Bemærkninger til forslag til ny anordning

1. Indledning

Anordning nr. 273 af 24. april 2001 bygger på den tidligere lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jfr. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000. Den lov byggede i det væsentlig på de principper, der var indført med arbejdsskadeforsikringsloven i 1978. Loven var ændret flere gange efter 1978, men havde ikke gennemgået en omfattende modernisering.

Partierne V, K, S, DF, SF, RV og KrF indgik den 14. marts 2003 aftale om en arbejdsskadereform.   Hovedelementerne i aftalen er baseret på en udvidelse af ulykkesbegrebet svarende til den igangværende udvikling af det forsikringsretlige ulykkesbegreb samt en udvidelse af erhvervssygdomsbegrebet. Udvidelsen i den danske lov finansieres delvis ved at afskaffe afløsningsbeløbet, der udbetales som et skattefrit engangsbeløb ved overgang til folkepension. Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget, jf. lov nr. 422 af 10. juni 2003 som gælder fra 1. januar 2004. Ændringerne af erhvervssygdomsbegrebet gælder dog først fra 1. januar 2005.

De tidligere anordninger har i det væsentlige bygget på lovens ordning med nogle forskelle grundet de særlige grønlandske forhold. Da loven nu har gennemgået en omfattende modernisering er det naturlig, at anordningen også gennemgår den samme revision. Det foreslås også en forhøjelse af méngodtgørelsen og adgang for Nævnet til at genvurdere afgørelser uden at klagen sendes til Ankestyrelsen. Den danske lov blev ændret på disse punkter i 2001, men ikke medtaget i anordningen.

Hovedpunkterne i anordningsforslaget er:

·        Frivillig forsikringsordning for selvstændig erhvervsdrivende

·        Ændring af gruppeforsikringens personkreds

·        Nyt ulykkesbegreb

·        Nyt erhvervssygdomsbegreb

·        Godtgørelse til efterladte

·        Udvidet adgang til at dække behandlingsudgifter m.v.

·        Forhøjelse af méngodtgørelsen til lovens niveau

·        Afskaffelse af afløsningsbeløbet, nedsættelse af aldersgrænsen for ophør af erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger

·        Minimumsårsløn for fiskere, fangere m.v.

·        Nedsættelse af klagefristen

·        Pligt for Nævnet til at genvurdere sagen ved klage

2. Anordningsforslagets hovedpunkter

2.1 Frivillig forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende

Arbejdsskadereformen har indført en frivillig sikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller i den danske lov. Ordningen er tænkt som et alternativ eller supplement til frivillige ulykkesforsikringer og sygdomsforsikringer udenfor arbejdsskadeforsikringsloven. Formålet med lovændringen var at udvide dækningsadgangen ved at indføre en frivillig ordning for selvstændig erhvervsdrivende, og ændre vilkårene for hvornår en ægtefælle er omfattet.

I forslagets § 2 er den frivillige ordning for selvstændige erhvervsdrivende medtaget med den særlige grønlandske regel, at ægtefællen vil være sikret på lige fod med enhver anden medhjælper i virksomheden (som efter gældende regler). Den gældende anordning omfatter medhjælpende ægtefælle (og arbejdsgivers familie i øvrigt) hvis arbejdet i virksomheden kan sidestilles med andre arbejdere.

2.2 Ændring af gruppeforsikringens personkreds

Den historiske baggrund for etablering af gruppeforsikringsordningen var at man ville sikre de mange fiskere og fangere m.fl., der udøver et farligt erhverv under vanskelige betingelser, mod følgerne af arbejdsskader, selv om disse typisk var selvstændige og derfor ikke omfattet af den traditionelle personkreds for arbejdsskadesikring. I tidens løb har erhvervsstrukturen i Grønland ændret sig således, at medlemskredsen i dag – udover de selvstændige fiskere, fangere og fåreavlere – også i vidt omfang omfatter større redere med mange ansatte på trawlere. Det anslås, at medarbejderne hos disse udgør 1.000 – 1.500 af de potentielle 3.000 – 3.500 personer, der har mulighed for at sikre sig via gruppeforsikringsordningen.

På den baggrund og under hensyntagen til, at ordningen oprindeligt har været tiltænkt en anden personkreds, foreslås det, at ændre ordningen. De store erstatningsudbetalinger fra gruppeforsikringen har ikke været til fiskere, fangere eller fåreavlere, men til besætningsmedlemmer i rederierne. Ændring af personkredsen vil derfor kunne føre til, at præmieindtægterne står i et mere realistisk forhold til erstatningsudbetalingerne.

Det foreslås, at sikringspligten kun omfatter personer som helt eller delvis ejer skib med hjemsted i Grønland, og arbejder på dette, eller driver erhvervsmæssig fiskeri, og skibet er mindre end 15 meter og et dimensionstal på 20 og derover, men under 100.

Regelen fremgår af forslagets § 55, stk. 4, 5 og 7. De gældende regler fremgår af gældende anordning § 6, stk. 2, 2. punktum og stk. 3. Reglen om statens tilskud til nedsættelse af præmie foreslås ændret i konsekvens af den ændrede personkreds.

2.3 Det nye ulykkesbegreb

Den nye lov har indført en nyt og væsentlig forenklet ulykkesbegreb. Begrebet udvider og omfatter det tidligere ulykkesbegreb, de kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader. Det nye ulykkesbegreb indebærer blandt andet, at det ikke længere skal være muligt at afvise ulykker med begrundelsen, at den påvirkning, der førte til skaden, var forventelig eller sædvanlig i tilskadekomnes arbejde, når der er en medicinsk sammenhæng mellem påvirkningen og skaden.

På samme måde skal det ikke længere være muligt at afvise sager om kortvarige skadelige påvirkninger med begrundelsen, at den tidsmæssige udstrækning af påvirkningen ikke var tilstrækkelig, når der er en medicinsk sammenhæng mellem påvirkningen og skaden. Endelig skal det ikke være muligt at afvise sager om pludselige løfteskader med begrundelsen, at der ikke var tilstrækkeligt forudgående løftearbejde, når der er en medicinsk sammenhæng mellem påvirkningen og skaden.

Der er tale om en udvidelse af de eksisterende skadebegreber. Det indebærer, at der ikke vil være skader, der kan anerkendes efter gældende regler, der ikke kan anerkendes efter det nye ulykkesbegreb.

