ukiumut ataasiarluni naatsorsorneqartarpoq, tamatumalu kingornatigut naatsorsorneqartut erniaat naatsorsorneqassallutik, tassalu imaappoq taarsigassarsiat tunngaviusumik aningaasartaat ernialikkat naafferartumillu akilersorneqarsimasunik ilanngakkat.
Ernialersuinerup ukiumoortumik aningaasanut inatsisitigut pinnani peqqussummi ilanngunneqarnera tassaavoq ilinniartitsinermik naalakkersuinikkut ingerlatsinermi kissaatigisap tassalu ilinniarnermi taarsigassarsiat erniakitsuunerannik aningaasaqarnikkullu ingerlatsinermi isumaliutersuutinut ilaatinneqarsinnaannginnerannik kissaateqarnerup saqqummersinneqarnerat. Diskonto tassaavoq 1996-imi aningaasanut inatsimmi akiitsunut 1/8-1995-ip kingortigut pilersimasunut diskontotut aalajangersarneqarsimasoq 1%-imik ilallugu.
Aappaattut erseqqissarneqarpoq erniat annertussusiat tassaasoq ukiumoortumik ernialiutivinneqartartunut takussutissaasoq. Matumuuna erseqqissarniarneqarpoq ukiumut ernialiutivinneqartartut ernialiunneqartartut procentiat qaangersimassanngikkaat.
Imm. 3-mut
Aalajangersagaq taanna ilinniartitsinerup nalaani ilinniagaqarnersiutinik pisinnaatitaaneq naapertorlugu tunniunneqartarnissaannik piumasaqaammut ataneqartillugu isigineqassaaq. Tassani aalajangersarneqarpoq ilinniarnerup nalaani ernialersuineq ilinniarnerup taamaatinneqarneratigut naammassineqarneratigulluunniit ernialersuineq pillugu malittarisassat malillugit pissasoq, tassa taarsigassarsisoq malittarisassat malillugit Namminersornerullutik Oqartussanit ilinniagaqarnersiutisisinnaajunnaarpat. Siornatigut peqqussummi ilinniagaqarnersiuteqarsinnaatitaanerup annaaneqarnera ilinniagaqartup ilinniarnerminut taarsigassarsiaasa ernialersorneqalernerannut pingaarutilimmik aalajangiisuusarpoq. Tamanna allaffissornikkut suliassaavoq oqimaatsorujussuaq, tassami Naalakkersuisut malittarisassaq taanna malillugu ilinniagaqartut, Kalaallit Nunaanni ilinniartitseriaatsimut attuumassuteqarunnaarsimasut ilinniakkaminnik ingerlatsinerat misissuiffigigajuttarmassuk.
Imm. 4-mut
Immikkut akuersissuteqartarnermi malittarisassat pisunik utoqqatsissutaasinnaasunik immikkulluunniit ittuni, soorlu ilinniagaqarnersiuteqarfiusinnaajunnaarnermi, imaluunniit ilinniagaqarnersiutisisinnaajunnaarneq sivikitsuinnaappaat (qaammatit 1-2) atorneqartarnissaat eqqarsaatigineqarsinnaavoq.
§ 14-imut
Aalajangersagaq taanna innersuussutit kingunerisaannik allannguutit eqqaassanngikkaanni allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 12-imik ingerlatseqqinneruvoq.
Imm. 1-imut
Tassani aalajangersarneqarpoq ilinniagaqarneq taamaallaat pissutsit aalajangersakkami taaneqartut pissutigalugit unitsikkallarneqarpat ernialersuineq aallartinneqassanngitsoq. Pissutsit taaneqartut tamarmik pissusiupput ilinniagaqartup ilinniagaqarnersiutisiaqaannassaguni katillugit unitsitsinerinik naatsorsuinermi ilanngullugit naatsorsuunneqartussaanngitsut. Taamaalilluni pissutsit utoqqatsissutaasinnaasut pineqarput, taamaattumillu pissusissamisoortutut isigineqanngilaq unitsitsinerup taamaattup kingornatigut ilinniagaqartoq ernialersuinermik nanertuusissallugu, tassami ilinniarneq unitsinneqartutut isigineqartussaanngimmat. Unitsitsinerli ukioq ataaseq sinnerlugu sivisussuseqarpat unitsitsineq taamaattoq unitsitsigallarnertut isigineqarsinnaassanngilaq, tak. imm. 2 pillugu oqaaseqaatit.
§ 13, imm. 2-mut innersuussinikkut erseqqissarneqarpoq aalajangersagaq taanna ilinniarnermik ingerlatsinermi siullermi, aamma ilinniagaqartup ilinniarneq taanna ilinniarnerluunniit ilinniagaqarnersiutisiaqarfiusinnaasoq nutaaq aallartippagu atorneqarsinnaasoq.
Imm. 2-mut
Aalajangersakkakkut tassuuna siunertarineqarpoq kipititsineq kipititsigallarnertut isigineqarsinnaagaluartoq piffissami killiligaanngitsumi pisinnaanngitsoq. Ataavartumik kipititsinermut ikaarsaarneq ukiumut ataatsimut inissinneqarsimavoq, tassami taanna utertitsilluni akilersuineq pillugu siunnersuummi § 17, imm. 3-kkut aalajangersarneqarsimasumut naapertuuttuummat. Ataavartumik kipititsinermut ikaarsaarnermi ernialersuinerup tamatuma kingunitsiannguatigut aallartinneqartarnissaa naleqquttuutinneqarpoq.
§ 15-imut
Aalajangersagaq taanna innersuussutit kingunerisaannik allannguutit saniatigut annikinnerusunik allannguuteqarluni peqqussummi atuuttumi § 13-imik ingerlatseqqinneruvoq.
Imm. 1-imut 2-mullu
Aalajangersakkani taamaallaat pineqartut tassaapput ilinniarnermi taarsigassarsiat ilinniagaqartup ilinniakkamik aallartitseqqinnginnermini imaluunniit ilinniartitsinermik ilinniagaqarnersiutisiaqarfiusinnaasumik nutaamik aallartitsinissani sioqqullugu taarsigassarsiarisimasai. Ilinniarnermi taarsigassarsiat tamatuma kingornatigut taarsigassarsiarineqarsimasut taamaalillutik siunnersuummi § 13, imm. 2-kkut toqqaannartumik aalajangersaavigineqarsimapput. Piffissaq ernialersuinerup allartiffissaa aalajangersakkat marluk taakku malillugit assigiippoq.
