04EM/01.25.01-55 Sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu peqqussutip atortuulersinneqarneranik siunnersuut

20120913 09:26:38

04EM/01.25.01-55 Forslag til anordning om ikrafttræden af lov om arbejdsskadesikring

9.august 2004 EM 2004/55

Forslag til anordning om ikrafttræden af lov om arbejdsskadesikring

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterlig:

I medfør af § 90 i lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring fastsættes:

Kapitel 1

Anordningens formål

§ 1. Formålet med denne anordning er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade. Skaden skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår under, jf. anordningens §§ 6-8, men arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvarspådragende. Gennem arbejdsgivernes finansiering af erstatninger m.v. understøttes arbejdsmiljøsystemets forebyggelse af arbejdsskader.

Stk. 2. Ved sagsbehandlingen inddrages både tilskadekomne eller deres efterladte og arbejdsgiver, forsikringsselskab, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, myndigheder og læger. Herved tilgodeses behovet for en sammenhængende indsats over for de tilskadekomne eller deres efterladte.

Kapitel 2

Anordningens område
Personer berettigede efter anordningen

§ 2. Personer, der ansættes til at udføre arbejde i Grønland for en arbejdsgiver, er berettigede efter denne anordning, jf. §§ 6-8. Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående.

Stk. 2. Medlemmer af arbejdsgiverens familie er berettigede efter denne anordning, når de arbejder i virksomheden på en måde og i et omfang, der kan sidestilles med andre ansatte.

Stk. 3. Selvstændige erhvervsdrivende, der arbejder i Grønland, er berettigede efter denne anordning, når de har sikret sig efter § 55, stk. 2.

Stk. 4. Personer, der arbejder på et dansk skib med hjemsted i Grønland, er ligestillede med personer, der er ansat til at arbejde i Grønland.

Stk. 5. Et levendefødt barn er berettiget efter denne anordning, hvis det inden fødslen har pådraget sig en sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten.

___________________

EM 2004/55

DFELA j. nr. 47.01.00

Stk. 6. Et foster eller barn er berettiget efter denne anordning, hvis det senere dokumenteres, at en påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen har haft en skadelig effekt på foster eller barn. Sådanne skader kan henføres under anordningen efter § 8.

§ 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med hjemmestyret regler om, hvordan anordningen skal gælde for

1) børn under 18 år som er omfattet af landstingsforordninger inden for det sociale område, og

2) uddannelsessøgende eller andre personer, der opholder sig på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads som led i et uddannelses- eller praktikforløb m.v.

Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler om, hvordan anordningen skal gælde for personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet i arbejdsgiverens tjeneste.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om, i hvilket omfang anordningen skal gælde for den personkreds, der er omfattet af kriminallov for Grønland.

§ 4. Alt arbejde for arbejdsgiveren er omfattet af arbejdsskadesikringen. Det gælder arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssigt eller ej, og i arbejdsgiverens personlige husholdning samt udførelse af privat tjeneste for arbejdsgiveren og dennes familie.

Stk. 2. Personer, der udfører følgende aktiviteter, er også berettigede efter denne anordning, jf. §§ 6-8:

1) Udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud.

2) Varetagelse af tillidshverv i forbindelse med de ansattes arbejdsforhold på virksomheden.

3) Forsøg på at redde menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge større materielle og kulturelle tab, når forsøget uden at være arbejde efter § 2 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde.

4) Forsøg på at redde menneskeliv i Grønland, uden at forsøget er en naturlig del af den pågældendes arbejde.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvornår loven skal gælde for skader opstået under befordring til og fra arbejde.

§ 5. I tilfælde hvor tilskadekomne eller dennes efterladte efter skadens indtræden tager fast bopæl uden for Grønland, anvendes reglerne i lov om arbejdsskadesikring.

Kapitel 3

Arbejdsskade

§ 6. Ved arbejdsskade i denne anordning forstås ulykke, jf. § 7, og erhvervssygdom, jf. § 8, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.

Stk. 2. For ulykker gælder retsvirkningerne i denne anordning fra den dag, hvor ulykken indtræder, eller hvor den påvirkning, der har forårsaget ulykken, ophører, medmindre andet er fastsat i anordningen.

§ 7. Ved en ulykke forstås efter denne anordning en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

§ 8. Ved erhvervssygdomme forstås efter denne anordning:

1) Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos et levendefødt barn, der er pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter efter forhandling med Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9 i lov om arbejdsskadesikring, i en fortegnelse, hvilke sygdomme der anses for at være af denne karakter. Formanden for Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring kan overfor Arbejdsskadestyrelsens direktør indstille, at bestemte lidelser bliver optaget på fortegnelsen.

2) Andre sygdomme, herunder sygdomme hos et levendefødt barn pådraget inden fødslen, hvis det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentation opfylder de krav, som er nævnt i nr. 1, 1. pkt., eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.

Stk. 2. Sygdomme som følge af påvirkninger af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen vil kunne henføres under anordningen ved ændring af fortegnelsen nævnt i stk. 1, nr. 1, eller efter stk. 1, nr. 2, hvis det godtgøres, at disse påvirkninger har skadende effekt på foster eller barn.

Stk. 3. Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9 i lov om arbejdsskadesikring. Disse sygdomme skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, medmindre Arbejdsskadestyrelsen eller Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring skønner, at forelæggelsen vil være udsigtsløs.

§ 9. En person, der har pådraget sig en sygdom, som er optaget i fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. § 8, stk. 1, har krav på ydelser efter anordningen, medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige.

Stk. 2. For erhvervssygdomme gælder retsvirkningerne i denne anordning fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, medmindre andet er fastsat i anordningen.

§ 10. Hvis Danmark er i krig, bliver skader, der opstår som følge af krigshandlinger, ikke anset for at være arbejdsskader. Personer, der udfører arbejde om bord på fartøjer af enhver art, der sædvanligvis anvendes i søfarts- eller fiskerierhverv, er dog berettigede efter denne anordning i forbindelse med skader, der opstår som følge af krigshandlinger. Det samme gælder fiskerikontrolskibe og havundersøgelsesskibe, samt de personer, der som fiskere og fangere er sikret efter § 70.

Kapitel 4

Ydelserne

§ 11. Ydelserne efter loven er

1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. § 15,

2) dagpenge ved uarbejdsdygtighed, jf. §§ 17 ¿ 21

3) erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 22,

4) godtgørelse for varigt mén, jf. § 23,

5) overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 24,

6) erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 25- 27, og

7) godtgørelse til efterladte, jf. § 28.

Almindelige regler om fastsættelse af erstatning m.v.

§ 12. Dagpenge, erstatning og godtgørelse efter §§ 15, 22 og 23 fastsættes på grundlag af arbejdsskadens følger. Erstatning m.v. kan nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige eller sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden.

Stk. 2. Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt mén eller en persons død anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod.

Stk.3 Godtgøres det, at den anmeldte personskade ikke udelukkende er forvoldt af den anmeldte skade, jf. stk. 1, skal tilskadekomne underrettes herom senest samtidig med meddelelsen om skadetilfældets anerkendelse, jf. § 44.

§ 13. Efterkommer den tilskadekomne ikke de krav, der er nævnt i § 43, eller modarbejder denne sin helbredelse ved tilsidesættelse af givne forskrifter, kan retten til erstatning helt eller delvis bortfalde.

Stk. 2. Hvis de efterladte modsætter sig obduktion, jf. § 42, stk. 2, kan retten til erstatning bortfalde.

§ 14. Har den tilskadekomne forsætligt eller ved retsstridig handling eller undladelse fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden, kan krav på dagpenge, erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén nedsættes eller helt bortfalde. Den tilskadekomne skal i givet fald udtrykkeligt gøres opmærksom herpå.

Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.

§ 15. Under sagens behandling kan udgifter til sygebehandling eller optræning betales, hvis det er nødvendigt for at opnå bedst mulig helbredelse, når udgiften ikke kan afholdes efter landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser m.v. eller efter landstingsforordningerne inden for det sociale område. Optræningen skal foretages som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til sygebehandlingen.

Stk. 2. Under sagens behandling kan udgifter til anskaffelse af proteser, briller og lignende hjælpemidler samt kørestole betales, når det er nødvendigt for at sikre sygebehandlingens eller genoptræningens resultater, for at formindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og graden af varigt mén, og udgiften ikke kan afholdes efter landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser m.v. eller efter landstingsforordningerne inden for det sociale område.

Stk. 3. Erstatning for fremtidige udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler som følge af arbejdsskaden, som ikke kan afholdes efter landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser m.v. eller efter landstingsforordningerne inden for det sociale område, fastsættes til et engangsbeløb. Ved permanente udgifter udgør beløbet den forventede, gennemsnitlige årlige udgift ganget med den kapitaliseringsfaktor, der er fastsat i medfør af § 32, stk. 4, for tab af erhvervsevne.

Stk. 4. Er et hjælpemiddel som nævnt i stk. 2 anvendt under arbejde, og er hjælpemidlet blevet beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår, kan udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse, af hjælpemidlet betales, når udgiften ikke kan afholdes efter landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser m.v. eller efter landstingsforordningerne inden for det sociale område.

Stk. 5. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler om, i hvilket omfang udgifter efter stk. 1-4 kan dækkes, herunder udgifter afholdt, inden sagen er anmeldt

§ 16. Når der efter sygebehandling, optræning eller revalidering er grundlag for at skønne over den tilskadekomnes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, afgør Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring, om den tilskadekomne er berettiget til erstatning for fremtidige udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler efter § 15, erstatning for tab af erhvervsevne efter § 22 og godtgørelse for varigt mén efter § 23. Afgørelse skal så vidt mulig træffes inden 1 år og senest inden 2 år efter arbejdsskadens anmeldelse.

Stk. 2. Har arbejdsskaden medført døden, fastsættes inden for samme frister som nævnt i stk. 1, regnet fra anmeldelsen af dødsfaldet, om de efterladte er berettigede til overgangsbeløb ved dødsfald, erstatning for tab af forsørger og godtgørelse til efterladte.

Stk. 3. Forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på godtgørelse for varigt mén kan udbetales i tiden inden den endelige afgørelse.

Dagpenge

§ 17. Dagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed som følge af arbejdsskaden.

Stk. 2. Ved delvis uarbejdsdygtighed kan Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring nedsætte dagpengene forholdsmæssigt.

§ 18. Retten til dagpenge indtræder fra den første hele fraværsdag efter arbejdsskaden.

Stk. 2. Dagpengene ophører den dag, tilskadekomne er arbejdsdygtig, uanset om han undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig. Medfører arbejdsskaden krav på erstatning for tab af erhvervsevne, vedbliver dagpengene under de ovenfor anførte betingelser at løbe indtil Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring træffer afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne.

§ 19. Dagpengene beregnes på grundlag af tilskadekomnes årsløn, jf. § 29, og beregnes for en uge af gangen.

Stk. 2. Dagpengene kan dog ikke udgøre mere end det beløb, der er fastsat efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 9, stk. 2.

Stk. 3. Dagpengene for en udbetalingsperiode afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

§ 20. Hvis en tilskadekommen er berettiget til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, udbetales ikke dagpenge efter denne anordning.

Stk. 2. Udbetaler arbejdsgiveren løn under uarbejdsdygtigheden, er denne berettiget til at modtage tilskadekomnes dagpenge. Er lønnen mindre end de beregnede dagpenge, skal det manglende beløb udbetales som supplement til lønnen.

§ 21. Når dagpengeretten indtræder, kan Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller forsikringsselskabet forlange, at tilskadekomne indsender lægeerklæring om, at hans uarbejdsdygtighed skyldes den anmeldte arbejdsskade

Erstatning for tab af erhvervsevne

§ 22. Har arbejdsskaden nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, har den pågældende ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 pct.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af tabet af erhvervsevne tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Stk. 3. Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab.

Stk. 4. Erstatning for tab af erhvervsevne til et barn med fosterskade, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, eller til et barn med sygdomme som følge af påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen, jf. § 8, stk. 2, kan tidligst ydes fra det 15. år.

Stk. 5. Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre den kapitaliseres efter reglerne i § 32.

Stk. 6. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse årligt 4/5 af tilskadekomnes årsløn, jf. § 29, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.

Stk. 7. Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedligt forud og løber fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger før arbejdsskaden er anmeldt. Er tilskadekomne på tidspunktet for arbejdsskaden fyldt 63 år, udbetales erstatningen efter reglerne i § 32 som et kapitalbeløb på 2 gange den årlige løbende erstatning, jf. stk. 6.

Stk. 8. For tilskadekomne født den 1. juli 1939 eller senere, ophører den løbende erstatning efter stk. 7 med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65 år.

Godtgørelse for varigt mén

§ 23. Har en arbejdsskade påført tilskadekomne varigt men, har den pågældende ret til godtgørelse. Godtgørelse ydes dog ikke, hvis méngraden fastsættes til mindre end 5 pct.

Stk. 2. Méngraden fastsættes på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de ulemper i tilskadekomnes personlige livsførelse, som arbejdsskaden har forvoldt.

Stk. 3. Godtgørelse for varigt mén fastsættes til et kapitalbeløb og udgør ved en méngrad på 100 pct. 631.000 kr. Beløbet reguleres efter § 30. Ved lavere méngrader udgør godtgørelsen en forholdsmæssig del af 631.000 kr.

Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan godtgørelse for varigt mén fastsættes til et højere beløb, dog højst 120 pct. af 631.000 kr., reguleret efter § 30.

Stk. 5. Var tilskadekomne ved arbejdsskadens indtræden fyldt 40 år, nedsættes godtgørelsen med 1 pct. for hvert år, den pågældende var ældre end 39 år ved arbejdsskadens indtræden. Var tilskadekomne fyldt 60 år, nedsættes godtgørelsen med yderligere 1 pct. for hvert år, den pågældende var ældre end 59 år ved arbejdsskadens indtræden. Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.

Overgangsbeløb ved dødsfald

§ 24. Har en arbejdsskade medført døden, har den efterladte ægtefælle ret til et overgangsbeløb på 117.000 kr., hvis ægteskabet var indgået før arbejdsskadens indtræden og samlivet bestod på tidspunktet for tilskadekomnes død. Beløbet reguleres efter § 30.

Stk. 2. Er ægteskabet indgået efter arbejdsskadens indtræden, har den efterladte ægtefælle krav på samme overgangsbeløb, hvis ægteskabet på tidspunktet for tilskadekomnes død havde bestået de sidste 2 år og ægtefællerne levede sammen på tidspunktet for tilskadekomnes død.

Stk. 3. Overgangsbeløbet tilkommer endvidere en efterladt, som før arbejdsskadens indtræden levede sammen med tilskadekomne i et ægteskabslignende forhold, hvis samlivet på tidspunktet for dødens indtræden havde bestået de sidste 2 år.

Stk. 4. Efterlader afdøde sig ingen, der er berettiget til overgangsbeløb efter stk. 1-3, kan overgangsbeløbet tilkendes en anden efterladt person, når særlige omstændigheder taler derfor.

Erstatning for tab af forsørger

§ 25. Den, der er berettiget til overgangsbeløb efter § 24, stk. 1-3, og som ved tilskadekomnes død har mistet en forsørger, eller som ved dødsfaldet på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet, har ret til erstatning herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv, når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold og økonomiske forhold tages i betragtning.

Stk. 2. Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse, som årligt udgør 30 pct. af afdødes årsløn, jf. § 29. Erstatningen udbetales med virkning fra datoen for dødsfaldet med 1/12 månedligt forud. Perioden kan højst fastsættes til 10 år. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden. Modtog afdøde løbende erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov, udbetales erstatning for tab af forsørger først fra den 1. i den efterfølgende måned efter dødsfaldet.

Stk. 3. Ydelse efter stk. 2 løber uændret i den fastsatte periode, medmindre ydelsen helt eller delvis omsættes til kapitalbeløb eller den berettigede afgår ved døden.

Stk. 4. For efterladte født den 1. juli 1939 eller senere, ophører den løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65 år. For efterladte født før den 1. juli 1939 ophører den løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 67 år.

§ 26. Efterlader afdøde sig børn, over for hvilke den pågældende havde forsørgelsespligt eller bidragspligt, har hvert barn, som har den anden af sine forældre i live, ret til en løbende årlig ydelse på 10 pct. af afdødes årsløn, jf. § 29, indtil barnets fyldte 18. år.

Stk. 2. Mister et barn, som modtager løbende ydelse efter stk. 1, den anden af sine forældre, tilkommer der for den resterende tid barnet en årlig ydelse på 20 pct. af afdødes årsløn. Samme årlige ydelse tilkommer indtil barnets fyldte 18. år hvert barn, for hvilket tilskadekomne ved sin død stod som eneforsørger.

Stk. 3. Er barnet ved det fyldte 18. år under uddannelse, og taler forholdene i øvrigt derfor, kan ydelsen forlænges til tidspunktet for uddannelsens afslutning, dog længst til pågældendes fyldte 21. år. Samme ret har afdødes barn, som på tidspunktet for dødens indtræden var fyldt 18 år og under uddannelse.

Stk. 4. Hvis ydelserne efter stk. 1-3 udregnes til mere end 50 pct. af afdødes årsløn, nedsættes de enkelte ydelser til samlet 50 pct. af afdødes årsløn. Ydes der samtidig erstatning efter § 25, nedsættes ydelserne tilsvarende til 40 pct. af afdødes årsløn.

Stk. 5. Ydelserne efter stk. 1-3 udbetales med virkning fra dødsfaldet med 1/12 månedligt forud. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden.

§ 27. Hvis de samlede årlige ydelser efter §§ 25 og 26 udgør mindre end 70 pct. af afdødes årsløn, kan der inden for denne begrænsning under særlige omstændigheder tillægges erstatning til andre, som afdøde helt eller delvis forsørgede, da arbejdsskaden indtraf. Erstatningen kan bortset fra erstatning til afdødes stedbørn under 21 år udbetales som kapitalbeløb, jf. § 32.

Godtgørelse til efterladte

§ 28. Er dødsfaldet forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed, kan der tilkendes en særlig godtgørelse til de efterladte, der stod afdøde særligt nær.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om der skal betales godtgørelse efter stk. 1, og ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse skal der lægges særlig vægt på karakteren af skadevolderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages at være påført den eller de efterladte.

Kapitel 5

Årslønsfastsættelse og regulering

§ 29. Årslønnen udgør tilskadekomnes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fastsættes efter et skøn, når særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, eller når tilskadekomne på grund af en erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det foregående år, eller hvis tilskadekomne har været ude af erhverv i en kortere eller længere periode før datoen for sygdommens anmeldelse.

Stk. 2. I årslønnen medregnes værdien af fri kost og logi samt værdien af andre naturalydelser. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.

Stk. 3. Årslønnen kan ikke sættes højere end 379.000 kr. Beløbet reguleres efter § 30.

Stk. 4. Er tilskadekomne under 18 år eller under uddannelse, kan der ved årslønsfastsættelsen tages hensyn til den erhvervsindtægt, der kunne forventes efter det fyldte 18. år eller efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsskaden ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog ansættes til mindst 50.000 kr. reguleret efter § 30, stk. 2, medmindre tilskadekomnes erhvervsevne allerede forud for arbejdsskadens indtræden var nedsat i væsentlig grad.

Stk. 5. For arbejdsgivere der er forpligtet til at sikre sig selv efter § 55, stk. 5, og personer der er antaget til at udføre arbejde inden for de i § 55, stk. 5, nævnte erhverv, ansættes årslønnen til mindst 50.000 kr.

Stk. 6. I tilfælde, hvor indtægtsforholdene varigt ville have ændret sig væsentligt, såfremt arbejdsskaden ikke var indtrådt, fastsættes årslønnen, hvorefter dagpengene beregnes, efter den forventede indtægt fra det tidspunkt, hvor indtægtsforholdene ville have ændret sig.

Stk. 7. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter nærmere regler for opgørelse af årsløn for selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 55, stk. 2.

Stk. 8. Til brug ved beregning og regulering af dagpenge og erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger som løbende ydelse fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved at gange den årsløn, der er fastsat efter reglerne i stk. 1-5, med forholdet mellem 379.000 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende, da arbejdsskaden indtraf.

§ 30. Den i § 23 nævnte méngodtgørelse, og den i § 29, stk. 3, nævnte maksimale årsløn, reguleres efter reglerne i § 25, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 2. Det i § 24 nævnte overgangsbeløb og den i § 29, stk. 4 og 5, nævnte minimale årsløn reguleres med samme procent som reguleringspristallet for Grønland for juli er steget eller faldet i forhold til januar 2004. Det herved fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.

Stk. 3. Grundlønnen for dagpenge og erstatninger, jf. § 29, stk. 8, reguleres med samme procent som det minimale årslønsbeløb, jf. stk. 2.

Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsens direktør bekendtgør hvert år inden udgangen af oktober måned, hvilke reguleringer der skal finde sted. Ændringerne har gyldighed fra den følgende 1. januar.

Stk. 5. Løbende ydelser til personer bosat uden for Grønland udbetales og reguleres efter reglerne i § 25, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, fra det tidspunkt ydelsen begynder at løbe, dog tidligst fra det tidspunkt, pågældende tager fast bopæl uden for Grønland.

