Samling
21. september 2004 EM 2004/140
Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke planer har Landsstyret for, at hjælp til og beskyttelse af ofre for voldskriminalitet kan blive bedre?
(Atassut’s Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Selvstyre, Råstoffer samt Justitsvæsen)
Landsstyret takker for det rejste spørgsmål.
Indledningsvis finder Landsstyret anledning til at pege på de skridt til forbedring af voldsofres økonomiske retsstilling, som Landsstyret og Landstinget har taget under seneste landstingssamling.
Landstinget vedtog her Landsstyrets forslag til Hjemmestyrets udtalelse vedr. anordning om ikrafttræden for Grønland af visse ændringer i lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.
Erstatningsansvarsloven har betydning for bl.a. voldsofres krav på erstatning fra den, som har begået overgrebet. Ændringerne af erstatningsansvarsloven indebærer blandt andet:
- En markant forhøjelse af erstatningsniveauet ved erhvervsevnetab og ved varigt men.
- En markant forhøjelse af forsørgertabserstatningen til en efterladt ægtefælle eller samlever.
- Forlængelse af den periode, hvor der kan ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
- En fordobling af niveauet for de godtgørelser, som ydes til ofre for sædelighedsforbrydelser som kompensation for tort (d.v.s. ydmygelse og fornedrelse) .
- En udvidelse af adgangen til godtgørelse for ikke-økonomisk skade til ofre for særligt grove personovergreb.
Offererstatningsloven giver i et nærmere bestemt omfang voldsofre krav på at modtage erstatning fra staten, i tilfælde hvor en gerningsmand ikke er dømt eller ikke er i stand til at betale erstatning. Ændringerne i offererstatningsloven indebærer blandt andet, at sociale ydelser og erstatningsudbetalinger fra ofrets egen forsikring som udgangspunkt ikke mere medfører fradrag i erstatningen fra staten.
Som nævnt af Atassuts landstingsgruppe har Retsvæsenskommissionen den 3. august i år afgivet sin betænkning. Kommissionen foreslår, at der iværksættes en øget indsats over for kriminalitetens ofre. Først og fremmest af hensyn til ofrene selv, men også for at skabe tryghed i samfundet. En øget indsats må desuden antages at styrke befolkningens tillid til retssystemet og derved gøre det lettere at videreføre traditionen for en human og rationel kriminalpolitik i Grønland.
Kommissionen finder det vigtigt, at politiet optræder hensynsfuldt og støttende over for kriminalitetens ofre. Dette forudsætter, at politiet har den fornødne psykologiske indsigt. Kommissionen foreslår, at der sættes fokus herpå i tilrettelæggelsen af politiets uddannelse.
Kommissionen understreger vigtigheden af, at politiets afhøring af personer, som har været udsat for et kriminelt overgreb, skal foretages så hensynsfuldt som muligt. Kommissionen foreslår i den forbindelse, at ofret skal tilbydes, at en støtteperson (f.eks et familiemedlem eller en medarbejder fra socialforvaltningen) kan være til stede under afhøringen.
Kommissionen finder det også vigtigt, at politiet i forbindelse med anmeldelsen informerer ofret om, hvad der videre skal ske i sagen. Ofret skal også tilbydes at blive holdt løbende informeret under sagens gang, f.eks. hvis politiet henlægger sagen, eller ved tiltalerejsning.
Hvis sagen bringes for retten, bør retten informere ofret om, hvornår domsforhandlingen finder sted, og om muligheden for at være til stede. Indkaldes ofret som vidne, bør ofret på forhånd informeres om, hvordan afgivelse af vidneudsagn foregår, og om muligheden for at medbringe en støtteperson. I visse kriminalsager skal det være muligt at beskikke en egentlig bisidder for ofret. Hvis ofret ikke er til stede ved domsafsigelsen, bør ofret orienteres skriftligt om sagens udfald.
For så vidt angår ofrets adgang til erstatning foreslår Retsvæsenskommissionen en række tiltag, som skal fremme en hurtig og ukompliceret adgang til at få et erstatningskrav fastslået. Blandt andet foreslår kommissionen, at det skal påhvile politiet at indbringe erstatningsspørgsmålet for retten, hvis ofret ønsker det.