På den anden side er det ikke alle skader, der skal anerkendes, når de indtræder på arbejdet. Der skal fortsat være medicinsk årsagssammenhæng mellem en påvirkning og en skade. Således vil en skade fortsat skulle afvises, hvis den påvirkning, der er tale om, ikke er egnet til at forårsage skaden eller påvirkningen ikke skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. I forslaget er det nye ulykkesbegreb indføjet som § 7.

2.4 Det nye erhvervssygdomsbegreb

Kravene til at optage nye sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme er i lovens § 7 ændret fra ”medicinsk og teknisk erfaring”  til »medicinsk dokumentation.” Der tilsigtes herved en lempelse af kravene til optagelse af sygdomme på fortegnelsen.

Det indebærer, at en sygdom kan optages på fortegnelsen, når der foreligger en dokumenteret sammenhæng mellem påvirkning og sygdom. Dokumentationen skal være underbygget ved undersøgelser, gennemført af anerkendte medicinsk sagkyndige på et antal tilfælde, der viser en sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.

I forslaget er det nye erhvervssygdomsbegreb indføjet som § 8.

2.5 Godtgørelse til efterladte

Den danske lov har i § 23 indført en ny type godtgørelse svarende til erstatningsansvarsloven. Bestemmelsen giver mulighed for, i særlige tilfælde, at tilkende de efterladte en godtgørelse for psykisk lidelse eller krænkelse som følge af en nærtståendes død. Det er forudsat, at regelens anvendelsesområde er begrænset til tilfælde, hvor dødsfaldet er sket under sådanne kvalifcerede omstændigheder, at der må antages at være tale om en særlig følesesmæssig belastning eller krænkelse af de efterladte.

Muligheden for at tilkende en godtgørelse til de efterladte er begrænset til dødsfald, der er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.  Der lægges også særlig vægt på karakteren af skadevolderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages at være påført den eller de efterlevende. Tilkendelse af godtgørelse til en efterladt forudsætter ikke, at den pågældende har fået en egentlig psykisk skade (personskade) som følge af dødsfaldet.

Den maksimale godtgørelse forudsættes i almindelighed at være i størrelsesordenen 100.000 kr. Godtgørelsen kan udbetales ved siden af eventuelle andre ydelser i anledning af dødsfaldet, for eksempel erstatning for tab af forsørger og overgangsbeløb.

I forslaget er bestemmelsen om godtgørelse indført i anordningens § 28.

2.6 Udvidet adgang til at dække behandlingsudgifter m.v.

Efter de gældende regler i anordningen kan der normalt kun betales udgifter til sygebehandling m.v. »under sagens behandling.«    Ved arbejdsskadereformen udvidet man adgangen til at få betalt behandlingsudgifter, i princippet svarende til reglerne i erstatningsansvarsloven.

Forslagets § 15 indebærer, at tilskadekomne som hidtil kan få betalt behandlingsudgifter løbende efter regning »under sagens behandling.«  Som det nye indebærer forslaget, at man  også skal tage stilling til tilskadekomnes fremtidige behandlingsbehov og træffe afgørelse herom.

Det foreslås, at principperne i § 1a i erstatningsansvarsloven finder anvendelse med de tilpasninger, som forskellene på erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven i øvrigt indebærer. Det vil sige, at fremtidige behandlingsudgifter skal betales med et engangsbeløb på grundlag af et skøn over tilskadekomnes fremtidige behandlingsbehov. Er der tale om permanente udgifter, udgør engangsbeløbet den årlige udgift ganget med kapitaliseringsfaktoren for erstatning for tab af erhvervsevne.

2.7 Forhøjelse af méngodtgørelsen til lovens niveau

Ménbeløbet efter anordningen er i dag væsentlig lavere end lovens. Efter loven er beløbet 631.000 kr. og 459.000 kr. efter anordningen (2004 niveau).

Baggrundet for forslaget er, at méngodtgørelsen i anordningen ikke blev forhøjet som lovens beløb blev ved lov nr. 488 af 7. juni 2001. Loven vedrørte bl.a. ménbeløbets størrelse. Godtgørelse for mén blev da forhøjet i den danske lov til 573.500 kr. (611.500 kr. i 2003 niveau mod 445.000 kr. efter anordningen). Ændringen i loven gjaldt fra 1. juli 2001.

Efter den gældende anordning nedsættes méngodtgørelsen hvis den tilskadekomne var fyldt 60 ved arbejdsskadens indtræden. Ved lovændringen i 2001 blev loven samtidig ændret således, at godtgørelsen nedsættes hvis tilskadekomne var fyldt 40 ved arbejdsskadens indtræden. Denne ændring foreslås ligeledes medtaget. Godtgørelsen vil stadig være højere efter forslaget, også for personer over 40 år. Bestemmelsen om mén fremgår af forslagets § 23.

2.8 Afskaffelse af afløsningsbeløbet og nedsættelse af aldersgrænsen for ophør af erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger

Afløsningsbeløbet blev indført i den danske lov i 1978 for at lempe overgangen til folkepension, og medtaget i anordningen. I dag har et helt overvejende flertal af arbejdstagerne i Danmark trukket sig tilbage inden det fyldte 65. år. Pensionsalderen er nu 65 år i Danmark og 63 i Grønland. Forudsætningerne for fortsat at udbetale afløsningsbeløbet er således afgørende ændret siden 1978, idet der i praksis gives erstatning for et ikke-eksisterende økonomisk tab.

Hertil kommer, at man ved opgørelsen af den årsløn, der lægges til grund ved beregning af erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger, medtager pensionsbidrag (både arbejdsgivers og arbejdstagers bidrag). Overgang fra lønindkomst til arbejdsskadeerstatning indebærer dermed ingen væsentlig forandring af mulighederne for at indgå i pensionsordninger.

I arbejdsskadereformen var afskaffelsen af afløsningsbeløbet et af hovedelementerne bag finansieringen af det nye ulykkes- og erhvervssygdomsbegreb.

Det foreslås i §§ 22 og 25, at erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger løber indtil modtageren fylder 65 år svarende til den danske lovs regler.

2.9 Minimumsårsløn for fiskere, fangere m.v .

Fiskere og fangere har i nogle tilfælde en blandet penge- og naturaløkonomi. Den skattemæssige indkomst giver derfor ikke et helt retvisende billede af personens arbejdsmæssige indkomst. Det er derfor behov for at indføre en regel som sikrer, at den tilskadekomne også kompenseres for disse forhold. Det foreslås derfor, at der indføres en særlig regel om minimumsårsløn for fiskere, fangere og fåreavlere omfattet af gruppeforsikringen.