Stk. 6. Ved fastsættelsen af løbende erstatningsydelse, kapitalisering samt godtgørelsesbeløb beregnes erstatningen og godtgørelsen, som om arbejdsskaden var indtruffet på afgørelsestidspunktet.

Stk. 7. Løbende årlige ydelser, der ikke er delelige med 12, forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

Kapitel 6

Erstatningsudbetaling

§ 31. Erstatninger, godtgørelsesbeløb og dagpenge efter denne anordning udbetales til tilskadekomne og efterladte, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. I særlige tilfælde kan Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring udbetale dagpenge, erstatnings- og godtgørelsesbeløb til tilskadekomne og efterladte og derefter kræve det udlagte beløb ind hos forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3. Udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 4 uger fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra udløbet af 4-ugers-fristen, til betaling sker, med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., jf. anordning nr. 548 af 21. august 1986. I de i § 34, stk. 1, omhandlede tilfælde er fristen 14 dage fra datoen for kommunens endelige meddelelse til den erstatningsudbetalende om refusionskrav.

Stk. 4. Retten til dagpenge, en tilkendt løbende erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger ophører med udgangen af den måned, hvor modtageren af ydelsen afgår ved døden.

Stk. 5. Er erstatningen for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, og tidligere måneder ikke udbetalt, udbetales erstatningen til modtagerens ægtefælle, hvis ægtefællerne levede sammen ved dødsfaldet. Efterlader modtageren sig ingen samlevende ægtefælle, udbetales beløbet til modtagerens dødsbo.

§ 32. Løbende årlig erstatning tilkendt efter § 22 for tab af erhvervsevne på mindre end 50 pct. skal normalt og uden den erstatningsberettigedes samtykke omsættes til et kapitalbeløb. Erstatning for tab af erhvervsevne, der er tilkendt til personer, der er fyldt 63 år på skadetidspunktet efter § 22, stk. 7, 2. pkt., udbetales altid som et kapitalbeløb. Erstatning kan ikke omsættes til kapitalbeløb, når der er truffet midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter § 22, stk. 3.

Stk. 2. Ved løbende årlig erstatning tilkendt for tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover omsættes den del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på op til 50 pct., til kapitalbeløb, når den erstatningsberettigede har anmodet herom. En tilkendt løbende erstatning kan ikke omsættes til et kapitalbeløb, når modtageren er fyldt 63 år.

Stk. 3. Erstatning efter § 25 for tab af forsørger omsættes til kapitalbeløb efter anmodning fra den erstatningsberettigede.

Stk. 4. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstidspunktet, der er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet kan udbetales. Omsætning af erstatning har alene virkning for fremtiden. Omsætning af den løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted efter de regler Beskæftigelsesministeren har fastsat i henhold til lov om arbejdsskadesikring § 27, stk. 4.

Stk. 5. Når der er truffet endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og den erstatningsberettigede har begæret erstatningen omsat til kapitalbeløb, udbetales beløbet til boet, hvis den erstatningsberettigede afgår ved døden, inden kapitalbeløbet er udbetalt. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på dagen før dødsfaldet.

§ 33. Tilkommer der som følge af arbejdsskaden tilskadekomne pension efter de for tjenestemænd i Grønland gældende pensionsregler, nedsættes værdien af tilskadekomnes erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov. Nedsættelsen udgør 2/3 af værdien af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til tjenestealderen på tidspunktet for pensioneringen.

Stk. 2. Medfører arbejdsskaden døden, og tilkommer der de efterladte pension efter de for tjenestemænd i Grønland gældende pensionsregler, nedsættes løbende årlig ydelse efter denne lov med 2/3 af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til afdødes tjenestealder ved dødsfaldet.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 anvendes tilsvarende på andre erstatningsberettigede efter denne lov, for hvem der er fastsat pensionsregler, der svarer til reglerne for tjenestemænd i Grønland. I disse tilfælde betaler forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til pensionsgiveren et beløb svarende til det beregnede fradrag i tilskadekomnes eller efterladtes erstatning efter denne lov.

§ 34. Kommunen har krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter landstingsforordningerne inden for det sociale område for en periode, hvor der senere tilkendes dagpenge, jf. §§ 17-21, erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne, jf. § 22, eller tab af forsørger, jf. §§ 25-27. Refusionskravet omfatter forskellen mellem det beløb, som efter de nævnte landstingsforordninger er udbetalt, og det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt samtidig med de sociale ydelser. Kommunens krav kan dog ikke overstige det beløb, der efter denne lov er tilkendt den pågældende for samme tidsrum. Refusionskravet bortfalder, hvis det ikke fremsættes inden 4 uger efter, at kommunen har fået meddelelse om erstatningstilkendelsen.

Stk. 2. Den erstatningsansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab har krav på at få godtgjort erstatning og godtgørelse fra arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, når der er udbetalt erstatning eller godtgørelse som følge af arbejdsskaden til tilskadekomne eller dennes efterladte. Kravene fra den erstatningsansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab omfatter erstatnings- og godtgørelsesbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har pligt til at betale på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.

§ 35. Krav på ydelser, som tilskadekomne eller dennes efterladte har efter loven, kan ikke ved aftale overføres til andre. Kreditorer kan ikke gøre udlæg eller foretage anden retsforfølgning i disse krav.

Kapitel 7

Anmeldelse og sagsbehandling

§ 36. En arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter anordningen, skal anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden.

Stk. 2. En arbejdsskade, der ikke er anmeldt efter stk. 1, og som har medført, at tilskadekomne endnu ikke på 5-ugers-dagen for skadens indtræden kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal anmeldes senest 9 dage herefter.

Stk. 3. For erhvervssygdomme, jf. § 8, regnes anmeldelsesfristerne fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.

Stk. 4. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der kan være forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal anmeldes efter stk. 1-3.

§ 37. Anmeldelsespligten påhviler den sikringspligtige arbejdsgiver, for så vidt angår ulykker.

Stk. 2. For en person under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, for hvem der ikke er forsikringspligt, jf. § 55, stk. 9, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.

Stk. 3. For en person, som har sikret sin egen person efter § 55, stk. 2, 4 og 5, og for en person omfattet af § 4, stk. 2, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af den pågældende eller dennes efterladte.

§ 38. Den anmeldelsespligtige arbejdsgiver, jf. § 37, og den som har sikret egen person, jf. § 55, stk. 2, 4 og 5, anmelder ulykker til Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring.

Stk. 2. Ulykker anmeldes ligeledes til Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring, når

1) sikringspligten ikke er opfyldt, jf. § 55, stk. 6 og 7,

2) der ikke er sikringspligt, jf. § 55, stk. 8 og 9, eller

3) skaden er omfattet af § 4, stk. 2, nr. 4.

Stk. 3. Den tilskadekomne eller dennes efterladte kan, uagtet om arbejdsgiver har pligt til at anmelde arbejdsskaden, anmelde en erhvervssygdom eller arbejdsulykke til Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring.

§ 39. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at læger og tandlæger skal anmelde såvel klare som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres erhverv bliver bekendt med, til Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring og Arbejdstilsynet.

§ 40. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte retningslinjer for samarbejdet mellem Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring, Den Sociale Ankestyrelse, forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og kommuner m.fl. med henblik på koordinering af hjælpeforanstaltningerne for tilskadekomne.

Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler for, hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal ske. Det kan af reglerne fremgå, at arbejdsskader kan anmeldes elektronisk.

Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsens direktør kan fastsætte nærmere regler for kommunalbestyrelsernes, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings og forsikringsselskabernes medvirken ved administrationen af loven.

Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler for anmeldelse af arbejdsskader og for afgivelse af lægeerklæringer, der er nødvendige til sagens behandling. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter endvidere regler for, i hvilket omfang lægeerklæringer og lægeattester, jf. stk. 5, skal honoreres med fast takst, samt størrelsen af denne takst.

Stk. 5. Forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afholder udgifterne til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisionsopgørelser.

§ 41. Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om erstatning efter loven dog rejses af tilskadekomne eller de efterladte inden for en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme, jf. § 8, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne eller de efterladte har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Når der er særlig grund dertil, kan der ses bort fra fristen, for så vidt angår krav på erstatning efter §§ 15, 22-28.

Stk. 2. Kan et anmeldt tilfælde ikke behandles på grund af forhold, der skyldes tilskadekomne eller de efterladte, bortfalder krav efter loven efter 5 år regnet fra arbejdsskadens indtræden.

§ 42. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring kan udsende sagkyndige til at foretage undersøgelse på stedet.

Stk. 2. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring og Den Sociale Ankestyrelse kan af arbejdsgivere, ansatte, kommuner og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning, styrelsen skønner er af betydning. Dette omfatter blandt andet eventuelle politirapporter, sygehusjournaler med, hvad dertil hører, produktionsprocedurer, oplysninger og rapporter om produkters og stoffers kemiske bestanddele eller afskrift af sådanne rapporter, journaler og formler. Nævnet kan forlange retsligt forhør i overensstemmelse med lov om rettens pleje i Grønland kap. 8, § 1, få udskrift heraf samt forlange, at der foretages obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktioner, jf. dog § 13, stk. 2. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Stk. 3. For personer, der er nævnt i § 55, stk. 3, påhviler det skibsføreren at tilføre skibsdagbogen fyldige oplysninger om arbejdsskadens indtræden og omstændighederne i forbindelse hermed.

§ 43. Tilskadekomne skal snarest muligt efter arbejdsskadens indtræden lade sig undersøge af en læge eller en i sundhedsvæsenet ansat person, der er bemyndiget til at foretage undersøgelse, og derefter gennemgå den lægebehandling eller den optræning, som lægen eller Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring finder nødvendig. Tilskadekomne skal om nødvendigt lade sig indlægge til observation på sygehus eller lignende institution. Tilskadekomne skal endvidere efter nævnets bestemmelse lade sig undersøge af en læge udpeget af styrelsen, lade sig arbejdsprøve og efter anmodning afgive mundtlig forklaring for nævnet. Undlader tilskadekomne at efterkomme kravene efter denne bestemmelse, anvendes reglen i § 13, stk. 1.

Stk. 2. Tilskadekomne har ret til at få betalt rejseudgifter ved lægebehandling m.v., jf. stk. 1, når lægebehandlingen m.v. sker efter Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings anmodning. Tilskadekomne har endvidere ret til at få erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ved behandling m.v., jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grundlag for beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer til den i § 29, stk. 3, nævnte årsløn. I sager om ulykker betales udgifterne af forsikringsselskabet. I sager om erhvervssygdomme betales udgifterne af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3. Stk. 2 gælder også, når Den Sociale Ankestyrelse har begæret de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Betingelsen om, at der skal foreligge en anmodning fra Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring eller Den Sociale Ankestyrelse, for at forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler udgifterne efter stk. 2 og 3, kan fraviges i de tilfælde, hvor Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring eller Den Sociale Ankestyrelse finder oplysningerne nødvendige. I sager om arbejdsulykker skal forsikringsselskabet alene betale udgifter, der er opstået eller afholdt efter skadens indtræden. I sager om erhvervssygdomme skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene betale udgifter, der er opstået eller afholdt efter, at skaden er anmeldt, jf. § 9, stk. 2.

Stk. 5. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler for betaling af udgifter efter stk. 2 og 3 og bekendtgør årligt, med hvilke beløb der kan betales for transport m.v.

§ 44. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring skal senest 3 måneder efter at have modtaget anmeldelse om ulykkestilfælde, jf. § 7, meddele tilskadekomne eller dennes efterladte, om tilfældet er omfattet af anordningen. For erhvervssygdomme, der er omfattet af § 8, stk. l, nr. 1, er fristen 9 måneder. For sygdomme omfattet af § 8, stk. 1 nr. 2, og § 8, stk. 2, gælder alene den i § 16, stk. 1, angivne frist.

Stk. 2. Afgår tilskadekomne ved døden efter skadens anmeldelse, finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for meddelelse til de efterladte om, hvorvidt dødsfaldet er omfattet af loven. Fristerne regnes her fra underretningen om dødsfaldet til Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring.

Stk. 3. Kan afgørelse efter stk. 1 og 2 ikke træffes inden for fristerne, skal tilskadekomne eller de efterladte underrettes herom. En sådan underretning er ikke en afgørelse, som kan påklages.

Stk. 4 Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring kan samtidig med anerkendelsen meddele parterne, at en sag om en anmeldt arbejdsskade må anses for afsluttet uden erstatningsberettigende følger.

§ 45. Formanden for Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring er berettiget til at indhente udtalelser fra Arbejdsskadestyrelsen i arbejdsskadesager omfattet af anordningen.

Kapitel 8

Administration
Afgørelseskompetence

§ 46. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring træffer, medmindre andet er fastsat, afgørelse om alle spørgsmål efter denne anordning.

Stk. 2. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring er ved behandlingen af sager efter denne anordning ikke bundet af parternes påstande og er uafhængig af instruktioner om afgørelsen af den enkelte sag.

Genoptagelse

§ 47. Når Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring har meddelt parterne, at en sag om en anmeldt arbejdsskade må anses for afsluttet uden erstatningsberettigende følger, jf. § 44, stk. 4, kan krav efter loven ikke rejses efter 5 år fra meddelelsens dato, medmindre nævnet skønner, at ganske særlige omstændigheder taler herfor.

§ 48. Efter anmodning fra tilskadekomne eller de efterladte eller på Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings foranledning kan afgørelser efter § 44 om, at en skade ikke er omfattet af loven, genoptages inden for en frist på 5 år fra afgørelsen.

Stk. 2. Har Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring meddelt, at en anmeldt sygdom ikke hører under loven, og optages sygdommen senere på fortegnelsen nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1, kan sagen genoptages, selv om der er forløbet mere end 5 år fra Nævnets afgørelse.

§ 49. Efter anmodning fra tilskadekomne eller på Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings foranledning kan erstatnings- og godtgørelsesspørgsmålene, jf. §§ 15, 22 og 23, genoptages inden for en frist af 5 år fra første afgørelse, hvis der er sket væsentlige ændringer af de forhold, der blev lagt til grund for afgørelsen. Fristen for genoptagelse kan forlænges inden udløbet af 5-års-fristen. Når ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan der ses bort fra fristerne.

Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter § 22 skal underrette forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring om enhver forandring i sine forhold, som kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring skal være opmærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.

§ 50. Er en efterladt ikke anset for erstatningsberettiget efter § 25, stk. 1, kan den pågældende inden for en frist på 5 år fra modtagelsen af afgørelsen herom anmode om at få erstatningsspørgsmålet genoptaget. På samme måde kan en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter § 25, stk. 1, jf. stk. 2, inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør anmode om at få erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik på tilkendelse af yderligere, tidsbestemt løbende ydelse.

Klageadgang

§ 51. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings afgørelser efter § 46 kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse af

1) tilskadekomne eller dennes efterladte,

2) forsikringsselskabet i sager om ulykker,

3) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sager om erhvervssygdomme og

4) arbejdsgiveren, for så vidt angår afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader, jf. § 44.

Stk. 2. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings afgørelser om branchetilhørsforhold, jf. § 55, stk. 9, og § 56, stk. 1 og 4, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3. Klage efter stk. 1 og 2 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren, jf. stk. 1, nr. 2-4, har modtaget afgørelsen. For tilskadekomne eller efterladte er fristen 6 uger. Opholder tilskadekomne eller de efterladte sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.

Stk. 4. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristerne, når der er særlig grund hertil.

Stk.5. I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indbringer Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings afgørelse for Ankestyrelsen, har klagen opsættende virkning.

Stk. 6. Inden Ankestyrelsen behandler en klage efter stk. 1 og 2, skal Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Klagen sendes derfor til Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring.

Stk. 7. Kan Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for behandling af klagesager, herunder også regler om tidsfrister for indsendelse og videresendelse af klager m.v.

§ 52. Klager over afgørelser truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter denne anordning kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for et ankenævn, jf. lov om arbejdsskadesikring § 45

§ 53. Forsikring & Pension har ankeadgang som nævnt i § 51 i sager om arbejdsulykker, som af Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring henføres under § 55, stk. 9, og § 59.

Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings sammensætning

§ 54. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring består af direktøren for Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarkedet i Grønland som formand, en af Sundhedsvæsenet udpeget læge, en repræsentant for KANUKOKA, en repræsentant for hovedbestyrelsen for Fiskeri- og Fangerforeningerne i Grønland samt 3 af Landstinget for 4 år valgte medlemmer, af hvilke 1 medlem skal være repræsentant for de sikrede, 1 medlem skal være repræsentant for de sikringspligtige arbejdsgivere og 1 medlem skal være repræsentant for lønmodtagerorganisationen Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Katuffiat. Desuden vælger landstinget 3 suppleanter.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeriet yder et årligt driftstilskud til Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring, der reguleres efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren.

Stk. 3. Bestemmelser om forretningsgangen for Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring fastsættes i en forretningsorden af direktøren for Arbejdsskadestyrelsen efter forslag fra nævnet.

Stk. 4. Nævnet kan indkalde særligt sagkyndige til som rådgivere uden stemmeret at deltage i møderne.

Kapitel 9

Den sikringspligtige arbejdsgiver og selvstændige erhvervsdrivende, der sikrer sig efter anordningen

§ 55. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer som nævnt i § 2, har sikringspligt efter anordningen for disse personer, jf. dog stk. 3, 8 og 9.

Stk. 2. Selvstændige erhvervsdrivende kan sikre egen person efter loven.

Stk. 3. Reder for et skib med hjemsted i Grønland, som er indført eller skal indføres i Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, har sikringspligt for enhver person omfattet af § 2, der er antaget til efter skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på skibet, uanset om den pågældende er ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om arbejdet vedrører andet end skibets drift.

Stk. 4. Enhver, der helt eller delvis ejer, og som udfører arbejde på skib med hjemsted i Grønland, skal sikre sin egen person, medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads. Sikringspligten gælder kun hvis skibet er mindre end 15 meter og et dimensionstal på 20 og derover, men under 100, jf. regel 1 i almindelige bestemmelser i teknisk forskrift om mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v., givet i medfør af anordning nr. 607 af 25. juni 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs

Stk. 5. Enhver, der for egen regning eller i fællesskab med andre driver erhvervsmæssigt fiskeri med skib omfattet af stk. 4, 2. punktum, fangst, jagt og lignende samt fåreavl, skal, i det omfang han personlig deltager i virksomheden, sikre sin egen person.

Stk. 6. Arbejdsgiveren som nævnt i stk. 1 og 3 opfylder sin sikringspligt ved at tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker, jf. § 58, og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme, jf. § 64. Selvstændige erhvervsdrivende, jf. stk. 2, sikrer egen person ved at tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker, jf. § 58, og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme, jf. § 64.

Stk.7 Arbejdsgivere, der for egen regning eller i fællesskab med andre, har ansatte inden for de i stk. 5 nævnte erhverv opfylder sin sikringspligt for egen person og medarbejdere ved at tegne forsikring i gruppeforsikringen, jf. §§ 71-73, mod følgerne af arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Personer omfattet af stk. 4 sikrer egen person ved at tegne forsikring i gruppeforsikringen, jf. §§ 71-73, mod følgerne af arbejdsulykker og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme, jf. § 64.

Stk.8. Staten, hjemmestyret og kommunerne har ikke pligt til at tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker, jf. § 58.

Stk. 9. Sikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Udgifter ved arbejdsulykker, der overgår sådan medhjælp, betales forskudsvis af Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring og fordeles for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsikringer. Udgifterne fordeles efter regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet efter lov om arbejdsskadesikring § 48, stk. 6, 3. punktum. Udgifter ved erhvervssygdomme, der overgår sådan medhjælp, betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring træffer afgørelse om branchetilhørsforhold under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører herefter udgifterne til en branche.

§ 56. Ved ulykker betales udgifterne af den sikringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab eller gruppeforsikringen. Ved erhvervssygdomme betales udgifterne af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det samme gælder, når der er tale om frivillig sikring efter § 55, stk. 2. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring træffer afgørelse om branchetilhørsforhold under hensyn til påvirkningernes art, intensitet og tidsmæssige udstrækning. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører udgifterne til en branche.

Stk. 2. Sikringspligtig arbejdsgiver for tilskadekomne er den arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er sket, jf. dog stk. 3 og § 55, stk. 3 og 9. Kan arbejdsskaden henføres til flere arbejdsgivere, træffer Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring afgørelse om, hvilken arbejdsgiver der er sikringspligtig.

Stk. 3. Sikringspligtig arbejdsgiver for tilskadekomne og frivilligt sikrede, der har pådraget sig en erhvervssygdom, er arbejdsgiveren i den virksomhed, hvor tilskadekomne senest før sygdommens påvisning har været udsat for skadelige påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom. Det gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i en anden virksomhed.

Stk. 4. Hvis en sikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 3 ikke med rimelig sandsynlighed kan udpeges, eller hvis virksomheden er ophørt, henfører Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring skaden til en branche. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings afgørelse om branchetilhørsforhold træffes efter en konkret vurdering af, i hvilken branche den tilskadekomne eller frivilligt sikrede især har været udsat for de påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom. Ved vurderingen indgår påvirkningernes art, intensitet og tidsmæssige udstrækning.

