Samling

BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Lovudvalg

 

vedrørende

 

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om etablering af

Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder

 

 

Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling

 

 

Landstingets Lovudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem  Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, formand

Landstingsmedlem  Otto Jeremiassen, Siumut, næstformand

Landstingsmedlem  Enos Lyberth, Siumut

Landstingsmedlem  Ellen Christoffersen, Atassut

Landstingsmedlem  Marie Fleischer, Demokraterne

 

Landstingets Lovudvalg har efter forslagets 1. behandling under EM 2004 gennemgået lovforslaget samt be­mærkningerne.

 

Udvalget har endvidere med brev af 11. oktober 2004 anmodet Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt om at besvare et antal spørgsmål om beslutningsforslaget. Landsstyremedlemmet har med brev af 18. oktober 2004 besvaret spørgsmålene i det omfang, det var muligt på daværende tidspunkt. Udvalgets spørgsmål og Landsstyremedlemmets svar vedlægges som et bilag til denne betænkning.

 

 

Om Landsstyrets høring over forslaget.

 

Udvalget konstaterer med beklagelse, at lov nr. 411 af 6. juni 2002 om Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, som anordningen vedrører, ikke var vedlagt høringsmaterialet. Denne mangel mindsker værdien af høringsrunden betragteligt. Udvalget opfordrer eftertrykkeligt Landsstyret til fremover at gøre høringsparterne bekendt med ordlyden af de regler, som ønskes ikraftsat for Grønland, og som høringsparterne er anmodet om at tage stilling til.

 

 

Forslagets baggrund.

 

Med beslutningsforslaget følger Landsstyret op på Danmarks ratificering af FN’s torturkonvention med virkning for bl.a. Grønland (jf. FM 2004/34). Konventionens gennemførelse forudsætter, at der inden 1 år fra tidspunktet for konventionens ratificering m.v. udpeges en national forebyggelsesmekanisme i de tiltrædende lande.

 

Udvalget konstaterer, at der for Grønlands vedkommende tegner sig billedet af en forebyggelsesmekanisme, som består af 2 led:

 

Det ene led i forebyggelsesmekanismen består af Landstingets Ombudsmand, som i forbindelse med FM 2004/34 i brev af 17. maj 2004 overfor Lovudvalget har beskrevet, inden for hvilke rammer hun kan varetage opgaver som led i en national forebyggelsesstrategi mod tortur m.v. Ombudsmanden er i et nærmere afgrænset omfang bemyndiget til at behandle klager fra borgere samt til af egen drift at have indseende med hjemmestyrets og kommunernes forvaltning. Ombudsmanden kan bl.a. foretage inspektionsbesøg og fremkomme med henstillinger. Kontrollen er imidlertid af ren retlig karakter, og ombudsmanden kan hverken give retligt bindende påbud eller udtale en politisk kritik af myndighedernes praksis eller af lovgivningen i landet. Ombudsmandens brev af 17. maj 2004 vedlægges som et bilag til denne betænkning.

 

Det bemærkes, at Folketingets Ombudsmands varetager tilsvarende funktioner i forhold til de statslige myndigheder i Grønland.

 

Det andet led i forebyggelsesmekanismen består af det nu fremlagte forslag, som udvider virkeområdet af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder til også at omfatte Grønland.

 

 

Udvalgets overvejelser.

 

Beskyttelsen af det enkelte menneskes universelle rettigheder står centralt i den grønlandske bevidsthed. Det er et ældgammelt kulturtræk hos vores folk, at den enkelte forventes at leve sit liv i frihed og med fuld respekt for andres frihedsrettigheder. Erfaringerne fra kolonitiden har ikke mindsket denne overbevisning, men snarere styrket den.

 

Grønland har på denne baggrund et vigtigt bidrag at give i kampen for menneskerettighederne. Vores vigtigste bidrag er, at Grønland kan holde orden i eget hus. Dette er det stærkest mulige signal, vi kan sende til omverdenen: At et samfund kan sikre alle sine borgere mod krænkelser og nedværdigende behandling, hvis viljen hertil er til stede.

 

Blandt de spørgsmål, der fortsat beskæftiger vores samfund på menneskerettighedsområdet kan nævnes som eksempler: Afsoning af frihedsberøvende foranstaltningsdomme i Danmark, Tvangsanbringelse af psykisk syge patienter i Danmark, Vilkårene for socialt udsatte børn og unge i vores land, samt Beskyttelsen af sprog, kulturarv og minoritetsrettigheder.

