Samling

Spørgsmål til Landstyret:  Kan Landsstyret oplyse, hvornår man kan udsætte moskusokser til Nuussuaq ?

(Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut)                     

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)

 

Landsstyrets svar til Ole Dorph har sammenhæng med det svar Landsstyret giver til Atassuts Landstingsgruppe om at afsætte midler på finansloven til flytning af rensdyr og moskusokser jf. punkt 138.

 

Fra Østgrønland  blev der i begyndelsen af 1960’erne flyttet 13 hanner og 14 hunner i to omgange til Kangerlussuaq. Disse dyr tæller i dag en bestand på flere tusinde. Fra Kangerlussuaq-bestanden er der siden, af tidligere landsstyrekoalitioner, flyttet moskusokser til 6 andre lokaliteter, hvoraf kan nævnes, at moskusokser blev flyttet til Svartenhuk Halvø/Sigguk og Lersletten/Naternaq i 1991.

 

Disse to bestande er nu blevet så store, at Landsstyret i foråret 2004 besluttede, at der skulle åbnes for en begrænset jagt i områderne. På denne måde har flytningerne været til gavn for fangerne. Men flytninger her og andre steder i landet har ikke udelukkende haft positive resultater. Nogle bestande er blevet udryddet eller har udviklet sig langsomt på grund af ulovlig jagt, ugunstige klimatiske forhold eller andre grunde. Nogle bestande er af forskellige grunde uønskede af lokalbefolkningen. Endelig er der kun ringe kendskab til de udsatte bestandes påvirkning af vegetationen og det eksisterende dyreliv i områderne hvor de er udsat.

 

På Nuussuaq halvøen er der i 1967 blevet udsat rensdyr, lige som disse er udsat flere andre steder. Flytning af moskusokser til Nuussuaq halvøen åbner for en række spørgsmål, som bør besvares forinden. Er Nuussuaq halvøen egnet for moskusokser, hvordan vil introduktionen af en ny art påvirke andet vildt og floraen i området, er der støtte i lokalbefolkningen for at introducere en ny art, hvordan skal den udsatte bestand beskyttes mod ulovlig jagt, og ikke mindst, hvem skal betale for samlede udgifter ved forslaget, samt fremtidige udgifter til monitering og forvaltning.

 

Landsstyret vil derfor opfordre Landstinget til at træffe beslutning under punkt 138 om, at der udarbejdes en redegørelse af de allerede foretagne udsætninger af moskusokser og rensdyr. Redegørelsen bør belyse biologiske, økonomiske og forvaltningsmæssige aspekter. En sådan redegørelse kan udarbejdes af Grønlands Naturinstitut for den biologiske del, mens Direk-toratet for Miljø og Natur (APP), Direktoratet for Fiskeri og Fangst (AAPIP), Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked (INSP) med inddragelse af KNAPK og TPAK kan udarbejde den resterende del.

Landstinget bør her også overveje, om der skal afsættes ekstra midler til opgaven til Grønlands Naturinstitut.

 

Overordnet så er det Landsstyrets opfattelse, at nye udsætninger skal afvente en nærmere undersøgelse af de allerede foretagne udsætninger.

 

Landsstyret mener således, at en eventuel udsættelse af moskusokser på Nuussuaq halvøen skal afvente denne redegørelse.

22. september 2004                                                                                 UKA 2004/125

Naalakkersuisunut apeqqut: Umimmannik qaqugu Nuussuarmut nuussisoqarsinnaanersoq Naalakkersuisut ilisimatitsissutigisinnaavaat?

Inatsisartunut ilaasortaq Ole Dorph, Siumut)

Akissuteqaat

(Ineqarnermut, Attaveqaqatigiinnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)

 

Naalakkersuisut Ole Dorph-imut akissutaat, tuttunik umimmannillu nuussinissamut aningaasanut inatsimmi immikkoortitsisoqarnissaanik Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa siunnersuutaannut imm. 138-mut Naalakkersuisut akissuteqaataannut attuumassuteqarpoq.