Stk. 5. Når en skade er indtruffet som følge af sikrede personers forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 4, stk. 2, nr. 3, refunderes forsikringsselskabets eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ydelser af statskassen.

Stk. 6. Hvis en person, der ikke i øvrigt er sikret efter anordningen, pådrager sig skade ved forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 4, stk. 2, nr. 4, betaler statskassen ydelserne efter anordningen.

Stk. 7. I de tilfælde, der omfattes af stk. 5 og 6, beregnes tilskadekomnes årsløn efter anordningens almindelige regler.

Stk. 8. Ved skader, der er en følge af udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud, betaler staten, hjemmestyret og kommunerne ydelser efter anordningen ved ulykker. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler ydelserne efter anordningen for sådanne skader ved erhvervssygdomme.

Kapitel 10

Sikringspligt
Tegning af forsikring

§ 57. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 55, og frivilligt sikrede efter § 55, stk. 2, skal overføre deres risiko for ulykker til et forsikringsselskab, der tegner ulykkesforsikring efter denne anordning, medmindre de er medlemmer af gruppeforsikringen, jf. §§ 70-72.

§ 58. En arbejdsgiver, der har undladt at tegne den lovpligtige forsikring eller at holde sådan forsikring i kraft, skal betale et beløb svarende til den præmie, der skulle have været betalt til et forsikringsselskab. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring træffer afgørelse om beløbets størrelse. Beløbet indbetales gennem nævnet til Arbejdsskadestyrelsen og godskrives alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring, efter regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet, jf. lov om arbejdsskadesikring § 51. Betaler arbejdsgiveren ikke det skyldige beløb, kan beløbet inddrives efter reglerne i kap. 7 i lov om rettens pleje i Grønland.

§ 59. Hvis der foreligger en arbejdsulykke og arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin sikringspligt ved at tegne forsikring, betaler Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring forskudsvis de udgifter, der er nævnt i § 11, § 40, stk. 4 og 5 og §§ 43 og 67.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre nævnet skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder, at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling. Nævnet kan inddrive beløbet efter reglerne i kap. 7 i lov om rettens pleje i Grønland.

Stk. 3. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring kan, i det omfang det skønnes rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.

Stk. 4. De beløb, som Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring har udbetalt efter stk. 1, fordeles efter reglerne i § 55, stk. 9, 2. og 3. pkt., med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring.

Stk. 5. Hvis den virksomhed, hvor arbejdsulykken er indtruffet, er ophørt og det ikke er muligt at udpege et forsikringsselskab, finder reglerne i stk. 1 og 4 tilsvarende anvendelse.

§ 60. Når et forsikringsselskab har overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers eller selvstændig erhvervsdrivendes risiko, jf. § 57, hæfter selskabet, selv om det ved forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger om forsikringsansvarets art og omfang.

§ 61. I mangel af rettidig betaling af præmie for lovpligtig arbejdsskadeforsikring kan forsikringsselskabet inddrive beløbet efter reglerne i kap. 7 i lov om rettens pleje i Grønland.

§ 62. Hvis en bestand af arbejdsulykkesforsikringer tages under administration efter § 251, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed i Arbejdsskadestyrelsen, skal alle skader, der anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for forsikringsselskabets ophør, sendes til Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de kapitaler, som selskabet har reserveret i henhold til lov om forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer efter anordningen på ophørstidspunktet.

Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens administration, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring § 46, stk. 6, 2. og 3. pkt., for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring. De overdragne kapitaler fordeles efter samme regler.

Tilslutning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

§ 63. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 55, og frivilligt sikrede efter § 55, stk. 2, skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 69, med mindre de er medlemmer af gruppeforsikringen, jf. § 55, stk. 7, 1. punktum.

Stk. 2. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers eller selvstændig erhvervsdrivendes risiko, hæfter Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, selv om den ved fastsættelsen af bidraget er gået ud fra urigtige forudsætninger om risikoens art og omfang.

Stk. 3. Den sikringspligtige, forsikringsselskabet og offentlige myndigheder skal efter anmodning give Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring oplysninger af betydning for fastsættelse af bidrag efter loven. Det samme gælder frivilligt sikrede efter § 55, stk. 2. Pligten til at udlevere oplysninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring gælder ikke, i det omfang der efter anden lovgivning er fastsat en særlig tavshedspligt.

Stk. 4. Til brug ved bidragsopkrævning og behandling af anmeldelser af erhvervssygdomme har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring elektronisk adgang til stamoplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions arbejdsgiver- og personregistre, til oplysninger om arbejdsgivernes indbetalte ATP-bidrag i Arbejdsmarkedets Tillægspensions opkrævningsregister samt til arbejdsgiverrelationer og indbetalte ATP-bidrag på personniveau i Arbejdsmarkedets Tillægspensions lønmodtagerregister.

§ 64. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter de nærmere regler om betaling af bidrag, herunder om frist for betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling og kan give henstand med betaling samt eftergive bidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Stk. 2. Sker betaling af bidrag ikke rettidigt, skal den sikringspligtige og den frivilligt sikrede efter § 55, stk. 2, fra forfaldsdagen betale renter af bidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om renter ved forsinket betaling m.v., jf. anordning nr. 548 af 21. august 1986.

Stk. 3. I mangel af rettidig betaling af bidrag kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring inddrive beløbet efter reglerne i kap. 7 i lov om rettens pleje i Grønland.

Stk. 4. Krav, der tilkommer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i medfør af dette kapitel, forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan indhente de oplysninger hos grønlandske skattemyndigheder og andre hjemmestyremyndigheder om den sikringspligtige og den frivilligt sikrede efter § 55, stk. 2, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige bidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 65. Hvis der foreligger en erhvervssygdom og den sikringspligtige arbejdsgiver ikke har betalt bidrag, betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forskudsvis de udgifter, der er nævnt i § 11, § 40, stk. 4 og 5 og §§ 43 og 67.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder, at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.

Stk. 3. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring kan, i det omfang det skønnes rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.

Stk. 4. De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har udbetalt efter stk. 1, fordeles med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 efter reglerne i § 55, stk. 9, 4.-6. pkt.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan hos arbejdsgiveren opkræve et beløb svarende til det bidrag, der efter den 1. januar 1999 skulle have været indbetalt til ordningen.

Stk. 6. I mangel af rettidig betaling af refusionskrav efter stk. 2, renter heraf efter § 68 samt for refusionskrav efter stk. 5 og renter heraf efter § 64, stk. 2, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring inddrive beløbet efter reglerne i kap. 7 i lov om rettens pleje i Grønland. Reglen i § 64, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.

Fastsættelse af det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

§ 66. De sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede efter § 55, stk. 2, dækker udgifterne forbundet med lovens sikring mod følger af erhvervssygdomme gennem indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter størrelsen af bidragene for den sikringspligtige arbejdsgiver og for den frivilligt sikrede efter § 55, stk. 2. Bidragene fastsættes ud fra tilhørsforholdet til en branche, det beregnede antal fuldtidsansatte og de forventede udgifter vedrørende den pågældende arbejdsgiver eller selvstændige erhvervsdrivende.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er forpligtet til at fastsætte bidragene således, at der ud over, hvad der er nødvendigt til dækning af de sikringsmæssige risici efter loven, kun opkræves, hvad der er nødvendigt til en forsvarlig administration. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for denne beregning.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver endelig som en del af bidraget afgifter m.v., i det omfang dette er fastsat i denne lov eller i anden lovgivning.

Fælles bestemmelser om betaling for administration og forrentning

§ 67. Forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal betale for Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings og Den Sociale Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for betalingen og opkrævningen heraf.

Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsens direktør kan pålægge de forsikringsselskaber, der er nævnt i stk. 1, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.

§ 68. De beløb, der forskudsvis er udlagt af Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring efter § 55, stk. 9, og § 59, stk. 1 og 5, eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 65, forrentes med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til dag-pengemarkedsrente. Renten beregnes efter regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsens direktør efter lov om arbejdsskadesikring § 59, stk. 1.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

§ 69. Reglerne i kapitel 11 i lov om arbejdsskadesikring om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår sammensætning, opgaver, administration, aktuarmæssige forhold, årsregnskab og revision, investeringsregler og tilsyn.

Særligt om gruppeforsikringen

§ 70. Sikringspligtige arbejdsgivere for personer inden for de i § 55, stk. 5, nævnte erhverv er medlemmer af gruppeforsikringen.

Stk. 2. Gruppeforsikringen overtager tillige sikringsrisikoen efter anordningen for arbejdsgivere, der er forpligtet til at sikre sig selv, jf. § 55, stk. 4 og 5.

Stk. 3. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring er sikringsgiver for Gruppeforsikringen.

§ 71. Størrelsen af præmien for de personer, der er omfattet af den i § 70, stk. 1 og 2, nævnte gruppeforsikring, fastsættes af Beskæftigelsesministeren efter indstilling af Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring.

Stk. 2. Såfremt de indbetalte præmier ikke kan dække erstatningsforpligtelserne, afholdes det manglende beløb af staten.

Stk. 3. Staten yder tilskud til nedsættelse af præmien for arbejdsskadeforsikringer til de personer, der er omfattet af § 70, stk. 1. og 2. Tilskud ydes kun til forsikringspræmie for virksomheder, der drives af en enkelt person, og ydes såvel til sikring af egen person efter § 55, stk. 4, og stk. 5, som til sikring for medhjælp i virksomheden.

Stk. 4. Tilskuddet, der udgør 2/5 af præmien, udbetales efter regler, der fastsættes af Arbejdsskadestyrelsens direktør.

§ 72. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler for opkrævning af præmier efter forhandling med Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

§ 73. Ydelser i henhold til anordningen kan ikke danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt over for tilskadekomne eller deres efterladte. Tilskadekomnes eller de efterladtes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes i det omfang der er betalt eller er pligt til at betale ydelser til de pågældende efter denne anordning.

§ 74. Aftaler mellem sikringspligtige og de berettigede er ugyldige, når de går ud på eller fører til, at bestemmelser i anordningen ikke skal gælde, eller at de berettigede skal udrede en forsikringspræmie til et forsikringsselskab eller et bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som efter anordningen påhviler den sikringspligtige, eller at pligtige ydelser ikke skal beregnes efter anordningen. Ligeledes er aftaler om tilbageholdelse i løn i anledning af sikring efter anordningen ugyldige.

§ 75. Efter overenskomst med andre stater kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang anordningens bestemmelser eller bestemmelserne i den fremmede stats tilsvarende lovgivning skal anvendes på forhold, der reguleres i anordningen.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse fra anordningens regler, i det omfang det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.

§ 76. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings formand og medlemmer, herunder nævnets ansatte medarbejdere og lægekonsulenter, må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

§ 77. Efter anmodning kan Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring under anvendelse af denne lovs bestemmelser i øvrigt afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende personskade, der ikke er omfattet af loven. Nævnet kan tillige afgive udtalelser efter § 10 i anordning om ikrafttræden af lov om erstatningsansvar i Grønland.

Stk. 2. For sådanne udtalelser betales et beløb, der fastsættes af Arbejdsskadestyrelsens direktør.

§ 78. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne forsikring eller tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, pålægges bøde.

Stk. 2. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at holde forsikringen i kraft eller betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, pålægges bøde.

Stk. 3. En sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt anmelder en indtruffet arbejdsskade eller ikke medvirker ved sagsoplysningen af en anmeldt arbejdsskade, jf. kapitel 7, pålægges bøde.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 5. Er overtrædelsen begået af staten, hjemmestyret, en kommune eller kommunalt fællesskab, kan der pålægges staten, hjemmestyret, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Kapitel 12

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 79. Anordningen træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 2. § 55, stk. 4, 5 og 7, og §§ 70-72 træder i kraft 1. juli 2005.

Stk. 3. Ved anordningens ikrafttræden reguleres beløbene i §§ 23 og 24 og § 29, stk. 3, 4 og 5, i overensstemmelse med § 30 pr. 1. januar 2005.

Stk. 4. Anordningen anvendes på

1) arbejdsulykker, der indtræder den 1. januar 2005 eller senere, og

2) erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2005 eller senere.

Stk. 5. Er der tale om personer sikret efter § 55, stk. 2, anvendes bestemmelserne i anordningen kun for påvirkninger, der finder sted den 1. januar 2005 eller senere. Har tilskadekomne før denne dato været sikret efter tidligere lovgivning, medregnes de perioder, hvor den pågældende har været sikret.

Stk. 6. Samtidig med denne anordnings ikrafttræden ophæves anordning nr. 273 af 24. april 2001 om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland. § 6, stk. 2, 2. punktum, og stk. 3, og §§ 62-64, finder anvendelse indtil 1. juli 2005.

Stk. 7. Anordningen, jf. stk. 6, anvendes fortsat på

1) ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før den 1. januar 2005, og

2) erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2005.

Stk. 8. I de sager, der er omfattet af stk. 7, anvendes denne anordnings §§ 31, stk. 3, 34, 51 i stedet for §§ 45, 49, stk. 4, 66 i anordning nr. 273 af 24. april 2001 ved

1) fastsættelse af parternes klagefrist, jf. § 51, stk. 3

2) Nævnets pligt til at genvurdere klager, jf. § 51, stk. 6-8

3) forrentning af for sent udbetalt beløb, jf. § 31, stk. 3

4) kommunens frist til at fremsætte refusionskrav er 4 uger, jf. § 34, stk. 1, 4. punktum.

§ 80. De bekendtgørelser, som er fastsat efter de nu ophævede anordninger, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres.

§ 81. En sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af denne anordning.

Givet på ¿¿¿, den ¿¿¿¿..

Under vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/¿¿¿¿..

Inatsisartuts samlinger

Efterårssamling 2004

Dagsordenspunkter og behandlingsdato

Forslag til landstingslov eller forordning fremsat af Landsstyret 04 EM

04EM/01.25.01-55 Forslag til anordning om ikrafttræden af lov om arbejdsskadesikring

Bemærkninger

04EM/01.25.01-55 Sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu peqqussutip atortuulersinneqarneranik siunnersuut

9. august 2004 UKA 2004/55

Sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu peqqussutip atortuulersinneqarneranik siunnersuut

UAGUT MARGRETHE AAPPAAT, Guutip Saammaanneranik Danmarkip Dronningia, nalunaarpugut:

Sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi nr. 422, 10. juni 2003-meersumi § 90 naapertorlugu aalajangersarneqarput:

Kapitali 1

Peqqussutip siunertaa

§ 1. Peqqussutip matuma siunertaraa ajoqusersimasunut taakkualuunniit sulisillutik ajoqusernermikkut qimataannut taarsiissuteqartarnissaq. Ajoquserneq suliamik imaluunniit pissutsinik sulinermi atugaasunik pissuteqassaaq, tak. peqqussummi §§-it 6-imiit 8-mut, sulisitsisorli tamatumunnga akisussaanerminik qimarratiginnissimasariaqanngilaq. Sulinermi avatangiisinik nakkutilliinermik suliallit sulisilluni ajoqusernissanik pinaveersimatitsiniarnerat sulisitsisut taarsiissutinik il.il. aningaasalersuinerisigut tapersersorneqassaaq.

Imm. 2. Ajoqusersimasut taakkualuunniit qimataat aammalu sulisitsisoq, sillimmasiisarfik, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, pisortat oqartussaasut nakorsallu suliamik suliarinninnermi akuliutitinneqartassapput. Ajoqusersimasut taakkualuunniit qimataasa ataqatigiissumik suliniuteqarfigineqarnissaannut pisariaqartitsineq tassuunakkut qulakkeerneqassaaq.

Kapitali 2

Peqqussutip atuuffii
Inuit peqqussut naapertorlugu taarsiiffigitissinnaasut

§ 2. Inuit suliamik Kalaallit Nunaanni suliaqartussatut sulisitsisumit atorfinitsitaasimasut peqqussut manna naapertorlugu taarsiiffigineqarsinnaapput, tak. §§-it 6-imiit 8-mut. Suliaq tassaasinnaavoq akissarsiaqarluni imaluunniit akissarsiaqarani suliaq, tassaasinnaallunilu ataavartumik, utaqqiisaagallartumik sivikitsuinnarmilluunniit suliaq.

Imm. 2. Sulisitsisup ilaqutai suliffeqarfimmi suliamik suussusiisigut annertussusiisigullu sulisunut allanut naligitinneqarsinnaagunik peqqussut manna naapertorlugu taarsiiffigineqarsinnaapput.

______________

UKA 2004 / 55

INSP j. nr. 47.01.00

Imm. 3. Namminersorlutik inuussutissarsiummik ingerlataqartut Kalaallit Nunaanni sulisut § 55, imm. 2 naapertorlugu imminnut isumannaariffigisimagunik peqqussut manna naapertorlugu taarsiiffigineqarsinnaapput.

Imm. 4. Inuit danskit umiarsuaataanni Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartumi sulisuusut inunnut Kalaallit Nunaanni sulisussatut atorfinitsinneqarsimasunut naligitinneqarput.

Imm. 5. Meeraq uumalluni erniusimasoq, naartuunermi nalaani anaanami sulinerata nassatarisaanik nappaateqalereersimaguni peqqussut manna naapertorlugu taarsiiffigineqarsinnaavoq.

Imm. 6. Angajoqqaat naartup naartorineqalernera sioqqullugu meeqqalluunniit inunngornerata kingorna naartumut meeqqamulluunniit ajoqusiisinnaasumik sunnigaasimanerat kingusinnerusukkut uppernarsarneqarpat, naartoq meerarluunniit peqqussut manna naapertorlugu taarsiiffigineqarsinnaavoq. Ajoqusigaanerit taamaattut peqqussummi § 8-mi pineqartunut ilaatinneqarsinnaapput.

§ 3. Suliassaqartitsinermut ministerip Namminersornerullutik Oqartussat isumaqatiginiareerlugit peqqussutip makkununnga qanoq atuunnissaanut maleruagassat aalajangersassavai

1) meeqqanut 18-it inorlugit ukiulinnut, isumaginninnermut tunngasutigut Inatsisartut peqqussutaanni pineqartunut, aamma

2) ilinniagaqartunut inunnulluunniit allanut ilinniagaqarnerminnut suliffimmilluunniit misiliinerminnut il.il. atatillugu ilinniarfimmiittunut sullivimmiittunulluunniit.

Imm. 2. Peqqussutip inunnut sulisitsisumik sullissillutik nunamut allamut suliartorallartitaasunut qanoq atuunnissaanut maleruagassat Arbejdsskadestyrelsip pisortaata aalajangersassavai.

Imm. 3 . Peqqussutip inunnut, Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsimmi pineqartunut qanoq annertutigisumik atuunnissaanut maleruagassat suliassaqartitsinermut ministerip inatsisinik atortitsinermut ministeri isumaqatiginiareerlugu aalajangersassavai.

§ 4. Sulisitsisumi sulinerit tamarmik sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarinermi pineqarput. Pineqarput sulisitsisup inuussutissarsiutigalugu inuussutissarsiutiginaguluunniit suliffeqarfiutaani, aammalu sulisitsisup illuani sulinerit kiisalu sulisitsisumut taassumalu ilaqutaanut kiffartorluni sulineq.

Imm. 2. Aammattaaq inuit ingerlatanik makkuninnga suliaqartut peqqussut manna naapertorlugu taarsiiffigineqarsinnaapput, tak. §§-it 6-imiit 8-mut:

1) Inuiaqatigiinnik kiffartuussilluni kommuniniluunniit qinigaasimaneq tunngavigalugu suliaqarneq.

2) Suliffeqarfimmi sulisut sulinerminni atugarisaannut atasumik sulisunut sinniisutut suliaqarneq.

3) Inuup inuuneranik annaassiniarneq, ajoqusernernik pitsaaliuiniarneq imaluunniit atortutigut piorsarsimassutsikkullu annertuunik annaasaqatsaaliuineq, iliuuseq taamatut ittoq § 2 malillugu sulinertut isigineqarsinnaanngikkaluarluni taamatut sulinermut attuumassuteqaraangat.

4) Kalaallit Nunaanni inuup inuuneranik annaassiniarneq, iliuuseqarneq pineqartup suliaata nalinginnaasumik ilaginngikkaluarpaguluunniit.

Imm. 3. Inatsisip suliartorluni sulereerlunilu angerlarluni ingerlanermi ajoqusertoqarnerani qanoq innikkut atuunnissaanut maleruagassat suliassaqartitsinermut ministerip aalajangersassavai.

§ 5. Ajoqusertoq taassumaluunniit qimatai ajoqusereernerup kingorna Kalaallit Nunaata avataani aalajangersimasumik najugaqalersimatillugit sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi maleruagassat atuutsinneqassapput.

Kapitali 3

Sulisilluni ajoquserneq

§ 6. Sulisilluni ajoquserneq peqqussummi matumani tassaatinneqarpoq ajoquserneq, tak. § 7, aamma inuussutissarsiornermi nappaatigiligaq, tak. § 8, suliamik imaluunniit pissutsinik sulinermi atugaasunik pissuteqartoq.

Imm. 2. Ajoqusernernut tunngatillugu peqqussutip matuma atuutilerfia tassaavoq ulloq ajoquserfik, imaluunniit sunnigaanerup ajoquserneqarnermut pissutaasup qaangiuffia, aatsaalli peqqussummi allamik aalajangersaasoqarsimanngippat.