 

Brugbarheden af en national forebyggelsesmekanisme skal i høj grad måles ved, om den kan forventes at bidrage konstruktivt til en løsning af disse og andre problemområder.

 

 

Om hensigtsmæssigheden af den valgte løsning.

 

For at Grønland kan leve op til de krav, torturkonventionen stiller til en national forebyggelsesmekanisme, er det afgørende, at Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder som andet led i den nationale forebyggelsesmekanisme kan løfte de opgaver, som Landstingets Ombudsmand ikke har mulighed for at påtage sig. Dette gælder navnlig muligheden for at indgive forslag og bemærkninger vedrørende eksisterende eller foreslået lovgivning, idet ombudsmanden er afskåret herfra, jf. ombudsmandens bemærkninger desangående.

 

Udvalget ser med en vis bekymring på, at debatbidrag og forslag fra Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder af offentligheden kan blive opfattet som en indblanding udefra. En national forebyggelsesmekanisme bør netop være national i den forstand, at den baserer sit arbejde på et førstehåndskendskab til de holdninger, værdier og problemopfattelser, der kendetegner vores samfund. Uden en sådan forankring i vores samfund kan det blive unødig svært for centret at overbevise den grønlandske befolkning om rigtigheden af kritik og initiativer, som centret måtte fremsætte i forhold til Grønland. Dette gælder, selv om eksperternes faglige dygtighed i øvrigt måtte være ubestridt.

 

Udvalget har noteret sig med interesse, at konventionens artikel 17 udtrykkeligt bestemmer: ”Organer oprettet af decentrale enheder kan udpeges som nationale forebyggende organer med henblik på denne protokol, hvis de overholder dens bestemmelser”. I medfør af denne bestemmelse ville det efter udvalgets mening være muligt, at Grønlands Hjemmestyre opretter et grønlandsk Råd for Menneskerettigheder, som svarer til det danske Råd for Menneskerettigheder, som er nævnt i lovens § 7, stk. 5 og 6.

 

Et sådant råd vil som det danske kunne sammensættes således, at de synspunkter, som gør sig gældende blandt interesserede frivillige organisationer, særligt berørte offentlige myndigheder, interesserede forskere og andre særligt interesserede enkeltpersoner og grupper af personer, herunder etniske minoriteter, afspejles. Med en sådan sammensætning ville rådet blive til en vægtig stemme i vores samfund.

 

Det ville være ønskeligt, om rådet i lighed med det danske råd kunne være med til at drøfte retningslinjer for Institut for Menneskerettigheder samt f.eks. fremsætte forslag til nye aktiviteter og vurdere forløbet af hidtidige aktiviteter med relevans for Grønland.

 

Udvalget kan med tilfredshed konstatere, at der findes frivillige organisationer i vores land, der kunne tænkes at være interesseret i at indgå i et sådant arbejde i rådet. Organisationernes høringssvar til EM 2004/44 og FM 2004/34 peger i denne retning. Udvalget erklærer sig endvidere tilfreds med, at Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender har meddelt, at Landsstyret er åbent over for tanken om, at Grønland nedsætter sit eget råd.

 

Et enigt udvalg opfordrer herefter Landsstyret til at arbejde for oprettelsen af et sådant grønlandsk Råd for Menneskerettigheder. Dermed vil Landsstyret tilgodese selvstyrebestræbelserne i vores land og tage et vigtigt skridt til en mere aktiv menneskerettighedspolitik i overensstemmelse med konventionens intentioner.

 

Udvalget opfordrer endvidere Landsstyret til at undersøge, hvorvidt lovens ikraftsættelse åbner nye muligheder for et dansk-grønlandsk forskningssamarbejde på områderne menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder.

 

Udvalget ser endelig frem til en afklaring af spørgsmålet, om centret i forbindelse med lovens ikrafttræden vil få tilført finansielle midler, der afspejler centrets større ansvarsområde, herunder midler til forskningsprogrammer her i landet samt midler til undervisning og formidling af centrets arbejde i Grønland. Udvalget finder det af afgørende betydning, at centeret fremover har de fornødne praktiske muligheder for at leve op til sine undervisnings- og formidlings­forpligtelser i forhold til den grønlandske befolkning.