Endelig foreslår Retsvæsenskommissionen, at der søges etableret en offervagt i hver kommune, som kan hjælpe ofre for stærkt personligt belastende kriminalitet. Med ofre tænkes der ikke blot på de forurettede, men også på disses pårørende, f.eks. efterladte i drabssager. Offervagten kan etableres i et samarbejde mellem kriminalforsorg, politi, sundhedsvæsen og sociale myndigheder. Der bør så vidt muligt indgå en psykolog i arbejdet. Også frivillige bør kunne inddrages.
Der har i den offentlige debat været rejst kritik af, at f.eks. voldsofre kan møde gerningsmanden i lokalsamfundet kort tid efter dommen. Retsvæsenskommissionen er enig i, at dette er problematisk, såvel af hensyn til ofret og de pårørende, som af hensyn til retsbevidstheden i lokalsamfundet. Kommissionen foreslår derfor, at personer, som er dømt for grovere personfarlig kriminalitet, i begyndelsen af afsoningen ikke skal kunne forlade anstalten.
Hensynet til ofret og de pårørende vil også i et vis omfang kunne varetages ved fastsættelse af særlige vilkår ved udgang og prøveløsladelse.
Efter endt afsoning vil den dømte kunne vende tilbage til sit lokalsamfund. Ikke mindst i mindre samfund indebærer dette en genoptagelse af berøringsflader mellem gerningsmand og offer. Retsvæsenskommissionen foreslår derfor, at der indføres et tilbud om en form for mægling, som kan medvirke til at genoprette forholdet mellem offer og gerningsmand. Dette vil også give ofret mulighed for over for gerningsmanden at give udtryk for sine følelser omkring overgrebet. For gerningsmanden vil det give mulighed for at undskylde eller på anden måde råde bod på sine handlinger. Samtidig vil det give gerningsmanden en større forståelse for de menneskelige konsekvenser af overgrebet.
Landsstyret påregner til den kommende forårssamling at fremsætte et forslag til Landstingets udtalelse vedr. Retsvæsenskommissionens anbefalinger, hvorefter det vil være op til den danske regering og det danske Folketing at følge op her på.
Naalakkersuisunut apeqqut: Nakuusernikkut pinerluttoqartillugu eqqugaasimasunut ikiorsiisarneq illersuisarnerlu pitsaanerulersinniarlugit Naalakkersuisut sunik pilersaaruteqarpat?
(Atassutip Inatisartuni gruppia: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen)
Akissuteqaat
(Namminersornermut, Aatsitassanut kiisalu Inatsisinik Atortitsinermut Naalakkersuisoq)
Naalakkersuisut apeqqutigineqartumut qujassuteqarput.
Aallarniutigalugu nakuusernikkut eqqugaasimasut aningaasaqarnikkut inatsisitigut inissisimanerinut tunngatillugu inatsisartut kingullermik ukiakkut ataatsimiinneranni Naalakkersuisut Inatsisartullu tigusimasaat pitsanngortinniarlugu qanoq alloriartoqassanersoq Naalakkersuisut tikkuassallugu isumaqarfigaat. Pinerluuteqarnerni eqqugaasimasut naalagaaffimmit taarsiiffigitinnissaat pillugu inatsisip aamma taarsiiffigitittoqassatillugu akisussaaneq pillugu inatsimmi allannguutissat arlallit Kalaallit Nunaannut atuutsilernissaannut aalajangersagaq pillugu Namminersornerullutik Oqartussanut Naalakkersuisut siunnersuutaat ataatsimiinnermi tassani Inatsisartut akuersissutigaat.
Nakuuserfigitittup nakuusersimasumit taarsiiffigitinnissamut piumasaqarsinnaaneranut taarsiiffigitittoqassatillugu akisussaaneq pillugu inatsit ilaatigut pingaaruteqarpoq. Taarsiiffigitittoqassatillugu akisussaaneq pillugu inatsip allanngortinnerani makku ilaatigut malunnaataassapput:
- Sulisinnaajunnaartoqassatillugu aamma kingunipiloqartussaassatillugu taarsiissutigineqartussat annertuumik qaffanneqarnerat.
