15. september 2004

EM 2004/124

Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret overvejet specielle tilbud for at forbedre indlæringsmulighederne i folkeskolen for de elever, der evnemæssigt udvikler sig hurtigt?

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Som svar på spørgsmålet skal Landsstyret anføre følgende:

Landstingsmedlemmet anfører i sin begrundelse, at børn med særlige evner på forskellige områder, udvikler sig hurtigere og er mere opsatte på at lære noget, især når deres arbejdsindsats vedvarende støttes. Det er Landsstyret enig i, og vi er også enige i, at den hidtidige praksis i folkeskolen kun i begrænset omfang har tilgodeset elever med særlige evner.

Blandt andet derfor er det med iværksættelsen af Atuarfitsialak pr. 1. august 2003 bestemt, at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elev, og den skal tilrettelægges efter elevens behov og interesser. Det gælder selvsagt alle elever. For at sikre, at det bliver ført ud i livet, er det ligeledes bestemt, at undervisningen skal tilrettelægges, så den enkelte elev får udfordringer, der svarer til evner og formåen.

Det indebærer, at eleverne ikke som hidtil det meste af tiden undervises i den samme klasse, i det enkelte fag og med den samme lærer. Undervisningen tilrettelægges nu i skiftende fagdelte og tværfaglige forløb på en måde, der tilgodeser den enkelte elevs interesser og trang til udfordringer.

Alle elever undervises nu efter de samme obligatoriske læringsmål. Det betyder dog ikke at elever med særlige evner skal bremses i deres udvikling. Undervisningen skal lægge op til, at elever, der har lyst og evner hertil, kan gå ud over, hvad læringsmålene foreskriver.

Jeg vil desuden her gøre opmærksom på, at der med Atuarfitsialak er indført den ordning, at den enkelte elev med støtte fra lærerne løbende skal udarbejde handleplaner for sin skolegang og læring. Disse handleplaner, som jo også forældrene er med til at drøfte, giver helt anderledes muligheder end tidligere for, at den enkelte elev kan få tilgodeset sine særlige  behov og interesser.

Med implementeringen af Atuarfitsialak er der iværksat en række initiativer, der skal tilgodese alle elever i folkeskolen – også de elever, der evnemæssigt udvikler sig hurtiget.

15. september 2004

EM 2004/124

Naalakkersuisunut apeqqut: Meeqqat atuarfianni meeqqat piginnaasamikkut sukkasuumik siuariartortut ilikkagaqarnerulernissaat siunertaralugu immikkut neqeroorfigineqarsinnaanerat Naalakkersuisunit eqqarsaatersuutigineqarsimava?

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Apeqqummut akissutitut Naalakkersuisut makku oqaatigissavaat:

Inatsisartunut ilaasortap tunngavilersuutimini oqaatigaa, meeqqat assigiinngitsunut tunngatillugu immikkut piginnaanillit, piaarnerusumik siuariartartut aammalu ilikkagaqarusunnerusartut, pingaartumik tamaviaaruteqarnertik tapersersorneqartuarpat. Tamanna Naalakkersuisut isumaqatigaat, aammattaaq isumaqatigaarput, meeqqat atuarfianni manna tikillugu periusaasarsimasuni atuartut immikkut piginnaaneqartut taamaallaat killilimmik eqqarsaatigineqartarsimasut.

Ilaatigut tamanna pissutigalugu Atuarfitsialaap aggustip 1.-ni 2003-mi aallarnernerani aalajangerneqarpoq, atuartitsinerit atuartut ataasiakkaarlugit aallaavigalugit ingerlanneqartassasut, taavalu atuartitsineq atuartup pisariaqartitai soqutigisaalu malillugit aaqqissuunneqassasoq. Tamanna soorunami atuartunut tamanut atuutissaaq. Tamassuma piviusunngortinnissaa qulakkeerniarlugu aammattaaq aalajangerneqarpoq, atuartitsineq atuartut ataasiakkaarlutik piginnaanerinut sapinngisaannullu naleqquttumik unamminartunngorlugu aaqqissuunneqassasoq.

Tamassuma malitsigaa, soorlu manna tikillugu atuartut piffissaq tamakkerlugu klassimi ataatsimi ilinniartitsissutini ataasiakkaartuni ilinniartitsisumullu taannaannaasumut atuartitaasarunnaarnerat. Maannakkut atuartitaaneq aaqqissugaasarpoq ilinniartitsissutit agguataarlugit taarserarlugillu, aammalu ilinniartitsissutit akimorlugit ingerlanneqartut atuartut ataasiakkaarlutik soqutigisaat unammillerusussuseqarnerilu eqqarsaatigalugit.

Maannakkut atuartut tamarmik ilikkagassatut anguniakkat tamanut atuuttut malillugit atuartinneqartarput. Tamannali atuartut immikkut piginnaanillit ineriartornerminni unikaallatsinneqarnissaannik isumaqanngilaq. Atuartitsinermi siunniunneqassaaq, atuartut piumassuseqartut piginnaaneqartullu ilikkagassatut anguniakkatut najoqqutassianik qaangiisinnaanissaat.

Aammattaaq erseqqissaatigissavara, Atuarfitsialaap atuutilersinnerani aaqqissuussineq atuutilersinneqarmat, tassani atuartut ilinniartitsisunit taperserneqarlutik namminneerlutik atuarnerminni ilikkagaqarniarnerminnilu iliuuserisassatik pilersaarusiorsinnaallugit. Iliuusissanut pilersaarutit tamakku, angajoqqaat aamma peqataatillugit oqallisaasussat, siullernut sanilliullugit atuartup nammineq immikkut pisariaqartitami soqutigisamilu eqqarsaatigitinnissaanut allarluinnarnik periarfissaqalersitsisuupput.

Atuarfitsialaap atuutilersinnerani, meeqqat atuarfianni atuartut tamakkerlugit – aamma atuartut piginnaanermikkut piaarnerusumik ineriartortut – eqqarsaatiginissaannut suliniutit arlaqartut aallarnerneqarput.