 

På trods af de førnævnte uafklarede forhold finder et enigt udvalg, at ikraftsættelse for Grønland af lov om Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder ikke bør forsinkes. Udvalget har herved taget i betragtning, at Rigsfællesskabet med torturkonventionens ratifikation har forpligtet sig til at sikre etableringen af nationale forebyggelsesmekanismer i løbet af et år efter konventionens ratifikation den 26. juni 2004.

 

Indstilling.

 

Et enigt udvalg indstiller på den beskrevne baggrund, at Landstinget tilslutter sig det fremlagte beslutningsforslag.

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Lovudvalg overgive beslutningsforslaget til Landstingets 2. behandling.

 

 

 

	Ane Hansen, Formand
Otto Jeremiassen		Ellen Christoffersen
Enos Lyberth		Marie Fleischer

Inuit pisinnaatitaaffii pillugit Danskit Qitiusumik ingerlatsiviata

(Dansk Center for Internationale Studier for Menneskerettigheder) peqqussutikkut

Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaa pillugu

Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaanni

Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

 

pillugu

 

Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

aalajangiiffigisassatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

 

 

 

Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq  Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq  Otto Jeremiassen, Siumut, siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq  Enos Lyberth, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq  Ellen Christoffersen, Atassut

Inatsisartunut ilaasortaq  Marie Fleischer, Demokraatit

 

 

Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata UKA 2004-mi siullermeerinerup kingorna inatsisissatut siunnersuut nassuiaatitai ilanngullugit misissuataarpaa.

 

Tamatuma saniatigut ataatsimiititaliaq allakkatigut 11. oktober 2004-meersutigut Aningaaqarnermut Nunanullu Allanut naalakkersuisoq Josef Motzfeldt qinnuigaa, aalajangiiffigisassatut siunnersuummut atatillugu apeqqutit arlaqartut akissuteqarfigissagai. Apeqqutit taamani periarfissaasimasut naapertorlugit sapinngisaminik Naalakkersuisunut ilaasortap allakkatigut 18. oktober 2004-meersutigut akissuteqarfigigai. Ataatsimiititaliap apeqqutai Naalakkersuisunullu ilaasortap akissutai isumaliutissiissummut matumunnga ilanngussatut ilannguneqarput.

 

 

Naalakkersuisut sinnersuummut tunngatillugu tusarniaaneri.

 

Inuit pisinnaatitaaffii pillugit Danskit Qitiusumik ingerlatsiviat (Dansk Center for Internationale Studier for Menneskerettigheder) pillugu inatsit nr. 411 6. juni 2002-meersoq, peqqussummut tun-ngassuteqartoq, tusarniaanermi atortorisanut ilanngunneqarsimanngimmat ataatsimiititaliamit ajuusaarutigineqarpoq. Amigaatip tamatuma tusarniaanerup naleqassusaa annertuumik millisippaa. Maleruagassat oqaasertaannik, Kalaallit Nunaannut atuutsilersikkumaneqartut aammalu tusarniaaffigineqartunut isummerfigeqquneqartut, Naalakkersuisut siunissami tusarniaaffigineqartunut ilisimatitsisutiginnittarnissaat ataatsimiititaliap ilungersuullugu kaammattuutigiumavaa.

 

 

Siunnersuutip tunngavia.

 

Naalagaaffiit Peqatigiit naalliutsitsisarneq pillugu isumaqatigiissutaata, ilaatigut Kalaallit Nunaannut sunniuteqartussap, Naalakkersuisut aalajangiiffigisassatut siunnersuutaat Danmarkip atuuttunngortitsineranut malinninneruvoq (tak. UPA 2004/34). Isumaqatigiissutip atuuttunngortinneqarneranit il. il. ukioq ataaseq qaanngiutsinnagu Isumaqatigiissut piviusunngortinneqarsinnaaqqullugu nunani ilanngutsinneqartuni, nunami inuiannut pinaveersaartitsinermut tunngasuni iliuuseqartussaasumik toqqaasoqarsimasussaavoq.