- Aapparisap imaluunniit inooqatip qimataasup pilersuinissaanut taarsiissutigineqartut annertuumik qaffanneqarnerat.
- Akissarsiat annaasat taarsiissutigineqarnissaanni piffissaliussap sivitsorneqarnera.
- Kinguaassiuutitigut pinerluuteqarnermi eqqugaasunut mitagaanermi (narrujuummisitaaneq aamma nikanarsagaaneq) taarsiissutigineqartussanut ajunngitsorsiassat amerlassusaasa marloriaatinngortinneqarnerat.
- Inuit immikkut sakkortuumik nakuusernermi eqqugaasimasut aningaasatigut innarlerneqarsimanngitsut ajunngitsorsiassaannut anginerusumik ammaaneq.
Pinerluuteqarsimasoq pineqaatissinneqarsimatinnagu imaluunniit taarsiissutissanut akiliisinnaatinnagu eqqugaasimasut naalagaaffimmit taarsiiffigitinnissaminnut piumasaqarsinnaanerat eqqugaasut taarsiiffigitinnissaannut inatsimmi arlalitsigut periarfissaqarpoq. Eqqugaasut taarsiiffigitinnissaat pillugu inatsimmi allannguutit ilaatigut malitsigissavaat, inunnik isumaginnittoqarfimmit tunniussat aamma eqqugaasup nammineerluni sillimmasigaanit taarsiiffigitinnermut tunniussat naalagaaffimmit taarsiisoqartillugu ilanngaateqartitsinermik kinguneqartarunnaassammata.
Ataatsimiititaliarsuaq pingaartillugu isumaqarpoq, pinerluuteqarnermi eqqugaasunut politiit qajassuussinermik ikorfartuinermillu ileqqoqartut. Tassani piumasaqaataavoq politiit tarnip pissusaannut pisariaqartumik ilisimasaqarnissaat. Ataatsimiititaliarsuup siunnersuutigaa politiit ilinniartitaanerisa piareersarneranni tamanna sammineqarnerussasoq.
Ataatsimiititaliarsuup pingaartillugu erseqqissaatigaa, inuit pinerluuteqarnermik eqqugaasimasut killisiorneqartarnerat sapinngisamik qajassuussilluni pisassasoq. Tassunga tunngatillugu ataatsimiititaliarsuup siunnersuutigaa, eqqugaasimasoq imatut neqeroorfigineqassasoq killisiuinerup nalaani inuk ikorfartuisussaq (assersuutigalugu ilaqutaasoq imaluunniit inunnik isumaginnittoqarfimmi sulisoq) najuuttassasoq.
Ataatsimiititaliarsuup pingaartillugu aamma oqaatigaa, unnerluussisoqarneranut atatillugu politiit eqqugaasimasoq ilisimatittassagaat suliap qanoq ingerlaqqinnissaanik. Eqqugaasimasoq aamma suliap ingerlaneranik ilimatinneqartuarnissaminut neqeroorfigineqassaaq, soorlu suliaq politiit unitsissimappassuk imaluunniit unnerluussisoqartillugu.
Suliaq eqqartuussisunut tunniunneqassappat eqqartuussinerup qaqugu pinissaaanik aammalu najuussinnaanermut periarfissaqarneq pillugu eqqugaasimasoq eqqartuussiviup ilisimatittariaqarpaa. Eqqugaasoq ilisimannittutut aggersarneqassappat nalunaajaanerup qanoq ingerlanneqartarneranik aammalu inummik ikorfartuisussamik nassarsinnaanermut periarfissaq pillugu eqqugaasoq ilisimateqqaartariaqarpoq. Pinerluttulerinermi suliat ilaanni eqqugaasup illersuisoqarnissaa periarfissinneqartariaqarpoq. Eqqartuussutip nalunaarutigineqarnerani eqqugaasoq najuutinngippat, eqqugaasoq suliap inerneranik allakkatigut ilisimatinneqartariaqarpoq.
