Samling
Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder1)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1
Etablering og formål
§ 1. Med det formål at styrke forsknings-, udrednings- og informationsvirksomheden i Danmark om internationale forhold, forstået som det udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitiske område, konflikter, holocaust, folkedrab og politiske massedrab, samt menneskerettigheder i ind- og udland etableres et Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder.
Stk. 2. I centeret indgår som selvstændige enheder:
1) Institut for Internationale Studier, omfattende de hidtidige aktiviteter under Dansk Udenrigspolitisk Institut, Center for Udviklingsforskning og Center for Freds- og Konfliktforskning. De hidtidige aktiviteter under Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier indgår som en særlig sektion i instituttet.
2) Institut for Menneskerettigheder, omfattende de hidtidige aktiviteter under Det Danske Center for Menneskerettigheder.
§ 2. Institut for Internationale Studier arbejder for opfyldelsen af sit formål ved
1) at udføre, fremme og samordne uafhængig forskning om internationale forhold,
2) at udarbejde udredninger og redegørelser efter anmodning fra Folketinget, regeringen eller på eget initiativ samt at følge den internationale udvikling med henblik på at vurdere Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation i en bred politisk og økonomisk sammenhæng, herunder Danmarks placering i forhold til udviklingspolitiske problemstillinger. Medmindre andet aftales i det enkelte tilfælde, afgives de nævnte udredninger og redegørelser på institutbestyrelsens ansvar,
3) at formidle forskningsresultater, analyser og viden samt udøve dokumentations- og informationsvirksomhed, herunder biblioteksvirksomhed, om internationale forhold,
4) at medvirke ved forskeruddannelse i samarbejde med andre forskningsinstitutioner, herunder støtte udvikling af forskningskapacitet i udviklingslandene, samt gennemføre videreuddannelse for instituttets brugere,
5) at fungere som bindeled mellem danske og internationale forskningsmiljøer inden for instituttets arbejdsområde.
Stk. 2. Institut for Menneskerettigheder skal i sin virksomhed tage udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder, herunder især de i FN s verdenserklæring, FN s konventioner og Europarådets konventioner omtalte menneskerettigheder, samt de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder. Instituttet skal fremme arbejdet med forskning i og oplysning om menneskerettighederne i fredstid og under væbnede konflikter, navnlig ved
1) at varetage en selvstændig og uafhængig dansk forskningsindsats på menneskerettighedsområdet,
2) at rådgive Folketinget og regeringen om Danmarks forpligtelser på menneskerettighedsområdet,
3) at afholde og fremme undervisning på alle niveauer inden for menneskerettighedsområdet, herunder ved folkeligt oplysningsarbejde,
4) at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling,
5) at forestå information om menneskerettighederne til brug for frivillige organisationer, forskere, offentlige myndigheder og den interesserede offentlighed,
6) at sikre tidssvarende offentligt tilgængelige biblioteks- og dokumentationsfaciliteter vedrørende menneskerettighederne,
7) at støtte frivillige organisationer og andre i opbygningen af menneskerettighedsdokumentation,
8) at fremme koordination mellem og bistand til de frivillige organisationers arbejde med menneskerettighederne,
9) at støtte og udbygge nordisk og andet internationalt samarbejde på menneskerettighedsområdet,
10) at bidrage til gennemførelse af menneskerettighederne i ind- og udland.
§ 3. Centeret er en selvejende institution.
Stk. 2. Staten yder et årligt tilskud til centerets drift.
§ 4. Centeret kan i overensstemmelse med sit formål modtage indtægter fra fonde, gaver m.v. og kan drive indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og andre tilskudsfinansierede aktiviteter, herunder konsulentbistand og rådgivning, i det omfang dette er foreneligt med varetagelsen af centerets øvrige opgaver.
Stk. 2. Centeret kan i overensstemmelse med sit formål indgå flerårige aftaler med offentlige myndigheder om løsning af konkrete opgaver.
Kapitel 2
Centerets og institutternes ledelse
§ 5. Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder ledes af en centerbestyrelse, der træffer afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om centerets økonomi og forvaltning.
