Samling

Spørgsmål til Landstyret: Vil Landsstyret arbejde for, at grønlandske borgere kan erhverve jagt- og våbentilladelser med et internationalt tilsnit med henblik på at udøve jagt i udlandet?

(Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)

Hr. Per Berthelsen har stillet spørgsmål omkring våbentilladelser.

Det er rigtigt, at der kan opstå problemer, hvis en grønlandsk borger vil på jagt i udlandet, idet jagtbeviset ikke er udformet med en påtegning om at riffeljagt er tilladt, som det kan ses på visse andre udenlandske jagttegn. Årsagen er, at der i Grønland ikke er krav i form af en jagtprøve, for at erhverve et fritids- eller erhvervsjagtbevis. Begge bevistyper giver ret til at gå på fangst og jagt med både haglgeværer og jagtrifler. I de nordiske lande aflægges en jagtprøve, der alene giver ret til jagt med haglgeværer, mens der skal en særskilt prøve til at få retten til at jage med riffel.

Personer, bosat i Grønland kan efter anmodning få udstedt et midlertidigt dansk jagttegn – evt. med påtegning om tilladelse til jagt med jagtriffel -, hvis de pågældende er i besiddelse af gyldigt jagttegn eller lignende, der giver adgang til jagt i Grønland. Skov- og Naturstyrelsen i Danmark kan dog fastsætte en række krav som først skal opfyldes.

Med hensyn til spørgsmål om våben og ammunition, skal jeg meddele, at Politimesterembedet er den rette ressortmyndighed desangående.

Med hensyn til udførelse af våben og ammunition fra Grønland gælder, at det som udgangspunkt  kræver tilladelse fra Justitsministerens eller Politimesteren i Grønland. Hvis opholdet er højst tre måneder skal udførelsen dog meldes. I de fleste tilfælde kræves der derfor ikke udførelsestilladelse for borgere bosat i Grønland, når det gælder almindelige jagtvåben.

Der skal gøres opmærksom på, at andre lande har forskellige betingelser for både våbenindførelse og accept af jagttegn, således at grønlandske borgere af udenlandske myndigheder anmodes om at fremvise våbentilladelse for et konkret jagtvåben. I disse situationer kan Politiet i Grønland imidlertid udfærdige en erklæring om, at det ikke kræver tilladelse af besidde det konkrete våben. Denne praksis vurderes ikke at have givet anledning til nævneværdige problemer.

Det skal desuden nævnes, at Direktoratet for Fiskeri og Fangst i løbet af det sidste år kun har modtaget to henvendelser fra borgere vedrørende den af Hr. Per Berthelsen rejste problematik, hvorfor problemet ses som mindre i forhold til Landsstyrets andre opgaver.

Til gengæld arbejder Landsstyret med en grønlandsk model for en jagtprøve, som det vurderes vigtigere at prioritere. Den har vist sig omfattende at få belyst og omsat i en grønlandsk model, og der er flere spørgsmål der først skal tages beslutning om. Skal både erhvervsfangere og fritidsjægere aflægge prøve, hvem skal undervise, og hvem skal eventuelt være prøvesagkyndig? Skal der etableres skydebaner i hele Grønland, så der også kan aflægges en praktisk prøve?

Hvordan skal sådan en ordning finansieres mellem Hjemmestyret og kommunerne?

Før der kan indføres en jagtprøve i Grønland, skal blandt andet ovennævnte spørgsmål besvares.

Landsstyret agter således ikke på nuværende tidspunkt, at foretage sig noget med hensyn til en ordning, der kan udstyre grønlandske borgere med en grønlandsk våbentilladelse.

Naalakkersuisunut apeqqut: Kalaallit Nunaanni innuttaasut nunani allani aallaaniarsinnaanissaat eqqarsaatigalugu nunani tamalaani atorneqarsinnaasumik aallaaniarsinnaanermut aallaaseqarsinnaanermullu akuersissummik pissarsisinnaalernissaat Naalakkersuisunit sulissutigineqalersaarpa?

(Inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen, Demokraatit)

 

Akissuteqaat

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Hr. Per Berthelsenip aallaaseqarsinnaanermut akuersissutinut tunngasumik apeqquteqarpoq.