Aalajangersakkat siunertaraat ilinniagaqartut ilinniakkaminnik siusinnerusukkut unitsitaminnik aallartitseqqittut imaluunniit ilinniakkamik ilinniagaqarnersiutisiaqarfiusinnaasumik nutaamik aallartitsisut ilinniarnermik nalaani ernialersuinermit nanertugaannginnissaannik qulakkeerinninnissaq, tassami taakku ilinniarnermik nalaani siusinnerusukkut taarsigassarsiaminnik naafferartumik akilersuisinnaanissaat naatsorsuutigineqanngimmat.
§ 13, imm. 1-imi ilinniarnerup nalaani ernialersuisarnermik pingaarnertut malittarisassaq naapertorlugu erseqqissarneqarpoq ernialersuineq unitsinneqassappat piumasaqaataasoq ilinniagaqartup Namminersornerullutik Oqartussanit ilinniagaqarnersiutisiaqarnissamut piumasaqaatit sukkulluunniit aalajangersarneqartut eqqortissimassagai. Taamaaliornikkut ernialersuiunnaartoqarnissaa siunertariinnarlugu ilinniakkamik aallartitseqqittoqartannginnissaa imaluunniit ilinniakkamik nutaamik aallartitsisoqartannginnissaa qulakkeerneqarpoq.
Imm. 3-mut
Aalajangersagaq taanna § 13, imm. 2-mi pingaarnertut malittarisassamik erseqqissaanerinnaavoq.
Imm. 4-mut
Immikkut akuersissuteqartarnermik aalajangersakkap sivikinnerusumik kipititsinerni, qaammatit 1-2, atorneqartarnissaa eqqarsaatigineqarsinnaavoq.
§ 16-imut
Aalajangersagaq taanna allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 14-imik ingerlatseqqinneruvoq.
Aalajangersakkap taassuma ilinniagaqarnermi taarsigassarsisut tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit ernialersuiffigineqannginnissaannik aamma ernialiunneqareersut isumakkeerneqarnissaannik nalunaaruteqarsinnaanerannut Naalakkersuisut inatsisitigut tunngavissalerneqarnissaat siunertaraa.
¿Tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit ernialersuinermik¿ oqarnermi siunertarineqarpoq ernialersuinerup tamakiissumik unitsinneqarsinnaanera, imaluunniit ernialersuinerup malittarisassat atuuttut malillugit ernialersuinermit taarsigassarsisumut oqinnerusumik ernialersuinermik aalajangersaasinnaaneq. Aammattaaq ernialersuinerup piffissamut killilikkamut killiligaanngitsumulluunniit atuussinnaanera siunertarineqarpoq.
Ernialiunneqareersimasut tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit isumakkeerneqarnerat pisinnaasoq erseqqissassallugu naleqquttuutinneqarpoq. Tamatuma ilaatigut ernialersuinerup assersuutigalugu ukiup aallartinneranit sunniuteqalersillugu unitsinneqarsinnaanera periarfissaqalersissavaa, tamannalu allaffissornikkut pissutsinit isigalugu kissaatiginartuusimavoq.
Aammattaaq ernialersuiunnaarnerup isumakkeerinninnerulluunniit allakkatigut nalunaarutigineqartarnissaa naleqquttuutinneqarpoq, taamaalilluni taarsigassarsisoq tamanna naapertorlugu aaqqissuussinissaminut periarfissaqalersillugu. Nalunaarummit, tamanna ajornanngippat, immikkut akuersinermut tungaviusoq, tamatumalu annertussusia sivisussusialu takuneqarsinnaasariaqarput.
¿Pissutsit immikkut ittut tamanna ajornartinngippassuk¿-p atorneqarnerani Naalakkersuisut sinaakkutaqarnikkut periarfissaqarluartinneqarnissaat siunertaavoq. Taamatut ilusiliinermi ilaatigut allaffissornermut tunngasut taamaaliornissamut pissutissaqalersitsisut eqqarsaatigineqarput. Taakku assersuutigalugu tassaasinnaapput allaffissornermi teknikkikkut pissutsit tunngavigalugit malittarisassat atuuttut malillugit ernianik naatsorsuisinnaannginnerit.
§ 17-imut
Aalajangersagaq taanna allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 15-imik ingerlatseqqinneruvoq.
Imm. 1-imut
Aalajangersakkami taaneqarpoq ilinniarnerup naammassinera taamatinneraluunniit eqqarsaatigalugit ilinniarnermi taarsigassarsiat utertillugit akilersornerat kingusinnerpaamik qaqugu aallartissanersoq.
Taarsigassarsisup suli ilinniakkaminik ingerlatsisilluni ilinniarnermi taarsigassarsiaminik utertilluni akilersuinini aallartissallugu kissaatigippagu tamanna periarfissaqarpoq, tamanna aamma atuuppoq taarsigassarsisup aningaasat akiligassat tamaasa ataatsikkut akilerusullugit kissaateqarpat.
Imm. 2-mut
§ 17, imm. 1-mi pineqanngitsut aalajangersakkap erseqqissarpai.
Imm. 3-mut
Aalajangersarneqarpoq utertitsilluni akilersuisussaatitaaneq ingerlaannartumik aallartinneq ajortoq, aatsaalli tamatuminnga Naalakkersuisut piumasaqarnerisa kingornatigut pisartoq. Tamatumunnga tunuliaqutaasoq tassaavoq unitsitsigallarnerup unitsitsigallarnertut isigineqaannarsinnaanerata imaluunniit ataavartumik unitsitsinerup pineqarnerata Naalakkersuisunit aalajangiivigineqarnissaa pissusissamisoortutut isigineqarmat. Pineqartoq siulleq pineqarpat taamaalilluni ilinniagaqartup taarsigassarsianik utertitsilluni akilersueqqunissaa naleqquttuunavianngilaq.
"Unitsitsigallarneq" atorneqarpoq ilinniagaqarnerup ingerlaqqittussap unitsinneqarnera pineqartoq oqaatiginiarlugu.
Imm. 4-mut
Aalajangersakkamut tunuliaqutaasoq tassaavoq ilinniagaq aallarteqqinneqarpat imaluunniit ilinniagaq ilinniagaqarnersiutisiaqarfiusinnaasoq nutaaq aallartinneqarpat ilinniagaqartup taarsigassarsiaminik utertitsilluni akiliisinnaanissaata naatsorsuutigineqannginnera, taamaattumillu utertitsilluni akiliisussaatitaaneq unitsikkallarneqartariaqarluni.