Stk. 2. Institut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder ledes af hver sin institutbestyrelse, der har ansvaret for alle faglige spørgsmål, herunder forskningsstrategi og arbejdsopgaver, inden for instituttets arbejdsområde, jf. § 2.
Stk. 3. Centerbestyrelsen består af en formand, der udpeges af udenrigsministeren, bestyrelsesformanden for Institut for Internationale Studier, bestyrelsesformanden for Institut for Menneskerettigheder, to medlemmer udpeget af bestyrelsen for Institut for Internationale Studier, to medlemmer udpeget af bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder og to medlemmer valgt af medarbejderne ved centeret.
§ 6. Bestyrelsen for Institut for Internationale Studier består af 11 medlemmer, der udpeges i deres personlige egenskab:
1) Et medlem udpeges af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd,
2) et medlem udpeges af Statens Humanistiske Forskningsråd,
3) et medlem udpeges af Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde,
4) fire medlemmer udpeges af Rektorkollegiet,
5) et medlem udpeges af statsministeren,
6) et medlem udpeges af udenrigsministeren,
7) et medlem udpeges af forsvarsministeren,
8) et medlem vælges af medarbejderne ved instituttet.
Stk. 2. Bestyrelsen vælger sin formand af egen midte.
§ 7. Bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder består af 13 medlemmer, der udpeges i deres personlige egenskab:
1) Seks medlemmer udpeges af Rådet for Menneskerettigheder, jf. stk. 5,
2) to medlemmer udpeges af rektor for Københavns Universitet,
3) to medlemmer udpeges af rektor for Aarhus Universitet,
4) to medlemmer udpeges af Rektorkollegiet,
5) et medlem vælges af medarbejderne ved instituttet.
Stk. 2. Af de af Rådet for Menneskerettigheder udpegede medlemmer skal mindst to have tilknytning til de etniske minoriteter eller en humanitær organisation, der beskæftiger sig med områder af betydning for de etniske minoriteter.
Stk. 3. Af de af rektorerne for Københavns og Aarhus Universiteter udpegede medlemmer skal mindst to være tilknyttet de juridiske faggrupper.
Stk. 4. Bestyrelsen vælger sin formand af egen midte.
Stk. 5. Der nedsættes et Råd for Menneskerettigheder, der sammensættes således, at de synspunkter, som gør sig gældende blandt interesserede frivillige organisationer, særligt berørte offentlige myndigheder, interesserede forskere og andre særligt interesserede enkeltpersoner og grupper af personer, herunder de etniske minoriteter, afspejles.
Stk. 6. Rådet for Menneskerettigheder drøfter de overordnede retningslinjer for instituttets virksomhed i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper og påser, at instituttets aktiviteter er i overensstemmelse med dets formål efter denne lov. Rådet kan over for institutbestyrelsen fremsætte forslag til nye aktiviteter og vurdere forløbet af hidtidige aktiviteter.
§ 8. Medlemmerne af centerbestyrelsen og af institutbestyrelserne udpeges for en fireårig periode og kan genudpeges for yderligere en periode. Derefter kan de først vælges eller udpeges på ny efter mindst fire års forløb.
Stk. 2. Valg af medarbejderrepræsentanter finder sted i henhold til bestemmelserne herom i lov om aktieselskaber.
Stk. 3. Snarest efter lovens ikrafttræden fastsætter centerbestyrelsen, institutbestyrelserne og Rådet for Menneskerettigheder deres forretningsordener. I forretningsordenen for Rådet for Menneskerettigheder fastsættes regler for medlemskab af rådet i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper for nationale menneskerettighedsinstitutioner.
Stk. 4. Institutbestyrelserne kan nedsætte særlige udvalg, herunder forskningsudvalg, og rådgivende fora.
Stk. 5. De nærmere regler for centerets virksomhed fastsættes i en statut af centerbestyrelsen efter indstilling fra institutbestyrelserne.
§ 9. Centerets daglige ledelse i økonomi- og forvaltningsspørgsmål forestås af en centerdirektør, der udnævnes af centerbestyrelsen efter offentligt opslag.