§ 7. Ajoquserneq peqqussummi matumani tassaatinneqarpoq pisup sunnigaanerulluunniit tassanngaannartumik ullulluunniit tallimat qaangiutinnginneranni pisup kingunerisaanik inuup ajoqusigaanera.

§ 8. Inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat peqqussummi matumani tassaatinneqarput:

1) Nappaatit nakorsartinnikkut paasisat malillugit immikkut ittumik sunnerneqarnermik pissuteqartut, inuit aalajangersimasut suliatik imaluunniit pissutsit sulinermi atugaasut aqqutigalugit inunnit taamatut suliaqartuunngitsunit sunnerneqaatiginerusaat. Aammattaaq meeqqap uumalluni erniusup nappaatai, anaanaasup naartulluni sulinerata nassatarisaatut meeqqap naartuunermini nappaatigiligai. Arbejdsskadestyrelsip pisortaata Erhvervssygdomsudvalgi isumaqatiginiareerlugu, tak. sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi § 9, nappaatit suut taamaattutut naatsorsuunneqarnersut allattorsimaffimmi aalangersassavai. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap siulittaasuata nappaataalersartut aalajangersimasut allattorsimaffimmut ilanngunneqarnissaat Arbejdsskadestyrelsip pisortaanut inassutigisinnaavaa.

2) Nappaatit allat, matumani ilanngullugit meeqqap uumalluni erniusimasup naartuunermini nappaatigiligai, uppernarsarneqarsinnaappat nappaat nakorsartinnikkut uppernarsaatissat nutaanerpaat malillugit piumasaqaatinik nr. 1, oqaaseqatigiinni siullerni taaneqartunik naammassinnittoq imaluunniit suliap immikkut ittumik pissusaanik pissuteqavissutut tamatuminngaluunniit pissuteqarnerusutut naatsorsuunneqartariaqartoq.

Imm. 2. Nappaatit, angajoqqaat naartup naartorineqalernera sioqqullugu meeqqalluunniit inunngornerata kingorna naartumut meeqqamulluunniit ajoqusiisinnaasumik sunnigaasimanerannik pissuteqartut allattorsimaffiup imm. 1, nr. 1-imi taaneqartup allanngortinneratigut imaluunniit imm. 1, nr. 2 malillugu peqqussummi pineqartunut ilanngunneqarsinnaassapput, sunnigaanerit taakku naartumut meeqqamulluunniit ajoqusiisinnaasumik kinguneqarsimanerat uppernarsarneqarpat.

Imm. 3. Nappaatit imm. 1, nr. 2-mi aamma imm. 2-mi pineqartut aatsaat Erhvervssygdomsudvalgimut saqqummiussereernikkut inuussutissarsiornermi nappaataalersutut akuerineqarsinnaapput, tak. sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi § 9. Nappaatit tamakku Erhvervssygdomsudvalgimut saqqummiunneqartassapput, saqqummiussinissaq Arbejdsskadestyrelsip imaluunniit Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap angusaqarfiunngilluinnartussatut nalilinngippassuk.

§ 9. Inuk nappaammik inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat allattorsimaffianni ilanngunneqarsimasumik, tak. § 8, imm. 1, nappaateqalersimasoq peqqussut naapertorlugu pisartagaqarsinnaatitaavoq, nappaat pissutsinik inuussutissarsiummut tunngassuteqanngitsunik pissuteqarsorineqanngippat.

Imm. 2. Inuussutissarsiornermi nappaataalersunut tunngatillugu peqqussutip matuma atuutilerfia tassaavoq ulloq nappaataalersup nalunaarutigineqarfia, aatsaalli peqqussummi allamik aalajangersaasoqarsimanngippat.

§ 10. Danmark sorsulersimappat ajoqusernerit sorsunnermi iliuutsit kingunerisaat sulisilluni ajoqusernertut naatsorsuunneqassanngillat. Inuilli angallatini umiartornermik aalisarnermilluunniit inuussutissarsiuteqarnermi nalinginnaasumik atugaasuni suugaluartuniluunniit sulisuusut, sorsunnermi iliuutsit kingunerisaannik ajoqusernernut atatillugu peqqussut manna naapertorlugu taarsiiffigineqarsinnaapput. Tamanna aamma atuuppoq umiarsuarnut aalisarnermik nakkutilliissutinut umiarsuarnullu imaanik misissuinermi atugaasunut, kiisalu inunnut § 70 naapertorlugu aalisartutut piniartutullu isumannaagaasunut.

Kapitali 4

Aningaasat pisartakkat

§ 11. Aningaasat inatsit malillugu tunniunneqartartut tassaapput

1) katsorsartinnermut, sungiusartinnermut atortutigullu ikiorsiissutinut il.il. aningaasartuutinut akiliutit, tak. § 15,

2) sulisinnaajunnaarnermi ullormusiat, tak. §§-it 17-imiit 21-mut,

3) inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiissutit, tak. § 22,

4) ataavartumik ajuuteqalernermut taarsiissutit, tak. § 23,

5) toqusoqarnerani aningaasat ikaarsaariarnermi tunniuttakkat, tak. § 24,

6) pilersuisigisamik annaasaqarnermut taarsiissutit, tak. §§-it 25-miit 27-mut, aamma

7) qimagaasunut taarsiissutit, tak. § 28.

Taarsiissutissanik il.il. annertussusiliisarneq pillugu malerugassat nalinginnaasut

§ 12. §§-it 15, 22 aamma 23 naapertorlugit ullormusiat aamma taarsiissutit sulisilluni ajoqusernerup kingunerisai tunngavigalugit annertussusilerneqartassapput. Ajoqusersimasup peqqissutsikkut isumaginninnikkullu atugai sulisilluni ajoqusernerinnarmut tunngatinneqarsinnaanngippata taarsiissutissat il.il. ikilineqarsinnaapput, pissutsilluunniit apeqqutaatillugit atorunnaarsinnaallutik.

Imm. 2. Inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarneq, ataavartumik ajuuteqalerneq imaluunniit inuup toqunera sulisilluni ajoqusernerup kingunerisaatut naatsorsuunneqassapput, allamik pissuteqarnerat uppernarsarneqarsinnaanngippat.

Imm.3 Inuup ajoqusernera ajoqusernermik nalunaarutigineqartuinnarmik pissuteqanngitsoq uppernarsarneqarsinnaappat, tak. imm. 1, ajoqusertoq tamatuminnga ilisimatinneqassaaq kingusinnerpaamik ajoqusernerup akuerineqarneranik nalunaaruteqarnermut peqatigitillugu, tak. § 44.

§ 13. Ajoqusertup piumasaqaatit § 43-mi taaneqartut naammassiumanngippagit, imaluunniit peqqissarneqarnini peqqussutaasunik sumiginnaanermigut akornusersorpagu taarsiiffigineqarsinnaaneq tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit atorunnaarsinnaavoq.

Imm. 2. Qimagaasut toqusup timaanik pilattaanikkut misissuinissaq akerliuffigippassuk, tak. § 42, imm. 2, taarsiiffigineqarsinnaaneq atorunnaarsinnaavoq.

§ 14. Ajoqusertoq piaaraluneerluni inatsisinulluunniit akerliusumik iliuuseqarluni imaluunniit iliuuseqanngitsoorluni sulisilluni ajoqusernermut pisuusimappat annertuumilluunniit pisooqataasimappat ullormusiaqarsinnaatitaaneq, inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiiffigineqarsinnaaneq aamma ataavartumik ajuuteqalernermut taarsiiffigineqarsinnaaneq annikillisinneqarlutilluunniit tamakkiisumik atorunnaarsinnaapput. Taamatut pisoqartillugu ajoqusertoq tamatuminnga erseqqilluinnartumik ilisimatinneqassaaq.

Nappaammik katsorsaaneq, sungiusaqqinneq atortutigullu ikiorsiissutit il.il.

§ 15. Sapinngisamik pitsaanerpaamik peqqissinissaq anguneqassappat, aningaasartuutillu peqqinnissaqarfiup tunniuttagai il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaat malillugu imaluunniit isumaginninnermut tunngasut pillugit Inatsisartut peqqussutaat malillugit akilerneqarsinnaanngippata katsorsarneqarnermut sungiusarneqarnermulluunniit aningaasartuutit suliap suliarineqarnerata nalaani akilerneqarsinnaapput. Sungiusarneqarneq nakorsat nappaammik katsorsaanerannut malitsigitinneqartoq nakorsanit nakkutigineqartumik ingerlanneqassaaq.

Imm. 2. Nappaammik katsorsaanerup sungiusarneqarnerulluunniit kinguneqarluarnissaat, sulisilluni ajoqusernerup kingunerisaasa annikillisarnissaat imaluunniit inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnerup qanoq annertutiginerata aammalu ataavartumik ajuuteqalernerup annertussusiata erseqqinnerusumik paasineqarnissaat qulakkeerniarlugit, aammalu aningaasartuutit peqqinnissaqarfiup tunniuttagai il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaat malillugu imaluunniit isumaginninnermut tunngasut pillugit Inatsisartut peqqussutaat malillugit akilerneqarsinnaanngippata timip ilaanut taarsiussatut sanaanut, isarussanut atortutigullu ikiorsiissutinut assigisaannut kiisalu issiavinnut assakaasulinnut aningaasartuutit suliap suliarineqarnerata nalaani akilerneqarsinnaapput.

Imm. 3. Sulisilluni ajoqusernerup kingorna peqqissisinneqarnissamut, sungiusarnissamut atortutigullu ikiorsiissutinut siunissami aningaasartuutaajumaartussanut, peqqinnissaqarfiup tunniuttagai il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaat malillugu imaluunniit isumaginninnermut tunngasut pillugit Inatsisartut peqqussutaat malillugit akilerneqarsinnaanngitsunut aningaasat taarsiissutissat ataasiartumik tunniunneqartussatut annertussusilerneqassapput. Aningaasartuutaajuartussat annertussusissaat tassaassaaq ukiumut agguaqatigiissillugit aningaasartuutissatut naatsorsuutigineqartut, inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiissutissat ataatsikkut tunniunneqarneranni naatsorsuinermi kisitsimmik § 32, imm. 4-mi annertussusilerneqartumik ganngerlugit.

Imm. 4. Atortutigut ikiorsiissut imm. 2-mi taaneqartoq sulisilluni atorneqarsimappat, atortutigullu ikiorsiissut suliamik imaluunniit pissutsinik sulinermi atugaasunik pissuteqartumik ajoquserneqarsimappat, atortutigullu ikiorsiissutip iluarsaanneqarnera nutaamilluunniit taarserneqarnera peqqinnissaqarfiup tunniuttagai il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaat malillugu imaluunniit isumaginninnermut tunngasut pillugit Inatsisartut peqqussutaat malillugit akilerneqarsinnaanngippat aningaasartuutit akilerneqarsinnaapput.

Imm. 5. Aningaasartuutit imm. 1-imiit 4-mut pineqartut, matumani ilanngullugit aningaasartuutit suliassap nalunaarutigineqarnera sioqqullugu aningaasartuutigineqarsimasut, qanoq annertutigisumik matussuserneqartarnissaannut maleruagassat Arbejdsskadestyrelsip pisortaata aalajangersassavai.

§ 16. Nappaatip katsorsareerneratigut, sungiusaaqqereernikkut imaluunniit piginnaanngorsaaqqereernikkut ajoqusertup siunissami peqqissutsikkut atugarisassai inuussutissarsiorsinnaaneralu naliliiffigissallugit tunngavissaqarpat Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap aalajangissavaa ajoqusertoq peqqissisinneqarnissamut, sungiusarnissamut atortutigullu ikiorsiissutinut siunissami aningaasartuutaajumaartussanut taarsiissutissanik § 15 naapertorlugu taarsiiffigineqarsinnaanersoq, inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiissutissanik § 22 naapertorlugu taarsiiffigineqarsinnaanersoq aammalu ataavartumik ajuuteqalerneq pillugu taarsiissutissanik § 23 naapertorlugu taarsiiffigineqarsinnaanersoq. Sulisilluni ajoqusernerup nalunaarutigineqarneraniit sapinngisamik ukioq ataaseq qaangiutsinnagu kingusinnerpaamillu ukiut marluk qaangiutsinnagit aalajangiiniartoqartassaaq.

Imm. 2. Sulisilluni ajoquserneq toqumik kinguneqarsimappat imm. 1-imi taaneqartutuut piffissat taakkua ingerlaneranni,toqunerup nalunaarutigineqarneraniit naatsorsorlugu aalajangerneqassaaq toqusup qimatai toqusoqarnerani ikaarsaariarnermi tunniunneqartartunik, pilersuisigisamik annaasaqarnermi taarsiissutinik aammalu qimagaasunut taarsiissutinik tunineqarsinnaanersut.

Imm. 3. Inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiissutit aamma ataavartumik ajuuteqalernermut taarsiissutit naammassissutaasumik aalajangiisoqarnissaa tikillugu siumoortumik tunniunneqartarsinnaapput.

Ullormusiat

§ 17 . Sulisilluni ajoqusernerup kingunerisaanik sulisinnaajunnaavinnermi ullormusiaqartitsisoqassaaq.

Imm. 2. Ilaannakuusumik sulisinnaajunnaarnermi Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap ullormusiat tamatumunnga naapertuuttumik ikililersinnaavai.

§ 18. Ullormusiaqarsinnaatitaaneq aallartissaaq sulisilluni ajoqusernerup kingorna ulloq naallugu sulinngitsoorfigisamit siullermiit.

Imm. 2. Ullormusiat unitsinneqassapput ullormi ajoqusertup sulisinnaalerfiani, suliartunngitsoornera peqqissinerminilluunniit nalunaaruteqanngitsoornera apeqqutaatinnagit. Sulisilluni ajoquserneq inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiiffigineqarnissamik piumasaqaateqarnermik kinguneqarpat piumasaqaatit qulaani taaneqartut malillugit ullormusiaqartitsineq Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiissuteqartoqarnissaanik aalajangiinissaata tungaanut ingerlaannassaaq.

§ 19. Ullormusiat ajoqusertup ukiumut akissarsiai tunngavigalugit naatsorsorneqassapput, tak. § 29, sapaatillu akunnikkaartumik naatsorsorneqassallutik.

Imm. 2 . Taamaattorli ullormusiat aningaasanit, napparsimanermi erninermiluunniit ullormusiat pillugit inatsimmi § 9, imm. 2 malillugu annertussusilikkanit annerusinnaanngillat.

Imm. 3. Ullormusiat piffissamut aalajangersimasumut tunniunneqartussat koruuninut ilivitsunut qummut qaninnerpaanut akunnaallineqassapput.

§ 20. Ajoqusertoq napparsimanermi erninermiluunniit ullormusiat pillugit inatsit malillugu ullormusiaqarsinnaatitaappat peqqussut manna malillugu ullormusiaqartitsisoqassanngilaq.

Imm. 2. Sulisitsisoq sulisinnaajunnaaqqanermi akissarsiaqartitsiguni ajoqusertup ullormusiassaanik tigusisinnaatitaavoq. Akissarsiat ullormusiatut naatsorsukkanit minneruppata aningaasat amigaataasut akissarsianut ilassutitut tunniunneqassapput.

§ 21. Ullormusiaqarsinnaatitaaneq aallartippat ajoqusertup sulisinnaajunnaarnermi sulisilluni ajoqusernermik nalunaarutigineqartumik pissuteqarnera pillugu nakorsap uppernarsaatitut oqaaseqaataanik nassiussaqarnissaa Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip sillimmasiisarfiulluunniit piumasarisinnaavaa.

Inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiissutit

§ 22. Sulisilluni ajoquserneq ajoqusertup sulinikkut aningaasarsiorsinnaanerata annikillineranik kinguneqarsimappat pineqartoq inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiiffigineqarsinnaavoq. Inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarneq 15 pct.-imit annikinneruppat taarsiissuteqartoqassanngilaq.

Imm. 2. Inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnerup naliliiffigineqarnerani ajoqusertup piginnaassusii, ilinniagaqarsimanera, ukiui aammalu inuussutissarsiutitigut ilinniaqqissinnaanermut sungiusarneqarnissamullu periarfissai tunngavigalugit pineqartup sulinikkut aningaasarsiornissaanut periarfissatut piumasaqaataasinnaasut isiginiarneqartassapput.

Imm. 3. Inuussutissarsiorsinnaanerup qanoq annertutiginera erseqqissumik paasineqanngippat Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititaq inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiissutissat pillugit aalajangiigallarsinnaavoq.

Imm. 4. Meeqqamut naartuunermini ajoquserneqarsimasumut, tak. § 8, imm. 1, nr. 2, imaluunniit meeqqamut, angajoqqaat meeqqap naartorineqalinnginneranili imaluunniit inunngoreernerani sunnigaanerisa kingunerisaanik nappaateqalersimasumut, tak. § 8, imm. 2, inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiissutit tunniunneqartalersinnaapput siusinnerpaamik ukiut 15-issaanni.

Imm. 5. Taarsiissutit ingerlaavartumik tunniuttagassatut pisassanngortinneqassapput, § 32-mi maleruagassat naapertorlugit ataatsikkut aningaasanngorlugit tunniutassanngortinneqanngikkunik.

Imm. 6. Inuussutissarsiorsinnaaneq tamakkiisumik annaaneqarsimatillugu ingerlaavartumik ukiumut tunniuttagassat ajoqusertup ukiumut akissarsiaasa 4/5-eraat, tak. § 29, inuussutissarsiorsinnaanerlu annikillisimappat annikilleriaammut tamatumunnga naapertuuttuussallutik.

Imm. 7. Ukiumut tunniuttagassat 1/12-iat qaammatikkuutaartumik siumut tunniunneqartassaaq, tunniussisarnerlu piffissamiit inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnerup paasineqarfianiit aallartissalluni, kisiannili piffissaq sulisilluni ajoqusernerup nalunaarutigineqarfia sioqqullugu aallartissanani. Ajoqusertoq piffissami sulisilluni ajoquserfiusumi 63-inik ukioqalereersimappat taarsiissutissat § 32-mi maleruagassat naapertorlugit ingerlaavartumik ukiumut tunniuttakkat marloriaataattut angitigisut aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniunneqassapput, tak. imm. 6.

Imm. 8. Ajoqusertunut ullormi 1. juli 1939-mi kingusinnerusukkulluunniit inunngorsimasunut tunngatillugu imm. 7 naapertorlugu ingerlaavartumik taarsiissutit tunniunneqartarnerat qaammatip pissarsisartup 65-inik ukioqalerfiata naanerani unitsinneqassapput.

Ataavartumik ajuuteqalernermut taarsiissutit

§ 23. Sulisilluni ajoquserneq ajoqusertup ataavartumik ajuuteqalerneranik kinguneqarpat pineqartoq tamatumunnga taarsiiffigineqarsinnaavoq. Ajuuteqalernerulli annertussusia 5 pct.-imit annikinnerusutut annertussusilerneqarpat taarsiissuteqartoqassanngilaq.

Imm. 2. Ajuuteqalernerup annertussusia ajoqusernerup nakorsaasarnerup tungaanit isigalugu suussusia annertussusialu tunngavigalugit, aammalu sulisilluni ajoqusernerup ajoqusertup nammineq inuuniarneranut akornutissarsiarititai eqqarsaatigalugit aalajangiiffigineqartassaaq.

Imm. 3. Ataavartumik ajuuteqalernermut taarsiissutit aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniutassanngortinneqassapput, ajuuteqalernerullu annertussusia 100 pct.-iutillugu 631.000 kr.-iussallutik. Aningaasat § 30 malillugu iluarsiivigineqartassapput. Ajuuteqalerneq annikinnerutillugu taarsiissutissat tassaassapput 631.000 kr.-it ilaat ajuuteqalernerup annertussusianut naapertuuttut.

Imm. 4. Immikkut illuinnartunik pisoqartillugu ataavartumik ajuuteqalernermut taarsiissutit anginerusunngorlugit annertussusilerneqarsinnaapput, annerpaamilli 631.000 kr.-it § 30 malillugu iluarsiivigisat 120 pct.-iannut,.

Imm. 5. Ajoqusertoq sulisilluni ajoqusernermini 40-nik ukioqalersimappat taarsiissutissat pineqartup sulisilluni ajoqusernermi 39-nik ukioqalereerfianiit ukiut tamaasa 1 pct.-imik ikileriartinneqartassapput. Ajoqusertoq 60-inik ukioqalersimappat taarsiissutissat pineqartup sulisillluni ajoqusernermi 59-inik ukioqalereerfianiit ukiut tamaasa suli 1 pct.-imik ikileriartinneqartassapput. Taarsiissutilli 69-ileereernikkut ikiliseqqinneqassanngillat.

Aningaasat toqusoqarnerani ikaarsaariarnermi tunniuttakkat

§ 24. Sulisilluni ajoquserneq toqumik kinguneqarsimappat katissimallugu aapparisaq qimagaasoq aningaasanik ikaarsaariarnermi tunniuttakkanik 117.000 kr.-inik tunineqarsinnaatitaavoq, sulisilluni ajoquserneq sioqqullugu aappariit katissimappata inooqatigiinnerlu ajoqusertup toqunera tikillugu attatiinnarneqarsimappat. Aningaasat § 30 malillugu iluarsiivigineqartassapput.