Det foreslås også, at minimumsårslønnen for unge forhøjes til fra 33.500 kr. til 50.000 kr. svarende til uddannelsesgodtgørelsen. Denne er i 2003 ca. 4000 kr. pr. måned. Årslønnen for begge grupper bliver derfor 50.000 kr., jf. § 29, stk. 4 og 5. Beløbet reguleres hver 1. januar.

Årslønnen kan altid fastsættes højere end minimumsårslønnen hvis de konkrete forhold i sagen begrunder dette.

2.10 Nedsættelse af klagefristen

Klagefristen efter anordningen er 3 måneder mod lovens 4 uger. Den lange ankefrist i anordningen er givet af hensyn til den tilskadekomne, ikke forsikringsselskabet. De særlige grønlandske forhold gør, at ankefristen på 4 uger kan være for kort. Det gælder særlig i forhold til personer der arbejder til søs, fangere eller lignende erhverv hvor man kan være på længere rejser. I forhold til arbejdsgiverne, forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er der dog ingen særlige omstændigheder der kan begrunde en ankefrist på mere end 4 uger.

Direktoratet for Erhverv/ Nævnet oplyser, at det i praksis er sjældent en tilskadekommen har brug for mere end 4-6 ugers ankefrist. Hvis en anke ikke kan indgives fordi vedkommende ikke har modtaget denne fordi han er på længere rejse, vil Ankestyrelsen kunne dispensere fra overskridelse af ankefristen. Det foreslås derfor i § 51, stk. 3, at ankefristen for den tilskadekomne nedsættes til 6 uger. Andre klageberettigede skal klage inden 4 uger.

2.11 Pligt til at genvurdere sagen ved klager

Pligten blev indført i den danske lov ved lov 488 den 7. juni 2001 med virkning fra 1. juli 2001. Det foreslås at indføre en adgang for Nævnet til at genvurdere afgørelser før klagen sendes til Ankestyrelsen

Det primære sigte med genvurderingspligten er, at afgørelser, der indeholder faktuelle og retlige fejl, hurtigt bliver rettet og dermed sikre, at den borger, der har været udsat for en arbejdsskade, hurtigt kan få en endelig afgørelse. Det er ikke mulighed for at ændre skønnet i den indklagede afgørelse. Hovedparten af klager efter anordningen indgives af den tilskadekomne. Genvurderingspligten er derfor primært en mulighed for borgeren til hurtigt at få korrigeret faktuelle og retlige fejl. Regelen er medtaget i forslagets § 51, stk. 6 til 8.

2.12 Ikrafttræden

Anordningen foreslås trådt i kraft 1. januar 2005. Den anvendes på arbejdsulykker der indtræder den 1. januar 2005 eller senere, og erhvervssygdomme som anmeldes 1. januar 2005 eller senere.

De ændrede regler for gruppeforsikringen, og sikringspligt for fiskere, fangere m.v. træder først i kraft 1. juli 2005.

For frivillig sikrede efter § 55, stk. 2, anvendes anordningen kun for påvirkninger der finder sted efter 1. januar 2005.

Den gældende anordning ophæves. Dog anvendes den gældende anordning på alle ulykker, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader indtrådt før den 1. januar 2005, samt erhvervssygdomme anmeldt før denne dato. De nye skadebegreber, den forhøjede méngodtgørelse, afskaffelse af afløsningsbeløbet m.v. anvendes derfor ikke på disse sager.

Det foreslås dog, at de nye regler om

-         fastsættelse af parternes klagefrist til 4 og 6 uger

-         Nævnets pligt og adgang til at genvurdere klager

-         forrentning af for sent udbetalte beløb som først løber efter 4 uger

-         kommunens 4-ugers frist for fremsættelse af refusionskrav

anvendes i stedet for de tilsvarende regler i den gældende anordning.

2.13 Øvrige ændrings forslag

·        Der indføres en 4 ugers frist for kommunen til at fremsætte refusionskrav i forhold til ydelser tilkendt med tilbagevirkende kraft, jf. forslaget § 34. Efter den gældende anordning er der ingen frist.

·        Ordlyden i anordningens bestemmelse om midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne er ændret, uden at der er tilsigtet en realitetsændring (forslagets § 22, stk.3).

·        Det præciseres, at den løbende erstatning for tab af erhvervsevne skal starte på det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, men tidligst fra dagen for anmeldelsen, forslagets § 22, stk. 7.

·        Hvis skadelidte er fyldt 63 på tidspunktet for arbejdsskaden, udbetales erstatningen for tab af erhvervsevne som et engangsbeløb svarende til 2 gange den årlige ydelse, jf. forslagets § 22, stk. 7, 2. punktum

·        Alderen for hvornår der skal tage særlige hensyn ved fastsættelsen af årsløn er sat ned fra 21 til 18 år, jf. forslagets § 29, stk. 4.

·        Bestemmelsen om at Nævnet kan bestemme, på hvilken måde ydelsen skal komme modtageren til gode, hvis Nævnet skønner at modtageren ikke bør have fri rådighed over ydelsen, foreslås ophævet.

·        Det foreslås at erstatning, godtgørelse og dagpenge først forrentes hvis udbetalingen ikke sker inden 4 uger fra afgørelsen. Det er samme regel som i den danske lov, svarende til ankefristen for forsikringsselskabet, jf. forslagets § 51, stk. 3.

·        Gældende praksis om at retten til erstatning efter loven er personlig og bortfalder ved modtagens død er medtaget i forslagets § 31, stk. 4 og 5.

·        Der foreslås, at der i § 38 medtages hovedreglen om hvortil anmeldelse skal ske..

·        I § 38, stk. 3, foreslås en bestemmelse som præciserer, at den tilskadekomne eller dennes efterladte altid selv kan anmelde en ulykke eller erhvervssygdom direkte til Nævnet.

Peqqussummut nutaamut siunnersuummut oqaaseqaatit.