Stk. 2. Hver af institutbestyrelserne udnævner efter offentligt opslag en institutdirektør til at forestå instituttets daglige ledelse i faglige spørgsmål.
Kapitel 3
Revision, nedlæggelse, ikrafttræden
§ 10. Centerets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab. Regnskabet skal underskrives af centerbestyrelsen og centerdirektøren.
Stk. 2. Udenrigsministeren fastsætter retningslinjer for udarbejdelsen af centerets budget og for regnskabsaflæggelsen.
Stk. 3. Rigsrevisor forestår revisionen af centeret, jf. § 2 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
§ 11. Centeret kan kun nedlægges ved lov.
Stk. 2. I tilfælde af, at centeret nedlægges som selvejende institution, overgår dets bygninger, anlæg, inventar samt formue i øvrigt til staten.
§ 12. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, idet udenrigsministeren dog fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 2, stk. 2, nr. 4.
Stk. 2. Samtidig med lovens ikrafttrædelse ophæves følgende love og bestemmelser:
1) Lov nr. 442 af 14. juni 1995 om oprettelse af Dansk Udenrigspolitisk Institut.
2) Lov nr. 477 af 31. maj 2000 om oprettelse af Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier.
3) Lov nr. 408 af 10. juni 1997 om Nævnet for Etnisk Ligestilling.
4) § 12, stk. 3 og 4, i lov om internationalt udviklingssamarbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 10. juli 1998.
Stk. 3. Centeret indtræder gennem institutterne i samtlige de rettigheder og forpligtelser, som Dansk Udenrigspolitisk Institut, Center for Udviklingsforskning, Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier, Center for Freds- og Konfliktforskning og Det Danske Center for Menneskerettigheder har ved lovens ikrafttræden. Samtidig overgår disse institutioners formue til centeret.
Stk. 4. De nuværende medlemmer af bestyrelsen for Det Danske Center for Menneskerettigheder indtræder som medlemmer af bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder i den resterende tid af den periode, de er udpeget for.
§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 2002
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Per Stig Møller
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EF-Tidende 2000 nr. L 180 s. 22).
Nunani Tamalaani Ilisimatusarnernut aamma Inuttut Piginnaatitaaffiit pillugit
Danmarkimi Qitiusumik Suliffeqarfik-mik pilersitsinissaq
pillugu inatsit[1]
UAGUT MARGRETHE AAPPAAT, Guutip Saammaanneranik Danmarkip Dronningia, nalunaarpugut:
Folketingimit akuersissutigineqartoq Uagullu Isumaqataanitsigut atortussanngortinneqartoq inatsit imaattoq:
Kapitali 1
Pilersitsineq siunertarisallu
§ 1. Nunani tamalaani pissutsinik, tassa nunani allani politikkimut, isumannaatsuunissamik ineriartortitsinermillu ingerlatsinernut tunngassutillit, inuiannik naggueqatigiiaanik nungusaaniarneq, inuiannik toqoraaneq aamma naalakkersuinerni inuppassuarnik toqoraasarneq, kiisalu nunami namminermi nunanilu allani inuttut piginnaatitaaffiit pillugit Danmarkimi ilisimatusarnernik, paasiniaanernik paasissutissiisarnernillu ingerlataqarnerup nukittorsarniarnissaat siunertaralugit Nunani Tamalaani Ilisimatusarnernut aamma Inuttut Piginnaatitaaffiit pillugit Danmarkimi Qitiusumik Suliffeqarfik pilersinneqassaaq,
Imm. 2. Qitiusumik suliffeqarfimmi tassani ilaapput namminneq ingerlassisut makku:
1) Nunat tamalaat pillugit Ilisimatusarfik (Institut for Internationale Studier), Qallunaat Nunani Allani Naalakkersuinerit pillugit Suliffeqarfianni (Dansk Udenrigspolitisk Institut), Ineriartortitsineq pillugu Ilisimatusarfimmi (Center for Udviklingsforskning), Eqqissisimaneq aamma Akerleriissuteqarneq pillugit Ilisimatusarfimmi (Center for Freds- og Konfliktforskning) maannamut sulissuteqarnernik ilaqartoq. Taamatuttaaq maannamut sulissuteqarnerit Inuiannik Naggueqatigiiaanik Nungusaaneq aamma Inuiannik Toqoraaneq pillugit Qallunaat Ilisimatusarfianni (Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier) maannamut sulissuteqarnerit ilaassapput suliffeqarfittut immikkoortutut.