 

Ilumoorpoq kalaallit nunaanni innuttaasoq nunani allani aallaaniarusussappat tamanna ajornartorsiutitaqarsinnaammat aallaaniarnermummi allagartami qoorortooq atorlugu aallaaniarsinnaaneq nalunaarsorsimanngilaq naak nunani allani aallaaniarsinnaanermut allagartat ilaanni taamaattaraluartoq. Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiortutut sunngiffimmilu aallaaniarnermut allagartartaarnissamut atatillugu aallaasersorsinnaanermut misilitsittoqarneq ajornera tamatumunnga pissutaavoq. Aallaaniarsinnaanermut allagartat taakkua marluk timmiarsiut qoorortoorlu atorlugit piniarsinnaatitsipput. Nunani Avannarlerni aallaaniarsinnaanermut misilitsittoqartarpoq timmiarsiutersorsinnaanermut taamaallaat periarfissiisumik, immikkullu misilitseqqaarluni aatsaat qoorortoorsorsinnaanermut akuersissummik pissarsisoqartarluni.

 

Kalaallit Nunaanni najugallit, maani aallaaniarsinnaanermut allagartaqareersimagunik, qinnuteqarlutik utaqqiisaasumik qallunaat aallaaniarsinnaanermut allagartaannik pisinnaasarput – ilaatinneqarsinnaalluni qoorortuumik piniarsinnaanermut akuersissut. Qallunaat Nunaanni Orpipparsuarnut Pinngortitamullu Aqutsisoqarfimmiilli arlalinnik piumasaqaateqarsinnaavoq akueritissagaanni naammassineqarsimasariaqartunik.

 

Apeqqutinut sakkunut imassanullu tunngasunut tunngatillugu ilisimatitsissutigissavara, Politimestereqarfik tassaammat tamakkununnga tunngatillugu isumaginnittoq.

Kalaallit Nunaanniit sakkunik imassaannillu annissisinnaanissamut tunngaviusumik piumasarineqarpoq Justitsministerip Kalaallit nunaanniluunniit Politimesterip akuersissuteqarsimanissaat. Nunami allamiinnerli sivisunerpaamik qaammatinik pingasunik sivisussuseqassappat taamaaliornissaq nalunaarutigiinnagassaavoq. Taamaattumik amerlanerpaatigut Kalaallit Nunaanni najugalinnut, aallaasit nalinginnaasut eqqarsaatigalugit, annissinissamut akuersissuteqarnissaq piumasaqaatigineqarneq ajorpoq.

 

Erseqqissarneqassaarli nunat assigiinngitsut aallaasinik eqqussinissamut aallaaniarnissamullu akuersissutinut tunngatillugu assigiinngitsunik piumasaqaateqartarmata, taamaalillunilu Kalaallit Nunaanni najugallit nunani allani oqartussanit aallaammut aalajangersimasumut tunngatillugu aallaaseqarnissamut akuersissummik takutitsinissamik piumaffigineqarsinnaasarlutik.  Taama pisoqartillugu aallaasinik aalajangersunik peqarnissamut akuersissuteqarnissamut piumasaqaateqanngimmat Kalaallit Nunaanni politiit uppernarsaammik sanasinnaapput. Taamaaliortarneq annerusumik ajornartorsiutitaqanngitsutut nalilerneqarpoq.

 

Taasariaqarportaaq Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortarqarfik Hr. Per Berthelsenip ajornartorsiutitut saqqummiutaanut tunngasumik ukioq kingulleq innuttaasunit marluinnarnit saaffigineqarmat, taamaattumik ajornartorsiut Naalakkersuisut suliassaannut allanut sanilliullugu annikitsunnguatut isigisariaqarpoq.

 

Kisiannili pingaarnerusutut nalilerlugu Naalakkersuisut sulissutigaat kalaallit aallaaniarnermut misilitsittalernissaat. Malunnarpoq kalaallinut naleqqussarnissaa pisariusoq apeqqutillu aalajangiiffigineqaqqaartariaqartut arlaqarput. Inuussutissarsiutigalugu piniartut sunngiffimmilu aallaaniartartut tamarmik misilitsittassappat, kina ilinniartitsisuussava, kinalu misilitsinnermut paasisimasaqartuussava? Kalaallit Nunaat tamakkerlugu misilitsiffiusinnaasunik ooqattaasartarfilersuisoqassava? Aqqissuussineq taamaattoq Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akornanni qanoq aningaasalersorneqassava?

 

Kalaallit Nunaanni aallaaniarnermut misilitsittalernissap eqqutinnginnerani ilaatigut qulaanni apeqqutit eqqartorneqartut akineqaqqaartariaqarput.

 

Taamaattumik Kalaallit Nunaanni innuttaasut aallaaseqarsinnaanermut akuersissuteqarlernissaannik aaqqissuussisinnaanermut tunngatillugu ullumikkut Naalakkersuisut qanoq iliuuseqalersaanngikkallarput.