Samling

NOTITS
Udenrigsministeriet Nordgruppen
Til:	Grønlands Hjemmestyre	J.nr.:	Udenrigspolitik, 5.D.272
CC:		Bilag:	1
Fra:	Udenrigsministeriet	Dato:	30. april 2004
Emne:	Anordning om ikrafttrædelse af Lov nr. 411 af 6. juni 2002 om Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder for Grønland.

 

1.      Indledning

Grønlands Hjemmestyre har anmodet om, at der udformes anordning om ikrafttrædelse for Grønland af Lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM). Med henblik på forelæggelsen for Grønlands Hjemmestyre er udarbejdet nedenstående resumé af loven, dens baggrund samt en beskrivelse af den betydning ikrafttrædelse forudses at få for Grønland. Anordningsudkast er bilagt.

 

2. Resumé af loven

DCISM er etableret med det formål at styrke forsknings-, udrednings- og informationsvirksomheden i Danmark om internationale forhold, forstået som det udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitiske område, holocaust, folkedrab og politiske massedrab, samt menneskerettigheder i ind- og udland.

 

I centeret indgår som selvstændige enheder:

-         Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der omfatter de hidtidige aktiviteter under Dansk Udenrigspolitisk Institut, Center for Udviklingsforskning, Center for Freds- og Konfliktforskning. Ligeledes indgår de hidtidige aktiviteter under Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier som en særlig sektion i instituttet.

-         Institut for Menneskerettigheder (IMR), der omfatter de hidtidige aktiviteter under Det Danske Center for Menneskerettigheder. Fuld efterlevelse af kravet om uafhængighed i varetagelsen af menneskerettighedsfunktionen understreges.

 

Centeret er en selvejende institution, som ledes af en centerbestyrelse, der træffer afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om centerets økonomi og forvaltning. DIIS og IMR ledes af hver sin institutbestyrelse, der har ansvaret for alle faglige spørgsmål, herunder forskningsstrategi og arbejdsopgaver, inden for instituttets arbejdsområde.

 

Centerbestyrelsens medlemmer udpeges for en fireårig periode og består af:

-         en formand, der udpeges af Udenrigsministeren,

-         bestyrelsesformanden for DIIS,

-         bestyrelsesformanden for IMR,

-         to medlemmer udpeget af bestyrelsen for DIIS,

-         to medlemmer udpeget af bestyrelsen for IMR og

-         to medlemmer valgt af medarbejderne ved centeret.

 

Loven trådte i kraft den 1. januar 2003.

 

3. Baggrund

Dansk forskning, der beskæftigede sig med internationale forhold, var tidligere spredt på flere forskellige centre og institutioner. Formålet med DCISM var at skabe rammerne for et sammenhængende og koncentreret udenrigspolitisk forskningsmiljø i Danmark, der i kvalitet kan måle sig med de bedste udenlandske udenrigspolitiske forskningscentre. Samtidig var formålet en mere omkostningseffektiv virksomhed ved at samle kræfterne i en fælles administrativ struktur.

 

Målet var således at sikre øget synlighed og gennemslagskraft i internationale forskningssammenhænge. Gennem samling af institutionerne kan foretages en koordinering af forskningsopgaverne og ressourcerne efter en overordnet vurdering af hele aktivitetsfeltet til gavn for både faglig produktion og udadvendte aktiviteter såvel i forhold til danske og udenlandske universiteter som andre internationale sammenhænge. I relation til udenlandske forskningsinstitutioner fremstår et bredere og samlet udenrigspolitisk forskningsmiljø som en mere naturlig og iøjnefaldende samarbejdspartner. Et formål var endvidere, at de nye muligheder for at åbne forskerskoler i samarbejde med de danske forskningsinstitutioner, der har ret til at tildele ph.d.-graden, kan styrke opbygningen af et frugtbart forskeruddannelsesmiljø. Et samlet forskningsmiljø vil øge kontakten og vekselvirkningen mellem forskningen og brugerne af forskningsresultater og give forskningen en mere central og integreret betydning i den politiske beslutningsproces.

 

Endelig var loven opfølgning på regeringsbeslutningen om sanering af råd, nævn, udvalg mv.

 

4. Betydning af lovens ikraftsættelse for Grønland

I lovens § 13 hedder det: ”Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.”