2) Inuttut Piginnaatitaaffiit pillugit Suliffeqarfik (Institut for Menneskerettigheder) Inuttut Piginnaatitaaffiit pillugit Qallunaat Suliffeqarfianni (Det Danske Center for Menneskerettigheder) maannamut sulissuteqarnernik ilaqartoq.
§ 2. Nunat Tamalaat pillugit Ilisimatusarfik siunertarisaminik naammassinninniarluni makkunatigut suliaqarpoq
1) nunani tamalaani pissutsinik ilisimatusarnernik, siuarsaanernik aaqqissuusseqataanernillu attaviitsuusumik ingerlataqarneq,
2) Folketingimiit, naalakkersuisuniit qinnuigineqarnikkut imaluunniit nammineq sulissuteqarnikkut paasisassarsiornernik nassuiaasiornernillu kiisalu nunani tamalaani ineriartortitsinernik malinnaaviginninneq Danmarkip ineriartortitsinernik ingerlataqarnerni ajornartorsiorfissanut naleqqiullugu naalakkersuinikkut aningaasaqarniarnikkullu nunani allani naalakkersuinikkut isumannaatsuunissakkullu ingerlatani inissisimalluarnissaa siunertaralugu. Pisuni ataasiakkaani allatut isumaqatigiissuteqartoqassanngippat taaneqartut paasissutissiisarnerit nassuiaateqatarnerillu suliffeqarfimmi siulersuisut akisussaaffigisassaannik pisassapput,
3) ilisimatusarnikkut angusanik, misissueqqissaarinernillu ilisimalikkanillu saqqummiussisarnissaq kiisalu uppernarsaatissarsiornernik paasissutissiisarnernillu ingerlataqarnissaq, tamatumani aamma nunani tamalaani pissutsit pillugit atuagaateqarfimmik ingerlataqarnermik,
4) ilisimatusarfiit allat suleqatigalugit ilisimatusarnernik ilinniagaqartitsinerni peqataanissaq, tamatumani aamma nunani siuarsarniakkani ilisimatusarfinnik ineriartortitsinernut tapersiisarnissaq kiisalu ilisimatusarfinnik taakkuninnga atuisut ilinniaqqinnissaannik naammassinninniarnissaq,
5) qallunaat nunanilu allani ilisimatusarfiit akornanni suliffeqarfiup suliaqarfigisai pillugit attaveqaataanissaq.
