Samling

18. oktober 2004          EM 2004/132

Spørgsmål til Landsstyret: Hvad agter Landsstyret at foretage sig med henblik på at sikre, at efterladenskaber som følge af USA’s tilstedeværelse i Grønland bliver ryddet op efter de indgåede aftaler mellem Grønland, Danmark og USA i Igaliku den 6. august 2004?

(Landstingsmedlem Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Jens Napãtô?)

På vegne af landsstyret vil jeg gerne takke landstingsmedlem Kuupik Kleist for hans spørgsmål.

Landsstyret har igangsat udredningsprojektet ”Aktivitets- og affaldskortlægning i det åbne land” i samarbejde med Miljøstyrelsen.

Projektets fase 1 er afsluttet og havde til formål at sammenfatte eksisterende viden om mængder, typer og beliggenhed af affald i det åbne land. I det omfang det var muligt, blev de aktiviteter, der havde forårsaget affaldet, identificeret sammen med tidspunktet for henlæggelsen.

Projektets fase 2, som netop nu er i gang, har til formål at komme med forslag til en klassificering af efterladenskaberne efter miljømæssig, æstetisk og kulturhistorisk betydning samt opstille kriterierne for denne klassificering. Projektet skal munde ud i et forslag til en plan for håndtering af efterladenskaberne i det åbne land, med angivelse af de økonomiske konsekvenser for de enkelte dele af planen. Projektet forventes færdig i starten af 2005 og skal danne grundlag for landsstyrets videre arbejde.

Det rejser dog en lang række spørgsmål, hvoraf det væsentligste vil være, hvem der skal betale dels for oprydningen, eventuelle forureningsundersøgelser og efterfølgende monitering. Det er dog landsstyrets udgangspunkt, at det bør være den aktør, der har foranlediget forureningen, som skal betale for oprydningen.

I forbindelse med nævnte projekts fase 1 blev der identificeret 630 lokaliteter, hvor de afsluttede aktiviteter kan have medført efterladt affald i varierende omfang. Aktiviteterne på disse steder kan typisk relateres til videnskabeligt arbejde, militære aktiviteter, råstofefterforskning, radiostationer, ekspeditioner m.m.

Heraf er ca. 30-35 faste installationer, som i et eller andet omfang kan henføres til USA’s militære tilstedeværelse i Grønland. En række af disse af lokaliteter er senere blevet enten overtaget eller hjemtaget af henholdsvis danske og grønlandske myndigheder, f. eks. DYE-stationerne, Sdr. Strømfjord og Narsarsuaq.

For så vidt angår en oprydning efter USA’s  militære tilstedeværelse i Grønland, har amerikanerne i forbindelse med forhandlingerne omkring aftalekomplekset til F51 tilkendegivet, at de ikke agter at gå ind i konkrete oprydningsprojekter på de lokaliteter, hvor de har haft aktiviteter. Dette begrundes bl.a. med, at USA har afgivet ansvaret for pågældende lokalitet efter aftale med Danmark i overensstemmelse med de dagældende standarder, at lokaliteten i en årrække har været uden for USAs ansvar, og at dette kan danne præcedens andre steder i verden, hvor USA har haft militær aktivitet.

I denne forbindelse har Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender over for Danmark understreget, at ansvaret for de amerikanske efterladenskaber i det åbne land uden for forsvarsområdet ved Pituffik efter grønlandsk opfattelse påhviler Danmark.

I relation til aftalen med amerikanerne omkring teknisk og økonomisk samarbejde er der nedsat en embedsmandskomite (Joint Committee), bestående af repræsentanter fra Grønland, Danmark og USA, der har kompetence til at identificere, foreslå og aftale fælles projekter inden for bl.a. miljø.

Joint Committee har netop afholdt sit første møde i Nuuk den 5.-6. oktober og som resultat af dette møde behandles nu nogle forslag til projekter, der skal søges igangsat  inden for den nærmeste fremtid.

Inden for miljø-området er det nu ved at blive undersøgt, hvorvidt amerikanerne kan bidrage med logistikstøtte i forbindelse med det kommende arbejde med at finde frem til mere detaljerede oplysninger om de enkelte lokaliteter samt behov for en besigtigelse eller en egentlig forureningsundersøgelse af visse af de lokaliteter, der er identificeret i det tidligere omtalte udredningsprojektet ”Aktivitets- og affaldskortlægning i det åbne land”.

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at der i Igaliku også blev indgået en særlig aftale omkring miljøforholdene på Thule Air Base. Aftalen indebærer, at der nedsættes en arbejdsgruppe under Permanent Committee, der skal arbejde med disse spørgsmål.

18 oktober 2004       UKA 2004/132

 

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatta, Danmarkip USA-llu akornanni Igalikumi 6. august 2004 isumaqatigiissuteqartoqarnerata kingorna nunatsinni avatangiisit USA-p sakkutooqarfeqarsimanerata kinguneranik mingutsinneqarsimasut salinneqarnissaat qulakkeerumallugu Naalakkersuisut qanoq iliuuseqalersaarpat?

(Inatsisartunut ilaasortaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)

 

 

Akissuteqaat

(Ineqarnermut, Attaveqaatinut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Jens Napãtô?)

 

 

Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartunut ilaasortaq Kuupik Kleist apeqquteqarneranut qutsavigaara.

 

Naalakkersuisut ”Nunaannarmi sunik sumilu ingerlatsisoqarsimaneranik eqqagassaqarneranillu paasiniaaneq” Danmarkimi Miljøstyrelsi suleqatigalugu aallartissimavaat.