Imm. 2. Aappariit sulisilluni ajoqusernerup kingornatigut katissimappata aappaasup qimagaasup aningaasat ikaarsaariarnermi tunniuttakkat taakku piumasarisinnaavai, katissimalluni aappariinneq ajoqusertup toqunera tikillugu ukiuni kingullerni marlunni attatiinnarneqarsimappat aappariillu piffissami ajoqusertup toqquiani inooqatigiissimappata.

Imm. 3. Aningaasat ikaarsaariarnermi tunniuttakkat aamma qimagaasumut, ajoqusertup sulisilluni ajoquserneq sioqqullugu katissimallugu aapparisatulli inooqatigisaanut pisassaritinneqassapput, inooqatigiinneq piffissami toqquisumi ukiuni kingullerni marlunni attatiinnarneqarsimappat.

Imm. 4. Toqusoq aningaasanik ikaarsaariarnermi tunniuttakkanik imm. 1-imiit 3-mut naapertorlugit pisinnaatitaasumik qimataqanngippat, aningaasat ikaarsaariarnermi tunniuttakkat inummut qimagaasumut allamut pisassanngortinneqarsinnaapput, taamaaliornissamut immikkut ittunik pissutissaqartillugu.

Pilersuisigisamik annaasaqarnermut taarsiissutit

§ 25. § 24, imm. 1-imiit 3-mut naapertorlugit aningaasanik ikaarsaariarnermi tunniuttakkanik pisinnaatitaasoq, ajoqusertullu toquneratigut pilersuisigisaminik annaasaqartoq imaluunniit pilersorneqarneq eqqarsaatigalugu toqusoqarneratigut atugarliornerulersussaq tamatumunnga taarsiiffigineqarsinnaatitaavoq. Taarsiissutissat pilersugaanerup annertussusia qimagaasullu imminut pilersornissamut, tassa ukiut, peqqissuseq, ilinniagaqarneq kiisalu pilersugaqarneq aningaasarsiornerlu eqqarsaatigalugit periarfissai tunngavigalugit annertussusilerneqassapput.

Imm. 2. Taarsiissutissat toqusup ukiumut akissarsiarisimasaasa 30 pct.-iisut ukiumut annertussuseqartut, tak. § 29, piffissap aalajangersimasup ingerlanerani tunniuttakkatut tunniunneqartassapput. Taarsiissutissat ulloq toqquik aallarnerfigalugu qaammammut 1/12-itut annertussusillit siumoortumik tunniunneqartassapput. Ukiut pisartagaqarfissat annerpaamik ukiunik qulinik amerlassusilerneqarsinnaapput. Toqusoqarnerali pissutigalugu qimagaanersiutisiaqartitsisoqassappat taarsiissutissat aatsaat piffissap qimagaanersiuteqartitsiviup naaneraniit tunniunneqartalissapput. Toqusoq inatsit manna naapertorlugu inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiissutinik ingerlaavartumik pissarsisarsimappat, pilersuisigisamik annaasaqarnermut taarsiissutit aatsaat ullup toqquiusup kingorna qaammatip tulliuttup aallaqqaataaniit tunniunneqartalissapput.

Imm. 3. Imm. 2 naapertorlugu tunniuttakkat piffissami pisartagaqarfissatut aalajangikkami allannguuteqaratik ingerlaannassapput, tunniuttakkat tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit ataatsikkut aningaasanngorlugit tunniutassanngortinneqanngippata imaluunniit pisartagaqarsinnaatitaasoq toqunngippat.

Imm. 4. Qimagaasunut ullormi 1. juli 1939-mi kingusinnerusukkulluunniit inunngorsimasunut tunngatillugu taarsiissutit ingerlaavartumik tunniunneqartarnerat qaammatip pissarsisartup 65-inik ukioqalerfiata naaneraniit unitsinneqassapput. Qimagaasunut ulloq 1. juli 1939 sioqqullugu inunngorsimasunut tunngatillugu taarsiissutit ingerlaavartumik tunniunneqartarnerat qaammatip pissarsisartup 67-inik ukioqalerfiata naaneraniit unitsinneqassapput.

§ 26. Toqusoq qitornaminik pilersussallugit pisussaatitaaffigisaminik imaluunniit akilersuuteqarfigissallugit pisussaatitaaffigisaminik qimataqarpat meeqqat tamarmik, angajoqqaamik arlaannik suli najorteqartut 18-inik ukioqalernissartik tikillugu ingerlaavartumik pisartagaqarsinnaatitaassapput, toqusup ukiumut akissarsiarisimasaasa 10 pct.-iisut ukiumut annertussuseqartunik, tak. § 29.

Imm. 2. Meeqqap imm. 1 naapertorlugu ingerlaavartumik pisartagaqartitaasup angajoqqaatuariligaa toquppat, meeraq toqusup ukiumut akissarsiarisimasaasa 20 pct.-iisut annertussuseqartunik piffissami sinneruttumi ukiumut pisartagaqartinneqassaaq. Ukiumut tunniuttakkat taakku meeqqanut tamanut toqusup kisimiilluni pilersugarisimasaanut pisartagassanngortinneqassapput meeqqat 18-iliinissaat tikillugu.

Imm. 3. Meeraq 18-inik ukioqalernermini ilinniartuuppat, pissutsillumi taamaaliornissamut tunngavissaqartitsippata taava pisartagaqartitsineq ilinniarnerup naammassinissaanut sivitsorneqarsinnaavoq, sivisunerpaamilli pineqartup 21-liinera tikillugu. Aamma toqusup qitornaa toqunerup nalaani 18-ileereersimasoq ilinniagaqartuusorlu taamatulli periarfissaqartitaassaaq.

Imm. 4. Imm. 1-imiit 3-mut naapertorlugit pisartagarititassat toqusup ukiumut akissarsiarisimasaasa 50 pct.-iinit amerlaneruppata, pisartagassat ataasiakkaat katillutik toqusup ukiumut akissarsiarisimasaasa 50 pct.-iinut ikililerneqassapput. Tassunga peqatigitillugu § 25 naapertorlugu taarsiissutit tunniunneqartarpata tunniuttakkat taamatulli toqusup ukiumut akissarsiarisimasaasa 40 pct.-iinut ikililerneqassapput.

Imm. 5. Imm. 1-imiit 3-mut naapertorlugit pisartagarititat ulloq toqquik aallarnerfigalugu qaammammut 1/12-itut annersussusillit siumoortumik tunniunneqartassapput. Toqusoqarnerali pissutigalugu qimagaanersiutisiaqartitsisoqassappat taarsiissutissat aatsaat piffissap qimagaanersiuteqartitsiviup naaneraniit tunniunneqartalissapput.

§ 27. §§-it 25 aamma 26 naapertorlugit ukiumut pisartagarititat tamarmiusut toqusup ukiumut akissarsiarisimasaasa 70 pct.-iinit minneruppata killissarititaasup taassuma iluani pissutsit immikkut ittut tunngavigalugit taarsiissutissanik allanut, toqusup tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit sulisilluni ajoqusernini tikillugu pilersorsimasaanut pisassanngortitsisoqarsinnaavoq. Taarsiissutissat, toqusup qitornassanut 21-it inorlugit ukiulinnut taarsiissutit eqqaassanngikkaanni ataatsikkut aningaasanngorlugit tunniunneqarsinnaapput, tak. § 32.

Qimagaasunut taarsiissutit

§ 28. Toqusoqarnera piaaraluneertoqarnerani mianersuaalliorujussuartoqarneraniluunniit pisimappat qimagaasut toqusumut immikkut ittumik qaniginnittuusut immikkut ittumik taarsiiffigineqarsinnaapput.

Imm. 2. Imm. 1 naapertorlugu taarsiissuteqartoqarnissaanik naliliinermi, aammalu taarsiissutissat annertussusissaannik aalajangiinermi ajoqusiisup iliuusaata suunera, taamatullu aamma qimagaasumut qimagaasunulluunniit qanoq naalliuutaatigisimanera ajoqusiisimaneraluunniit immikkut ittumik isiginiarneqassapput.

Kapitali 5

Ukiumut akissarsianik annertussusiliisarneq iluarsiissuteqartarnerlu

§ 29. Ukiumut akissarsiat tassaapput ajoqusertup ukiumi ajoquserfimmi siuliani akissarsiai tamarmiusut. Atorfinitsitaanermi immikkut ittunik atugassaqartitsisoqarsimappat, imaluunniit ajoqusertoq inuussutissarsiornikkut nappaatigilikkani pissutigalugu ukiup siulia tamaat akissarsiani pigiinnarlugit sulisinneqarsimanngippat, imaluunniit ajoqusertoq nappaatip ulloq nalunaarutigineqarfia sioqqullugu piffissami sivikinnerusumi sivisunerusumiluunniit inuussutissarsiorsinnaasimanngippat ukiumut akissarsiat missingersuinikkut amerlassusilerneqartassapput.

Imm. 2. Ukiumut akissarsianut ilanngullugit naatsorsuutigineqassapput akeqanngitsumik nerisaqartitaanerup ineqartitaanerullu nalingat kiisalu allat nioqqutissanngorlugit tunniunneqartartut nalingat. Arbejdsskadestyrelsip pisortaata inuit sulisitsisuminni najugaqarallartut nerisaqarnerisa ineqarnerisalu nalingat aalajangersassavaa.

Imm. 3. Ukiumut akissarsiat 379.000 kr.-it sinnerlugit annertussusilerneqarsinnaanngillat. Aningaasat § 30 naapertorlugu iluarsiivigineqartassapput.

Imm. 4. Ajoqusertoq 18-it inorlugit ukioqarpat imaluunniit ilinniagaqartuuppat ukiumut akissarsianik annertussusiliinermi, ajoqusertup ajoquserneq pisimanngitsuuppat 18-inik ukioqalereernermigut inuussutissarsiornermigut ilinniagaqareernermigulluunniit isertitarisinnaasai eqqarsaatigineqassapput. Ukiumulli akissarsiat minnerpaamik 50.000 kr.-inik, § 30, imm. 2 naapertorlugu iluarsiivigisanut annertussusilerneqassapput, ajoqusertup inuussutissarsiorsinnaanera sulisilluni ajoquserneq sioqqulluguli annertuumik annikilleriareersimanngippat.

Imm. 5. Sulisitsisunut § 55, imm. 5 naapertorlugu imminnut isumannaariffiginissamut pisussaaffeqartunut, aammalu inunnut inuussutissarsiutini § 55, imm. 5-imi taaneqartuni sulisussatut sulisussarsiarineqarsimasunut tunngatillugu ukiumut akissarsiat minnerpaamik 50.000 kr.-inik annertussusilerneqassapput.

Imm. 6. Sulisilluni ajoquserneq pisimanngitsuuppat isertitat ataavartumik annertuumik allanngortussaatillugit, ukiumut akissarsiatut ullormusianik naatsorsuinermi tunngavigineqartussatut isertitaassangatinneqartut piffissamit isertittakkat allannguuteqarfigisassaraluanniit naatsorsorneqassapput.

Imm. 7. Namminersorlutik inuussutissarsiummik ingerlataqartunut tunngatillugu ukiumut akissarsiat naatsorsornissaannut maleruagassat erseqqinnerusut Arbejdsskadestyrelsip pisortaata aalajangersassavai, tak. § 55, imm. 2.

Imm. 8. Ullormusiat aamma inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut pilersuisigisamillu annaasaqarnermut taarsiissutissat ingerlaavartumik tunniuttagassatut naatsorsornissaannut iluarsiiviginissaannullu tunngaviusussamik akissarsianik annertussusiliisoqassaaq. Taakku ukiumut akissarsiat imm. 1-imiit 5-imut maleruagassat naapertorlugit annertussusilikkat 379.000 kr.-it ukiumullu akissarsiat annerpaaffissaasa sulisilluni ajoqusernerup pinerani atuuttut nikingassutaannik ganngernerisigut naatsorsorneqassapput.

§ 30. Ataavartumik ajuuteqalernermut taarsiissutit § 23-mi taaneqartut, aamma ukiumut akissarsiat annerpaaffissaat § 29, imm. 3-mi taaneqartoq sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi § 25, imm. 1-imi maleruagassat naapertorlugit iluarsiivigineqassapput.

Imm. 2. Aningaasat ikaarsaariarnermi tunniuttakkat § 24-mi taaneqartut aamma ukiumut akissarsiat minnerpaaffissaat § 29, imm. 4-mi 5-imilu taaneqartoq Kalaallit Nunaanni akitigut iluarsiissutip procentiata januar 2004-mut naleqqiullugu julimi qaffariaataanut appariaataanulluunniit naapertuuttumik iluarsiivigineqassapput. Aningaasat tassuunakkut naatsorsukkat koruuninut 100-mik agguarneqarsinnaasunut qaninnerpaanut qummut akunnaallineqassapput.

Imm. 3. Ullormusianut taarsiissutinullu tunngatillugu akissarsiat tunngaviusut, tak. § 29, imm. 8, ukiumut akissarsiat minnerpaaffissaasa aningaasartaasa procentiannik, tak. imm. 2 iluarsiivigineqassapput.

Imm. 4. Arbejdsskadestyrelsip pisortaata ukiut tamaasa oktoberip qaammataa naatinnagu sutigut iluarsiissuteqartoqassanersoq nalunaarutigisassavaa. Allannguutissat januarip tulliuttup aallaqqaataaniit atuutilertassapput.

Imm. 5. Inunnut Kalaallit Nunaata avataani najugalinnut ingerlaavartumik pisartagarititat piffissamit tunniunneqartalerfianniit sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi § 25, imm. 2-mi maleruagassat naapertorlugit tunniunneqartarlutillu iluarsiivigineqartassapput, siusinnerpaamilli piffissami pineqartup Kalaallit Nunaata avataani aalajangersimasumik najugaqalerfianiit aallartittumik.

Imm. 6. Taarsiissutitut pisartagassanik ingerlaavartumik tunniunneqartartussanik annertussusiliinermi, ataatsikkut aningaasanngorlugit akiliinissami kiisalu ataavartumik ajuuteqalernermut taarsiissutit aningaasartaannik annertussusiliinermi taarsiissutissat, sulisilluni ajoquserneq piffissap aalajangiiffiup nalaani pisutut isigalugu naatsorsorneqassapput.

Imm. 7. Ukiumut ingerlaavartumik pisartagarititat 12-imik agguarneqarsinnaanngitsut koruuninut 12-imik agguarneqarsinnaasunut qaninnerpaanut qaffanneqassapput.

Kapitali 6

Taarsiissutit tunniunneqartarnerat

§ 31. Peqqussut manna malillugu taarsiissutissat, ataavartumik ajuuteqalernermut taarsiissutissat ullormusiallu ajoqusertumut qimagaasunullu tunniunneqassapput, taamaattorli tak. imm. 5.

Imm. 2. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap immikkut ittunik pisoqartillugu ullormusiat, taarsiissutit ataavartumillu ajuuteqalernermut taarsiissutit ajoqusertumut qimagaasunullu tunniussinnaavai, aningaasallu akilerallakkat tamatuma kingorna sillimmasiisarfimmut imaluunniit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut piumasaqaatigalugit.

Imm. 3. Aningaasat imm. 1-imi pineqartut ullormit aningaasat pisassanngortinneqarnerannik nalunaaruteqarfiusumiit sap.ak. 4-nit kingusinnerusumik tunniunneqarpata, aningaasat sap.ak. 4-nik piffissaliussap naaneraniit tunniunneqarnissaat tikillugu erniat ukiumoortut, kingusinaarluni akiliinermi il.il. ernialersuisarneq pillugu inatsimmi § 5, imm. 1 aamma 2 naapertorlugit annertussusiligaasut annertoqqataannik ernialersorneqassapput, tak. peqqussut nr. 548, 21. august 1986-imeersoq. Pisuni § 34, imm. 1-imi pineqartuni piffissaliussaq tassaavoq ullormit kommunip utertitsivigineqarnissamik piumasaqaammik taarsiissutitut akiliuteqartussamut inaarutaasumik nalunaaruteqarfigisaaniit ullut 14-it.

Imm. 4. Ullormusiaqarsinnaatitaaneq, inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut pilersuisigisamillu annaasaqarnermut taarsiissutit ingerlaavartumik tunniunneqartartussatut pisassanngortinneqarsimasut qaammatip tunniunneqartartunik pissarsisartup toquffiata naanerani tunniunneqartarunnaassapput.

Imm. 5. Taarsissutissat qaammammut toqquiusumut tunngassuteqartut aammalu qaammatinut siusinnerusunut tunngassuteqartut tunniunneqarsimanngippata taarsiissutissat pissarsisartup katissimallugu aapparisaanut tunniunneqassapput, aappariit piffissami toqquiusumi inooqatigiissimappata. Pissarsisartoq katissimallugu aapparisaminik inooqatigisaminik qimataqanngippat aningaasat toqusup pigisaanut tunniunneqassapput.

§ 32. Ukiumut ingerlaavartumik taarsiissutissat inuussutissarsiorsinnaanermik 50 pct. inorlugu annaasaqarnermut § 22 malillugu pisassanngortitaasut nalinginnaasumik, aammalu taarsiissutisisinnaatitaasoq akuersiseqqaanngikkaluarlugu aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniussassanngortinneqassapput. Inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiissutissat inunnut piffissami ajoquserfiusumi 63-inik ukioqalereersunut § 22, imm. 7, oqaaseqatigiit aappaat naapertorlugit pisassanngortinneqartut tamatigut aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniunneqartassapput. Inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiissutissat pillugit § 22, imm. 3 naapertorlugu utaqqiisaagallartumik aalajangiisoqarsimatillugu taarsiissutissat aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniussassanngortinneqarsinnaanngillat.

Imm. 2. Inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut 50 pct.-iusumut taassumanngalu annertunerusumut ukiumoortumik ingerlaavartumik taarsiissutissanik pisassanngortitsisoqarsimatillugu, taarsiissutisisinnaatitaasup tamanna qinnutigippagu taarsiissutissat ilaat inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnerup 50 pct.-itai tikillugit annertussuseqartut aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniutassanngortinneqassapput. Pissarsisussaq 63-inik ukioqalereersimappat taarsiissutissatut ingerlaavartumik tunniutassanngortinneqartut aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniutassanngortinneqarsinnaanngillat.

Imm. 3. Pilersuisigisamik annaasaqarnermut § 25 naapertorlugu taarsiissutissat taarsiissutisisinnaatitaasup qinnuteqarneratigut aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniunneqassapput.

Imm. 4. Ingerlaavartumik pisartagarititat aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniutassanngortinneqarneranni, pisartagarisat piffissami aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniunneqarfigisaanni annertussusiat tunngavigineqassaaq, piffissaq tassaalluni piffissaq aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniunneqartussat tunniunneqarfigisinnaasaat. Taarsiissutinik aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniussassanngortitsisarneq taamaallaat siunissami pisussanut atuutissaaq. Ingerlaavartumik pisartagarititanik aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniussisoqartarnissaa maleruagassat Suliassaqartitsinermut ministerip, sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi § 27, imm. 4 naapertorlugu aalajangersagai malillugit pisassaaq.

Imm. 5. Inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiissutissat pillugu inaarutaasumik aalajangiisoqarpat, taarsiissutisisinnaatitaasullu taarsiissutissat aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniunneqarnissaat qinnutigisimappagu, taarsiissutisisinnaatitaasorli aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniunneqartussat tunniunneqannginneranni toqusimappat, taava aningaasat toqusup pigisaanut tunniunneqassapput. Ingerlaavartumik pisartagarititanik aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniussassanngortitsineq pisartagarititat ullup toqquiusup siuliani annertussusiat tunngavigalugu pissaaq.

§ 33. Ajoqusertoq sulisilluni ajoqusernerup kingunerisaanik Kalaallit Nunaanni atorfillit soraarnerussutisiaat pillugit malittarisassat atuuttut malillugit soraarnerussutisiaqartussaappat, ajoqusertup inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut inatsit manna naapertorlugu taartisiassaasa nalingi ikilisinneqassapput. Ikilisitsissut atorfilittut qanoq sivisutigisumik sulisimaneq tunngavigalugu soraarnerussutisiat saniatigut qaffaatip nalingata 2/3-ianik annertussuseqassaaq.

Imm. 2. Sulisilluni ajoquserneq toqumik kinguneqarpat, qimagaasullu Kalaallit Nunaanni atorfillit soraarnerussutisiaat pillugit malittarisassat atuuttut malillugit soraarnerussutisianik pisartagaqartussaappata, inatsit manna naapertorlugu ukiumut ingerlaavartumik pisartagarititat soraarnerussutisiat toqusup toqugami atorfilittut qanoq sivisutigisumik sulisimanera tunngavigalugu soraarnerussutisiaritinneqartut saniatigut qaffaatip nalingata 2/3-ianik ikilisinneqassapput.

Imm. 3. Imm. 1-imi 2-milu aalajangersakkat taamatuttaaq atuutissapput inatsit manna naapertorlugu taarsiissutisisinnaatitaasunut allanut, Kalaallit Nunaanni atorfillit pillugit malittarisassanut naapertuuttumik soraarnerussutisiaqartinneqartussatut aalajangersaavigineqarsimasunut. Taamaattoqartillugu sillimmasiisarfiup imaluunniit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip soraarnerussutisianik tunniussisussaq ajoqusertup qimagaasulluunniit inatsit manna naapertorlugu taartisiassaanit ilanngaatissatut naatsorsorneqarsimasut annertoqqataat akilissavai.