 

1960-ikkut aallartinneranni Tunumiit Kangerlussuarmut marloriarluni umimmannik angutivissanik 13-nik arnavissanillu 14-nik nuussisoqarpoq. Uumasut taakkua ullumikkut tuusintilinnik arlalinnik amerlassuseqalersimapput. Tamatuma kingornatigut naalakkersuisooqatigiittarsimasut Kangerlussuarmiit sumiiffinnut allanut arfinilinnut nuussisarsimapput, taakkunannga taaneqarsinnaallutik Siggummut Naternamullu 1991-imi nuussisimanerit.

 

Uumasoqatigiit taakkua maannakkut ima amerlatigilersimapput Naalakkersuisut 2004-mi aalajangersimallutik sumiiffinni pineqartuni killilimmik piniartoqarsinnaalernermik. Tamatumuunakkut nuussinerit piniartunut iluaqutaasimapput. Tamaanili allanilu nuussinerit pitsaasumik kinguneqartuaannartanngillat. Uumasoqatigiit ilaat nungunneqartarput imaluunniit arriitsumik amerliartortar­lutik unioqqutitsilluni piniarneqartarnermik, silaannaap pissutaasa tulluartuunnginneranik allanilluunniit patsiseqartumik. Sumiiffiit ilaanni assigiinngitsunik patsiseqartumik umimmaqarnissaa najugaqartunit kissaatigineqanngilaq. Tamatuma saniatigut ilisimasat annikippallaarput uumasut nuunneqartut nunami naasoqassutsimut qanoq sunniuteqartarnersut, uumasunullu sumiiffinni nuunneqarfiini pioreersunut allanut sukkut sunniuteqartarnerinik tunngassuteqartunik.

 

1967-imi Nuussuup qeqertaasaanut tuttunik nuussisoqarpoq sumiiffinnullu allanut arlalinnut aamma nuussisoqarsimal­luni. Umimmannik Nuussuup qeqertaasaanut nuussinissaq arlalinnik akineqaqqaartariaqartunik apeqqutitaqarpoq. Nuussuup qeqertaasaa umimmannit inuuffigissallugu piukkunnaateqarpa, uumasut nutaat takkunnerat tassaneereersunut nunamilu naasartunut qanoq sunniuteqassava, uumasut nutaat takkunnissaat sumiiffimmi najugalinnit tapersersorneqarpa, uumasut nuunneqartut qanoq iliorluni inatsisinik unioqqutitsilluni piniartarnermut illersorneqassappat, minnerunngitsumillu siunnersuutip piviusunngortinnissaanut aningaasartuutissat tamarmiusut kikkunnit akilerneqassappat, kiisalu siunissami kisinneqartarnissaannut aqutsinissamullu aningaasartuutaajumaartussat kikkunnit akilerneqartassappat. Taamaattumik Naalakkersuisut Inatsisartut inakkumavaat, umimmannik tuttunillu nuussereersimanerit pillugit nalunaarusiamik suliaqartoqarnissaa aalajangiiffigeqqullugu. Nalunaarusiami takussutissaasariaqarput uumassusilinnut tunngasut, taamatullu aningaasanut aqutsinermullu tunngassuteqartut. Nalunaarusiap taamaattup uumassusilinnut tunngasortaa Pinngortitaleriffimmit suliarineqarsinnaavoq, taavalu  sinnera Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfimmit (APP), Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfimmit (AAPIP), Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmit (INSP),  KNAPK-mik TPAK-millu suleqateqarnikkut suliarineqarsinnaalluni.  

 

Inatsisartut eqqarsaatigisariaqarpaattaaq suliassamut tunngatillugu Pinngortitaleriffik amerlaneru­sunik aningaasaliiffigineqassanersoq.

 

Ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut isumaqarput nutaamik allamut nuussinnginnermi nuussereersimanerit sukumiinerusumik misissornissaat utaqqimaarneqassasoq.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput Nuussuup qeqertaasaanut umimmannik nuussisoqartin­nagu nalunaarusiaq taanna utaqqimaaqqaartariaqartoq.