 

Kalaallit Nunannut atatillugu pinaveersaartitsinermut tunngasuni iliuuseqarnissami, marloqiusamik periarfissaqartoqarnera, ataatsimiititaliamit paasineqarpoq:

 

Inatsisartut Ombudsmandiat pinaveersaartitsinermut tunngasuni iliuuseqartussaanermi periarfissap aapparaa, taannalu UPA 2004/34-mut atatillugu allakkatigut 17. maj 2004-meersutigut, naalliutsitsisarnermut il. il. inuiannut pinaveersaartitsinermik pilersaarusiornermut atatillugu suliassami sinaakkuserneqarnissaannut atatillugu Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliamut nassuiaateqarpoq. Innuttaasunit naammagittaaliutigineqartunik suliarinninnissamut ombudsmandi ersarissumik killilerneqarsimasumik piginnaatitaavoq kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu ingerlatsinerinik nammineq piumassutsiminik misissuisinnaalluni. Ombudsmandi ilaatigut misissuilluni pulaarnernik ingerlatsisussaavoq innersuussinernillu saqqummiussisartussaalluni. Misissuinerli inatsisinut taamaallaat attuumassuteqarpoq, ombudsmandilu inatsisitigut inerteqquteqarsinnaananilu oqartussat ingerlatsinerannut naalakkersuinermut tunngasutigut nunamulluunniit inatsisiliornermut oqaaseqarsinnaatitaanani. Ombudsmandip allagaa 17. maj 2004-meersoq isumaliutissiissummut matumunnga ilanngussatut ilanngunneqarpoq.

 

Nunatsinni naalagaaffiup oqartussaaffiinut tunngasunut atatillugu Folketingip Ombudsmandia aamma suliaqartussaasoq oqaatigineqarpoq.

 

Pinaveersaartitsinermut tunngasuni iliuuseqartussaanermi periarfiissap aappaa siunnersuummi saqqummiunneqartumi ippoq, tassani Inuit pisinnaatitaaffii pillugit Danskit Qitiusumik ingerlatsiviata (Dansk Center for Internationale Studier for Menneskerettigheder) taamaalilluni Kalaallit Nunaannut aamma suliassai ilaatinneqarlermata.

 

 

Ataatsimiititaliap isumaliutersuutai.

 

Inuit ataasiakkaat tamarmik tunngaviusumik piginnaatitaaffeqarlutik illersugaanissaat kalaallit isummeriaasianni qitiulluinnartuuvoq. Inuiaqatigiiusugut qangarsuaaniilli inooriaaseqarnitta ersiutigaa, inuit ataasiakkaat kiffaanngissuseqarlutik inuunissaat allallu kiffaanngissuseqarnerannik ataqqinnittuulluinnartuunissaq naatsorsuutigineqartarmat. Nunasiaataasimanermit misilittakkat taama isummeriaaseqarneq annikillisissimanngilaa akerlianilli sakkortusitiinnarsimavaa.

 

Tamanna tunngavigalugu inuit pisinnaatitaaffii pillugit sorsuutiginninnermi pingaarutilillut Kalaallit Nunaata tunniussinnaavaa. Nammineq nunagisami torersuunissaq Kalaallit Nunaata tunniussinnaasasa pingaarnersarissavaat. Nunarsuarmioqatitsinnut sakkortuumik maluginiartissinnaasarput tamanarpiaavoq: Tassalu innuttaasut eqqunngitsuliorfigineqarnissamut nakkarsaataasunillu pissusilersorfigineqarnissamut piumassuseq pigineqartillugu inuiaqatigiinnit illersorneqarsinnaanisaat qulakkiissallugu.

 

Inuit pisinnaatitaaffiinut tunngasut apeqqutit ilaat inuiaqatigiinnitsinni suli eqqartorneqartut assersuutitut taaneqarsinnaapput: Pineqaatissinneqarsimasut kiffaanngissusiiakkat Danmarkimi paarnaarussassanngortitat, tarnimikkut napparsimasunik Danmarkimut pinngitsaaliissimmik inissiisarnerit, nunatsinni meeqqanut inuusuttunullu isumaginninnikkut sumiginnakkanut atugassaritinneqartut, kiisalu oqaatsinik illersuineq, inooriaatsikkut kingornussat ikinnerussuteqartullu pisinnaatitaaffii.

 

Taakkunannga iluarsiissuteqarnissamut ajornartorsiuteqarfiusunullu allannut pitsaasumik tapertaasinnaasunik naatsorsuusiortoqassappat, nunami namminermi pinaveersaartitsinermut tunngasuni iliuuseqartussaanerup atorsinnaassuseqarnera annertuutigut taamanna uuttuutaasinnaavoq.

 

 

Iluarsiissutitut toqqarneqartumut tunngatillugu naleqquttuutitsineq.