 

 

1.       Aallaqqaasiut

Peqqussutip nr. 273 24. april 2001-imeersup tunngavigaa sulinermi ajutoornissat kingunerinut inatsisaasimasoq, takuuk inatsimmut nalunaarusiaq nr. 943 16. oktober 2000-imeersoq. Inatsisip taassuma pingaarnerusutigut tunngaviusut sulinermi ajutoornissamut sillimmatitut inatsisip 1978-imeersumiittup tunngavigisai najoqqutarai. Inatsit 1978-ip kingorna arlaleriarluni allanngortinneqartarsimavoq, tamakkiisumilli nutarsarneqarsimanani.

 

Partiit V, K, S, DF, SF, RV, aamma KrF sulinermi ajutoornissamut atugassarititaasut nutarsarniarlugit isumaqatigiissuteqarput 14. marts 2003. Isumaqatigiissutip pingaartinnerullugu tunngavigisai tassaapput ajutoornerit suussusaannut  tunngasut annertusarnissaat, sillimmasiisarnerni pisussaaffinnik paasinnittarnermi ineriartornermut naleqqussarniarlugit aammalu sulinermut tunngatillugu nappaateqalertarnernik paasinnittarnernut tunngasut annertusarniarlugit. Qallunaat inatsisaanni annertusaaneq ilaatigut aningaasalersorneqassaaq pissutsit allanngornerat pillugu  aningaasaliisarnerup, soraarnerussutisiaqalernermut ikaarsaalernermi  ataasiartumik akileraaruteqaataasussaanngitsumik tunniunneqartartup, atorunnaarsinneratigut. Inatsisissatut siunnersuut Folketingimi akuerineqarpoq, takuuk inatsit nr. 422, 10. juni 2003-meersoq, 1. januar 2004-mit atuutilersoq.  Taamaattoq suliffimmut tunngatillugu napparsimalersarnernut tunngasortai aatsaat 1. januar 2005 -mi atuutilissapput.

 

Siusinnerusukkut peqqussutaasartut pingaarnerusutut tunngavigisarsimavaat inatsisip aaqqissornera, allaanerussuteqartarluni Kalaallit Nunaanni pissutsinik immikkut ittunik tunngavilinnik. Inatsit tamakkiisumik maanna nutarterneqarsimammat pissusissamisuuginnarpoq peqqussut aamma taamatut nutarterneqarnissaa. Siunnersuutigineqarpoq ajoqusernermi taartisiarisartakkat qaffanneqarnissaat aammalu Ataatsimiititaq aalajangernernik nalileeqqittarnissamut, Maalaartarfimmut ingerlateqqaanngikkaluarlugit, periarfissinneqarnissaat. Qallunaat inatsisaat taakkunatigut 2001-imi allanngortinneqarpoq, peqqussummili allannguutit ilanngunneqaratik.

 

Peqqussutissamut siunnersuummi pingaarnersat ukuupput:

·        Namminersorlutik inuussutissarsiortut, nammineq piumassutsiminnik, sillimmasiinissamut periarfissinneqarnissaat

·        Ataatsimoortunut Sillimmasiisarnermi ilaasortaasinnaasut allanngortinneqarnissaat

·        Ajutoornerit suussusiisa  nassuiarneqarnerat nutaaq

·        Suliffimmut tunngatillugu nappaateqalertarnerit suussusiisa  nassuiarneqarnerat nutaaq

·        Qimagaasut taartisitinneqarsinnaanissaat

·        Katsorsarneqarnerni il.il. aningaasartuutit matussuserneqarsinnaanerisa annertusineqarnissaat

·        Ajoqusernerni taartisiarineqarsinnaasut annertusineqarnissaat, inatsimmut naleqqussarneqarlutik

·        Pissutsit allanngorneranni, pisartagaqalernissamut ikaarsaalernermi ataasiartakkamik aningaasaliisarnerup atorunnaarsinneqarnissaa, sulisinnaajunnaarnermi pilersuisuerunnermilu taartisisinnaanermi ukiutigut killissarititaasup apparneqarnissaa

·        Aalisartut piniartullu, il.il. ukiumut isertitarisinnaasaasa minnerpaaffilerneqarnissaat

·        Maalaarsinnaanermut killissarititaasup aalajangerneqarnissaa

·        Aalajangiisartut suliassap maalaarutigineqarnerani nalilersueqqinnissamut pisussaaffilernerat

 

2. Peqqussutissamut siunnersuutit pingaarnersai

 

2.1  Namminersorlutik inuussutissarsiutillit, nammineq piumassutsiminnik,  sillimmasiinissamut periarfissinneqarnerat

Qallunaat inatsisaanni sulinermi ajoqusersinnaanermut aaqqissuussinerup nutarterneqarnerani namminersorlutik inuussutissarsiortut periarfissinneqarsimapput imminut, aapparisallu suleqataasup sillimmasernissaanut, nammineq piumassutsimik tunngaveqartumik. Aaqqiineq ajoqusernissamut nappaateqalernissamullu sillimmatinut sulinermi ajutoorsinnaanissamut inatsisip avataatigut periarfissaasunut qinigassanut ilaasinnaasutut eqqarsaatigineqarpoq. Inatsisip allanngortinneqarnerani siunertat tassaapput namminersortut nammineq piumassutsimik periarfissinneqarnissaat, aammalu qanoq ilisukkut aapparisap ilanngunneqarsinnaanera allanngortinneqarluni.

 

Siunnersuutip § 2-ani namminersorlutik inuussutissarsiuteqartunut nammineq piumassuseq tunngavigalugu periarfissami ilanngunneqarsimavoq immikkut Kalaallit Nunaanni pissutsit tunngavigalugit  aalajangersagaq, aapparisaq suliffeqarfimmi sulisut allat assigalugit inissisimassasoq (aalajangersakkat atuuttuusut malillugit). Peqqussummi atuuttuusumi aalajangigaavoq aapparisaq sulisuusoq (aammalumi sulisitsisup ilaqutai allat), sulineq suliffeqarfimmi sulisunut allanut sanilliunneqarsinnaaguni, sulisutut allatut inissisimassasoq.