Imm. 2. Inuttut Piginnaatitaaffiit pillugit Suliffeqarfiup sulinermini aallaavigissavai nunani tamalaani inuiaqatigiit sukkulluunniit akuerisaattut inuttut piginnaatitaaffiit, tamatumani aamma pingaartumik FN-ip nunarsuarmut tamarmut nalunaarutaani, FN-ip isumaqatigiissutaani aamma Europarådip isumaqatigiissutaani inuttut piginnaatitaaffiit eqqartorneqartut, kiisalu inatsisini tunngaviusuni kiffaanngissuseqarneq pillugu piginnaatitaaffiit allassimasut. Suliffeqarfiup ukiuni eqqissisimaffiusuni aamma sakkulersorluni aaqqiagiinngiffiusuni inuttut piginnaatitaaffiit pillugit ilisimatusarnernik qaammarsaanernillu suliaqarnerit siuarsassavai pingaartumik makkunatigut
1) inuttut piginnaatitaaffinnut tunngassutilinni qallunaat namminneerlutik attaviitsuusumillu ilisimatusarsinnaanerannik isumaginninnikkut,
2) Folketingi naalakkersuisullu Danmarkip inuttut piginnaatitaaffinnut tunngassutilinni pisussaaffiinik siunnersornerisigut,
3) inuttut piginnaatitaaffinnut tunngassutilinni qaffasissusissani tamani atuartitsinikkut atuartitsinernillu siuarsaanikkut,
4) naggueqatigiinnik imaluunniit inuiannik kikkunnik pinngorfeqarneq tunngavigalugu assigiinngisitsinertaqanngitsumik naligiissitsinissamik siuarsaanikkut, tamatumani aamma assigiinngisitsinikkut eqqorneqartunut ikiorsiinikkut assigiinngisitaanerminnik maalaarutaannik suliarinninnikkut eqqorneqartut, kattuffiit, suliniaqatigiiffiit allallu inatsisit naapertorlugit ingerlatsisuusut piginnaatitaaffii pingaartillugit, assigiinngitsinernik attaviitsuusumik misissuinernik aallarniinikkut aammalu nalunaarusianik tamanut saqqummiussinikkut assigiinngisitsinernullu tunngassutilinnik inassuteqaatinik saqqummiussisarnikkut,
5) nammineq kajumissutsimik suliniaqatigiiffiit, ilisimatusartut, pisortaqarfinnilu oqartussaatitat aammalu innuttaaqatigiit soqutiginnittut atugassaannik inuttut piginnaatitaaffiit pillugit paasissutissiisarnermik isumaginninnikkut,
6) inuttut piginnaatitaaffiit pillugit tamanit takuneqarsinnaasunik ullutsinnut naapertuuttunik atuagassaqartitsinissamik uppernarsaatissaqartitsinissamillu qularnaarinninnikkut,
7) nammineq kajumissutsimik suliniaqatigiiffiit allallu inuttut piginnaatitaaffiit pillugit allakkianik annertusaaniarnerini tapersersornerisigut,
8) nammineq kajumissutsimik suliniaqatigiiffiit inuttut piginnaatitaaffinnik sulissuseqarnerisa ataqatigiissaarnissaannik ikiorsernissaannillu siuarsaanikkut,
9) nunat avannarliit nunallu tamalaat allat inuttut piginnaatitaaffinnut tunngassutilinni suleqatigiinneranni tapersersuinikkut annertusaaniarnikkullu,
10) nunagisami namminermi aamma nunami allami inuttut piginnaatitaaffinnik nammassinninniaqataanikkut.
§ 3. Qitiusumik suliffeqarfik imminut ingerlattutut suliffeqarfiussaaq.
Imm. 2. Naalagaaffik qitiusumik suliffeqarfiup ingerlanneqarneranut ukiumoortumik tapiissuteqartassaaq.
§ 4. Qitiusumik suliffeqarfik siunertarisaminut naapertuuttumik aningaasaateqarfinniit, tunissutinik il. il. isertitaqartarsinnaavoq isertitatigullu matusivigisamik ingerlatsisinnaassalluni, tapiissutitigut aningaasersukkatut ilisimatusarnernik ingerlataqarsinnaalluni allannillu tapiissutitigut aningaasersukkatut sulissuteqarsinnaalluni, tamatumani aamma siunnersortitut ikiuunnernik siunnersuisarnernillu, tamanna qitiusumik suliffeqarfiup suliassaanut allanut naapertuussorinassappat.
Imm. 2. Qitiusumik suliffeqarfik siunertarisaminut naapertuuttunik pisortat oqartussaatitaannut ukiuni arlalinni atuuttussanik isumaqatigiissusiorsinnaavoq suliassanik aalajangersimasunik aaqqiiviginninniarnissaq pillugu.
Kapitali 2
Qitiusumik suliffeqarfiup suliffeqarfiillu pineqartut siulersorneqarnerat
§ 5. Nunani Tamalaani Pissutsinik aamma Inuttut Piginnaatitaaffinnik Ilisimatusarnernik Danmarkimi Qitiusumik Suliffeqarfik siulersuisunit siulersorneqassaaq, qitiusumik suliffeqarfiup aningaasaqarniarnera aqutsineralu pillugit apeqqutini pingaarutilinni tamani aalajangiisartussanik.