§ 34. Ajoqusertoq qimagaasulluunniit isumaginninnermut tunngasut pillugit Inatsisartut peqqussutaat malillugit piffissami aalajangersimasumi aningaasanik pisartagaqarsimappata, kingusinnerusukkullu ullormusianik, tak. §§-it 17-imiit 21-mut, inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut ingerlaavartumik taarsiissutinik, tak. § 22, imaluunniit pilersuisigisamik annaasaqarnermut taarsiissutinik, tak. §§-it 25-miit 27-mut tunineqartussanngortitaallutik, taava kommuni utertitsivigineqarnissaminik sillimmasiisarfimmut imaluunniit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut piumasaqartussaavoq. Utertitsivigineqarnissamik piumasarineqartut tassaapput aningaasat Inatsisartut peqqussutaat taaneqartut malillugit tunniunneqarsimasut aningaasallu isumaginninnikkut tunniuttakkanut peqatigitillugu taarsiissutinik akiliisoqassagaluarpat tunniunneqarsimasussaagaluit nikingassutaat. Kommunilli utertitsivigineqarnissamik piumasaqaatai aningaasanit inatsit manna naapertorlugu pineqartumut piffissami tassani tunniunneqarsimasunit amerlanerusinnaanngillat. Utertitsivigineqarnissamik piumasaqaat kommunip taarsiissutissanik tunniussisoqarnissaanik nalunaarfigineqarneraniit sap.ak. 4-t qaangiutinnginneranni saqqummiunneqanngippat piumasaqarsinnaaneq atorunnaassaaq.

Imm. 2. Ajoqusertoq taassumaluunniit qimatai sulisilluni ajoqusernerup kingunerisaanik taarsiiffigineqarsimappata, ajoqusiisoq taassumaluunniit akisussaasutut sillimmasiisarfia sulisilluni ajoqusersinnaanermut sillimmasiisarfimmit imaluunniit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimit utertitsivigineqarnissamik piumasaqartussaavoq. Ajoqusiisup taarsiissuteqarnissamut akisussaasup taassumaluunniit akisussaasutut sillimmasiisarfiata piumasarisaasa assigaat aningaasat taarsiissutigineqartussat sulisilluni ajoqusersinnaanermut sillimmasiisarfiup imaluunniit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip piffissami piumasaqaatit saqqummiunneqarfianni akilissallugit pisussaaffii.

§ 35. Piumasarisat ajoqusertup taassumaluunniit qimataasa inatsit naapertorlugu pisassarisaat isumaqatigiissuteqarnikkut allanut nuunneqarsinnaanngillat. Akiligassaqarfiit piumasarisat taakku akiliutigitissinnaanagilluunniit eqqartuussiviit aqqutigalugit malersorsinnaanngilaat.

Kapitali 7

Nalunaarutiginninneq suliamillu suliaqarneq

§ 36. Sulisilluni ajoquserneq peqqussut naapertorlugu aningaasanik pisartagaqarnissamik piumasaqarfiusinnaassangatitaq sapinngisamik piaarnerpaamik kingusinnerpaamillu ajoqusernermiit ullut 9-t qaangiunneranni nalunaarutigineqassaaq.

Imm. 2. Sulisilluni ajoquserneq imm. 1 naapertorlugu nalunaarutigineqanngitsoq, ajoqusernerullu pineraniit sap.akunnerisa tallimat qaangiunneranni ajoqusertup tamakkiisumik nalinginnaasumik sulilersinnaasimannginneranik nassataqartoq kingusinnerpaamik tamatuma qaangiunnerani ullut 9-t qaangiunneranni nalunaarutigineqassaaq.

Imm. 3. Inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat, tak. § 8, pillugit nalunaaruteqarnissamut piffissarititaq piffissamit nalunaarutiginninnissamut pisussaasup nappaatip inuussutissarsiornermik pissuteqarsorineqarneranik ilisimasaqalerfigisaaniit aallartittumik naatsorsorneqassaaq.

Imm. 4. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititaq sulisilluni ajoqusernerup kingunerisaanik toqussuteqarsorinninneq pillugu, aamma suliffigisami toqusoqarnera suugaluartorluunniit pillugu nal. akunneri 48-t qaangiutsinnagit ilisimatinneqassaaq. Sulisilluni ajoquserneq toqumik kinguneqarsimasinnaasoq nalunaarutigineqareersimagaluarpalluunniit imaluunniit imm. 1-imiit 3-mut naapertorlugit nalunaarutigineqartussaagaluarpalluunniit ilisimatitsineq pissaaq.

§ 37. Nalunaaruteqartussaatitaavoq sulisitsisoq isumannaarinissamut pisusaatitaasoq, tassa ajoqusernernut tunngatillugu.

Imm. 2. Inuk angerlarsimaffimmi allatulluunniit sulisitsisumit namminermit sulisitaasoq isumannaariffigisaanissamullu pisussaaffiunngitsoq, tak. § 55, imm. 9, pillugu nalunaaruteqarnissaq sulisitsisup pisussaaffigaa.

Imm. 3. Inuk § 55, imm. 2, 4 aamma 5 naapertorlugit imminut isumannaariffigisimasoq aamma inuk § 4, imm. 2, nr. 4-mi pineqartunut ilaasoq nalunaarutigineqassaaq pineqartumit namminermit imaluunniit taassuma qimataanit.

§ 38. Sulisitsisup nalunaaruteqartussaatitaasup, tak. § 37, aammalu inuup imminut isumannaariffigisimasup, tak. § 55, imm. 2, 4 aamma 5, ajoqusernerit Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititamut nalunaarutigissavaat.

Imm. 2. Ajoqusernerit aammattaaq Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititamut nalunaarutigineqartassapput imaattoqartillugu

1) isumannaarinnittussaatitaaneq eqquutsinneqarsimanngippat, tak. § 55, imm. 6 aamma 7,

2) isumannaarinnittussaatitaasoqanngippat, tak. § 55, imm. 8 aamma 9, imaluunniit

3) ajoquserneq § 4, imm. 2, nr. 4-mi pineqartunut ilaappat.

Imm. 3. Ajoqusertup taassumaluunniit qimatai inuussutissarsiornikkut nappaatigilikkamik sulisilluniluunniit ajoqusernermik Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititamut nalunaaruteqarsinnaapput, sulisitsisoq sulisilluni ajoqusernermik nalunaaruteqartussaagaluarpalluunniit.

§ 39. Nakorsat kigutillu nakorsaasa inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat qularnaatsut taamatullu pasitsaassat, inuussutissarsiornermikkut ilisimalikkatik pillugit Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititamut aamma Sullivinnik Nakkutilliisoqarfimmut nalunaaruteqartarnissaat pillugu maleruagassat suliassaqartitsinermut ministerip aalajangersassavai.

§ 40. Ajoqusertunik ikiorsiiviginninniarnerit ataqatigiissaarnissaat siunertaralugu Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap, Den Sociale Ankestyrelsip, sillimmasiisarfiit, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip aammalu kommunit il.il. akornanni suleqatigiinnermut najoqqutassat suliassaqartitsinermut ministerip aalajangersarsinnaavai.

Imm. 2. Nalunaarutit sunik paasissutissartaqarnissaat qanorlu nalunaaruteqartoqartarnissaa pillugit maleruagassat Arbejdsskadestyrelsip pisortaa aalajangersassavai. Sulisilluni ajoqusernerit qarasaasiat aqqutigalugit nalunaarutigineqarsinnaanerat maleruagassiani allassimasinnaavoq.

Imm. 3. Kommunalbestyrelsit, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip aamma sillimmasiisarfiit inatsisip atuutsinneqarnerani peqataanissaat pillugu maleruagassat erseqqinnerusut Arbejdsskadestyrelsip pisortaata aalajangersarsinnaavai.

Imm. 4. Sulisilluni ajoqusernerit nalunaarutigineqartarnissaat nakorsallu uppernarsaatitut oqaaseqaataannik, suliassap suliarineqarnissaani pisariaqartinneqartunik tunniussisoqartarnissaa pillugit maleruagassat Arbejdsskadestyrelsip pisortaata aalajangersassavai. Nakorsat uppernarsaatitut oqaaseqaataasa nakorsallu allagarsiussaasa, tak. imm. 5, akimik aalajangersimasumik qanoq innikkut akilerneqartarnissaat, akillu taassuma annertussusissaa pillugit maleruagassat Arbejdsskadestyrelsip pisortaa aamma aalajangersassavai.

Imm. 5. Nakorsat uppernarsaatitut oqaaseqaataannut, matumani aamma nakorsat immikkut ilisimasallit uppernarsaatitut oqaaseqaataannut toqusimasunillu pilattaalluni misissuinerit pillugit oqaaseqaatinut, aammattaarlu oqaaseqaatinut allagartatigullu uppernarsaasiussanut allanut, matumani aamma naatsorsuutinik kukkunersiuisut naatsorsuinerannut pisariaqartunut aningaasartuutit sillimmasiisarfiup aamma Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip akilissavaat.

§ 41. Nalunaarulli piffissaagallartillugu nassiunneqarsimanngippat ajoqusertup qimagaasulluunniit inatsit malillugu taarsiiffigineqarnissaq, sulisilluni ajoqusernermiit ukioq ataaseq qaangiutsinnagu piumasaqaatigisinnaavaat. Inuussutissarsiornermi nappaataalersunut, tak. § 8, tunngatillugu piffissarititaq piffissamit ajoqusertup qimagaasulluunniit nappaatip inuussutissarsiummik patsiseqarsorineqarneranik ilisimannilerfianniit naatsorsorneqassaaq. §§-it 15, 22-imiit 28-mut naapertorlugit taarsiiffigineqarnissamik piumasaqaatinut tunngatillugu piffissarititaasoq immikkut ittumik pissutissaqartillugu atuutsinngitsoorneqarsinnaavoq.

Imm. 2. Pisimasoq nalunaarutigineqartoq pissutsit ajoqusertup qimagaasulluunniit pisuussutigisaannik pissuteqartumik suliarineqarsinnaanngippat, inatsit naapertorlugu piumasaqaatit sulisilluni ajoqusernermiit ukiut tallimat qaangiunnerisigut atorunnaassapput.

§ 42. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititaq suliamik paasisimasalinnik ajoquserfiusumut misissuiartortitsisinnaavoq.

Imm. 2. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap aamma Den Sociale Ankestyrelsip paasissutissanik sunilluunniit styrelsip pingaaruteqarsorisaanik tunineqarnissartik sulisitsisunut, sulisorisanut, kommuninut susassaqartunullu allanut, matumani aamma napparsimmavinnut, suliffeqarfinnut nakorsanullu suliarinnittunut il.il. piumasarisinnaavaat. Tamakku ilaatigut tassaapput politiinit nalunaarusiaajunnartut, napparsimmavinni ullormut nalunaarsuutit taakkununngalu attuumassutillit, nioqqutissiornermi periaatsit, nioqqutissiat akoorutissallu sananeqaatsiminni akugisaat pillugit paasissutissat nalunaarusiallu, imaluunniit nalunaarusiat, nalunaarsuutit sananeqaatillu nassuiaatitaasa (formler) taakku assilineqarneri. Ataatsimiititap Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsimmi kap. 8, § 1 naapertorlugu eqqartuussisutigut killisiuisoqarnissaa piumasarisinnaavaa, taassuma imaqarniliorneqarnera pisinnaallugu, kiisalu toqusup timaanik pilattaasarneq pillugu inatsisitigut maleruagassat naapertorlugit toqusup timaanik pilattaasoqarnissaa piumasarisinnaallugu, taamaattorli tak. § 13, imm. 2. Paasissutissat qarasaasiat aqqutigalugit piniarneqarsinnaapput.

Imm. 3. Inunnut § 55, imm. 3-mi taaneqartunut tungatillugu sulisilluni ajoquserneq tassunngalu atatillugu pisimasut pillugit paasissutissanik sukumiisunik umiarsuup allattaaviinut allattuinissaq umiarsuup naalagaata pisussaaffigaa.

§ 43. Ajoqusertoq sulisilluni ajoqusernerup pereerneratigut sapinngisamik piaarnerpaamik nakorsamut inummulluunniit peqqinnissaqarfimmi taamatut misissuinissamut piginnaatitaasumut misissortissaaq, tamannalu pereerpat nakorsap imaluunniit Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap pisariaqarsorisaatut nakorsamut katsorsartissalluni imaluunniit sungiusaqqinneqassalluni. Ajoqusertoq pisariaqassappat napparsimmavimmi assigisaaniluunniit misissugassatut uneqqusaaguni uninngassaaq. Ajoqusertoq aammattaaq Ataatsimiititap aalajangiinera malillugu nakorsamut styrelsip toqqagaanut misissortissaaq, sulisinnaanermut misilitsissalluni qinnuigineqarnermigullu Ataatsimiititamut oqaatsitigut nassuiaateqassalluni. Ajoqusertup aalajangersagaq manna malillugu piumasaqaatit malinngippagit § 13, imm. 1-imi maleruagassaq atuutsinneqassaaq.

Imm. 2. Ajoqusertoq nakorsamit katsorsarneqarnerminut il.il., tak. imm. 1, atatillugu angalanermut aningaasartuutinut akiliunneqarnissaminut pisinnaatitaavoq, nakorsamit katsorsarneqarneq il.il. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap piumasaqarnera malillugu pippat. Aammattaaq ajoqusertoq katsorsartinnermini il.il. sulinikkut iluanaarutissaagaluanit annaasanut uppernarsaasikkanut taartisiaqarsinnaatitaavoq, tak. imm. 1, oqaaseqatigiit aappaat pingajuilu, qimagusimaneq minnerpaamik nal. akunnerinik 2-nik sivisussuseqarsimappat. Nalunaaquttap akunnermusiap annerpaaffissaa, ukiumut akissarsianut § 29, imm. 3-mi taaneqartunut naapertuuttoq naatsorsuinermi tunngavigineqassaaq. Ajoqusernerit pillugit suliassani aningaasartuutit sillimmasiisarfimmit akilerneqassapput. Inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat pillugit suliassani aningaasartuutit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip akilissavai.

Imm. 3. Imm. 2 aamma atuuttassaaq paasissutissat imm. 1-imi taaneqartut Den Sociale Ankestyrelsimit qinnutigineqarsimatillugit.

Imm. 4. Sillimmasiisarfiup imaluunniit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip aningaasartuutinik imm. 2 aamma 3 naapertorlugit akiliisussaanerata Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap imaluunniit Den Sociale Ankestyrelsip piumasaqaateqarneratigut pinissaanik piumasaqaat sanioqqunneqarsinnaavoq, paasissutissat Ataatsimiititap imaluunniit Den Sociale Ankestyrelsip pisariaqartuusorippagit. Sulisilluni ajoqusernernut tunngatillugu suliassani sillimmasiisarfiup taamaallaat akilissavai aningaasartuutit ajoqusernerup kingorna pinngortut akilerneqarsimasulluunniit. Inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat pillugit suliassani Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip taamaallaat akilissavai aningaasartuutit ajoqusernerup nalunaarutigineqarnerata, tak. § 9, imm. 2, kingorna pinngortut akilerneqarsimasulluunniit.

Imm. 5. Aningaasartuutit imm. 2 aamma 3 naapertorlugit akilerneqarnissaat pillugu maleruagassat Arbejdsskadestyrelsip pisortaata aalajangersassavai, aammalu angalanermut il.il. qanoq annertutigisunik akiliisoqarsinnaanersoq ukiumoortumik nalunaarutigisassallugu.

§ 44. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap ajoqusertoqarneranik nalunaarummik, tak. § 7, tigusaqareernermi kingorna kingusinnerpaamik qaammatit pingasut qaangiunneranni ajoqusertumut taassumaluunniit qimataanut nalunaarutigissavaa pisimasoq peqqussummi pineqartunut ilaanersoq. Inuussutissarsiornermi nappaataalersunut § 8, imm. l, nr. 1-imi pineqartunut tunngatillugu qaammatit 9-t piffissarititaapput. Nappaatinut § 8, imm. 1, nr. 2-mi, aamma § 8, imm. 2-mi pineqartunut piffissarititaq § 16, imm. 1-imi taaneqartoq taamaallaat atuutissaaq.

Imm. 2. Ajoqusertoq ajoqusernerup nalunaarutigineqareerneratigut toquppat, toqqutaasup inatsimmi pineqartunut ilaatinneqarsinnaaneranik qimagaasunut nalunaaruteqarnissami imm. 1-imi piffissarititat taamatulli atuutissapput. Taamaattoqartillugu piffissarititat toqunerup Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititamut nalunaarutigineqarneraniit naatsorsorneqassapput.

Imm. 3. Imm. 1 aamma 2 naapertorlugit aalajangiinissaq piffissarititat naannginneranni pisinnaanngippat ajoqusertoq qimagaasulluunniit tamatuminnga ilisimatinneqassapput. Ilisimatitsissut taamaattoq tassaanngilaq aalajangiineq naammagittaalliuutigineqarsinnaasoq.

Imm. 4. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap akuersissuteqarnerminut ilutigitillugu illua´tungeriinnut nalunaarutigisinnaavaa, sulisilluni ajoquserneq nalunaarutigineqartoq pillugu suliassaq taarsiissutitaqanngitsumik naammassineqartutut isigineqartariaqartoq.

§ 45. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap siulittaasua, sulisilluni ajoqusernerit peqqussummi ilaatinneqartut pillugit suliassanut atatillugu oqaaseqaatinik Arbejdsskadestyrelsimut pissarsiniarsinnaatitaavoq.

Kapitali 8

Allaffissorneq
Aalajangiinissamut pisinnaatitaaneq

§ 46. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap apeqqutit tamaasa peqqussut manna naapertorlugu aalajangiiffigisassavai, allatut aalajangiisoqarsimanngippat.

Imm. 2. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititaq suliassanik peqqussut manna naapertorlugu suliaqarnermini illua´tungeriit oqaatigisaannit pituttugaanngilaq, aammalu suliassani ataasiakkaani qanoq aalajangiinissaminik ilitsersorneqartariaqarani.

Suliassanngortitseqqittarneq

§ 47. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap sulisilluni ajoquserneq nalunaarutigineqartoq pillugu suliassap taarsiissutitaqanngitsumik naammassineqartutut isigineqartariaqarnera illua´tungeriinnut nalunaarutigereerpagu, tak. § 44, imm. 4, inatsit naapertorlugu piumasaqaatit nalunaarutiginninnerup ullulerneqarneraniit ukiut 5-it qaangiunneranni saqqummiunneqarsinnaanngillat, Ataatsimiititap taamaaliornissaq immikkut illuinnartunik pissutissaqarsorinngippagu.

§ 48. Ajoqusernerup inatsimmi ilaatinneqannginneranik § 44 naapertorlugu aalajangiinerit, aalajangiinermiit ukiunik 5-inik piffissaliussap qaangiutinnginnerani ajoqusertup qimagaasulluunniit qinnuteqarnerisigut imaluunniit Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap sulissutiginninneratigut suliassanngorteqqinneqarsinnaapput.

Imm. 2. Nappaatip nalunaarutigineqartup inatsimmi ilaatinneqannginnera Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap nalunaarutigisimappagu, nappaallu taanna nappaatit allattorsimaffiannut § 8, imm. 1, nr. 1-imi taaneqartumut kingusinnerusukkut ilanngunneqarluni, taava suliaq Ataatsimiititap aalajangiineraniit ukiut tallimat sinnerlugit qaangiutereersimagaluarpataluunniit suliassanngorteqqinneqarsinnaavoq.

§ 49. Taarsiissuteqarnissamik apeqqutit, tak. §§-it 15, 22 aamma 23, siullermik aalajangiinermi tunngavigisat annertuumik allannguuteqarsimappata ajoqusertup qinnuteqarneratigut imaluunniit Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap sulissuteqarneratigut, aalajangiinermiit ukiut tallimat qaangiutinnginneranni suliassanngorteqqinneqarsinnaapput. Suliassanngortitseqqinnissamut piffissarititaq ukiunik 5-inik piffissaliussaq naatinnagu sivitsorneqarsinnaavoq. Taamaaliornissamut immikkut illuinnartunik pissutissaqartillugu piffissarititat sanioqqunneqarsinnaapput.

Imm. 2. § 22 naapertorlugu ingerlaavartumik tunniuttakkanik pisartagalik pissutsini atugarisamini allannguutit, tunniuttakkat ikililerneqarnissaannik tunniunneqartarunnaarnissaannilluunniit kinguneqarsinnaasorisani suulluunniit pillugit sillimmasiisarfimmut, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut imaluunniit Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititamut ilisimatitsissuteqartassaaq, soorluttaaq sillimmasiisarfiup, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip imaluunniit Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq Kalaallit Nunaanni pillugu Ataatsimiititap pisartagallip atugarisaani taamatut allannguuteqarsinnaaneq eqqumaffigissagaa.

