Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke muligheder er der her i landet for at hjælpe de børn i folkeskolen, der har vanskeligheder ved at læse og stave? Vil Landsstyret arbejde for tiltag på dette område?

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning, Kirke og Daginstitutioner)

 

 

Som svar på spørgsmålet skal Landsstyret anføre følgende:

 

Indledningsvis skal jeg anføre, at Landsstyret er helt enig i, at det er meget vigtigt at hjælpe de børn, der får læse- og stavevanskeligheder så tidligt i deres skoleforløb som muligt.

 

Den eksisterende bekendtgørelse om specialundervisning i folkeskolen giver mulighed for at støtte børn med læse- og stavevanskeligheder gennem differentieret undervisning i klassen, intensive læsekurser og periodevis specialundervisning på hold, tilrettelagt ud fra barnets udviklingsniveau og undervisningsbehov.

 

Landsstyret har gennem en årrække arbejdet målrettet på at forbedre skoleelevernes læse- og skrivefærdigheder.

 

I løbet af 1999 startede man i alle 1. klasser et forebyggelsesprojekt, der bestod af 15-20 minutters daglige aktiviteter med sproglege igennem hele skoleåret. Forskning og praksis har vist, at dette styrker elevernes sproglige forudsætninger for læseindlæring.

 

Fra år 2001 intensiveredes indsatsen for at forbedre skoleelevernes læsefærdigheder ved at tilbyde folkeskolens lærere i faget grønlandsk kurser i effektiv sprog-, læse- og skriveundervisning. Samlet er minimum 460 grønlandsksprogede lærere i løbet af 2001-02-03 blevet efteruddannet på et eller flere af læseprojektets kurser.

 

Det forskningsbaserede undervisningsprogram, der søges gennemført i folkeskolens undervisning, kan allerede fra begyndelsen af 2. klasse hjælpe læreren til at få øje på de elever, der er i risiko for at få læse-stavevanskeligheder.

 

Programmet indeholder konkrete anvisninger og undervisningsmaterialer på grønlandsk til undervisning af disse børn i 2., 3., 4. klasse og eventuelt videre frem.

 

Forhåbningen er, at færre elever får læse-stavevanskeligheder, samt at de elever, som alligevel får vanskeligheder, bliver støttet bedre i undervisningen og bliver rimelige læsere.

 

Det vil naturligvis tage tid og kræve en fortsat målrettet indsats at implementere programmet i folkeskolens undervisning.

 

En nyligt gennemført undersøgelse sandsynliggør, at læseprojektet allerede har betydet en forbedring af skolelevernes læsefærdigheder på landsplan.

Undersøgelsen viser, at 4. klasserne på landsplan læser signifikant hurtigere og sikrere i februar 2004 end 4. klasserne gjorde i februar 1994.

 

Og nok så positivt er det, at den samme undersøgelse viser, at det specielt er andelen af de dårlige læsere, der er blevet formindsket i 4. klasserne.

 

I efteråret 2004 iværksættes der et yderligere tiltag for at foregribe, at skoleleverne får læse-stavevanskeligheder. Der afholdes fælles kurser for pædagogisk personale fra dagsinstitutioner og lærere på 1. - 3. klassetrin på alle landets hovedskoler med henblik på at forbedre børnenes sproglige forudsætninger.

 

I forlængelse heraf afholdes der nye kurser for lærere i faget grønlandsk på 1. - 3. klassetrin om god læseundervisning, herunder også til læsesvage elever.

 

Landsstyret har således allerede iværksat og planlagt yderligere tiltag for at hjælpe de børn i folkeskolen, der har vanskeligt ved at læse og skrive.

Naalakkersuisunut apeqqut: Meeqqat atuarfianni meeqqat atuartut atuarsinnaanermikkut allassinnaanermikkullu ajornartorsiutillit ikiorneqarsinnaanerannut periarfissat suuppat? Pineqartumi Naalakkersuisut sunik suliniuteqalersaarpat?

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

 

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Apeqquteqaammut akissutitut Naalakkersuisut makku oqaatigissavaat:

 

Aallarniutigalugu oqaatigissavara, meeqqat atuarsinnaanermikkut allassinnaanermikkullu ajornartorsiuteqartut atuarnerisa nalaanni sapinngisamik piaarnerpaamik ikiorneqarnissaat pingaaruteqarluinnartuusoq, Naalakkersuisut isumaqatigilluinnarmassuk.

 

Meeqqat atuarfianni immikkut ittumik atuartitsisarneq pillugu nalunaarut pioreersoq periarfissiivoq meeqqat atuarsinnaanermikkut allassinnaanermikkullu ajornartorsiuteqartut, atuaqatigiit iluanni allaanerusumik atuartitaaneri, annertusisamik atuffarissaalluni pikkorissaanerit aammalu piffissap ilaani atuaqatigiinni, meeqqap ineriartornermini killiffia ilinniartitaanissamillu pisariaqartitai aallaavigalugit aaqqissuunneqartuni, immikkut ittumik atuartitaaneri aqqutigalugit tapersernissaannut.