 

Uanset lovens ikraftsættelse for Færøerne og Grønland, er forskning og udredning ved det kommende center i sagens natur ikke bundet af landegrænser og heller ikke udelukket fra at beskæftige sig med færøske og grønlandske forhold. Der vil under alle omstændigheder kunne indgå færøske og grønlandske forskere ved centret, og Færøerne og Grønland kan efter beslutning af Rådet for Menneskerettigheder blive repræsenteret i dette og efter institutbestyrelsernes beslutning i de udvalg og fora, som de kommende institutter måtte oprette, jf. lovens § 8, stk. 4: ”Institutbestyrelserne kan nedsætte særlige udvalg, herunder forskningsudvalg, og rådgivende fora.” Loven vurderes således ikke at have særskilte konsekvenser for Grønland, men ikrafttrædelse vil skabe større umiddelbar klarhed omkring retstilstanden på området. Loven vurderes ikke at kræve særlige tilpasninger til grønlandske forhold.

 

Under særlig henvisning til afsnittet i høringssvaret fra Grønlands Hjemmestyre af den 3. april 2002 (høringssvar nr. 49 til lovforslaget) omkring IMR bemærkes, at lovens § 2, stk. 2, nr. 4 gennemfører bestemmelserne i § 13, stk. 1 og 2, om etablering af uafhængige organer for fremme af ligebehandling, i Rådets direktiv 2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EF-Tidende 2000 L180 s. 22). Folketinget har efterfølgende på forslag af regeringen vedtaget lov nr. 374 af 28. maj 2003, der nærmere fastlægger, hvorledes direktivet gennemføres i Danmark. Det indebærer, at loven om etablering af DCISM alene gennemfører bestemmelserne i direktivets artikel 13, stk. 1 og 2, om etablering af uafhængige organer for fremme af ligebehandling.

 

I det omfang der ønskes sikret ret for borgere i Grønland til at klage over forskelsbehandling til IMR i medfør af bestemmelserne i Rådets direktiv 2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, vil dette kræve særskilt ikraftsættelse af denne lov ved kongelig anordning.

 

Udenrigsministeriet

 

Nutsernera:

ALLAKKIAQ

Udenrigsministeriet                        J.nr.:Udenrigspolitik, 5.D.272

Nordgruppen                        Ilanngussat: 1

                        Ulloq: 30.april 2004

Uunga:                Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat

Uanga:                Udenrigsministeriet

Pillugu:        Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (nunani tamalaani ilisimatusarnernut aamma inuttut piginnaatitaaffiit pillugit Danmarkimi qitiusumik suliffeqarfik) pillugu inatsisip nr. 411, 6. juni 2002-meersup Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussut.

1. Aallaaqqaasiut

Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat kissaatigisimavaat Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, DCISM-imik pilersitsinissaq pillugu inatsisip nr. 411, 6. juni 2002-meersup Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussummik ilusilersuisoqassasoq. Namminersornerullutik Oqartussanut saqqummiussinissaq siunertaralugu kinguliiniittoq inatsimmik imaqarnersiuineq, inatsimmut tunngavigisat kiisalu atortuulersitsinerup Kalaallit Nunaannut sunniutigiumaagassaasut ilimagisat suliarineqarput. Peqqussummut missiliuusiaq ilanngunneqarpoq.

2. Inatsimmik imaqarnersiuineq

DCISM pilersinneqarpoq siunertaralugu nunani tamalaani pissutsit, tassa nunani allani politikkimut, isumannaatsuunissamik ineriartortitsinermillu ingerlatsinernut tunngassutillit, inuiannik naggueqatigiiaanik nungusaaniarneq, inuiannik toqoraaneq aamma naalakkersuinerni inuppassuarnik toqoraasarneq, kiisalu nunami namminermi nunanilu allani inuuttut piginnaatitaaffiit pillugit Danmarkimi ilisimatusarnernik, paasiniaanernik paasissutissiisarnernillu ingerlataqarnerup nukittorsarniarnissaa.

Qitiusumik suliffeqarfimmi tassani ilaapput namminneq ingerlassisut makku:

-         Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Dansk Udenrigspolitisk Institut-imut, Center for Udviklingsforskning-imut, Center for Freds- og Konfliktforskning-imullu atasumik maannamut sulissuteqarnernik ilaqartoq. Taamatuttaaq maannamut sulissuteqarnerit Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier-nut atasumik institutimi immikkut ittumik immikkoortortaqarfittut ilaatinneqarput.