§ 50. Qimagaasoq § 25, imm. 1 naapertorlugu taarsiissutinik pisartagaqarsinnaatitaasutut isigineqanngippat, pineqartup tamatuminnga aalajangiinermik tigusaqarnerminiit ukiut 5-it qaangiutsinnagit, taarsiissutit pillugit apeqqutip suliassanngorteqqinneqarnissaa qinnutigisinnaavaa. Taamatuttaaq qimagaasup § 25, imm. 1, tak. imm. 2, naapertorlugu taarsiissutinik pisartagaqartussanngortitaasimasup, ingerlaavartumik tunniuttakkat piffissami aalajangersimasumik sivisussusilimmi tunniunneqaqqittalernissaat anguniarlugu suliassanngortitseqqinnissaq tunniuttakkat unitsinneqarneranniit ukiut 5-it qaangiutsinnagit qinnutigisinnaavaa.

Naammagittaalliorsinnaaneq

§ 51. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap § 46 naapertorlugu aalajangiineri ukunannga Den Sociale Ankestyrelsimut suliassanngortinneqarsinnaapput

1) ajoqusertumit taassumaluunniit qimataanit,

2) ajoqusernerni suliassat pineqartillugit sillimmasiisarfimmit,

3) inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat pineqartillugit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimit aamma

4) sulisilluni ajoqusernerit akuersissutigineqarneri pillugit aalajangiinerit pineqartillugit sulisitsisumit, tak. § 44.

Imm. 2. Inuussutissarsiummut sumut ataneq, tak. § 55, imm. 9, aamma § 56, imm. 1 aamma 4, pillugu Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap aalajangiineri Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip Den Sociale Ankestyrelsimut suliassanngortissinnaavai.

Imm. 3. Imm. 1 aamma 2 naapertorlugit naammagittaalliuut naammagittaalliuuteqartup, tak. imm. 1, nr. 2-miit 4-mut, aalajangiinermik tigusineraniit sap.ak. 4-t qaangiutsinnagit nassiunneqassaaq. Ajoqusertumut qimagaasunulluunniit tunngatillugu piffissaliussaq tassaavoq sap.ak. 6-it. Ajoqusertoq qimagaasulluunniit Europap avataaniikkallarpata piffissaliussaq tassaavoq qaammatit 3-t.

Imm. 4. Ankestyrelsip naammagittaalliuuteqarnissamut killissarititat immikkut ittunik pissutissaqartillugu sanioqqussinnaavai.

Imm.5. Sulisitsisoq, sillimmasiisarfik imaluunniit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap aalajangiineranik Ankestyrelsimut suliassanngortitsippat naammagittaalliuuteqarneq kinguartitsigallarnermik sunniuteqassaaq.

Imm. 6. Ankestyrelsi imm. 1 aamma 2 naapertorlugit naammagittaalliuummik suliaqartinnagu Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap nalilissavaa, naammagittaalliortoq tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit tapersissallugu tunngavissaqarnersoq. Naammagittaalliuut tamanna pissutigalugu Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititamut nassiunneqassaaq.

Imm. 7. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap naammagittaalliortoq tapersersinnaanngippagu, naammagittaalliuut aalajangiinermut tunngavilersuummik nalileeqqinnermillu ilaqartillugu Den Sociale Ankestyrelsimut ingerlateqqinneqassaaq.

Imm. 8. Naammagittaalliuutit suliarineqartarnerat pillugu maleruagassat, matumani aamma naammagittaalliuutinik il.il. nassiussinissamut ingerlatitseqqinnissamullu piffissarititat pillugit maleruagassat suliassaqartitsinermut ministerip aalajangersassavai.

§ 52. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip peqqussut manna naapertorlugu aalajangiineri pillugit naammagittaalliuutit aalajangiinerup nalunaarutigineqarneraniit sap.ak. 4-t qaangiutsinnagit naammagittaalliuuteqartarfimmut suliassanngortinneqarsinnaapput, tak. sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi § 45

§ 53. Forsikring & Pension sulisilluni ajoqusernerit pillugit suliani, Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap § 55, imm. 9-mut aamma § 59-imut atatitaani § 51-imi taaneqartutuut naammagittaalliuuteqarsinnaatitaavoq.

Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni

Ataatsimiititap katitigaanera

§ 54. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap inuttarai Kalaallit Nunaanni Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Sulisoqarnermullu Pisortaqarfimmi pisortaq siulittaasutut, nakorsaq Peqqinnissaqarfiup toqqagaa, KANUKOKA-p sinniisuutitaa ataaseq, Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiata siulersuisuunerisa sinniisuutitaat ataaseq kiisalu Inatsisartut ukiunut sisamanut qinigaaffimminni ilaasortaatitaat pingasut, taakkunannga ataaseq isumannaariffigisaasunut sinniisuutitaasussaq, alla ataaseq sulisitsisunut isumannaarinissamut pisussaatitaasunut sinniisuutitaasussaq aammalu ataaseq Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiannut sinniisuutitaasussaq. Taakkua saniatigut sinniisussat pingasut Inatsisartunit toqqarneqassapput.

Imm. 2. Suliassaqartitsinermut ministereqarfik Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap ingerlatsineranut ukiumoortumik tapiissuteqartassaaq, suliassaqartitsinermut ministerip erseqqinnerusumik maleruagassiai malillugit iluarsiivigineqartartussanik.

Imm. 3. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap suleriaasissaa pillugu aalajangersakkat Arbejdsskadestyrelsip pisortaata, Ataatsimiititap siunnersuuteqarneratigut suleriaasissatigut aalajangersassavai.

Imm. 4. Ataatsimiititaq sulianut immikkut paasisimasalinnik ataatsimiinnermi taaseqataasinnaanatik siunnersuisuusussanik aggersaasinnaavoq.

Kapitali 9

Sulisitsisoq isumannaarinissamut pisussaaffilik namminersorlunilu inuussutissarsiummik ingerlataqartoq peqqussut naapertorlugu imminut isumannaariffigisoq

§ 55. Sulisitsisoq kinaluunniit inunnik § 2-mi taaneqartunik sulisoqartoq peqqussut naapertorlugu pisussaavoq inunnik taakkuninnga isumannaarinissamut, taamaattorli tak. imm. 3, 8 aamma 9.

Imm. 2. Namminersorlutik inuussutissarsiummik ingerlataqartut inatsit naapertorlugu imminnut isumannaariffigisinnaapput.

Imm. 3 . Umiarsuarmik Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartumik, Det Danske Skibsregisterimi imaluunniit Dansk Internationalt Skibsregisterimi nalunaarsorneqartumik imaluunniit nalunaarsorneqartussamik piginnittoq inunnik § 2-mi pineqartunik, umiarsuup naalagaata umiarsuarmi suliassiissutaanik suliaqartussatut sulisussarsiarineqartunik kikkunnilluunniit isumannaarinissamut pisussaatitaavoq, pineqartup umiarsuup piginnittuanit allanilluunniit atorfinitsinneqarsimalluniluunniit akissarsiaqartinneqarnera apeqqutaatinnagu, aammalu suliat umiarsuup ingerlanneranut tunnganatik allanut tunngasuugaluarpataluunniit.

Imm. 4. Kinaluunniit umiarsuarmik Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartumik tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit piginnittoq tassanilu suliaqartuusoq imminut isumannaariffigisussaavoq, umiarsuaq nuannariinnarlugu sukisaarsaataannartut atorneqartanngippat. Isumannaariffigisussaaneq taamaallaat atuuppoq umiarsuaq 15 meterinit naanneruppat annertussusialu 20-uppat taassumanngaluunniit annertuneruppat, kisianni 100-mit annikinnerulluni, tak. angallatit inuussutissarsiutit minnerusut sananeqaataat atortuilu il.il. pillugit teknikkikkut maligassat pillugit aalajangersakkani nalinginnaasuni maleruagassaq 1, Kalaallit Nunaanni imarsiornermi isumannaallisaanissaq pillugu inatsisip atortuulersinneqarnera pillugu peqqussummi nr. 607, 25. juni 2001-imeersumi allassimasoq.

Imm. 5. Kinaluunniit nammineq akisussaaffigalugu allanilluunniit peqateqarluni umiarsuaq imm. 4, oqaaseqatigiit aappaanni pineqartoq atorlugu inuussutissarsiutigalugu aalisarnermik, piniarnermik aallaaniarnermik assigisaanillu kiisalu savaateqarnermik ingerlataqartoq pisussaavoq ingerlatamini nammineq peqataanermi annertussusia naapertorlugu imminut isumannaariffiginissaminut.

Imm. 6. Sulisitsisup imm. 1-imi 3-milu taaneqartup isumannaarinninnissamut pisussaaffini sulisilluni ajoqusernerit kingunerisassaannut sillimmasernermigut, tak. § 58, aammalu inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat kingunerisassaannut sillimaniarluni Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut ilanngunnermigut, tak. § 64 naammassissavaa. Namminersorlutik inuussutissarsiummik ingerlataqartut, tak. imm. 2, sulisilluni ajoqusernerit kingunerisassaannut sillimmasernermikkut, tak. § 58, aammalu inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat kingunerisassaannut sillimaniarlutik Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut ilanngunnermikkut, tak. § 64, imminnut isumannaariffigissapput.

Imm.7. Sulisitsisut nammineq akisussaaffigalugu allanilluunniit peqateqarlutik inuussutissarsiutit imm. 5-imi pineqartut iluanni sulisoqartut imminerminnut sulisorisaminnillu isumannaarinissamut pisussaatitaanertik sulisilluni ajoqusernerit aamma inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat kingunerisassaannut Ataatsimoortunut Sillimmasiinermi sillimmasernermikkut, tak. §§-it 71-imiit 73-imut, naammassissavaat. Inuit imm. 4-mi pineqartut sulisilluni ajoqusernerit kingunerisassaannut Ataatsimoortunut Sillimmasiinermi sillimmasernermikkut, tak. §§-it 71-imiit 73-imut, aammalu inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat kingunerisassaannut sillimaniarlutik Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut ilanngunnermikkut, tak. § 64, imminnut isumannaariffigissapput.

Imm.8. Naalagaaffik, Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu sulisilluni ajoqusernerit kingunerisassaannut sillimmasiinissamut pisussaanngillat, tak. § 58.

Imm. 9. Isumannaarinissamut pisussaanermi pineqanngillat nammineq illugisami ikiortitut sulisorisat, taakkua sulinerat tamarmiusoq qaammatisiutit malillugit ukiumut nal. akunnerinit 400-it annertunerunngippat. Sulisorisat taakku sulisillutik ajoqusernerini aningaasartuutit Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititamit siumoortumik tunniunneqassapput, qaammatisiutillu malillugit ukiuni tamani agguaanneqartassallutik sillimmasiisarfinnut sulisilluni ajoqusernissamut sillimmasiiffiusartunut tamanut. Aningaasartuutit Arbejdsskadestyrelsip Finanstilsyni suleqatigalugu, sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi § 48, imm. 6, oqaaseqatigiit pingajuat naapertorlugu maleruagassiai naapertorlugit agguaanneqartassapput. Sulisorisat taakku inuussutissarsiornermi nappaatigiligaannut aningaasartuutit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimit akilerneqassapput. Sulianut sunut ataneq Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap aalajangissavaa, sunniutit suunerat qanorlu annertutiginerat piffissallu taakku atuuffiisa sivisussusiat naatsorsuutigalugit. Taava Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip aningaasartuutit inuussutissarsiummut attuumassuteqarfiannut ilanngutissavai.

§ 56. Ajoqusertoqartillugu aningaasartuutit sulisitsisup isumannaarinninnissamut pisussaatitaasup sillimmasiisarfianit imaluunniit Ataatsimoortunut Sillimmasiinermit akilerneqassapput. Inuussutissarsiornermi nappaatinut tunngatillugu aningaasartutit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimit akilerneqassapput. Tamanna aamma atuuppoq namminneq piumassutsiminnik § 55, imm. 2 naapertorlugu isumannaarinnittut pineqartillugit. Suliamut sumut ataneq Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap aalajangissavaa, sunniutit suunerat qanorlu annertutiginerat piffissallu taakku atuuffiisa sivisussusiat naatsorsuutigalugit. Taava Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip aningaasartuutit inuussutissarsiummut attuumassuteqarfiannut ilanngutissavai.

Imm. 2. Sulisitsisoq ajoqusertumut isumannaarinninnissamut pisussaatitaasoq tassaavoq sulisitsisoq, suliffeqarfimmik suliarititaanilluunniit sulisilluni ajoquserfiusumik ingerlataqartoq, taamaattorli tak. imm. 3 aamma § 55, imm. 3 aamma 9. Sulisilluni ajoquserneq sulisitsisunut arlaqartunut attuumatinneqarsinnaappat Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap aalajangissavaa sulisitsisoq sorleq isumannaarinninnissamut pisussaatitaanersoq.

Imm. 3. Ajoqusertumut aamma nammineq piumassutsiminik isumannaarinnittumut inuussutissarsiornermi nappaateqalersumut sulisitsisoq isumannaarinninnissamut pisussaatitaasoq tassaavoq suliffeqarfimmi, pineqartup nappaateqalernerata paasineqarnera kingusinnerpaamik sioqqullugu ajoqusiisinnaasumik nappaammik pineqartumik kinguneqarsimasorineqartumik sunnertiffigisimasaani sulisitsisoq. Tamannali atuutissanngilaq nappaatip suliffeqarfimmi allami sulinermik pissuteqarnera uppernarsarneqarpat.

Imm. 4. Sulisitsisoq imm. 3 naapertorlugu isumannaarinninnissamut pisussaatitaasoq naammaginartumik qularnaassusilimmik toqqarneqarsinnaanngippat, imaluunniit suliffeqarfik atorunnaarsimappat Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap aalajangissavaa ajoquserneq suliamut sumut atassanersoq. Suliamut sumut atanermik Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap aalajangiinissaa, ajoqusertup namminerluunniit piumassutsiminik isumannaarinnittup sunnigaaneri nappaammik pineqartumik kinguneqarsorineqartut suliami sumi pisimanerunerannik naliliilluarnikkut pissaaq. Naliliinermi tunngavigisanut ilaatinneqassapput sunniutit suunerat, qanoq annertutiginerat piffissarlu taakkua atuuffiat.

Imm. 5. Ajoquserneq inuit isumannaariffigineqartut inuit inuunerannik annaassiniarnerisa kingunerisaanik pisimappat, tak. § 4, imm. 2, nr. 3, sillimmasiisarfiup imaluunniit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip tunniussimasai naalagaaffiup karsianit utertinneqassapput.

Imm. 6. Aamma inuk peqqussut naapertorlugu isumannaariffigineqarsimanngitsoq inuup inuuneranik annaassiniartilluni ajoquserpat, tak. § 4, imm. 2, nr. 4, peqqussut naapertorlugu tunniunneqarsimasut naagalaaffiup karsiata akilissavai.

Imm. 7. Pisuni imm. 5-imi 6-imilu pineqartuni ajoqusertup ukiumut akissarsiai peqqussummi maleruagassat nalinginnaasut naapertorlugit naatsorsorneqassapput.

Imm. 8. Ajoqusernerit inuiaqatigiinnik kiffartuussinerup imaluunniit kommunimi qinigaaneq tunngavigalugu sulinerup kingunerisai ajoqusertoqartillugu peqqussut naapertorlugu tunniunneqarsimasut naalagaaffimmit, Namminersornerullutik Oqartussanit kommuninillu akilerneqassapput. Inuussutissarsiornermi nappaateqartoqalersillugu ajoqusernernut taamaattunut peqqussut naapertorlugu tunniunneqartartut Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip akilissavai.

Kapitali 10

Isumannaarinninnissamut pisussaatitaaneq
Sillimmasiineq

§ 57. Sulisitsisut isumannaarinninnissamut pisussaatitaasut, tak. § 55, aamma nammineq piumassutsiminnik § 55, imm. 2 naapertorlugu isumannaarinnissimasut ajoqusernissamut aarlerinaateqarsinnaasunut pisussaaffitik sillimmasiisarfimmut, peqqussut manna naapertorlugu ajoqusernissamut sillimmasiisarfiusumut nuussavaat, Ataatsimoortunut Sillimmasiinermut ilaasortaanngikkunik, tak. §§-it 70-imiit 72-imut.

§ 58. Sulisitsisoq inatsit malillugu sillimmasiisussaagaluarluni sillimmasiinngitsoq sillimmasiissummilluunniit taamaattumik atuutsitsinngitsoq sillimmasiisarfimmut akiliutissamut akilerneqarsimasussaagaluartumut naapertuuttumik akiliuteqassaaq. Akiliutissap annertussusissaa Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap aalajangissavaa. Aningaasat Ataatsimiititaq aqqutigalugu Arbejdsskadestyrelsimut akilerneqassapput, maleruagassallu Arbejdsskadestyrelsip Finanstilsyni suleqatigalugu aalajangersagai naapertorlugit sillimmasiisarfinnut sulisilluni ajoqusersinnaanermut sillimmasiiffiusartunut tamanut pisassanngortinneqassallutik, tak. sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi § 51. Sulisitsisup aningaasat akiligassanngorsimasut akilinngippagit Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarneq pillugu inatsimmi kap. 7-imi maleruagassat naapertorlugit akilersinniarneqarsinnaapput.

§ 59. Sulisilluni ajoqusertoqarsimappat sulisitsisullu isumannaarinninnissamut pisussaaffini sillimmasiinermigut naammassisimanngippagu, Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap aningaasartuutit § 11-mi, § 40, imm. 4-mi 5-imilu aamma §§-ini 43-mi 67-imilu taaneqartut siumoortumik akilissavai.

Imm. 2. Sulisitsisup aningaasat tunniunneqarsimasut, tak. imm. 1, Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititamut utertissavai, sulisitsisoq tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit akiliuteqanngitsoortitaanissamut utoqqatsissutissaqartutut Ataatsimiititap isumaqarfiginngippagu. Ataatsimiititap aningaasat Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsimmi kap. 7-imi maleruagassat naapertorlugit akilersinniarsinnaavai.

Imm. 3. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap naleqquttuusorinninnini naapertorlugu sulisitsisoq aningaasanik akiligassaanik isumakkeerfigisinnaavaa.

Imm. 4. Aningaasat Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap imm. 1 naapertorlugu tunniussimasai § 55, imm. 9, oqaaseqatigiit aappaanni pingajuinilu maleruagassat naapertorlugit, aningaasanik utertinneqarsimajunnartunik ilanngarlugit sillimmasiisarfinnut sulisilluni ajoqusersinnaanermut sillimmasiiffiusartunut tamanut imm. 2 naapertorlugu agguaanneqassapput.

Imm. 5. Suliffeqarfik sulisilluni ajoquserfiusoq atorunnaarsimappat, sillimmasiisarfimmillu toqqaasoqarsinnaanngippat imm. 1-imi 4-milu maleruagassat taamatuttaaq atuutsinneqassapput.

§ 60. Sillimmasiisarfiup sulisisitsisup isumannaarinninnissamut pisussaatitaasup namminersorluniluunniit inuussutissarsiummik ingerlataqartup aarlerinartorsiorfigisinnaasai tigusimagunigit, tak. § 57, sillimmasiisarfik akiliisussanngussaaq, sillimmasiineq pillugu isumaqatigiissuteqarnermi akisussaaffigisassat suuneri annertussusiilu pillugit naatsorsuutigisassat eqqunngitsumik tunngavigineqarsimagaluarpataluunniit.

§ 61. Sulisilluni ajoqusersinnaanermut inatsisit malillugit sillimmasiisussaanermut akiliutissat piffissaq eqqorlugu akilerneqarsimanngippata sillimmasiisarfiup aningaasat Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsimmi kap. 7-imi maleruagassat naapertorlugit akilersinniarsinnaavai.

§ 62. Sulisilluni ajoqusersinnaanermut sillimmasiissutit sillimmasiisarnermik ingerlataqarneq pillugu inatsimmi § 251, imm. 2 naapertorlugu Arbejdsskadestyrelsimit aqutassanngortinneqarsimappata ajoqusernerit, ullup sillimmasiisarfiup atorunnaarfiata kingornaatigut sillimmasiisarfimmut nalunaarutigineqartut tamarmik Arbejdsskadestyrelsimut nassiunneqassapput. Tamatumunnga peqatigitillugu aningaasaatit sillimmasiisarfiup, sillimmasiisarnermik ingerlataqarneq pillugu inatsit naapertorlugu immikkoortissimasai, sillimmasiisarfiullu atorunnaarnerata nalaani sillimmasiissutinik pigisaanut tunngasuusut Arbejdsskadestyrelsimut tunniunneqassapput.

Imm. 2. Sillimmasiissutit aqunneqarnerannut atatillugu aningaasartuutit Arbejdsskadestyrelsimit siumoortumik tunniunneqartassapput, qaammatisiutillu malillugit ukiuni tamani sillimmasiisarfinnut, sulisilluni ajoqusersinnaanermut sillimmasiiffiusartunut tamanut, sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi § 46, imm. 6, oqaaseqatigiit aappaanni pingajuannilu maleruagassat naapertorlugit agguaataarneqassallutik. Aningaasaatit tunniunneqarsimasut maleruagassat taakku malillugit agguataarneqassapput.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut ilanngunneq

§ 63. Sulisitsisut isumannaarinninnissamut pisusaatitaasut, tak. § 55, aamma namminneq piumassutsiminnik § 55, imm. 2 naapertorlugu isumannaarinnittut Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut akiliuteqartassapput, tak. § 69, Ataatsimoortunut Sillimmasiinermut ilaasortaanngikkunik, tak. § 55, imm. 7, oqaaseqatigiit siulliit.