Imm. 2. Nunani Tamalaani pissutsinik Ilisimatusarfik aamma Inuttut Piginnaatitaaffiit pillugit Ilisimatusarfik tamarmik immikkut siulersuisunit siulersorneqassapput, sulianut tunngasutigut apeqqutinut tamanut, tamatumani aamma ilisimatusarnernik aaqqissuussinissanut suliassanullu ilisimatusarfiup suliassaqarfigisaasa iluanni, tak. § 2, akisussaaffiginnittussanik.
Imm. 3. Qitiusumik suliffeqarfimmut siulersuisut tassaassapput siulittaasoq, nunanut allanut ministerimit toqqarneqartoq, Nunani Tamalaani pissutsinik Ilisimatusarfimmut siulersuisut siulittaasuat, Inuttut Piginnaatitaaffiit pillugit Ilisimatusarfimmut siulersuisut siulittaasuat, ilaasortat marluk Nunani Tamalaani pissutsinik Ilisimatusarfimmut siulersuisut toqqagaat, ilaasortat marluk Inuttut Piginnaatitaaffiit pillugit Ilisimatusarfimmut siulersuisut toqqagaat aamma ilaasortat marluk qitiusumik suliffeqarfimmi sulisunit qinikkat.
§ 6. Nunani Tamalaani pissutsinik Ilisimatusarfimmut siulersuisut 11-nik ilaasortaqassapput, inuttut piginnaassusii tunngavigalugit toqqarneqartussanik:
1) Ilaasortaq ataaseq Statens Samfundsvidenskabeligt Forskningsråd-imit toqqagaq,
2) ilaasortaq ataaseq Statens Humanistiske Forskningsråd-imit toqqagaq,
3) ilaasortaq ataaseq Styrelsen for Internationale Udviklingssamarbejde-mit toqqagaq,
4) ilaasortat sisamat Rektorkollegiet-mit toqqakkat,
5) ilaasortaq ataaseq statsministerimit toqqagaq,
6) ilaasortaq ataaseq nunanut allanut ministerimit toqqagaq,
7) ilaasortaq ataaseq illersornissamut ministerimit toqqagaq,
8) ilaasortaq ataaseq ilisimatusarfimmit sulisuusunit qinerneqartussaq.
Imm. 2. Siulersuisut siulittaasussaminnik akunnerminnit qinersissapput.
§ 7. Inuttut Piginnaatitaaffiit pillugit Ilisimatusarfimmut siulersuisut 13-inik ilaasortaqassapput inuttut piginnaassusii tunngavigalugit toqqarneqartussanik:
1) Ilaasortat arfinillit Rådet for Menneskerettigheder-nit toqqakkat, tak. imm. 5,
2) ilaasortat marluk Kaøbenhavns Universitet-imut rektorimit toqqakkat,
3) ilaasortat marluk Aarhus Universitet-imit toqqakkat,
4) ilaasortat marluk Rektorkollegiet-mit toqqakkat,
5) ilaasortaq ataaseq ilisimatusarfimmi suleqataasunit qinerneqartussaq.
Imm. 2. Ilaasortanit Rådet for Menneskerettigheder-nit toqqarneqartunit minnerpaamik marluk inuiannut ikinnerussutilinnut imaluunniit inunnik ikiuiniaqatigiiffinnut, inuiaat ikinnerussutillit pillugit pingaarutilinnik suliaqartuusunut, attuumassuteqartuussapput.
Imm. 3. København-ip aamma Aarhus-ip Universitet-iini rektorinit toqqakkanit marlunnit minnerpaamik ataaseq inatsisinut tunngassutilitsigut sulianut attuumassuteqartuussaaq.
Imm. 4. Siulersuisut akunnerminnit siulittaasussaminnik qinersissapput.