Utertitsilluni akiilisussaatitaanerup unitsikkallarneqarneranut tunngavittut ilinniagaqartup ilinniagaqarnersiutisisinnaassagaanni piumasaqaatinik eqqortitsinissaanik piumasaqaammut tunuliaqutaasoq eqqarsaatigalugu siunnersuummi § 13, imm. 1 pillugu oqaaseqaatit innersuussutigineqarput.
Utertitsilluni akiliisussaatitaanerup piffissaq atuutileqqiffissaa eqqarsaatigalugu taamaallaat pineqartut tassaapput siusinnerusukkut taarsigassarsiarineqarsimasut. Ilinniarnerup aallarteqqinneqarnerata kingornatigut imaluunniit ilinniarnerup ilinniarnersiutisiaqarfiusinnaasup nutaap aallartinnerata kingornatigut taarsigassarsiat taamaalillutik siunnersuummi § 17, imm. 1-ikkut toqqaannartumik aalajangersaavigineqarsimasussaapput.
§ 18-imut
Aalajangersagaq taanna innersuussutit kingunerisaannik allannguutit eqqaassanngikkaanni allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 16-imik ingerlatseqqinneruvoq.
Imm. 1-imut
Aalajangersakkap tunuliaqutaa tassaavoq ilinniagaqarnermi taarsigassarsiarineqarsimasut akilersorneqarneranni pingaarnerusutigut sinaakkutassanik aalajangersaasoqarnissaata naleqquttutut isigineqarnera.
Ilinniarnermi piffissap taarsigassarsiat utertillugit akilersorneqarfissaata sivisunerpaaffissaa tassani aalajangersarneqarpoq. Sivisunerpaamik ukiuni 15-ini akilersuinikkut naatsorsuutigineqarpoq taarsigassarsisut periarfissaqassasut ilinniarnermi taarsigassarsiat oqinnerungaatsiartunik atugassaqartitaalluni akilersornissaannut. Naafferartumik qaammammut akiliutit ikinnerpaamik 500,00 kr.-iunissaannik piumasaqaateqarnikkut taarsigassarsiat ilaasa piffissaq akilersorneqarfiat sivisunerpaamik akilersuiffissamit sivikinnerusussaavoq. Taamatut atuutitsinnginnissamik aalajangersakkap taassuma tunuliaqutaa tassaavoq sivisunerpaamik akilersuiffissaq pissutigalugu akilersuinermik aaqqissuussinerit taarsigassarsisup nalinginnaasumik akilersinnaasaatut naatsorsuutigineqartunit ikinnerusunik akilersuisalinnginnissaata qulakkeerneqarnissaa. Taarsigassarsisup qaammammut ikinnerpaamik 500,00 kr.-t akilersinnaanngippagit imm. 5 malillugu immikkut akuersissuteqarnissamut periarfissaqartussaavoq.
Taarsigassarsisup ilinniarnermi akiligassat tamakkerlugit ataatsikkut akilernissaat toqqarsinnaavaa.
Imm. 2-mut
Aalajangersakkap tunuliaqutaa tassaavoq piffissaq sivisunerpaamik akilersuiffissaq taamaattoqan-ngippat sivikillisinneqassasoq, tamannalu naleqquttutut isigineqanngilaq, utertitsilluni akilersuisus-saatitaaneq unitsikkallarneqarsimappat.
Imm. 3-mut
Aalajangersakkakkut tassuuna ilinniagaqartoq akilersuinissamik Naalakkersuisunut nammineq isumaqatigiissuteqarnissaminut pisussaaffilerneqarpoq. Isumaqatigiissut utertitsilluni akilersuisussaatitaanerup aallartinnginnerani isumaqatigiissutigineqareersimassaaq, tassami utertitsilluni akilersuisussaatitaaneq tamatuma nalaani aallartittussaammat.
Imm. 4-mut
Aalajangersakkap Naalakkersuisut pisussaaffilerpai ilaatigut taarsigassaarsisoq qinnuigissagaat akilersuinissaq pillugu isumaqatigiissuteqaqqullugu kiisalu akilersuinissamut malittarisassanik aalajangersaassasut, ilaatigullu taarsigassarsisoq isumaqatigiissuteqarumanngippat isumaqatigiissummik aalajangersaanissamut.
Imm. 5-imut
Aalajangersakkap imm. 1-imi malittarisassat atuutsinneqannginnissaannik, aamma akiligassat akilerneqartussanngorsimasut akilerneqarnissaasa kinguartinneqarnissaannut, Naalakkersuisut immikkut akuersissuteqarnissaannut periarfissippai. Ukiuni 15-ini sivisunerpaamik akilersuinissap saneqqunneqarsinnaannginnera oqaaseqaatigiit kingulliit aalajangersarpaat.
§ 19-imut
Aalajangersagaq taanna allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 17-imik ingerlatseqqinneruvoq.
Akilersuinissamik isumaqatigiissutip akilersuinissamilluunniit aalajangersakkap unioqqutinneqarnera sunik kinguneqassasoq tassani aalajangersarneqarpoq. "Annaasassaajunnaarlugit akiliisitsineq"-mik oqarnermi isumagineqartoq tassaavoq akiligassaqarfigineqartoq akilersuinerup unitsinneqarneranut atatillugu aamma akiitsunik akiliisitsiniarnermut atatillugu aningaasartuutitigut annaasaqassanngitsoq.
Akiitsut tamaasa akilerneqartussanngortillugit akilersorneqarnerat unitsinneqarpat, utertitsilluni akilersuineq tamanna pillugu peqqussummi malittarisassatigut siunissami maleruagassaqartitaajunnaassaaq.
§ 20-mut
Aalajangersagaq taanna allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 18-imik ingerlatseqqinneruvoq.
Piginnaatitsinermik aalajangersagaq naafferartumik akilersuutit akilerneqartut ernianut taarsigassarsiallu tunngaviusumik aningaasartaannut agguataarneqarnerat pillugu malittarisassanik aalajangersaanermi atorneqassasoq ilaatigut eqqarsaatigineqarpoq.
§ 21-mut
Aalajangersagaq taanna allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 19-imik ingerlatseqqinneruvoq.