 

Naalakkersuisut ukiut arlaqartut ingerlanerini atuartut atuarsinnaanerminnut allassinnaanerminnullu piginnaaneqarnerulernissaat tunaartaqartumik siunnerfigalugu sulissutigaat.

 

1999-ip ingerlanerani pinaveersaartitsinermik suliniutit 1. klassini tamani aallarnerneqarput, tassaallutik ukiup atuarfiusup tamakkerlugu ingerlanerani ullut tamakkerlugit oqaatsinik pinnguarluni minutsini 15 – 20-ni sammisaqartarnerit. Ilisimatusarnerit misiliinerillu takutippaat, tamassuma atuartut atuarnermik ilikkariartornissaanni oqaatsimikkut tunngavii nukittortittarai.

 

Atuartut atuarsinnaanermikkut piginnaaneri pitsaanerulersinniarlugit suliniutit 2001-imi sakkortunerulersinneqarput meeqqat atuarfianni kalaallit oqaasiinik ilinniartitsisut oqaatsinik, atuaanermik allannermillu atuartitsinermik sunniuteqarluartumik atuartitsineq pillugu pikkorissaanernik neqerooruteqarnikkut. Ilinniartitsisut kalaallit oqaasiinik oqaasillit katillugit minnerpaamik 460 ukiut 2001-02-03 ingerlanerini atuarsinnaanermik suliniuteqarnermi pikkorissaanermi, imaluunniit pikkorissaanerni arlaqartuni ilinniartitaaqqissimapput.

 

Ilisimatusarnermik tunngaveqartumik atuartitsinermut aaqqissukkap, meeqqat atuarfianni atuartitsinermi anguniarneqartup, atornerani 2. klassit aallartinnerinit ilinniartitsisoq iluaqusersinnaavaa atuartut atuarsinnaanermikkut allassinnaanermikkullu ajornartorsiuteqalersinnaasut takusinnaalernissaanut.

 

2., 3., 4. klassini immaqalu suli siuariartornerini meeqqat tamakku atuartinnissaannut kalaallisut ilitsersuutinik atuartitsinermilu atortussanik aaqqissugaq imaqarpoq.

 

Neriuutigineqartoq tassaavoq, meeqqat atuarsinnaanermik allassinnaanermillu ajornartorsiuteqartartut ikinnerulernissaat, taavalu atuartut qanorluunniit ajornartorsiuteqalersussat, atuartitaanerminni tapersersorluarneqarlutik naammaginartumik atuartalernissaat.

 

Meeqqat atuarfianni atuartitsinermi aaqqissukkap atuutilersinnissaa soorunami sivisussuseqassaaq taavalu tunaartaqartuartumik suliniuteqarnissaq pisariaqassalluni.

 

Misissuinerup qanittukkut naammassineqartup ilimanarnerulersippaa, atuarsinnaalernissamik suliniutit nuna tamakkerlugu atuartut atuarsinnaanermik piginnaanerisa pitsaanerulernerinik malitseqalereersut.

 

Misissuinerup takutippaa nuna tamakkerlugu 4. klassit atuartarneri 2004-mi februarimi 1994-imi februarimut sanilliullugu malunnaatilimmik sukkanerulersimasoq patajaannerullunilu.

 

Aammattaaq nuannaarutissaavoq, misissuinerup taassuma takutimmagu, pingaartumik atuffarluttut amerlassusii, 4. klassini ikileriarsimasut.

 

Atuartut atuarsinnaanermik allassinnaanermillu ajornartorsiuteqalersinnaaneri pinaveersaartinniarlugu suliniutit amerlanerusut 2004-mi ukiaanerani aallarnerneqassapput. Ulluunerani paaqqinnittarfinni perorsaanermik sulisut aammalu sinerissami atuarfinni annerni 1. klassinit 3. klassinut ilinniartitsisut ataatsimoortillugit pikkorissaanerit ingerlanneqassapput meeqqat oqaatsitigut pikkorinnerulernissaat siunertaralugu.

 

Tamassumunnga uiguusiullugu 1. klassinit 3. klassinut kalaallit oqaasiinik ilinniartitsisunut atuaaniutinik ilinniartitsilluarnissaq pillugu, atuartut atuffarluttut aamma ilinniartilluarsinnaaneri ilanngullugit, pikkorissaanerit nutaat ingerlanneqassapput.

 

Meeqqat atuarfianni meeqqat atuartut atuarsinnaanermikkut allassinnaanermikkullu ajornartorsiuteqartut ikiorsinnaaniarlugit suliniutit Naalakkersuisut taamaalillutik aallartereerpaat allanillu pilersaarusioreerlutik.