Imm. 5. Inuttut Piginnaatitaaffiit pillugit Siunnersuisoqatigiit (Råd for Menneskerettigheder) pilersinneqassapput, inuttalersorneqartussat nammineq kajumissutsimik suliniaqatigiiffiit, pisortat oqartussaatitaat immikkut attorneqartussat, ilisimatuutut paasiniaasartut soqutiginnittut allallu inuit ataasiakkaat ataatsimoortullu immikkut ittumik soqutiginnittut, tamatumani aamma inuiaat ikinnerussutillit, akornanni soqutigisat isummerfigineqarsinnaanngorlugit.
Imm. 6. Inuttut Piginnaatitaaffiit pillugit Siunnersuisoqatigiit ilisimatusarfiup ingerlanneranut najoqqutassanik pingaarutilinnik oqaluuserinnittassapput tunngavigisassanut nunanit tamalaanit akuersaakkanut naapertuuttumik, misissortassavaallu ilisimatusarfiup sulissutaasa inatsit manna malillugit siunertarisaanut naapertuuttuunissaat. Siunnersuisoqatigiit ilisimatusarfiup siulersuisuinut sulissutigisassat nutaat pillugit siunnersuutinik saqqummiussisassapput tamannalu tikillugu sulissutigisat ingerlarngat naliliiffigisassallugu.
§ 8. Qitiusumik suliffeqarfiup siulersuisuini aamma ilisimatusarfiup siulersuisuini ilaasortat ukiut sisamakkaarlugit toqqarneqartassapput, ukiunilu suli sisamani ilaasortassatut toqqagaaqqittoqarsinnaassaaq. Tamatuma kingorna sivikinnerpaamik ukiut sisamat qaangiutereernerisigut aatsaat qinerneqarsinnaassapput imaluunniit toqqarneqarsinnaassapput.
Imm. 2. Sulisuusut sinniisissaannik qinersineq pisassaaq aktieselskabit pillugit inatsimmi tamanna pillugu aalajangersakkat naapertorlugit.
Imm. 3. Inatsit atortuulersinneqareerniariarpat qitiusumik suliffeqarfiup siulersuisuisa, ilisimatusarfimmut siulersuisut aamma Inuttut Piginnaatitaaffiit pillugit Siunnersuisoqatigiit suleriaasissatik aalajangersassavaat. Inuttut Piginnaatitaaffiit pillugit Siunnersuisoqatigiit suleriaasissaanni siunnersuisoqatigiinni ilaasortaanermut malittarisassat aalajangersarneqassapput nunani tamalaani inuttut piginnaatitaaffiit pillugit suliffeqarfinnut tunngavigisassanut nunanit tamalaanit akuersaarneqartunut naapertuuttumik.
Imm. 4. Ilisimatusarfimmut siulersuisut immikkut ataatsimiitaliorsinnaapput, tamatumani aamma ilisimatusarneq pillugu ataatsimiititanik siunnersuisartussanillu.
Imm. 5. Qitiusumik suliffeqarfiup sulinissaanut malittarisassat erseqqinnerusut qitiiusumik suliffeqarfimmut siulersuisunit ilisimatusarfimmut siulersuisuniit inassuteqaatit malillugit unioqqutinneqartussaanngitsutut malittarisassani aalajangersarneqassapput.
§ 9. Qitiusumik suliffeqarfiup ulluinnarni aningaasaqarniarnikkut aqutsinikkullu siulersorneqarnera qitiusumik suliffeqarfiup pisortaanit, qitiusumik suliffeqarfimmut siulersuisunit tamanut ammasumik inuttassarsiuereernikkut toqqarneqartussamit, isumagineqassaaq.
Imm. 2. Ilisimatusarfinnut siulersuisut tamarmik immikkut tamanut ammasumik inuttassarsiuereernikkut ilisimatusarfiup pisortassaanik toqqaassapput ilisimatusarfiup ulluinnarni suliatigut ingerlatassaanik isumaginnittusamik.
