Samling

13. oktober 2004          EM 2004/133

 

Spørgsmål til Landsstyret vedrørende overførsel af danske pensioner og andre sociale ydelser i forbindelse med flytning til Grønland.

(Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Familie og Sundhed)

 

Grønland hjemtog i 1982 lovgivningen på det sociale område med bloktilskud til delvis dækning af de udgifter, der skal betales for de sociale ydelser.

Det betyder, at Grønland på lige fod med mange andre lande, selv er i stand til at prioritere hvilket niveau de sociale ydelser skal have, og ligeledes har et selvstændigt ansvar for, hvordan bloktilskuddet fordeles på de enkelte ydelser.

 

I Grønland har vi valgt at bruge midlerne til et sikkerhedsnet under de socialt svageste, og pension er derfor ikke som andre steder, noget man er garanteret, når man når en hvis alder. Pension er lige som alle andre sociale ydelser indkomstafhængig og bliver kun udbetalt til de mennesker, som ikke er i stand til at klare de daglige udgifter uden dette tilskud.

 

Grønland har forpligtet sig til på pensionsområdet at behandle borgere i Norden og EØS-landene, som var de Grønlands egne indbyggere. Dette betyder imidlertid ikke, at der kan udbetales større pension til disse landes borgere end til Grønlands egne borgere, men alene at Grønland er forpligtet til at udbetale pension til disse mennesker efter de samme regler, som er gældende for fastboende i Grønland.

Endvidere har Grønland forpligtet sig til ved internationale aftaler, at  yde hjælp efter det sociale regelsæt til disse landes borgere, men kun når de opholder sig i Grønland.

 

Den danske efterlønsordning er en opsparingsordning, som de danske lønmodtagere selv sparer op til efter aftaler indgået mellem arbejdsmarkedets parter. Det er derfor naturligt, at denne opsparing kan udbetales, uanset hvor i verden man befinder sig.

Anderledes forholder det sig med offentlig pension, som er en social ydelse og således alene er finansieret af offentlige midler.

 

Det er meget uheldigt, at personerne i det konkrete eksempel, der nævnes i spørgsmålet, er blevet forkert vejledt ved henvendelsen til den danske kommune.

Det er desværre et problem som oftere og oftere opstår.

 

Landsstyret holder løbende møder med de danske fagministre, og vil derfor skrive, at man på næste møde ønsker at diskutere problemet med den fejlagtige vejledning fra danske kommuner, og hvordan det kan imødegås fremover.

Endvidere foregår der også et tæt samarbejde mellem de nordiske lande på embedsmandsniveau, og også til dette forum vil man skrive, at man på næste møde ønsker at diskutere, hvorledes det kan undgås, at lignende fejlinformation opstår fremover. 

13. oktober 2004                         UKA 2004/133

 

Kalaallit Nunaannut nuunnermi danskit soraarnerussutisiaasa isumaginninnikkullu allatigut pisartakkat nuunneqartarnerat pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit)

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

 

Inunnik isumaginninnermut suliassaqarfik pillugu inatsisiliorneq 1982-imi Kalaallit Nunaata oqartussaaffigilerpaa, aningaasartuutinut isumaginninnermi ikiorsiissutitut tunniunneqartartussanut ilaannakortumik matusissutissatut ataatsimoortumik tapiissutitaqartumik.

Tassa imaappoq Kalaallit Nunaata nunat allarpassuit assigalugit pingaarnersiuinermini isumaginninnermi ikiorsiissutit qanoq qaffasitsiginissaat nammineerluni aalajangiiffigisinnaagai, taamatuttaarlu ataatsimoortumik tapiissutit ikiorsiissutinut ataasiakkaanut qanoq agguataarneqarnissaat nammineerluni akisussaaffigalugu.

 

Aningaasaliussat inunnut sanngiinnerpaanut isumannaallisaatitut atussallugit Kalaallit Nunaanni toqqarsimavarput, taamaattumik pensionisiaqalernissamut ukiussarititaasut angugaanni nunat allat ilaannitut pisartagarilernissaat qulakkiigaanngilaq. Isumaginninnermi tunniunneqartartut allat assigalugit qanoq isertitaqartarneq pensionisiaqarnissamut apeqqutaavoq, taamaallaallu tunniunneqartarlutik inunnut taakkuninnga tapiiffigineqartinnatik ulluinnarni aningaasartuutiminnik nammineerlutik matussusiisinnaanngitsunut.

 

Pensionisiaqartitsinermut tunngatillugu Nunani Avannarlerni nunanilu EØS-imi ilaasuni innuttaassusillit Kalaallit Nunaata nammineq innuttaasulli sullisissallugit Kalaallit Nunaat imminut pisussaatippoq. Tassa imaanngilaq nunani taakkunani innuttaassusillit nunatsinni innuttaasunit annertunerusumik pensionisiaqartinneqarsinnaasut, Kalaallit Nunaatali taamaallaat pisussaaffigaa nunatsinni najugaqavissunut maleruagassat atuuttut naapertorlugit pensionisianik inunnut taakkununnga tunniussinissaq.

Kiisalu aamma nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissuteqarnikkut Kalaallit Nunaat imminut pisussaatippoq, isumaginninnermi maleruagassat naapertorlugit nunani taakkunani innuttaassusilinnut isumaginninnikkut ikiorsiinissamut, tamannali inuit taakku nunatsinniinnerisa nalaani taamaallaat atuuppoq.

 

Suliunnaarnermi aningaasanik pisartagaqartitsinermik danskit aaqqissuussinerat ileqqaaruteqarnermik aaqqissuussineruvoq suliffeqarnermi illuatungeriit akornanni isumaqatigiissutit malillugit danskit akissarsiortut namminneq ileqqaaruteqarfigisagaat. Taamaatumik ileqqaakkat taakku nunarsuarmi sumiikkaluaraanniluunniit tunniunneqartarnerat pissusissamisoorpoq.

Pisortanilli pensionisiat eqqaassagaanni pissutsit allarluinnaarput, taakku isumaginninnikkut tunniuttagaagamik pisortat aningaasaataannit aningaasalersorneqartut.

 

Apeqqummi uani inuit assersuutitut taaneqartut danskit kommuniannut saaffiginninnerminni eqqunngitsumik ilitsersorneqarsimanerat ajuusaarnartorujussuuvoq.

Ajoraluartumik ajornartorsiut taanna akulikilliartuinnartumik saqqummersarpoq.

 

 

Danskit ministeriinik susassaqartunik Naalakkersuisut ingerlaavartumik ataatsimeeqateqartarput, taamaattumillu allagaqarniarput tullianik ataatsimeeqateqarnissami danskit kommuniisa eqqunngitsumik ilitsersuisarnerannik ajornartorsiutip siunissamilu qanoq iliornikkut pinngitsoortinniarneqarsinnaanerata oqaluuserinissaa kissaatigineqartoq.

Kiisalu nunat avannarliit akornanni atorfilittatigoortumik qanimut suleqatigiittoqarpoq, taamaattumik aamma tassunga allagaqartoqassaaq matumunnga assingusumik kukkusumik paasissutissiisarnerit siunissami qanoq iliorluni pinngitsoortinneqarsinnaanerisa tullianik ataatsimiinnermi oqaluuserineqarnissaa kissaatigineqartoq.