Imm. 1-imut
Ilinniagaqarnersiutit peqquserlulluni tiguneqarsimasut pillugit aalajangersakkami pineqarpoq pisoqarsinnaasoq Naalakkersuisut kukkussuteqartoqarneratigut ilinniagaqarnersiutinik amerlanaakkanik tunisinerisigut, tigusisullu aningaasat taakku kukkunikkut tunniunneqarsimanerat ilisimassagaa naatsorsuutigineqarluni. Pisuni taamaattuni utertitsilluni akilersuinermi, soorlu tamanna imm. 1-imi aamma oqaatigineqartoq, inatsiseqartitsinermi tunngaviit nalinginnaasut malinneqassapput, taamaattorli tamatuma peqqussutikkut erseqqissarneqarnissaa naleqquttutut isigineqarsimavoq, taamaalillutik taamatut tigusisut tamanna tamakkiisumik ilisimareerniassammassuk.
Tassunga atatillugu "peqquserlulluni"-mik oqarnermi pineqarpoq aningaasat tunniunneqartut tun-ngavissaqanngitsumik tiguneqarnerat tigusisup ilisimasimagaa ilisimasariaqaraaluunniit.
Imm. 2-mut
Ilinniagaqarnersiutit tigusisup eqqunngitsunik amigartuniluunniit paasissutissiineq pissutigalugu tigusimasaasa piffissaq ernialersorneqalerfissaat tassani aalajangersarneqarpoq. Aningaasat tigusimasami tunngavissaqanngitsumik tigunerat tigusisup piffissap tigusiffiusup nalaani tamakkiisumik ilisimariissammagu piffissamit tigusiffiusumit ernialersuisoqalertarnissaa siunnersuutigineqarpoq.
Imm. 3-mut
Aalajangersakkami tassani pisut tigusisup nammineq pisuussuutiginngisaanik tunniussisoqarfiusut pineqarput. Piffissaq peqquserlulluni tigusiffiusoq piffissap ilinniagaqarnersiutinik tigusiffiusup tamatigut assigisarnavianngilaa, imaluunniit pissutsit assigiinngitsut patsisigalugit ilinniagaqarnersiutit eqqunngitsumik tiguneqarsimappata, tassami tigusisup pisuni aalajangersimasuni aningaasat tigusimallugit aatsaat kingusinnerusukkut ilisimalertartussaammagu. Taamaattumik piffissaq ernialersuilerfiulersussaq eqqarsaatigalugu piffissaq tigusiffiusoq pingaarnerpaajunngilaq, piffissarli ilinniagaqarnersiutinik tigusassarinagit tigusisup ilisimannilerfia pingaarnerpaajulluni. Kisianni piffissaq tigusiffiusoq tassunga naapertuuttuusoq amerlanertigut naatsorsuutigineqareersimasinnaasussaavoq.
Tassunga atatillugu "peqquserlulluni"-mik oqarnermi pineqarpoq aningaasat tunniunneqartut tun-ngavissaqanngitsumik tiguneqarnerat tigusisup ilisimasimagaa ilisimasariaqaraluaraaluunniit.
Imm. 4-mut
Tassani ilinniagaqarnersiutit peqquserlulluni tiguneqartut qanoq ernialersorneqarnissaat aalajangersarneqarpoq. Ernialersuinermi annertussuseq suna atorneqassasoq aalajangersarneqarpoq.
Aammattaaq aalajangersarneqarpoq aningaasat ernialersorneqartussat tassaammata piffissami sukkulluunniit akiligassanngorsimasut.
§ 22-mut
Aalajangersagaq taanna allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 20-mik ingerlatseqqinneruvoq.
Ilinniagaqarnersiutit tunngavissaqarnani tiguneqartut ilinniarnermi taarsigassarsianut allan-ngortinneqarsinnaanerannik aalajangersagaq isumaqarpoq Naalakkersuisut illuatungiusumik oqaloqateqaqqaarnatik ilinniagaqarnersiutinik taarsigassarsianngortitsisinnaasut. Tamatuma tunuliaqutaa tassaavoq tigusanik tigusussaanagit peqquserlunnanili tigusisup tigusani atoreersimagajuttartussaa-gai, taamalu aningaasat amerlanaarlugit tigusani ingerlaannaq akilersinnaanagit. Taamaattumik ilinniagaqarnersiutit taamaattut ilinniarnermi taarsigassarsiatut suliarineqarnissaat naleqquttutut isigineqarpoq, tamatumalu nassataralugu aningaasat taakku aatsaat ilinniarnerup kipitinneqarnerata imaluunniit naammassineqarnerata kingornatigut ernialersorneqalissasut, taakkulu utertillugit akilersorneqarnerat kipititsinerup naammassinninnerullu kingornatigut tulleriinneri malillugit aatsaat qaammatit pingasut imaluunniit ukiup ataatsip qaangiunneratigut aallaartissasoq, tak. aamma siunnersuummi § 13, imm. 2 aamma § 17, imm. 1.
Tassunga atatillugu "tigusussaanagit peqquserlunnani tigusineq"-mik oqarnermi pineqarpoq tigusisut aningaasat tiguneqartut tunngavissaqarnani tiguneqarnerat ilisimasimanngikkaat ilisimasimasinnaasariaqanngikkaalluunniit.
§ 23-mut
Aalajangersagaq taanna allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 21-mik ingerlatseqqinneruvoq.
Piginnaatitsinermik aalajangersagaq ilaatigut ilinniagaqarnersiutit tunngavissaqanngitsumik tiguneqartut akilersorneqarnerat pillugu malittarisassanik aalajangersaanermi atorneqassasoq eqqarsaatigineqarpoq.
§ 24-mut
Aalajangersagaq taanna allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 22-mik ingerlatseqqinneruvoq.
Imm. 1-imut
Nr. 1-imi aamma 2-mi aalajangersakkat nerisanut ineqarnermullu akiliutinut akiitsut pilertannginnissaasa qulakkeerneqarnissaat siunertaraat. Nr. 2 nutaatut aalajangersagaavoq. Aalajangersakkap taassuma tunuliaqutaraa pisoqartarmat ilinniartut ineqarfiini ineqarfinnilu allani Namminersornerullutik Oqartussat kommunilluunniit piginngisaanni nerisaqarnermut ineqarnermullu Namminersornerullutik Oqartussat akiliisarmata. Tamanna ilinniartut ineqarfii ineqarfiillu allat Danmarkimiittut nunanilu allaniittut eqqarsaatigalugit atuuppoq. Nr. 2-mut naapertuuttumik "ineqarfiillu allat" ilan-ngunneqarsimavoq, ilinniartut ineqarfippiaannaat kisimik pineqanngitsut erseqqissarniarlugu.