Kapitali 3
Kukkunersiuineq, atorunnaarsitsineq, atortuulersineq
§ 10. Qitiusumik suliffeqarfiup ukioq naatsorsuusiorfia tassaassaaq aningaasat ukiuat. Ukiup naatsorsuusiorfiup naanerani ukiumoortumik naatsorsuutit suliarineqartassapput. Naatsorsuutit qitiusumik suliffeqarfiup siulersuisuinit aamma qitiusumik suliffeqarfiup pisortaanit atsiorneqartassapput.
Imm. 2. Nunanut allanut ministeri qitiusumik suliffeqarfiup missingersuusiornissaanut aamma naatsorsuutinik saqqummiussisarnissaanut najoqqutassiussaaq.
Imm. 3. Naalagaaffiup kukkunersiuisuisa qitiusumik suliffeqarfik kukkunersiortassavaat, tak. naalagaaffiup naatsorsuutaanik il. il. kukkunersiuineq pillugu inatsimmi § 2.
§ 11. Qitiusumik suliffeqarfik aatsaat inatsisikkut atorunnaarsinneqarsinnaavoq.
Imm. 2. Qitiusumik suliffeqarfik imminut ingerlattutut suliffeqarfittut atorunnaarsinneqassatillugu, illutai, piliorfii, pequtit aningaasaatillumi naalagaaffimmut nuunneqassapput.
§ 12. Inatsit atuutilissaaq ulloq 1. januar 2003, nunanulli allanut ministeri § 2, imm. 2, nr. 4-p atortuulersinneqarfissaanik aalajangiisinnaassaaq.
Imm. 2. Inatsisip atortuulersinneqarneranut peqatigitillugu inatsisit aalajangersakkallu makku atorunnaarsinneqassapput:
1) Dansk Udenrigspolitisk Institut-imik pilersitsinissaq pillugu inatsit nr. 442, 14. juni 1995-imeersoq.
2) Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier-mik pilersitsinissaq pillugu inatsit nr. 477, 31. maj 2000-imeersoq.
3) Nævnet for Etnisk Ligestilling pillugu inatsit 408, 10. juni 1997-imeersoq.
4) nunani tamalaani ineriartortitsinikkut suleqatigiinnissaq pillugu inatsimmi, tak. inatsimmik nalunaarut nr. 541, 10. juli 1998-imeersoq, § 12, imm. 3 aamma 4.
Imm. 3. Qitiusumik suliffeqarfik inatsisip atortuulersinneqarnerani ilisimatusarfiit aqqutigalugit piginnaatitaaffinni pisussaaffinnilu tamani atuutilissaaq, Dansk Udenrigspolitisk Institut-itut, Center for Udviklingsforskning-itut, Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier-tut, Center for Freds- og Konfliktforskning-itut aamma Det Danske Center for Menneskeretigheder-tut. Peqatigisaanik suliffeqarfiit taakkua aningaasaataat qitiusumik suliffeqarfimmut nuunneqassapput.
Imm. 4. Det Danske Center for Menneskerettigheder pillugu siulersuisuni maannakkut ilaasortaasut Inuttut Piginnaatitaaffiit pillugit Ilisimatusarfimmut siulersuisuni ilaasortaalissapput piffissap qinigaaffigisamik sinnerani.
§ 13. Inatsit atuutinngilaq Savalimmiuni aamma Kalaallit Nunaanni, kisiannili kunngip peqqussutaatigut nunap ilaani taakkunani atortuulersinneqarsinnaavoq Savalimmiuni aamma Kalaallit Nunaanni pissutsit immikkut ittut allaassutigititassaat allaassutigalugit.
Tunniunneqarput Christiansborg Slot-imi, ulloq 6. juni 2002
Kunngiussutitsinnik Atsiorpugut Naqissusiillutalu
MARGRETHE R.
/Per Stig Møller
[1] Inatsit aalajangersagartaqarpoq naggueqatigiinnik imaluunniit inuiannik sunik pinngorfeqarneq apeqqutaatinnagu kikkut tamarmik naligiissitaanissaannik tunngavigisassanik naammassinninnissaq pillugu Rådip direktiviata 2000/ 43/EF, 29. juni 2000-imeersup ilaanik naammassinnittunik (EF-Tidende 2000 nr. L 180 q. 22).