 

2.2  Ataatsimoortumik sillimmasiisarnermi ilaasortaasinnaasut allanngortinneqarnissaat

Ataatsimoortunut sillimmasiisarnermik aaqqissuussineq tunngaveqarsimavoq aalisartut piniartullu il.il. amerlaqisut navianartumik, ajornakusoortunillu atugaqarlutik, inuussutissarsiutillit sulinermut tunngasumik ajoqusernissaannut sillimmasissallugit, taakku nalinginnaasumik namminersortuugaluartut taamatullu sulinermi ajutoornissamut sillimmasiinermi ilanngunneqanngikkaluarlutik. Piffissap ingerlanerani Kaalaallit Nunaanni inuussutissarsiornerup ineriartornerani pissutsit imaalisimapput tassunga ilaasortaasut tassaallutik – aalisartut, piniartut savaatillillu namminersortut saniatigut – aamma ilaalersimallutik umiarsuaatillit annertuunik ingerlatallit kilisaatinilu inuttaasut amerlasuut. Ilimagineqarpoq taakkunani sulisuusut amerlassuseqassasut 1000 – 1.500 ilaasortaasinnaasunit 3.000 – 3.500-nik amerlassusilinnit, ataatsimoortunut Sillimmasiisaarneq aqqutigalugu sillimmasersinnaasunit.

 

Tamanna tunngavigalugu, aammalu aaqqissuussineq allanik ilaasortaqartussatut eqqarsaatigineqarluni pilersinneqarsimammat, siunnersuutigineqarpoq allanngortinneqarnissaa. Annertuunik taarsiissutinik tunniussisoqartarnera aalisartunut, piniartunut imaluunniit savaatilinnut pineq ajorsimavoq, kisiannili umiarsuaatilinni inuttaasunut. Inuit ilaasortaasinnaasut allanngortinnerisigut anguneqarsinnaassaaq akiliutaasartut taarsiissutigineqartartunut naapertuunnerulernissaat.

 

Siunnersuutigineqarpoq sillimmateqarnissamut pisussaatitaaneq taamaallaat atuutilissasoq inunnut angallammik Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartumik pigisaqartunut piginneqataasunullu, angallammilu suleqataasunut, imaluunniit inuussutissarsiutigalugu aalisarnermik ingerlataqartunut, angallat 15 meterimit minneruppat, annertussusialu 20 sinnersimappagu, 100-lu ataassimallugu. Malittarisassaq siunnersuutip § 55, imm. 4, 5 aamma 7-imi allassimavoq. Malittarisassat maannakkut atuuttuusut peqqussummi maanna atuuttumi § 6 imm. 2, uniffik 2-mi aammalu imm. 3-mi allassimapput. Naalagaaffiup akiliummut tapiissutaa aaqqissuussinermi ilaasortaasut allanngornerat pissutigalugu allanngortinneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.

 

2.3  Ajutoornerit suussusii nutaat

Inatsimmi nutaami ajutoornerit suussusii nutarsarneqarsimapput annertuumillu paasiuminarsarneqarsimallutik pisariillisarneqarsimallutillu. Suussutsimik nassuiaanerup  ajutoornerit suussusaasa  nassuiarneqarneri siulliit imarai annertusillugillu, piffissaq sivikinnerusoq eqqarsaatigalugu ajoqusersinnaanerit aammalu kivitsinerni tassanngaannartumik ajoqusersinnaanerit. Ajutoornerit suussusiisa nassuiarneqarneri nutaat tunngavigalugit ajoqusernerit ilimagineqarsinnaasimaneri imaluunniit sulisuusup suliffiani nalinginnaasuuneri tunngavigalugit suliassap suliarineqarnissaa itigartitsissutigineqarsinnaajunnaarpoq, sunniut nakorsat misissuinerat tunngavigalugu ajutoornermut atassuteqarpat.

 

Taamatuttaaq suliassat sivikkinnerusumik sunnerneqarsimanernut tunngasuutillit itigartitsissutigineqarsinnaajunnaassapput, sunniisimanerup sivikippallaarsimanera tunngavigalugu, nakorsat misissuinerata takutippagu ajoquserneq sunniinermut tunngassuteqartoq. Taamatullu kivitsinermi tassanngaannartumik ajoqusernerit suliarissallugit itigartitsissutigineqarsinnaajunnaassapput, patsisigalugu ajoqusernerup siornatigut naammattumik sivisussusilimmik kivittaasoqarsimannginnera, ajoquserneq nakorsat misissuinerat tunngavigalugu sunniummut tunngassuteqarpat.

 

Ajutoortarnerit suussusiisa aalajangersarneqarnerat annertusineqarpoq. Tamatuma kinguneraa ajutoornerit malittarisassat maanna atuuttut tunngavigalugit akuerineqarsinnaasut tamarmik aamma malittarisassat nutaat malillugit akuerineqarsinnaassammata.

 

Illuatungaatigut imaanngilaq ajutoornerit suliffeqarfimmi pisimagunik tamarmik akuerineqassasut. Piumasaqaat, nakorsat misissuinerat malillugu sunniut ajutoornermit patsiseqarnissaa atuutiinnarpoq. Taamaalilluni ajoquserneq akuerineqassanngilaq sunniineq ajoqusernermut patsisaasinnaanngippat, imaluunniit sunniineq sulinermik imaluunniit suliffimmi pissutsinik patsiseqanngippat. Siunnersuummi ajutoornerit suussusaasa nassuiarneqarnerat § 7-imippoq.

 

2.4 Suliffimmut tunngatillugu nappaateqalersinnaanermi suussutsit nalunaarsorneqarnerat

Nappaatit suliffimmut tunngatitassatut nalunaarsukkanut ilanngunneqarsinnaasut inatsisip § 7-iani ”nakorsaqarnermi teknikkimilu misilittakkani” – mit ”  allanngortinneqarpoq ”nakorsanit misissuinermi uppernarsaatini.”  Tamatumani nappaatinut ilanngunneqarsinnaasunut piumasarisaasut oqilinissaat siunnerfigineqarpoq.

Tamatuma kinguneraa nappaat sunniinerup nappaatillu akornanni uppernarsarneqarsinnaasumik attaveqarpat nalunaarsukkanut ilanngunneqarsinnaasoq.

Uppernarsaatit tunngavilersorneqassapput misissuinerni, akuerineqarsimasunit katsorsaanermut ilisimasalinnit ingerlanneqarsimasuni, ima amerlassuseqartuni sunniutip nappaatillu imminnut ataqatigiinnerat qulakkeerneqarsinnaalluni.

Siunnersuummi suliffimmut tunngatillugu nappaateqalersinnaanermi suussutsit nassuiarnerat nutaaq § 8-mi allassimavoq.