Nr. 3-mi aalajangersagaq ilinniagaqartut kattuffiinut kiffartuussinertut isigineqassaaq. Aalajangersagaq taanna imm. 3-mut atatinneqassaaq, imm. 3-mimi aalajangersarneqarmat ilinniagaqartoq kattuffimmut ilaasortaajunnaarpat ilinniagaqartut kattuffii tamanna pillugu allakkatigut ingerlaannartumik Naalakkersuisunut ilisimatitsisassasut.
Imm. 2-mut
Aalajangersagaq nutaajuvoq, taamaallaallu ilinniagaqartup piffissami akiliutitaqanngitsumik nerisaqartinneqarfianut ineqartiinneqarfianullu ilinniagaqarnersiutinit unerartitsisoqarsinnaanerata aalajangersarneqarnissaanik tunngaveqarlluni. Tamatuma manna tikillugu periaasiusoq naapertorlugu piffissami ilinniagaqartup neqeroorummik atuinngiffigisaraluani aamma unerartitsisoqarsinnaanera aamma nassataraa.
Imm. 3-mut
Aalajangersagaq taanna allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 22, imm. 3-mik ingerlatseqqinneruvoq.
§ 25-mut
Aalajangersagaq taanna allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 23-mik ingerlatseqqinneruvoq.
Unerartitsineq ilanngaassuinerlu pillugit isumaqatigiissutitigut ilinniagaqarnersiutit qanoq annertutigisumik pinngitsaaliinikkut akiliisitsiniutigineqarsinnaaneranni namminerlu piumassuseq tunngavigalugu isumaqatigiissutigineqarsinnaaneranni sinaakkutassanik aalajangersaaniarneq aalajangersakkap siunertaraa.
Imm. 1-imi aalajangersarneqarpoq ilinniagaqarnersiutitigut pisassarisat qularnaveeqqutitut arsaarinnissutigineqarsinnaanngitsut, imaluunniit eqqartuussivikkut allatut malersorneqaataasinnaanngitsut.
Imm. 2-mi aalajangersarneqarpoq ilinniagaqarnersiutinit unerartitsisoqarnissaa pillugu ilinniagaqartup nammineq piumassutsini malillugu isumaqatigiissutaanik malinninnissamut Naalakkersuisut qanoq annertutigisumik pisussaaffeqartut. Aalajangersakkamili ilinniagaqarnermi akiitsut akilerneqartussanngorsimasut pillugit ilinniagaqarnersiutinit unerartitsinissaq pillugu ilinniagaqartunut Naalakkersuisut namminneq isumaqatigiissuteqarsinnaanerat pineqanngilaq. Taamaattumik ilinniagaqartoq isumaqatigiissuteqarfigereerlugu ilinniagaqarnersiutinit 500,00 kr-nit amerlanerusut Naalakkersuisut unerartissinnaasussaavaat.
Aalajangersakkami siunertarineqarpoq ilinniagaqarnersiutit siunertaminnut - tassalu ilinniagaqarnerup nalaani inuuniarnermut aningaasartuutit naapertuuttut akilerneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaannut - sapinngisamik annertunerpaamik atorneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaat. Tamanna pissutigalugu qularnaveeqqutitut arsaarinnittoqarnissaa eqqartuussivikkullu allatigut malersuisoqarnissaa imm. 1-imi inerteqqutigineqarpoq. Ilinniagaqartoq nammineq ilinniagaqarnersiutinit tamakkiisunit ikinnerusut atorlugit ingerlasinnaalluni naliliippat unerartitsinissamik nammineq piumassuseq tunngavigalugu isumaqatigiissutinut taamaattunut illersuuteqarnissaq aallaavittut pisariaqartussaanngilaq. Ilinniagaqartorli imminut artorsilluni pisussaaffilertoorsinnaavoq, tamannalu tunngavigalugu Ilinniagaqarnersiutinik Ingerlatsiviup malissallugu pisussaaffigisaanik qaammammut 500,00 kr.-t amerlanerpaaffissanngortinneqarsimapput.
Naalakkersuisut unerartitsinissamik isumaqatigiissuteqarneranni amerlanerpaaffissaliussanik atuuttoqanngikkaluartoq qaammammut 500,00 kr.-t sinnerlugit unerartitsisoqarnissaa aatsaat isumaqatigiissutigineqarsinnaasariaqarpoq, ilinniagaqartoq isumaqatigiissummik taamaattumik malinninnermigut aningaasaqarnikkut ingerlasinnaasoq qularnaateqanngippat.
§ 26-mut
Aalajangersagaq taanna allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 24-mik ingerlatseqqinneruvoq.
Pisuni taamaattuni ilanngaassinissamut periarfissaqarneq illersuinermi isiginiagassanut § 25 pillugu oqaaseqaatini taaneqartunut tunngaviusumik akerliusutut isigineqanngilaq, taamaalillunilu pinngitsaaliilluni akiliisitsiniutip sunniuteqarluartup taassuma Naalakkersuisunit atorneqarsinnaanera naleqquttutut isigineqarpoq.
§ 27-mut
Aalajangersagaq taanna peqqussummi atuuttumi § 25-mik tunngaveqarpoq.
Imm. 1-imut
Aalajangersakkami aalajangersarneqarpoq ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat Naalakkersuisunit aallaavittut aqunneqassasut, taannalu Namminersornerullutik Oqartussat ataanni ingerlatsivittut immikkoortortaavoq. Naalakkersuisut Ilinniagaqarnersiuteqartitsivik, Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsivittut immikkoortortaat, Namminersornerullutik Oqartussanut ingerlatassan-ngortippaat. Nutaatut imm. 2-mi Naalakkersuisut periarfissinneqarput aammattaaq ilinniagaqarnersiuteqartitsinermut malittarisassat tamakkerlutik ilaannakorlutilluunniit allaffissornikkut aqunneqarnerat oqartussaaffeqarfinnut sullissiveqarfinnullu allanut Namminersornerullutik Oqartussat ataanniittunut suliassanngortinnissaannut. Taamaattumik imm. 1-imi periarfissat taakkua marluk innersuunneqarput, imm. 2 aamma imm. 3-mi allaaserineqartut taaneqartup saneqqunnissaanut naammattumik tunngavissaqartutut isigineqarpoq.