Qitiusumik suliffeqarfik taanna imminut ingerlattutut suliffeqarfiuvoq, siulersuisunit aqunneqartoq, aningaasaqarniarneq aqutsinerlu pillugit apeqqutini pingaarutilinni tamani aalajangiisartunit. DIIS aamma IMR tamarmik immikkut siulersuisunit aqunneqarput, suliatigut apeqqutinut tamanut akisussaaffiginnittunit, tamatumani aamma ilisimatusarnissanut suliassanullu suliffeqarfiup suliassaqarfigisaanut piareersimaffiginninnissaq.

Qitiusumik suliffeqarfiup siulersuisuini ilaasortat ukiunut sisamanut toqqarneqartartussat tassaapput:

-         siulittaasoq nunanut allanut ministerimit toqqarneqartartussaq,

-         DIIS-imi siulersuisut siulittaasuat,

-         IMR-mi siulersuisut siulittaasuat,

-         ilaasortat marluk DIIS-imi siulersuisunit toqqakkat,

-         ilaasortat marluk IMR-mi siulersuisunit toqqakkat,

-         ilaasortat marluk eqiteruffimmi sulisunit qinikkat.

Inatsit atuutilerpoq ulloq 1. januar 2003.

3.      Tunngavigisat

Danmarkimi paasisassarsiortartut, nunani tamalaani pissutsinik sulissuteqartuusut, eqiteruffinni suliffeqarfinnilu assigiinngitsuni arlalinni siornatigut siammaatitersimapput. DCISM-imik siunertaasimavoq Danmarkimi ataqatigiiaamik pimoorussamillu nunani allani politikkikkut paasiniaasarfeqalernissamut najoqqutassanik pilersitsiniarnissaq, pitsaassutsikkut nunat allat nunani allani politikkikkut paasiniaasarfiinut pitsaanerpaanut nallersuussinnaasumik. Peqatigisaanik siunertaasoq tassaasimavoq allaffissornikkut ataatsimut aaqqissuussinikkut nukinnik ataatsimut eqiterinikkut aningaasartuutaasussat atorluarneqarnerusinnaanissaat.

Taamaasilluni anguniagaasoq tassaasimavoq ilisimatusarnermut attuumassutilinni nunani tamalaani saqqumilaarnerulernissap aamma sunniuteqarnerulernissap qularnaarnissaa. Suliffeqarfinnik ataatsimut eqiterussinikkut ilisimatusarnikkut suliassat sulisussallu ataqatigiissaarneqarsinnaassapput suliassaqarfiit tamaasa naliliiffigilluareerlugit suliatigut naammassinninnissamut aamma Danmarkimi nunanilu allani ilisimatusarfinnut taamatullu nunanut tamalaanut attuumassutilinnut allanut naleqqiullugu iluaqutaasussamik. Nunani allani ilisimatusarnikkut suliffeqarfinnut naleqqiullugu nunani allani naalakkersuisutigoortumik ilisimatusarfissat amerlanerullutillu eqitigaassapput suleqatigisassatut pissusissamisoornerullutillu takulertornarnerusutut. Siunertarisaq aammattaaq tassaasimavoq qallunaat ilisimatusarnikkut suliffeqarfii ph.d.-gradinngorfiusinnaasut, suleqatigalugit ilisimatusarfinnik ammaanissamut periarfissat nutaat ilisimatusarnikkut kinguneqarluartumik ilinniarfinnik piorsaaviginninnermut nakussassaanerusinnaanissaat. Ilisimatusarfiit ataatsimoortut ilisimatusarnerup aamma ilisimatusarnermi angusanik atuisut akornanni attaveqatigiinnerulersitsillutillu taartigeeqatigiinnissakkut sunniuteqarnerulersitsissapput aammalu ilisimatusarneq naalakkersuinikkut aalajangiiniartarnerni pingaartinneqarnerulersillugulu pinngitsuugassaanngitsutut sunniuteqarnerulersissallugu.

Kiisalu inatsit aamma naammassinninniarnerusimavoq qallunaat naalakkersuisuisa siunnersuisoqatigiinnik, aalajangiiniartartunik, ataatsimiititalianik il. il. aaqqissuussiviginninnissamik aalajangiinerannik.

4. Inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaata sunniutissai

Inatsimmi § 13-imi allassimavoq: „Inatsit Savalimmiunut aamma Kalaallit Nunaannut atuutinngilaq, kunngilli peqqussutaatigut nunap ilaanut taakkununnga atortuulersinneqarsinnaavoq Savalimmiuni Kalaallit Nunaannilu pissutsit immikkut ittut naapertorlugit allaassutitalerlugu.“

Inatsit Savalimmiuni aamma Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaa apeqqutaatinnagu ilisimatusarneq aammalu eqiteruffimmi pilersitassami ilaajaanissaq suliassap suussusaa tunngavigalugu nunap killeqarfiinit pinngitsoortinneqarsinnaanngilaq aammalu savalimmiormiunut kalaallinullu tunngassutilinnik sulissuteqanngitsoorsinnaassanani. Qanorluunniit pisoqassagaluarpat savalimmiormiut kalaallillu ilisimatusartut eqiteruffimmi ilaatinneqarsinnaassapput, aammalu Savalimmiut Kalaallit Nunaallu Inuttut Piginnaatitaaffiit pillugit Siunnersuisoqatigiit aalajangiinerat malillugu tassani sinniisuutitaqarsinnaassapput suliffeqarfiullu siulersuisuisa aalajangiinerat malillugu aamma ilisimatusarnermut suliffeqarfinngortussat pilersissinnaasaanni ataatsimiititaliani assigisaannilu katersuuttartussani, tak. inatsimmi § 8, imm. 4: „Suliffeqarfimmut siulersuisut immikkut ittunik ataatsimiititaliorsinnaapput, tamatumani aamma ilisimatusarneq pillugu ataatsimiititanik aamma siunnersuisartussatut katersuuttartussanik.“ Inatsit taamaasilluni Kalaallit Nunaannu immikkut ittunik kingunerisassaqassanngilaq, kisiannili atortuulersitsineq pineqartut tungaasigut inatsiseqarneq pillugu ersarinnerulersitsissaaq. Inatsit Kalaallit Nunaanni pissutsit tungaasigut immikkut ittunik naleqquttunngasartariaqassanngilaq.

Kalaallit Nunni Namminersornerullutik Oqartussat tusarniaavigineqarlutik akissutaanni 3. april 2002-meersumi (tusarniaavigineqarnermut akissut nr. 49) IMR pillugu immikkoortoq immikkut innersuullugu taaneqassaaq, inatsimmi § 2, imm. 2, nr. 4 naammassinninniarnerummat naligiissitsinissamik siuarsaanissaq pillugu suliniaqatigiinnik attaviitsuusunik pilersitsinissaq pillugu § 13, imm. 1-imi aamma 2-mi aalajangersakkanik, naggueqatigiit kikkuunerat imaluunniit inuiannik sunik pinngorfeqarneq apeqqutaatinnagit kikkunnilluunniit tamanik naligiissitsinissaq pillugu tunngavigisassanik naammassinninniarnissamik Rådip direktiviani 2000/43/EF-imi (EF-Tidende 2000 L180 q. 22) aalajangersakkanik. Malitsigitillugu qallunaat naalakkersuisuisa siunnersuutaanni Folketingimit akuersissutigineqarpoq inatsit nr. 374, 28. maj 2003-meersoq, direktivip qanoq-iliornikkut Danmarkimi naammassiniarnissaa pillugu erseqqinnerusunik aalajangersaasuusoq. Tamatuma kingunerissavaa DCISM-imik pilersitsinissaq pillugu inatsisip taamaallaat naammassissagai naligiissitsinissaq siuarsarniarlugu suliniaqatigiinnik attaviitsuusunik pilersitsinissaq pillugu direktivimi artikel 13, imm. 1-imi aamma 2-mi aalajangersakkat.

Kalaallit Nunaanni innuttaasut naggueqatigiit kikkuunerat imaluunniit inuiannik sunik pinngorfeqarneq apeqqutaatinnagit kikkunnilluunniit tamanik naligiissitsinissaq pillugu tunngavigisassanik naammassinninniarnissamik Rådip direktiviani 2000/43/EF-imi aalajangersakkat naapertorlugit assigiinngisitaaneq pillugu IMR-imut naammagittaalliorsinnaanerat qularnaarusunneqassappat inatsit pineqartoq kunngip peqqussutaatigut atortuulersittariaqassaaq.

                      Nunanut Allanut Ministereqarfik