Samling
13. august 2004 EM 2004/145
I medfør af 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret.
Spørgsmål til Landsstyret: Vil Landsstyret arbejde for, at der udarbejdes lovbekendtgørelser med henblik på at sikre, at borgerne i Grønland på enkel vis kan få kendskab til de grønlandske regler?
(Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne)
Begrundelse:
Nu har vi haft Hjemmestyre i 25 år. Vi har stadig et relativt ungt parlamentarisk system, men der har flydt megen lovgivning i elven på disse 25 år. Med et ungt system har vi gode muligheder for at gøre tingene på vores egen måde. Enkelt, overskueligt, jordnært og effektivt bør det være. Et godt bud på en sand grønlandisering.
Ser vi på gældende lovgivning i Grønland, så kan det for den enkelte borger, virksomhed og institution være sin sag hurtigt og effektivt at få klarhed over gældende lovgivning. Det er faktisk ikke altid nemt, og det nærmer sig en falliterklæring, hvis man som borger og myndighed skal være jurist eller detektiv for at få klarhed over gældende regler. Er du fisker, og har du pligt til og behov for at kende fiskeriloven, så er det ikke helt nemt. Loven er nemlig blevet ændret mange gange siden 1996. Er du skatteborger, lejer, modtager af sociale ydelser, eller i det hele taget modtager af overførselsindkomst og har rettigheder og pligter i forhold til Hjemmestyret, så bør det være nemt at få klart kendskab til loven.
Sammenskrivning af love og ændringslove - de såkaldte lovbekendtgørelser - forekommer som en løsning på problemet udfra devisen: Enkelhed fremmer effektiviteten. Jo tidligere administrationen rydder op, des lettere bliver det for borgerne.
Vil Landsstyret arbejde for, at der udarbejdes lovbekendtgørelser? Dette med henblik på at sikre, at borgerne i Grønland på enkel vis kan få kendskab til de grønlandske regler.
Indgår lovbekendtgørelser i Landsstyrets arbejde med grønlandiseringen?
Hvis ikke, hvorledes vil Landsstyret så påse, at der gennemføres en grønlandisering og rationalisering af den grønlandske lovgivning?
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
13. august 2004 UKA 2004/145
Inatsisartut suleriaasianni § 36, imm. 2, naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara.
Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatsinni innuttaasut nunatsinni inatsisinik pisariinnerusumik ilisimaqarnerulernissaasa qulakkeerneqarnissaa siunertaralugu inatsisit pillugit nalunaarutinik suliaqartoqarnissaa Naalakkersuisut sulissutigilersaarpaat?
(Inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen, Demokraatit)
Tunngavilersuut:
Namminersornerullutik Oqartussaqarneq ukiuni 25-ini atuussimavoq. Suli nutaajukannersumik inatsisartoqarnermik aaqqissuussinermik ingerlatsivugut, kianni kuummi kuuttutut ukiuni 25-ini inatsisiliornikkut tukattumik ingerlavugut. Taama nutaatigisumik periuseqarnerup periarfissilluarpaatigut nammineq isumarput naapertorlugu qanoq iliuuseqarnissatsinnut. Pisariitsumi, paasiuminartumik, piviusorsiortumik sunniuteqarluartumillu ingerlanneqarsinnaagaluarpoq. Kalaalinngorsaanerulluartumik oqariartuut.
Nunatsinni inatsisit atuuttut qiviaraanni, innuttaasunut ataasiakkaanut, suliffeqarfinnut, inatsisit atuuttut sukkasuumik sunniuteqarluartumillu paasineqartarnissaat pingaartuuvoq. Tamannarpiarlu ajornaatsuinnaanngilaq, innuttaasummi oqartussaasullu inatsisinik atuuttunik ersarissumik paasinninnissaannut atatillugu inatsisilersuujunissaat paasiniaasartuunissaalluunniit qanoq iliuuseqarsinnaannginnermut qanillattornerussaaq. Aalisartuuguit pisussaaffeqarlutillu aalisarnermilu inatsisit ilisimasaqarfiginissaat pisariaqartillugu, taava tammana pisariitsuinnaanngilaq. Tassami 1996-imiilli inatsit allanngorteqaqattaarneqarsimavoq. Akileraartartuuguit, attartortuuguit, isumaginninnikkut ikiorsiivigineqartaruit, ikiorsiissutinik pisartagaqaruilluunniit Namminersornerullutillu Oqartussanut tunngatillugu piginnaatitaaffeqaruit pisussaaffeqaruillu, inatsimmik ersarissumik ilisimasaqarnissaq pisariitsuusariaqaraluarpoq.
Inatsisit allannguutissatullu inatsisit ataatsimut allanneqartillugit ¿ inatsisinut nalunaarutinik taaneqartartut, ajornartorsiut ussatigineqartut aallaavigalugit aaqqinneqarsinnaagunarpoq: Pisariillisaaneq suliaqarnerunissamut siuarsaataasarpoq. Aqutsisoqarfik aaqqiissuteqajaaruni innuttaasunut oqinnerussaaq.
Inatsist pillugit nalunaarutinik suliaqarnissamik Naalakkersuisut sulissuteqalersaarpat? Tamanna nunatsinni innuttaasut kalaallit malittarisassaannik pisariinnerusumik ilisimasaqarnerulernissaannut qulakkeerinnissammat.
Naalakkersuisut kalaalinngorsaanermut suliniuteqarnerannut inatsisit pillugit nalunaarutit ilaappat?
Taamaattoqarsimanngippat kalaallit inatsisiliorneranni kalaalinngorsaanerup pisariillisaanerullu ingerlanneqarnerat Naalakkersuisut qanoq malinnaaviginiarpaa