Imm. 2-mut
Ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassanik aqutsinerup Namminersornerullutik Oqartussat ataanni oqartussanut suliffeqarfinnullu allanut aamma tunniunneqarsinnaaneranut inatsisitigut erseqqissumik tunngavissaqarnissamik kissaateqarneq aalajangersakkap tunuliaqutaraa. Ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassanik aqutsineq ullumikkut Ilinniagaqarnersiuteqartitsivimmut, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Pisortaqarfimmut, Kalaallit Nunaanni ilinniarfinnut, Grønlandsbankenimut aamma Danmarkimi Kalaallit Illuutaannut suliassanngortitaavoq. Taamaalilluni manna tikillugu periaasiusup inatsiseqartitsinikkut aaqqissuussaasumik aalajangersaavigineqarnissaa aamma kissaatigineqarpoq.
Imm. 3-mut
Aalajangersagaq taanna allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 25, imm. 1-imi oqaaseqatigiinnik kingullernik ingerlatseqqinneruvoq.
Ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassanik aqutsinerup tamarmi taassumaluunniit ilaat asuliffeqarfimmut namminersortumut tunniunneqarnissaa, imaluunniit aqutsinerit ilaasa aalajangersimasut, assersuutigalugu ilinniarnermi taarsigassarsiat aqunneqarnerisa, ilinniagaqarnersiutinik tunniussisarnerup imaluunniit pisassarisanik akiliisitsiniarnerup ilaasa kisimik tunniunneqarnissaat periarfissaqalissasoq aalajangersakkap siunertaraa.
Massakkut ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassanik aqutsinerup ilai Grønlandsbankenimut, taarsigassarsianik aqutsineq aqutsinerillu ilai Kalaallit Illutaannut imminnut pigisutut suliffeqarfiu-sunut tunniunneqarsimapput.
Allakkatigut isumaqatigiissutip pigineqarnissaanik piumasaqaat ilanngunneqarsimavoq isumaqatigiissutip annertussusia, atugassarititaasut piumasaqaatillu annertussusiat sapinngisamik annertunerpaamik erseqqissuutikkumallugu.
Imm. 4-mut
Aalajangersagaq taanna allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 25, imm. 2-mik ingerlatseqqinneruvoq.
Imm. 5-imut
Aalajangersagaq taanna allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 25, imm. 3-mik ingerlatseqqinneruvoq.
Ilinniagaqarnersiutisiaqartup Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit aningaaserivimmi kontumik pineqartup ilinniagaqarnersiutaasa nakkarfissaannik innersuussinissamik pisussaaffilerneqarnissaa aalajangersakkami siunertarineqarpoq. Tamatumani ilinniagaqarnersiutit tunniunneqartarnerannik aqutsinerup oqilisarneqarnissaa siunertarineqarpoq, matumani ilinniagaqartut Kalaallit Nunaata Danmarkilluunniit avataaniittut eqqarsaatiginerullugit. Naliliilluni isumaqartoqarpoq ilinniagaqartut taakku ilinniagaqarnersiutit Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit aningaaserivik aqqutigalugu nunami najugaqarfigisaminni aningaaserivimmut annertunerusumik ajornartorsiutitaqanngitsumik nuutsissinnaagaat. Aammattaaq suliffeqarfimmut namminersortumut taarsigassarsiat aqunneqarnerat pillugu isumaqatigiissuteqarnissami tunngavittut pisariaqarsinnaavoq taarsigassarsisup Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit aningaaserivimmi kontoqarnissaa.
§ 28-mut
Aalajangersagaq nutaajuvoq.
Imm. 1-imut
Aalajangersakkap tunuliaqutaa siunertaalu eqqarsatigalugit nalinginnaasumik oqaaseqaatit innersuussutigineqarput.
Aalajangersagaq § 27, imm. 3-mut innersuussivoq, ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat aqunneqarnerisa tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit tunniunneqarsimasinnaanerat sillimmaanniarlugu. Innersuussutikkut taassuuna oqartussaasup il.il. kialuunniit ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat aqunneqarneranni atugassatut paasissutissat pissarsiariniarsinnaassagai ingerlateqqissinnaassagaalu qulakkeerneqarpoq.
Paasissutissanik ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassat aqunneqarnerannut pingaaruteqartunik aqutsinermi oqartussaasunut il.il. ingerlatseqqittoqarsinnaavoq. Oqartussaasunut allanut il.il. ingerlatseqqitoqarsinnaanera ingerlatsineq pillugu inatsiseqartitsinermi tamanna pillugu malittarisassat malillugit aalajangiiffigineqartassaaq.
Paasissutissat ilinniagaqarnersiutit pillugit malittarisassanut pingaaruteqartut assersuutigalugu tassaapput soraarummeernerni karakterit, siusinnerusukkut ilinniagaqarnerup ingerlasimanera, kontonormut ilinniagaqarnersiutinik ikisiffissat, ateq, najugaq aamma inuttut normu pillugit paasissutissat. Paasissutissat suliamik suliarinninnerup aalajangersimasup suliarineqarnerani atugassat pissarsiariniarneqarsinnaasussaallutillu ingerlateqqinneqarsinnaasussaapput.
Aammattaaq Kalaallit Nunaanni nunaniluunniit avannarlerni innuttaasunut ilinniagaqarnersiutinik tunniussineq pillugu paasissutissanik taakku piffissami taannaasumi Kalaallit Nunaannit nunallu avannarliit ilaannit ilinniagaqarnersiutinik ataatsikkut tigusisannginnerannik nakkutilliinermi pi-ngaaruteqartutut atugassanik ingerlatitseqqissinnaanermut inatsisitigut erseqqissumik tunngavissaliisoqarnissaa naleqquttutut isigineqarpoq. Pingaartumik ilinniagaqarnersiutit qanoq amerlatigisut tunniunneqarsimanerat, ilinniagaqarnersiutit suut tunniunneqarsimanerat piffissamullu sumut tunniussisoqarsinera pillugu paasissutissat pineqartussaapput.