Taarsiissutinut eqqugaasup pisinnaanera eqqarsaatigalugu, taarsiissuteqarnissamut piumasaqarnerup sukkanerusumik pisariinnerusumillu ingerlanneqarnissaa siuarsarniarlugu Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuaq suliniutissanik arlalinnik siunnersuuteqarpoq. Ataatsimiititaliarsuup ilaatigut siunnersuutigaa, taarsiiffigitinnissamut apeqqutip eqqartuussivimmut tunniunneqarnissaa politiit pisussaaffigissagaat, eqqugaasup tamanna kissaatigissappagu.
Naggasiullugu Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup siunnersuutigaa, inunnut oqimaatsumik sakkortuumillu pinerluuteqarnermi eqqugaasimasunut ikiuisinnaallutik piareersimasinnaasunik kommunini tamani pilersitsiniartoqassasoq. Eqqugaasimasuni ajortuliorfigineqartut kisimik eqqarsaatigineqanngillat, kisiannili aamma taakku ilaqutai, soorlu toqutsisoqarsimatillugu qimagaasimasut. Pinerluuteqarsimasunut isumaginnittoqarfiup, politiit, peqqinnissaqarfiup inunnillu isumaginnittoqarfiit suleqatigiinnerisigut eqqugaasunut piareersimasussat pilersinneqarsinnaapput. Sapinngisaq naapertorlugu tarnip pissusaanik ilisimasalik aamma ilaatinneqartariaqarpoq. Namminneq piumassutsiminnik ikiuukkumasut aamma ilaatinneqarsinnaapput.
Oqallinnerni isornartorsiorneqartarpoq, assersuutigalugu eqqugaasimasut pinerlussimasoq illoqarfimminni naapissinnaasarmassuk eqqartuussinerup kinguninnguatigut. Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup isumaqataaffigaa tamanna ajornartorsiutaasinnaasarmat, eqqugaasoq ilaqutaalu eqqarsaatigalugit aammalu illoqarfimmi naapertuilluarnermik misigissuseqarneq eqqarsaatigalugu. Taamaattumik ataatsimiititaliarsuup siunnersuutigaa, inuit inummut sakkortunerusumik pinerluuteqarsimallutik pineqaatissinneqarsimasut pineqaatissiinerup aallartinnerani pinerluuteqarsimasunut isertitsivimmiit qimagukkallartassanngitsut.
Eqqugaasimasunut ilagisaasunullu isumaginninnerit arlalitsigut aamma suliarineqarsinnaassapput isertitsivimmiit aneernerni misiligummillu iperagaanermi immikkut piumasaqaatinik aalajangersaanikkut.
Pillaatissiineq naareerpat pineqaatissinneqarnikoq illoqarfimminut utersinnaasassaaq. Pinerlussimasup eqqugaasullu akornanni misigissutsitigut tamanna eqqueqqittassaaq, minnerunngitsumik inoqarfinni mikinerusuni. Taamaattumik Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup siunnersuutigaa, arlaatigut isumaqatiginninniarnerpalaartumik periarfissaqassasoq eqqugaasimasup pinerlussimasullu akornanni pissutsinut iluarsiissutaasinnaasumik. Tassuunakkut aamma eqqugaasimasoq pinerluffigineqarnerminut misigissutsini pillugit pinerlussimasumut oqaaseqarnissaminut periarfissaqalissaaq. Pinerluuteqarsimasoq utoqqatsernissaminut imaluunniit iliuuserisimasaminut arlaatigut aaqqiiniarnissaminut periarfissaqalissaaq. Peqataanik pinerluuteqarsimasoq paasinninnerulissaaq pinerluutigisimasami inuttut kingunerisinnaasaanut.
Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup kaammattuutai pillugit upernaakkut ataatsimiinnissami Inatsisartut oqaaseqaataanut siunnersuutinik saqqummiussinissartik Naalakkersuisut naatsorsuutigaat, tamatumalu kingorna danskit naalakkersuisui danskillu Folketingiat tamatumunnga malinnaanissartik nammineerlutik aalajangerumaarpaat.