 

2.5  Qimanneqartut taartisitinneqarsinnaanerat

Qallunaat inatsisaata § 23-iani akisussaaffimmi taarsiisussaatitaanermut inatsit malillugu taarsiisinnaanerit nutaat ilanngunneqarsimapput. Aalajangersakkani immikkut pisoqartillugu qimagaasimasut tarnikkut innarlerneqarnermi imaluunniit qanitarisap toqunerata kingorna ajoqusigaanermi taarsiiffigineqarsinnaalerput. Malittarisassap atorneqarnissaanut tunngavissaatitaavoq toqunermi pissutsit imaassimassasut qimagaasut misigissutitigut annertuumik nanertugaasimassasut imaluunniit innarlerneqarsimassasut.

 

Qimagaasimasut taarsiiffigineqarsinnaanissaannut periarfissaq piaaraluni imaluunniit mianersuaalliorujussuarnermi toqusoqarnerani taamaallaat pisinnaavoq. Tamatumani aammattaaq isiginiarneqassaaq ajoqusiisup pissusilersorsimanera aammalu naalliunneq imaluunniit innarliineq qimagaasimasumut imaluunniit qimagaasimasunut tutsinneqarsimasutut isumaqarfigineqartoq.

Qimagaasup eqqarsartaatsikkut ajoqusersimasinnaanissaa (inuup ajoquteqalernera), toqusoqarnera pissutigalugu,  taarsiinissamut tunngatillugu apeqqutaatinneqassanngilaq.

 

Taartisiassat annertunerpaaffissaat nalinginnaasumik 100.000 kr. missaanniissasoq siunnerfigineqarpoq. Taartisiat tunniunneqarsinnaapput toqusoqarnerani tunniunneqartussat allat, soorlu pilersuisuerunnermi aamma pissutsit allanngornerannut tunngatillugu taartisiat, saniatigut.

 

Siunnersuummi taartisinissamut aalajangersakkat peqqussutip § 28-aniippoq.

 

2.6  Katsorsarneqarnissamut il.il. aningaasartuutit matussuserneqarnissaannut periarfissat annertusinerat

Malittarisassat maanna atuuttut tunngavigalugit napparsimanermi aningaasartuutit il.il. akilerneqarnissaannut taamaallaat periarfissaqarpoq ”suliap ingerlanneqarnerata nalaani.” Sulinermi ajoqusersinnaanermi pissutit iluarsaqqinnerini katsorsarneqarnermut aningaasartuutit matusissuserneqarsinnaanerat annertusineqarpoq, tunngaviatigut akisussaaffimmi taarsiissuteqartussaatitaanermut inatsimmi malittarisassat assigilerlugit.

 

Siunnersuutip § 15-iani tunngavilerneqarpoq ajoqusersimasoq maannamut atuuttut assigalugit katsorsarneqarnermi aningaasartuutit akiligassiissutigineqartut tunngavigalugit akilerneqartarnissaat ”suliassap suliarineqarnerani.” Nutaajusutut siunnersuutip imaraa tassani aammattaaq nalilerneqassammat ajoqusersimasup siunissami katsorsarneqarnissamik pisariaqartitsisinnaanera nalilersorneqassammat, tamannalu tunngavigalugu aalajangiisoqassalluni.

 

Siunnersuutigineqarpoq akisussaaffimmut tunngatillugu taarsiisarnerni inatsisip § 1a-mi tunngaviusut atorneqassasut, inatsisilli, akisussaaffimmut tunngatillugu taarsiisarnermi aammalu sulinermut tunngatillugu ajutoorsinnaanermi inatsisit, assigiinngissutaat eqqarsaatigalugit naleqqussarneqassallutik. Allatut oqaatigalugu siunissami katsorsarneqarnissamut tunngasumik taartisisitsisarnerit ajoqusersimasup siunissami katsorsarneqarnissamut pisariaqartitsinera nalilersorlugu ataasiartumik aningaasanik tunineqartassasut. Ataavartumik aningaasartuuteqartarnissaq pissappat taarsiissutissat annertussuseqassapput ukiumut aningaasartuutaasussat aningaasat annertussusiinut nalilersuisarneq sulisinnaajunnaarnermi taartisinissamut atorneqartartoq tunngavigalugu qaangerlugit.

 

 

 

 

 

2.7  Ajoqusernermi – innarluuteqalernermi – taarsiissutissat inatsimmi annertussutsimut qaffannerat

Ajoqusernermi taartisiassat annertussusiat maannakkut inatsisit periarfissiinerinit malunnartumik appasinnerupput. Inatsit malillugu maanna annertussuseqarpoq 631.000 kr.,  peqqussullu malillugu 459.000 kr. (2004-mi aningaasat nalingat malillugu).

 

Siunnersuummut tunngavigineqarpoq ajoqusernermut taartisiassat peqqussummi qaffanneqarsimanngimmata inatsimmi nr. 488 7. juni 2001-imeersumi annertussusermut. Inatsisip ilaatigut ajoqusernermi taartisiat annertussusaat aalajangersarpaa. Qallunaat inatsisaanni ajoqusernermut taartisiat annertussusaat qaffanneqarpoq 573.500 kr.-imut (2003-mi aningaasat nalingat malillugu 611.500 kr. peqqussummi 445.000 kr.-iusut). Inatsimmi allannguutissaq 1. juli 2001 atulersinneqarpoq.

 

Malittarisassat maanna atuuttut malillugit ajoqusernermi taartisiassat annikillisinneqartarput ajoqusersimasoq ajoqusernerup nalaani 60-inik ukioqalereersimappat. 2001-imi inatsisit allanngortinneqarnerini tamanna allanngortinneqarpoq ajoqusernermut taartisiassat annikillineqartussanngorlutik ajoqusertoq ajoqusernerup nalaani 40-nik ukioqalereersimappat. Allannguut taanna aamma ilanngunneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq. Taartisiassat maannamit suli annertunerussapput, aamma inunnut 40-nik ukioqalereersimasunut. Ajoqusernermut tunngasutigut aalajangersakkat siunnersuutip § 23-aniipput.

 

2.8  Pisartagaqalernermut ikaarsaarnermi ataasiartamik aningaasaliiffigineqartarnerup atorunnaarsinneqarnissaa aammalu sulisinnaajunnaarnermi taartisisinnaanerup  pilersuisoqarunnaarnermilu taartisisarnerni  utoqqaassutsimut piumasarisaasup  apparneqarnera

Pisartagaqalernermut ikaarsaarnermi aningaasaliiffigineqartarneq qallunaat inatsisaatigut 1978-imi atulersinneqarpoq inuiaqatigiinnit soraarnerussutisiaqartinneqarnermut ikaarsaalerneq oqilisarniarlugu, peqqussummilu tamanna ilanngunneqarpoq. Ullumikkut Danmarkimi sulisuusut amerlanerpaartai 65-inik ukioqalertinnatik suliunnaareersimasarput. Danmarkimi soraarnerussutisiaqalertarneq 65-inik ukioqalerfimmiippoq, Kalaallillu Nunaanni 63.