Sulisussarsiornermi atugassatut paasissutissanik ingerlatitseqqissinnaanermut inatsisitigut immikkut tunngavissaliiniarnermut Kalaallit Nunaanni oqartussaasut suliffeqarfiillu kalaallinut ilinniagaqartunut atorfinitsitsiviusinnaasut pillugit ussassaarinerminni nunap isorartunerujuussua pissutigalugu Danmarkimi oqartussaasunut sanilliullutik annertunerujussuarnik ajornartorsiuteqarnerat pissutaavoq. Paasissutissanik taamaattunik ingerlatitseqqinneq ilinniagaqartut ataasiakkaat akuersinerisigut pisinnaasussaavoq. Tamanna pisortani oqartussaasut nalunaarsuiffii pillugi inatsimmi nr. 294-imi 8. juni 1978-imeersumi § 16-imut naapertuuppoq.
Imm. 2-mut
Imm. 2-mi aalajangersagaq tunngavigalugu malittarisassanik paasissutissat pissarsiarineqartut siunertamut taaneqartumut atorneqarnermik saniatigut siunertanut allanut atoneqartannginnissaannik qulakkeerisunik aalajangersaasoqassasoq siunertarineqarpoq.
§ 29-mut
Aalajangersagaq taanna allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 25 a-mik ingerlatseqqinneruvoq. Taamaattorli 2000-imi aningaasanut inatsimmi aningaasat amerlassusii pillugit paasissutissaq ilanngunneqarsimanngilaq.
Akiligassat akilerneqartussanngorsimasut pillugit nukingisaarinermut akiliutinik taarsigassarsisumut akiliisitsiniarnissamut Naalakkersuisut periarfissalerneqarnissaat aalajangersakkap siunertaraa. Aningaasartuutit taamaaliornikkut piffissaagallartillugu akiliisimanngitsup akisussaaffigissavai. Nukingisaarinermi akiliutit taarsigassarsiat ingerlaannaq akiligassanngortillugit atorunnaarsinneqar-simasut naafferartumik akilersorneqarneranni aamma ilinniagaqarnersiutit amerlanaarlugit tunniun-neqarsimasut utertillugit akilerneqarnerini akiliutigeqquneqarsinnaasussaapput.
Akiliutit aningaasartaasa amerlassusiat aningaasanut inatsisikkut ukiut tamaasa aalajangersarneqartassaaq, taamaaliornikkullu akiliutit aningaasartaasa amerlassusiisa akit allanngorarnerat peqatigalugu aalajangersarneqartarnissaannut periarfissaqalissaaq.
Akiligassat akilerneqartussanngorsimasut taakkuusut pillugit nukingisaarinermut amerlanerpaamik pingasoriarluni akiliisitsisoqartarnissaanik aalajangersakkap akiligassat akilerneqarsimanngitsut taakkuusut pillugit akiliutit tamarmiusut qummut killissalerneqarnissaat siunertaraa. Tamatumunnga peqatigitillugu "akiligassat akilerneqartussanngorsimasut"-nik atuinikkut erseqqissarneqarpoq ilinniagaqartup akiligassat akilerneqartussanngorsimasut allat tullianik piffissaagallartillugu akilin-ngippagit nukingisaarinermut akiliutit pingasoriarluni akilersinniaqqinneqarsinnaasut.
Periaaseq atuuttoq malillugu piumasaqaat nukingisaaraluni pingasoriarluni allagaqareernikkut eqqartuussivikkoortumik akilersinniagassanngortinneqassaaq.
Nukingisaarinermut akiliutitigut isertitat Nunatta Karsianut nakkartinneqartassapput. Taarsigassarsisitsisarnermik aqutsineq suliffeqarfimmit namminersortumit tiguneqarpat nukingisaarinermi akiliutit suliffeqarfiup taassuma Naalakkersuisut sinnerlugit akilersinniarsinnaasussaavai.
§ 30-mut
Aalajangersakkap taassuma peqqussummi atuuttumi § 26 taarserpaa.
Imm. 1-imut
Tassani aalajangersarneqarpoq ilinniagaqarnersiutinik tunniussineq pillugu aalajangiinerit ullormit aalajangiiffiusumit sapaatit akunneri arfinillit qaangiutsinnagit Naalakkersuisunut naammagit-taalliuutigineqarsinnaasut. Naammagittaalliuutit manna tikillugu Ilinniagaqarnersiutisiaqartitsinermi Naammagittaalliuuteqartarfimmut suliassanngortinneqarsinnaasarsimapput, taannali atorunnaarsinneqassasoq matumuuna siunnersuutigineqarpoq.
Taamatuttaaq piffissaliussaq allanngortinneqarpoq, taamaalilluni piffissaliussaq massakkut aalaja-ngiinerup tiguneranit sapaatit akunnerinik sisamanik sivisussuseqaraluartoq siunissami sapaatit akunnerinik arfinilinnik sivisussuseqalissalluni.
Malugeqquneqarpoq naammagittaalliuteqarnissamut piffissaliussaq sapaatit akunnerinit sisamaniit sapaatit akunnerinut arfinilinnut sivitsorneqarmat, kiisalu piffissaliussaq maanna aalajangiinerup ulluaniit naatsorsuunneqalerluni, siullermik aalajangiinerup tiguneraniit naatsorsuunneqaraluarluni. Allannguut pivoq aalajangiineq qanga tiguneqarsimanersoq ajornakusoorsinnaammat, aalajangiineq allakkatigut tammatsaalisatigut nassiunneqarsimanngippat. Periaaserli tamanna taammaattoq allaffissornikkut assut suliakkersuutaasutut isigineqarpoq aammalu allakkat nassiunnerinut immikkut annertuumik aningaasartuutaasussaalluni. Naammagittaalliuut piffissap naammagittaalliuuteqarfiusussap qaangiunnerani tunniunneqarpat, kingunerisinnaavaa naammagittaalliuutip suliarineqannginnera.
Allannguutip tunuliaqutaa eqqarsaatigalugu nalinginnaasumik oqaaseqaatit innersuussutigineqarput.
Aalajangersakkap ilinniagaqarnersiutinik tunniussinernik naammagittaalliuutit suliarineqarneranni inuinnaat peqataasarunnaarneranik nassataqarpoq. Aammattaaq atuuffiata siusinnerusukkumut sanilliullugu annertusinera aalajangersakkap nassataraa, tassami immikkut akuersissuteqarneq pillugu aalajangiinerit manna tikillugu naammagittaalliuutigineqarsinnaasimanngimmata, massakkulli taamaakkunnaarluni.