 

Inuiannut pinaveersaartitsinermut tunngasuni iliuuseqartussaanermut piumasarisaasut Kalaallit Nunaannit naammassineqassappata,periarfissat aappaatut Inuit pisinnaatitaaffii pillugit Danskit Qitiusumik ingerlatsiviata (Dansk Center for Internationale Studier for Menneskerettigheder) inuiannut pinaveersaartitsinermut tunngasuni iliuuseqartussaanermik suliassanik, Inatsisartut Ombudsmandiata suliarissallugit periarfissaqarfiginngisaanik naammassinnissinnaanissaa alajangiisuulluinnassaaq. Siunnersuutinik tunniussaqarsinnaanermik atuuttuusunullu imaluunniit inatsisissatut siunnersuutigineqartumut oqaaseqaateqarsinnaanermik periarfissaqarnermi pingaartumik tamanna atuuppoq, ombudsmandimi taama iliornissamut piginnaatitaanngilaq, tak. tamanna pillugu ombudsmandip oqaaseqaatai.

 

Inuit pisinnaatitaaffii pillugit Danskit Qitiusumik ingerlatsiviannit (Dansk Center for Internationale Studier for Menneskerettigheder)oqallisissiatut ilanngussat siunnersuutillu, innuttaasunit avataanit akulerunnertut isiginiarneqarsinnaanerat ataatsimiititaliap ernumassutigikujuppaa. Inuiannut pinaveersaartitsinermut tunngasuni iliuuseqartussaaneq, isummanut taakkununnga nammineq siullertut nalunngisaqarnermit aallavinnik, pingaartitanik aammalu ajornartorsiutinik paasinneriaatsinik inuiattut ilisarnaatitsinnit nunamit namminermit suliniutigineqartussaavoq. Kalaallit Nunaannut atatillugu Qitiusoqarfiup saqqummiukkumaagai, ersornartorsiutit suliniutillu eqqortuuneri pillugit kalaallinut innuttaasunut upperinnitsitsilernissani, inuiaqatigiinitsinnit taama ittumik aallaaveqanngikkuni Qitiusoqarfiup pisariaqanngitsumik ajornartorsiutigilersinnaavaa. Tamanna atuutissaaq, immikkut ilisimasallit suliaminnut sukkut tamatigut pikkorissuunerat assortorneqarsinnaanngikkaluarpalluunniit.

 

Isumaqatigiissummi immikkoortoq 17-imi erseqqilluinnartumik aalajangersarneqartoq ataatsimiititaliamit soqutiginartillugu maluginiarneqarpoq: ”Isumaqatigiissummut tapiliussaq eqqarsaatigalugu, inuiannut pinaveersaartitsinermut tunngasuni iliuuseqartussaasutut ingerlatsiveqarfinnit killilimmik oqartussaaffeqartunit sullissivik, aalajangersakkat naammassisimappagit, pilersinneqarsinnaavoq”. ( Nutserisoq). Aalajangersagaq taanna naapertorlugu Namminersornerullutik Oqartussat Inuit pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiinnik, Danskit Inuit pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiivinut nallersuuttumik, ataatsimiititaliap isumaa malillugu pilersitsisinnaapput, tamannalu inatsisup § 7-ani, imm. 5-imi aamma 6-imi taaneqarpoq.

 

Danskit pisarnerattut siunnersuisoqatigiit taama ittoq katiterneqarsinnaavoq imaalillugu, nammineq piumassutsimik soqutigisaqaqatigiit atuuttut, pisortallu oqartussaasut immikkut pineqartut, ilisimatuut soqutiginnittut inuillu ataasiakkaat immikkut soqutigisaqartut inuillu eqimattakkaat, matumani ilanngullugit inuiaat ikinnerussuteqartut, isummaannik ersersitsisuusunngorlugu. Siunnersuisoqatigiinnik taama ilusilimmik katiterineq inuiaqatigiinnitsunnut pingaarutilimmik oqimaaqatigiissumik sunniuteqarsinnaavoq.

 

Inuit piginnaatitaaffii pillugit Qitiusoqarfimmut maleruagassiaasussanut atatillugu danskit siunnersuisoqatigiivisa assinganik siunnersuisoqatigiit oqalliseqataasinnaanissaat, kiisalu assersuutigalugu Kalaallit Nunaannut tunngatisutigut siliutissanik nutaanik siunnersuusiornermik maannakkumullu suliniutaasimasut ingerlanneqarneri pillugit nalilersuinernik saqqummiussaqarsinnaanissaq kissaatiginassaaq.