Pisartagaqalernermut ikaarsaalernermi aningaasaliiffigineqartarnermut periarfissani  siunertaasut 1978-ip kingorna pingaartumik annertuumillu sunniutilimmik maannamut allanngorsimapput, pissutsit imaammata taartisisitsisoqartarmat aningaasatigut annaasanut piviusuunngitsunut.

 

Tassungattaaq ilaavoq sulisinnaajunnaarnermut pilersuisoqarunnaarnermullu taartsisiassat naatsorsornerini ukiumut aningaasarsiat annertussusaannut ilanngunneqartarmat soraarnerussuteqalernissamut toqqortikkat (sulisitsisup ammalu sulisup nammineq akiligai). Akissarsiaqarnermit suliffimmi ajoqusersimanermi tunngasunik aningaasarsiaqalernermut ikaarsaarnermi soraarnerussutisiaqalernissamut toqqorterinissamut periarfissat annertunerusumik allannguuteqarneq ajorput.

 

Sulinermi ajoqusersinnaanermut aaqqissuussinerup nutarterneqarnerani allannguutit pingaarnerusut ilagaat pissutsit allanngornerini taartisiaqartarnerup atorunnaarsinneqarnera ajoqusersinnaanermi sulinermullu tunngasunik nappaateqalersinnaanermut inatsisip nutaap aningaasalersornissaanut atorneqassammat.

 

Siunnersuutigineqarpoq §§ 22 aamma 25-imi, sulisinnaajunnaarnermi taartisisinnaaneq aammalu pilersuisoqarunnaarnermi taartisisinnaaneq tigusisussap 65-inik ukioqalernissaata tungaanut ingerlassasut, qallunaat inatsisaanni malittarisassat assigalugit.

 

2.9  Aalisartut, piniartut, all. ukiumut isertitaasa minnerpaaffissaat

Aalisartut piniartullu ilaatigut inuuniarnerat aningaasatigut inuussutissatigullu tunngaveqartarpoq.

Taamaalilluni akileraarutitigut isertitat naatsorsorneqarnerat inuit sulinikkut isertitaasa nalilernissaannut eqqortumik tunngavissatut oqaatigineqarsinnaanngilaq. Taamaammat maleruagassat pissutsip tamassuma sunniuteqarnissaanik kinguneqartussanngorlugit aaqqittariaqarput. Tamanna pissutigalugu siunnersuutigineqarpoq aalisartut, piniartut, savaatillillu, Ataatsimoortunut Sillimmasiisarnermi ilaasut, immikkut malittarisassaliornikkut ukiumut isertitaasa minnerpaaffeqarnissaat aalajangersarneqassasoq.

 

Siunnersuutigineqarpoq ukiumut isertitat minnerpaaffissaat inuusuttunut 33.500 kr.-init 50.000 kr.-inut qaffanneqassasoq, ilinniartitaanermi taartisiatut annertussuseqalerluni. Taanna 2003-mi qaammammut 4000 kr. missaaniippoq. Assigiinngitsut taakkua ukiumut isertitaat taamaalilluni annertussuseqalissaaq 50.000 kr., takuuk § 29, imm. 4 aamma 5. Aningaasat annertussusiat 1. januar tamatigut iluarsineqartassaaq.

 

Ukiumut isertitat annertussusiat pissusiviusut tunngavigalugit tamatigut minnerpaaffissamit qaffasinnerutinneqarsinnaavoq.

 

2.10                  Maalaarsinnaanermut periarfissaq sivikillinera

Maalaarsinnaanermut periarfissaq qaammatit 3-uvoq inatsimmi sapaatit akunneri 4-aalluni. Maalaarsinnaanermut periarfissap taama sivisutigisumik aalajangerneqarsimanera ajoqusersimasup periarfissinneqarnissaanik tunngaveqarpoq, sillimmasiisarfik eqqarsaatigineqarani. Kalaallit Nunaanni pissutsit immikkut ittut eqqarsaatigalugit sapaatit akunneri 4-at annikippallaassapput. Tamatumani pingaarnerusumik inunnut immami inuussutissarsiortunut, piniartunut imaluunniit allamik assingusumik inuussutissarsiortunut, sivisunerusumik angalasariaqartartunut. Sulisitsisunut, sillimmasiisarfinnut, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring-imullu tunngatillugu maalaarfissap sapaatit akunnerinit 4-nit sivisunerunissaa pissutissaqanngilaq.

 

Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfimmi Ataatsimiititaq  nalunaaruteqarput qaqutigoortoq ajoqusersimasup maalaarnissaminut sapaatit akunneri 4-6 sinnerlugit pisariaqartitsisarnera. Maalaarutip piffisaagallartillugu akineqarsimannginneranut pissutaappat maalaartussaq sivisunerusumik angalasimasoq, Maalaartarfimmit maalaarfissatut piffissarititaasup qaangerneqarnissaa immikkut akuersissutigineqarsinnaavoq. Tamanna pissutigalugu § 51 imm. 3-mi siunnersuutigineqarpoq ajutoorsimasup maalaarsinnaaffissaa sapaatit akunnerinut 6-inut killilerneqassasoq. Maalaarsinnaasut allat maalaarfissaat sapaatit akunnerinut 4-nut killilerneqassaaq.

 

2.11                  Maalaartoqarnerani suliat nalilersoqqinnissaannut pisussaaffik

Qallunaat inatsisaanni pisussaaffik inatsimmi 488 7. juni 2001-imi pilersinneqarpoq, atuutinneqalerluni 1. juli 2001. Siunnersuutigineqarpoq Ataatsimiititaq aalajangiinernik nalileeqqissinnaanissaat, maalaarutip Maalaartarfimmut ingerlateqqinnginnerani, periarfissinneqassasut.