Imm. 2-mut
Immikkut akuersissuteqarnissamik aalajangersagaq ilanngunneqarpoq ilinniagaqartut inatsiseqarnikkut inissisimanerat pitsaannginnerulersikkumanagu. Imatut pisoqarsinnaavoq, pisariaqarani ilinniagaqartup piffissaq naammagittaalliuuteqarfiusussaq qaangiutsinnagu aalajangiineq tigussagaa.
Immikkut akuersissuteqartoqarsinnaavoq ilinniagaqartup uppernarsarsinnaappagu imaluunniit uppernarsisippagu piffissaq naammagittaalliuuteqarfiusussaq qaanngiutsinnagu aallarsimanermini naammagittaalliuuteqarsinnaanani.
Imm. 3-mut
Naalakkersuisut imm. 2-kkut naammagittaalliortarneq pillugu aalajangersakkanik aalajangersaanissaminnut suli periarfissaqarput, tamatumani naammagittaalliuutit pillugit periaaseq ilanngullugu eqqarsaatigalugu.
§ 31-mut
Imm. 1-imut
Peqqussutip 1. august 2005-imi atortuulersinneqarnissaa siunersuutigineqarpoq, tassami ukiup ilinniarfiusup nutaap allartinneranut atatillugu peqqussutip atortuulernissaa naleqquttutut isigineqarmat.
Sunniuteqalernissaanik aalajangersakkakkut siunnersuutigineqartukkut peqqussutip atorneqarnera ataatsimut isigalugu pingaaruteqassaaq ilinniagaqarnersiutit piffissaq atortuulersitsivik taanna sioqqullugu kingoqqulluguluunniit tunniunneqarsimanersut.
Imm. 2-mut
§ 30-ip 1. januar 2005-imiilli atortuulernissaanik siunnersuuteqarnermut tamatumani ukiup ilinniarfiusup nutaap aallartinnerata utaqqinissaanut pissutissaqannginnera pissutaavoq. § 32, imm. 2-mut innersuussutikkut erseqqissarneqarpoq Naammagittaalliuuteqartarfiup 1. januar 2005-imi atorunnaarsinneqaraluarluni naammagittaalliuutit 1. januar 2005 sioqqullugu tunniunneqarsimasut suliarisassagai, taamalu naammagittaalliuutit taakku naammassillugit suliarineqarnissaasa tungaanut atuutissalluni.
§ 32-mut
Imm. 1-imut
Peqqussutip matuma peqqussut atuuttoq taarsermagu peqqussut atuuttoq peqqussutip nutaap atortuulerneratigut atorunnaarsinneqassasoq siunnersuutigineqarpoq, taamaattorli naammagittaalliuuteqartarneq pillugu aalajangersagaq naammagittaalliortarneq pillugu aalajangersakkap nutaap 1. januar 2005-imi atortuulernera peqatigalugu atorunnaarsinneqassalluni.
Imm. 2-mut
Tamatumunnga peqatigitillugu erseqqissarneqarpoq naammagittaalliuutit 1. januar 2005 nallertinnagu tunniunneqarsimasut Naammagittaalliuuteqartarfiup naammassillugit suliarissagai.
§ 33-mut
Allaffissornikkut aalajangersakkat peqqussummi atuuttumi aamma peqqussummi siusinnerusukkut atuussimasumi aalajangersarneqartut peqqussummut matumunnga assortuuttuunngikkunik atuutiinnarnissaat aalajangersakkap nassataraa. Ilinniagaqarnersiutit pillugit nalunaarut atuuttoq aamma atuutiinnassaaq, siunertarineqarporli peqqussutip atuutilerneranut peqatigitillugu allanngortinneqassasoq.
§ 34-mut
Aalajangersagaq taanna malitsigisatut allanngortitsineq eqqassaanngikkaanni allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 29-mik ingerlatseqqinneruvoq.
Atuutsitsinnginnissamik aalajangersakkakkut tassuuna inuit, attuumassuteqarnissamik aalajangersakkat sakkukinnerunerisa nalaani ilinniartussatut tiguneqarsimasut ilinniarnersiutisiaqaannarnissaat qulakkeerneqarpoq.
§ 35-mut
Aalajangersagaq taanna allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 30-mik ingerlatseqqinneruvoq.
Tassani ilinniagaqarnermi taarsigassarsiat naalagaaffimmit aamma Nunatta Karsianit aningaasalersugaasut peqqussutip maannamut atuuttup atortuulersinneqarnera sioqqullugu taarsigassarsiarineqarsimasut eqqarsaatigalugit qanoq iliortoqarnissaa aalajangersarneqarpoq. Tassannga erserpoq taarsigassarsianut taakkununnga peqqussummi ernialersuisarneq pillugu malittarisassat kingumoortumik sunniuteqalissanngitsut. Oqaaseqatigiinni kingullerni taarsigassarsiat 1. august 1995-ip ki-ngornatigut 1. august 1996-ilu sioqqullugu taarsigassarsiaritinneqarsimasut eqqarsaatigalugit ukiut tamaasa aningaasanut inatsisikkut erniat annertussusissaannik aalajangersaasoqartannginnissaa siunertarineqarpoq.
§ 36-mut
Aalajangersagaq taanna allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 31-mik ingerlatseqqinneruvoq.
Aalajangersakkami ilinniagaqarnersiutit tigusassarinagit peqqussutip atuuttup atortuulersinneqan-nginnerani tiguneqarsimasut pineqarput. Tassannga erserpoq pisassarisanik taakkuninnga ernialersuineq pillugu malittarisassat atuuttut ingerlateqqinneqartullu kingumoortumik sunniuteqassan-ngitsut, pisassarisalli peqqussutip atortuulernerata kingornatigut malittarisassat atuuttut malillugit ernialersorneqassasut.
§ 37-mut
Aalajangersagaq taanna allannguuteqarnani peqqussummi atuuttumi § 32-mik ingerlatseqqinneruvoq. Atuutsitsinnginnissamik aalajangersakkap taassuma akilersuinissamik isumaqatigiissutit peqqussutip maannamut atuuttup atortuulersinneqarnera sioqqullugu isumaqatigiissutigineqarsimasut ataqqineqarnissaat siunertaraa.
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat
Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutit- allannguutissallu Naalakkersuisunit UKA 04