Imm. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringi sulisitsisumut isumannaarinninnissamut pisussaatitaasumut namminersorluniluunniit inuussutissarsiummik ingerlataqartumut aarlerinaataasinnaasunik tigusisimappat Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringi akiliisussanngussaaq, sulisitsisup isumannaarinninnissamut pisussaatitaasup namminersorluniluunniit inuussutissarsiummik ingerlataqartup akiliutissaasa annertussusilerneqarneranni akisussaaffigisassat suuneri annertussusiilu pillugit naatsorsuutigisat eqqunngitsut tunngavigineqarsimagaluarpataluunniit.

Imm. 3. Isumannaarinninnissamut pisussaatitaasoq, sillimmasiisarfik pisortallu oqartussaasut qinnuigineqarnermikkut inatsit naapertorlugu akiliutissat annertussusilerneqarnissaannut pingaarutilinnik paasissutissanik Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut tunniussissapput. Tamanna aamma atuuppoq namminneq piumassutsiminnik § 55, imm. 2 naapertorlugu isumannaarinnittunut. Paasissutissanik Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut tunniussisussaatitaaneq atuutinngilaq nipangiussisussaatitaaneq inatsisitigut allatigut immikkut aalajangersaavigineqarsimappat.

Imm. 4. Akiliutissat akilersinniarnerannut aamma inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat pillugit nalunaarutit suliarineqarnissaannut atugassatut Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip, Arbejdsmarkedets Tillægspensionip sulisitsisunut inunnullu nalunaarsuiffiani paasissutissat, Arbejdsmarkedets Tillægspensionip ATP-mut akiligassiissutinut sulisitsisut akilersimasaannik allattorsimaffiutaani paasissutissat kiisalu sulisitsisunut tunngasunik aamma Arbejdsmarkedets Tillægspensionip akissarsiortunut nalunaarsuiffiani inuit ATP-mut akiliutigisimasaat pillugit paasissutissat qarasaasiat aqqutigalugit pissarsiarisinnaavai.

§ 64. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip siulersuisuisa akiliutissat akilernissaat, matumani aamma akiliinissamut piffissarititaq, pillugit maleruagassat erseqqinnerusut aalajangersassavai. Maleruagassiatigut taakkunuunatigut aalajangerneqarsinnaavoq Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring akiliutissat akilerneqannginnerat pissutigalugu suliarinninnermut akileeqqusisinnaasoq aammalu akiliutissanik kinguartitsisinnaasoq kiisalu akiliutissat, erniat suliarinninnermullu akiliutissat akilerneqarnissaannik isumakkeerinnissinnaasoq.

Imm. 2. Akiliutissat piffissaatillugu akilerneqanngippata isumannaarinninnissamut pisussaatitaasoq aammalu nammineq piumassutsiminik § 55, imm. 2 naapertorlugu isumannaarinnittoq akiliutissat ullormit akilerneqartussanngorfianniit ernianik, kingusinaarluni akiliinermi ernialiisarnermik inatsimmi § 5 naapertorlugu sukkulluunniit annertussusilerneqartartunik, tak. peqqussut nr. 548, 21. august 1986-imeersoq, akiliissaaq.

Imm. 3. Akiliutissat piffissaatillugu akilerneqanngippata aningaasat Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip, Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsimmi kap. 7-imi maleruagassat naapertorlugit akilersinniarsinnaavai.

Imm. 4. Piumasarisat Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip kapitali manna naapertorlugu pisassarisai, pisassarisat ilaasa pisoqalisoortarnerannik inatsimmi nr. 274, 22. december 1908-meersumi maleruagassat naapertorlugit pisoqalisassapput.

Imm. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringi Kalaallit Nunaanni akileraartarnermut oqartussaasunit aammalu Namminersornerullutik Oqartussani oqartussaasunit allanit, isumannaarinninnissamut pisussaatitaasoq aamma nammineerluni piumassutsiminik § 55, imm. 2 naapertorlugu isumannaarinnittoq pillugit paasissutissanik, akiligassat akilinngitsuukkat, erniat suliarinninnermullu akiliutissat akilersinniarneqarnissaannut pisariaqartinneqartunik, matumani aamma aningaasarsianut pigisanullu tunngasut pillugit paasissutissanik pissarsiniarsinnaavoq.

§ 65. Inuussutissarsiornermi nappaateqartoqalersimappat, sulisitsisorlu isumannaarinninnissamut pisussaatitaasoq akiliutissamik akiliisimanngippat Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip aningaasartuutit § 11-mi, § 40, imm. 4-mi 5-imilu aamma §§-ini 43-mi 67-imilu taaneqartut siumoortumik akilissavai.

Imm. 2. Sulisitsisup aningaasat tunniunneqarsimasut Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut utertissavai, tak. imm. 1, pineqartup tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit akiliuteqanngitsoortitaanissamut utoqqatsissutissaqarnera Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititamit nalilerneqanngippat.

Imm. 3. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap naapertuuttuusorinninnini naapertorlugu sulisitsisoq aningaasat akilernissaannik isumakkeerfigisinnaavaa.

Imm. 4. Aningaasat Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip imm. 1 naapertorlugu akilersimasai § 55, imm. 9, oqaaseqatigiit sisamaanniit arfernannut maleruagassat naapertorlugit, aningaasat imm. 2 naapertorlugu utertitsissutaasimasinnaasut ilanngaatigalugit agguataarneqassapput.

Imm. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip aningaasat aaqqissuussinermut 1. januar 1999-ip kingornatigut akilerneqarsimasussanut naapertuuttut sulisitsisumut akilersinniarsinnaavai.

Imm. 6. Imm. 2 naapertorlugu utertitassatut piumasarisat, taakku § 68 naapertorlugu erniaat kiisalu imm. 5 naapertorlugu utertitassatut piumasarisat taakkulu § 64, imm. 2 naapertorlugu erniaat piffissaatillugu akilerneqanngippata aningaasat Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip, Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsimmi kap. 7-imi maleruagassat naapertorlugit akilersinniarsinnaavai. Taamatuttaaq § 64, imm. 5-imi maleruagassaq atuutsinneqassaaq.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut akiliutissat tamarmiusut annertussusulerne-

qartarnerat

§ 66. Sulisitsisut isumannaarinninnissamut pisussaatitaasut, aamma nammineq piumassutsiminnik § 55, imm. 2 naapertorlugu isumannaarinnittut inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat kingunerisassaannut inatsit malillugu isumannaarinermut aningaasartuutit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut akiliutissamik akiliisarnermikkut matussusissavaat.

Imm. 2. Sulisitsisut isumannaarinninnissamut pisussaatitaasut aamma nammineq piumassutsiminnik § 55, imm. 2 naapertorlugu isumannaarinnittut akiliutissaasa annertussusissaat Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip siulersuisuisa aalajangersassavaat. Akiliutissat sulisitsisup namminersorluniluunniit inuussutissarsiummik ingerlataqartup pineqartup suliamut sumut atanera, aalajangersimasumik sulisorisaasa amerlassusiat aamma aningaasartuutigiumaagassaatut ilimagisat tunngavigalugit aalajangersarneqassapput.

Imm. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip siulersuisuisa akiliutissanik aalajangersaanerminni pisussaaffigaat, aarlerinaataasinnaasunik inatsit naapertorlugu isumannaarinermut pisariaqartunik matussusiinissap saniatigut aamma isumannaatsumik aqutsinissamut pisariaqartut taamaallaat akiligassiissutigineqarnissaat. Taakku naatsorsornissaannut maleruagassat erseqqinnerusut Finanstilsynip aalajangersarsinnaavai.

Imm. 4. Kiisalu Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip akiliutissanut ilanngullugit akiligassiissutigissavai akileraarutit il.il., taakku inatsimmi matumani inatsisiniluunniit allani aalajangersarneqarsimanerat apeqqutaatillugu.

Aqutsinermut akiliuteqarneq ernialiinerillu pillugit ataatsimut aalajangersakkat

§ 67. Sillimmasiisarfiit sulisilluni ajoqusersinnaanermut sillimmasiiffiusartut aamma Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap aamma Den Sociale Ankestyrelsip pissutsinik inatsimmi pineqartunik, pineqartunullu tunngassuteqartunik aqutsinerannut akiliuteqassapput. Akiliisarneq taakkuninngalu akiligassiisarneq pillugit maleruagassat suliassaqartitsinermut ministerip aalajangersassavai.

Imm. 2. Arbejdsskadestyrelsip pisortaata sillimmasiisarfiit imm. 1-imi taaneqartut aamma Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kisitsisinngorlugit paasissutissanik assigisaannillu pissarsiniaqqullugit peqqusinnaavai.

§ 68. Aningaasat Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap § 55, imm. 9, aamma § 59, imm. 1 aamma 5 naapertorlugit, imaluunniit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip § 65 naapertorlugu siumoortumik akilerallarsimasaat ukiumoortumik ernianik, aningaasat niuerutigiissutaaneranni Nationalbankip ullormiit ullormut ernialiuttagaasa agguaqatigiissinnerannut naapertuuttunik ernialersorneqassapput. Erniat Arbejdsskadestyrelsip pisortaata sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi § 59, imm. 1 naapertorlugu maleruagassiai naapertorlugit naatsorsorneqassapput.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

§ 69. Sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi kapitali 11-imi Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring pillugu maleruagassat katitigaaneq, suliassat, aqutsineq, aktuarimut tunngassuteqartut, ukiumoortumik naatsorsuutit kukkunersiuisarnerlu, aningaasalersuinermi maleruagassat aammalu nakkutilliineq eqqarsaatigalugit taamatulli atuutsinneqassapput.

Ataatsimoortunut Sillimmasiineq pillugu immikkut

§ 70. Inunnut, inuussutissarsiutini § 55, imm. 5-imi taaneqartuni sulisuusunut sulisitsisut isumannaarinninnissamut pisussaatitaasut Ataatsimoortunut Sillimmasiinermut ilaasortaapput.

Imm. 2. Sulisitsisut peqqussut manna naapertorlugu imminnut isumannaariffiginnittussaatitaasut, tak. § 55, imm. 4 aamma 5, isumannaarinninnermi pisussaaffii Ataatsimoortunut Sillimmasiinerup aammattaaq nangissavai.

Imm. 3. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititaq Ataatsimoortunut Sillimmasiinermut isumannaarinnittarfiuvoq.

§ 71. Inuit Ataatsimoortunut Sillimmasiinermi § 70, imm. 1-imi 2-milu taaneqartumi ilaatinneqartut akiliutissaasa annertussusissaat suliassaqartitsinermut ministerip, Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap inassuteqarneratigut aalajangersassavai.

Imm. 2. Akiliutitut akilerneqartut taarsiissutissatigut pisussaaffinnik matusissutaasinnaanngippata aningaasat amigaataasut naalagaaffimmit akilerneqassapput.

Imm. 3. Naalagaaffik inuit § 70, imm. 1-imi 2-milu pineqartut sulisilluni ajoqusersinnaanermut sillimmasiinermut akiliutissaannik appartitsinissamut tapiissuteqartassaaq. Tapiissutit taamaallaat suliffeqarfiit inummit ataatsimit ingerlanneqartut sillimmasiinermut akiliutissaannut tunniunneqartassapput, aammalu § 55, imm. 4 naapertorlugu imminut isumannaariffiginermut aamma suliffeqarfiup sulisorisaanik imm. 5 naapertorlugu isumannaarinninnermut tunniunneqartassallutik.

Imm. 4. Tapiissutit akiliutissap 2/5-iisut annertutigisut maleruagassat Arbejdsskadestyrelsip pisortaata aalajangersagai naapertorlugit tunniunneqartassapput.

§ 72 . Arbejdsskadestyrelsip pisortaata Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititaq isumaqatiginiareerlugu akiliutissanik akiligassiisarneq pillugu maleruagassat aalajangersassavai.

Kapitali 11

Aalajangersakkat assigiinngitsut

§ 73. Peqqussut naapertorlugu pisartagarititat ajoqusiisumut, ajoqusertumut taassumaluunniit qimataanut taarsiisussanngortitaasimasumut akilersinniarneqarnissaat piumasarineqarsinnaanngilaq. Ajoqusertumut taassumaluunniit qimataanut peqqussut manna naapertorlugu pisartagaritinneqartut akilerneqarsimappata akilerneqarnissaannulluunniit pisussaatitaasoqarpat, pineqartut taarsiissuteqartussaatitaasumut piumasaqaataat ikililerneqassapput.

§ 74. Isumannaarinninnissamut pisussaatitaasup aammalu taarsiiffigineqarsinnaatitaasup akornanni isumaqatigiissutit atuussinnaatitaassanngillat peqqussummi aalajangersakkat atuutinnginnissaannik, imaluunniit taarsiiffigineqarsinnaatitaasut sillimmasiinermut akiliutissamik sillimmasiisarfimmut imaluunniit akiliutissamik Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut, isumannaarinninnissamut pisussaatitaasup peqqussut naapertorlugu akiligassarisaanik akiliuteqarnissaannik, imaluunniit pinngitsoorani pisartagassat peqqussut naapertorlugu naatsorsorneqannginnissaannik kinguneqassappata kinguneqarpataluunniit. Taamatuttaaq peqqussut naapertorlugu isumannaarinissaq pissutigalugu akissarsianit unerartitsinissamik isumaqatigiissutaasimasut atuussinnaatitaanngillat.

§ 75. Suliassaqartitsinermut ministerip naalagaaffiit allat isumaqatigiissuteqarfigereerlugit, peqqussummi aalajangersakkat imaluunniit naalagaaffiup allap taassuma tamakkununnga inatsisaataasa pissutsinut peqqussummi aalajangersarneqartunut qanoq annertutigisumik atuutsinneqarnisaat pillugu maleruagassat aalajangersarsinnaavai.

Imm. 2. Sulinermik inuussutissarsiuteqartut il.il. isumaginninnikkut isumannaallisaavigineqarnerat pillugu De Europæiske Fællesskabit peqqussutaat atorneqartariaqartillugit, peqqussummi maleruagassanik sanioqqutitsisinnaaneq pillugu aalajangersakkat suliassaqartitsinermut ministerip aalajangersassavai.

§ 76. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap siulittaasua ilaasortaalu, matumani aamma ataatsimiititap sulisorisamisut atorfinitsissimasai nakorsallu siunnersortigisagai, sillimmasiisarfinni imaluunniit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimi atorfeqartuusinnaanatilluunniit siulersuisooqataasinnaanngillat.

§ 77. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititaq qinnuigineqarnermigut, aammalu inatsimmi matumani aalajangersakkanik atuilluni, inunnik ajoqusiinermut tunngasutigut apeqqutit inatsimmi pineqanngitsut pillugit oqaaseqaateqartarsinnaavoq. Ataatsimiititaq taamatuttaaq taarsiissutissat pillugit akisusaassuseqarnermik inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarneranik peqqussummi § 10 naapertorlugu oqaaseqaateqartarsinnaavoq.

Imm. 2. Oqaaseqaatinut taamaattunut akiliummik Arbejdsskadestyrelsip pisortaata annertussusiligaanik akiliuteqartoqartassaaq.

§ 78. Sulisitsisoq isumannaarinninnissamut pisussaatitaasoq sillimmasiinngitsoq imaluunniit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut ilanngutinngitsoq akiliisussanngortitaassaaq.

Imm. 2. Sulisitsisoq isumannaarinninnissamut pisussaatitaasoq sillimmasiinermik atuutsitsinngitsoq imaluunniit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut akiliutissanik akiliinngitsoq akiliisussanngortitaassaaq.

Imm. 3. Sulisitsisoq isumannaarinninnissamut pisussaatitaasoq sulisilluni ajoqusernermik piffissaagallartillugu nalunaaruteqanngitsoq imaluunniit sulisilluni ajoquserneq nalunaarutigineqarsimasoq pillugu paasissutisseeqataajumanngitsoq, tak. kapitali 7, akiliisussanngortitaassaaq.

Imm. 4. Unioqqutitsinerit aktieselskabinit, andelsselskabinit, anpartsselskabinit assigisaannilluunniit unioqqutitsinerusut selskabimut namminermut akiliisitsissutaasinnaapput.

Imm. 5. Unioqqutitsineq naalagaaffimmit, Namminersornerullutik Oqartussanit, kommunimit kommunilluunniit suleqatigiiffiannit unioqqutitsineruppat naalagaaffik, Namminersornerullutik Oqartussat, kommuni kommunilluunniit suleqatigiiffiat akiliisitaanissamut akisussaaffilerneqarsinnaavoq.

Kapitali 12

Aalajangersakkat atuutilersitsissutaasut ikaarsaarutaasullu

§ 79. Peqqussut atuutilissaaq ulloq 1. januar 2005.

Imm. 2 . § 55, imm. 4, 5 aamma 7, aamma §§-it 70-imiit 72-imut ulloq 1. juli 2005 atuutilissapput.

Imm. 3. Peqqussutip atuutilerneratigut aningaasat §§-ini 23-mi 24-imilu aamma § 29, imm. 3, 4 aamma 5-imi allassimasut § 30 naapertorlugu ulloq 1. januar 2005 aallarnerfigalugu iluarsiivigineqassapput.

Imm. 4. Peqqussut atuutsinneqassaaq

1) sulisilluni ajoqusernernut ulloq 1. januar 2005 taassumaluunniit kingorna pisunut, aamma

2) inuussutissarsiornermi nappaatigilikkanut ulloq 1. januar 2005-imi taassumaluunniit kingorna nalunaarutigineqartunut.

Imm. 5. Inuit § 55, imm. 2 naapertorlugu isumannaariffigineqartut pineqartillugit peqqussummi aalajangersakkat taamaallaat atuutsinneqassapput sunnerneqarnernut ulloq 1. januar 2005 taassumaluunniit kingorna pisunut. Ajoqusertoq inatsisit siusinnerusukkut atuuttut naapertorlugit ulloq taanna sioqqullugu isumannaariffigineqarsimappat piffissat pineqartup isumannaariffigineqarsimaneri ilanngunneqassapput.

Imm. 6. Peqqussutip matuma atuutilernera ilutigalugu Kalaallit Nunaanni sulisilluni ajoqusernerit kingunerisassaannut isumannaarineq pillugu inatsisip atortuulersinneqarneranik peqqussut nr. 273, 24. april 2001-imeersoq atorunnaarsinneqassaaq. § 6, imm. 2, oqaaseqatigiit aappat, aamma imm. 3, aammalu §§-it 62-imiit 64-imut ulloq 1. juli 2005 tikillugu atuutiinnassapput.

Imm. 7. Peqqussut, tak. imm. 6, suli makkununnga atuutissaaq

1) ajoqusernernut, kivitsinerliornikkut ajoqusernernut aamma ajoqusiisinnaasunit sivikitsumik sunnertinnernut ulloq 1. januar 2005 sioqqullugu pisimasunut, aamma

2) inuussutissarsiornermi nappaatigilikkanut ulloq 1. januar 2005 sioqqullugu nalunaarutigineqarsimasunut.

Imm. 8. Suliassani imm. 7-imi pineqartuni makku pineqartillugit peqqussummi matumani §§-it 31, imm. 3, 34, 51-ilu atorneqassapput, tassa peqqussummi nr. 273, 24. april 2001-imeersumi §§-inut 45-imut, 49, imm. 4-mut 66-imullu taarsiullugit,

1) piffissamik illua´tungeriit naammagittaalliorfissaannik aalajangersaaneq, tak. § 51, imm. 3

2) Ataatsimiititap naammagittaalliuutinik nalileeqqinnissamut pisussaanera, tak. § 51, imm. 6-imiit 8-mut

3) aningaasat kingusinaartumik tunniunneqarneranni ernialersuineq, tak. § 31, imm. 3

4) kommunip utertitsivigineqarnissamik piumasaqaammik saqqummiussinissaanut piffissarititaq sap.ak. 4-nik sivisussuseqartoq, tak. § 34, imm. 1, oqaaseqatigiit sisamaat.

§ 80. Nalunaarutit peqqussutit maanna atorunnaarsinneqartut naapertorlugit aalajangersarneqarsimasut atorunnaarsinneqarserlutik allanngortinneqarserlutilluunniit atuutiinnassapput.

§ 81. Isumannaarinninnissamut pisussaatitaasup akiliutissap qaffanneqarnera, peqqussutip matuma kingunerisaanik aningaasartuutit qaffannerinnaannik pissuteqartoq, pissutigalugu sillimmasiineq atorunnaarsinniarsinnaanngilaa.

Tunniunneqarpoq………… ……-imi, ulloq …………..

Kunngiussutsitsinnik Atsiorpugut Naqissusiillutalu

Margrethe R.

/…………..

Ataatsimiinnerit

Ukiakkut ataatsimiinneq 2004

Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat

Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutit- allannguutissallu Naalakkersuisunit UKA 04

04EM/01.25.01-55 Sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu peqqussutip atortuulersinneqarneranik siunnersuut

Oqaaseqaatit