 

Sulinerup immikkoortua siulleq naammassineqareerpoq, tassani siunertarineqarluni nunaannarmi eqqakkat annertussusii, suussusii sumiiffiilu pillugit maannamut ilisimaneqareersunik eqikkaalluni paasissutissiineq. Periarfissaqartillugu ilanngullugu nalunaarsorneqarput ingerlatat eqqakkanik qimatsiviusimasut suusimanersut qangalu pisimanersut.

 

Sulinerup immikkoortuisa aappaat maannakkut ingerlanneqartoq siunertaqarpoq qimaannakkat avatangiisinut, kusanassutsimut kulturikkullu oqaluttuarisaanermut pingaaruteqassusiisigut immikkoortiterinissamut siunnersuusiornissaq aamma taamatut immikkoortiterinermut toqqammavissanik saqqummiussinissaq. Suliaq naggaserneqassaaq nunaannarmi qimaannakkat qanoq iliuuseqarfiginissaannut pilersaarummut siunnersuummik, tassani ilanngullugu ersersinneqassalluni pilersaarutip immikkuualuttortaasa ataasiakkaat aningaasatigut kingunerisassaat. Naatsorsuutigineqarpoq suliaq 2005-ip aallartinnerani naammassineqassasoq Naalakkersuisullu ingerlaqqeriarnissaannut tunngaviliissuussalluni.

 

Tassanili apeqquterpaalussuit isummerfigineqartariaqassapput, taakkunannga pingaarnersaassalluni kikkut saliinermut, pisariaqassappat mingutsitsisoqarsimaneranik misissuinernut kingornalu malittarinninnermut akiliissanersut. Naalakkersuisunili aallaavigaarput mingutsitsisuusimasut saliinermut akiliisussaasariaqarmata.

 

Sulinerup taaneqartup immikkoortuani siullermi sumiiffiit ingerlatsiviusimasut 630-t nassaarineqarput, assigiinngitsunik annertussusilimmik eqqakkanik qimatsivigineqarsimasinnaasut. Tamakkunani ingerlanneqartarsimasut tassaakkajupput ilisimatuussutsikkut suliaqarnerit, sakkutooqarfiit, aatsitassarsiornerit, radioqarfiit, ilisimasassarsiorluni angalanerit ilaallu ilanngullugit.

 

Taakkunannga 30-35-it missaat aalaakkaasumik ikkussugaapput, annikinnerusumik annertunerusumilluunniit USA-p nunatsinni sakkutooqarfeqarsimaneranut tunngatinneqarsinnaasut. Tamakku ilarpaalui kingusinnerusukkut danskit imaluunniit kalaallit oqartussaasuinit akisussaaffigineqalersimapput, assersutigalugu DYE-stationit, Kangerlussuaq Narsarsuarlu.

 

USA-p Kalaallit Nunaanni sakkutooqarfigisimasaanik saliinermut tunngatillugu, amerikamiut F51-imut isumaqatigiissutissat isumaqatigiinniutigineqarnerannut atatillugu oqaatigaat, sumiiffinni sakkutooqarfigisimasaminni saliinissanut peqataalersaaratik. Tamatumunnga ilaatigut tunngavilersuutigineqarpoq taamanikkut pissutsit naapertorlugit USA-p Danmarkimut isumaqatigiissut malillugu sumiiffik pineqartoq akisussaaffigiunnaarsimammagu, sumiiffik  pineqartoq ukiorpaalussuanngortuni USA-mit akisussaaffigineqarsimanngimmat aammalu taamaaliorneq nunarsuarmi allani USA-p sakkutooqarfigisimasaani malinneqartartussatut atorniarneqaratalersinnaammat.

 

Tamatumunnga atatillugu Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisup Danmarkimut erseqqissaatigaa sakkutooqarfiup Pituffiup avataani nunaannarmi amerikamiut qimataannut akisussaaneq kalaallit isumaat malillugu Danmarkip pisussaaffigimmagu.

 

Aningaasaqarnermut teknikimullu tunngatillugu suleqatigiinnissamik amerikamiunut isumaqatigiissummut tunngatillugu atorfilinnik suleqatigiissitaliortoqarpoq (Joint Committee), nunatsinneersunik, Danmarkimeersunik USA-meersunillu ilaasortalimmik. Taakku pisinnaatitaapput suleqatigiissutaasinnaasunik ilaatigut avatangiisinut tunngasunik siunnersuusiornissamut isumaqatigiissusiornissamullu.

 

Joint Committee siullermeerluni Nuummi ulluni 5.-6. oktober ataatsimeeqqammerpoq, ataatsimiinnerullu tamatuma kinguneranik maannakkut suliassatut siunnersuutit qanittukkut aallartinniarneqartut suliarineqarput.

 

Avatangiisinut tunngatillugu maanna misissorneqarpoq, amerikarmiut sumiiffiit ataasiakkaat ”Nunaannarmi sunik sumilu ingerlatsisoqarsimaneranik eqqagassaqarneranillu paasiniaaneq”-rmi akissummi matumani siornatigut eqqartorneqartumi paasineqartut ilaanni sukumiinerusunik paasiniaanerni, takusaasoqartariaqalernerani sumiiffiillu ilaanni mingutsitsinermik misissuisoqartariaqalernerani atortutigut ikiuussinnaanersut.

 

Naggasiullugu oqaatigisinnaavara Igalikumi aamma immikkut isumaqatigiissuteqartoqarmat Pituffimmi avatangiisitigut pissutsit pillugit. Isumaqatigiissutip kingunerissavaa Permanent Committeep ataani suleqatigiissitamik apeqqutinik tamakkuninnga suliaqartussamik pilersitsisoqarnissaa.