 

Siunnersuisoqatigiinni sulinissamut taama ittumut suleqataasinnaanermik soqutiginnittunik nammineq piumassutsimik soqutigisaqaqatigiinnik nunatsinni nassaassaqarmat naammagisimaarlugu ataatsimiititaliamit maluginiarneqarpoq. UPA 2004/44-mut aamma UKA 2004/34-mut soqutigisaqaqatigiinnut tusarniaanerni akissutit tamatumunnga tikkuussipput. Taamatuttaaq Kalaallit Nunaata namminerisaminik siunnersuisoqatigiiliornissaanut Naalakkersuisut ammanerat, Aningaasaqarnermut Nunanullu Allanut Naalakkersuisup nalunaarutaa ataatsimiititaliamit naammagisimaarneqartoq nalunaarutigineqassaaq.

 

Matuma kingorna Inuit pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiiliortoqarnissaa Naalakkersuisut sulissutigisariaqaraat ataatsimiititaliap isumaqatigiittup kaammattuutigissavaa. Taamaalilluni nunatta namminersulernissamik anguniagaa Naalakkersuisunit eqqumaffigineqassaaq aammalu isumaqatigiissummi anguniarneqartumut naapertuuttumik inuit pisinnaatitaaffii pillugit naalakkersuinikkut annertunerusumik suleqataanissamut pingaaruteqartumik alloriartoqassagaluarpoq.

 

Taamatuttaaq inuit pisinnaatitaaffii aamma nunat inuiisalu pisinnaatitaaffii pillugit ilisimatusarnermi danskit kalaallillu suleqatigiinnerannut atatillugu inatsisip atuutsilerneqarnera periarfissanik nutaanik ammaassinersoq Naalakkersuisut misissuissasut ataatsimiititaliap kaammattuutigissavaa.

 

Kiisalu inatsisip atuutsinneqalerneranut atatillugu Qitiusoqarfik aningaasanik amerlanerusunik, annertunerusumik akisussaassuseqalerneranut naapertuuttunik atugassinneqassanersoq, matumani ilanngullugit nunami maani ilisimatusarnermut atatillugu ingerlassanut aningaasaliissutit kiisalu Kalaallit Nunaanni Qitiusoqarfiup ilinniartitsineranut paasissutissanillu ingerlateqqiisarneranut aningaasaliissutinut atatillugu apeqqutip paasinarsisinneqarnissaa ataatsimiititaliap qilanaaraa. Qitiusoqarfiup siunissami kalaallinut inuiaqatigiinnut tunngatillugu ilinniartitsinermik ingerlatitseqqinnissamillu pisussaaffimminik naammassinninnissaminut pisarialimmik atortutigut pisariaqartitamigut peqarnissaa aalajangiisuulluinnassasoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq.

 

Pissutsit siuliani taaneqartut ersersinneqanngikkaluartut ataatsimiititaliaq isumaqatigiittoq isumaqarpoq, Inuit pisinnaatitaaffii pillugit Danskit Qitiusumik ingerlatsiviat (Dansk Center for Internationale Studier for Menneskerettigheder) pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atuuttunngortinniarneqarnera kinguarsarneqartariaqanngitsoq. Naalliutsitsisarneq pillugu isumaqatigiissummik atuuttunngortitsinissaq, nunami namminermi Inuiannut pinaveersaartitsinermut tunngasuni iliuuseqartussaanermik, isumaqatigiissummik atuuttunngortitsinerup ulloq 26. juni 2004-p kingorna ukiup ataatsip ingerlanerani Naalagaaffeqatigiit pilersinneqareernissamik qulakkeerinninnissamik pisussaaffeqarnerat ataatsimiititaliap taamaaliornermigut ersersinniarpaa.

 

Inassuteqaat.

 

Nassuiaatigineqartut tunngavigalugit ataatsimiititaliap isumaqatigiittup aalajangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiunneqartoq Inatsisartunit taperserneqassasoq inassutigaa.

 

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata aalajangiiffigisassatut siunnersuut Inatsisartunut aappassaaniigassanngortippaa.

 

 

	Ane Hansen, Siulittaasoq
Otto Jeremiassen		Ellen Christoffersen
Enos Lyberth		Marie Fleischer