 

Nalileeqqittarnissamut pisussaaffiliinermi pingaarnerusutut siunertaq tassaavoq naliliinerit pisimasunut aammalu inatsisinut tunngasutigut kukkuneqarpata piaartumik iluarsineqarsinnaanissaat, tamatumuunalu innuttaasup  sulinermini ajoqusersimasup piaartumik aalajangiiffigineqarsinnaanissaa. Aalajangiinermi maalaarutigineqartumi missingersuinerit allanngortinneqarnissaat periarfissaqanngilaq.

Maalaaruteqarnerit peqqussut malillugu saqqummiunneqartut amerlanerpaat ajoqusersimasumit pisarput.

Nalilersueqqinnissamut pisussaaffik taamaalilluni innutaasunut periarfissiissaaq pisimasut nalilerneri imaluunniit inatsisinut tunngasut nalilerneri kukkuneqarsimappata taakkua iluarsineqarnissaasa sukkanerusumik pisinnaanissaa. Malittarisassaq siunnersuutip § 51 imm. 6-imit 8-mut inissinneqarsimavoq.

 

2.12                  Atuutilerfissaq

Peqqussutip atuutilerfissaatut siunnersuutigineqarpoq 1. januar 2005. Atuutinneqassaaq sulinermi ajutoornernut 1. januar 2005 kingornatigullu pisunut, aammalu sulinermut atatillugu nappaateqalernernut 1. januar 2005 kingornatigullu pisunut.

 

Ataatsimoortumik sillimmasiisarnermut tunngatillugu allannguutissat, aalisartunut piniartunullu il.il. sillimasiisussaatitaaneq aatsaat atuutilissalluni 1. juli 2005.

 

Nammineq piumassutsiminnik § 55 imm. 2 tunngavigalugu sillimmasiinissamut peqqussut atorneqarsinnaalissaaq 1. januar 2005 kingornalu pisimasunut tunngatillugu.

 

Peqqussut manna atuuttuusoq atorunnaassaaq. Taamaattorli peqqussut taanna ajunaarnernut, piffissami sivikinnerusuni ajoqutaasinnaasunik sunnerneqarnernut aammalu tassanngaannartunik kivitsinermi ajoqusernernut 1. januar 2005 sioqqullugu pisimasunut, kiisalu sulinermut tunngatillugu nappaateqalernernut ulloq taanna sioqqullugu nalunaarutigineqartunut atorneqassaaq. Ajoqusernerni nalilersuinerit nutaat, ajoqusernerni taartisisinnaaneq annertusisaq, ikaarsaarnermi taartisiat, il.il., suliassani taakkunani atuutinneqassanngillat.

 

Taamaattoq siunnersuutigineqarpoq malittarisassat nutaat

-                     illuatungeriit maalaarsinnaatitaanerisa sapaatit akunnerinut 4 aamma 6-inut aalajangernerat

-                     Ataatsimiititaq sulianik  nalilersueqqinnissamut pisussaaffiat periarfissaallu

-                     Taartisiassat kingusinaartumik tunniunneqarnerini ernialersuinissaq, sapaatit akunnerisa 4-at kingorna aatsaat aallartinnissaa

-                     Kommunip utertitassanik piumasaqarnissamut sapaatip akunnerini 4-ni periarfissaqarnera

Atorneqalissasut pequssummi maanna atuuttumi aalajangersakkanut taarsiullugit.

 

2.13                  Allannguutissatut siunnersuutit allat

-                Kommuunit aalajangiinerni kingumoortumik taarsiiffigineqarnernik kinguneqartuni, takuuk siunnersuummi § 34, utertitassanik piumasaqarfissaat periarfissinneqassaaq sapaatit akunnerini 4-ni. Peqqussummi maanna atuuttumi periarfissaq killilerneqanngilaq.

-                Peqqussummi sulisinnaajunnaarnermi taartisiassanut aalajangiigallarnernut tunngasuni  oqaaseqatigiit allanngorsimapput, tamatumani pissutsit allanngortinneqarnissaat siunertarineqanngilaq (siunnersuummi § 22 imm. 3).

-                Erseqqissarneqassaaq sulisinnaajunnarnermi taartisisarneq ingerlaavartoq sulisinnaajunnaarsimanerup uppernarsarneqarneranit aallartissammat, kisiannili siusinnerpaamik ullormi nalunaaruteqarfimmi, siunnersuummi § 22, imm. 7.

-                Ajutoorsimasoq ajutoornermini 63-inik ukioqalersimappat sulisinnaajunnaarnermut taartisiassat tunniunneqassapput ataatsikkut, annertussuseqassallutik ukiuni 2-ni tunniussassatut, takuuk siunnersuummi § 22, imm. 7, uniffik 2.

-                Ukiumut aningaasarsiat annertussusaasa immikkut tunngaviginiarneqarnissaannut utoqqaassusissaq 21-nit 18-inut ukiulinnut appartinneqarpoq, takuuk siunnersuummi § 29, imm. 4.

-                Ataatsimiititaq taartisiassat qanoq ilillugit taartisisussamut tunniunneqarnissaannut aalajangiisinnaassusiat, Ataatsimiititap isumaqarpat tigusisussap tigusassat tamakkiisumik oqartussaaffigissariaqanngikkai, atorunnaarsinneqartussatut siunnersuutigineqarpoq.

-                Siunnersuutigineqarpoq taartisiassat, akiliutit ullormusiallu  aatsaat ernialersorneqalissasut tunniunneqarsimanngippata aalajangiinerup kingorna sapaatit akunnerisa 4-at ingerlaneranni. Aalajangersagaq qallunaat inatsisaanni aalajangersakkatut ippoq, sillimmasiisarfiillu maalaaruteqarnissamut piffissaattut sivisussuseqarluni, takuuk siunnersuummi § 51 imm. 3.

-                Ileqquusumik atuuttuusoq, taartisinissamut periarfissaq inummut tunngasuusoq, tigusisussallu toquneratigut atorunnaassalluni, ilanngunneqarsimavoq siunnersuummi § 31 imm. 4 aamma 5.

-                Siunnersuutigineqarpoq § 38 – mi ilanngunneqassasoq nalinginnaasumik sumut nalunaaruteqarneq ingerlanneqassanersoq.

-                § 38 imm. 3-mi siunnersuutigineqarpoq aalajangersagaq, ajoqusersimasoq imaluunniit taassuma qimagai tamatigut nammineq ajutoorneq sulinermulluunniit tunngatillugu nappaateqalerneq toqqaannartumik Ataatsimiititamut nalunaarutigisinnaallugit.