Samling

17. september 2004                                                                                               EM 2004/145

 

Spørgsmål til Landsstyret: Vil Landsstyret arbejde for, at der udarbejdes lovbekendtgørelser med henblik på at sikre, at borgerne i Grønland på enkel vis kan få kendskab til de grønlandske regler?

(Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne)

 

Svarnotat

(Landsstyreformanden)

 

Landsstyret lægger vægt på, at det for den enkelte borger skal være nemt at få klarhed over gældende lovgivning.

 

Landsstyret lægger også vægt på, at den enkelte forskrift skal være overskuelig.

 

Det forekommer, at der foretages mange ændringer til en lov. Landsstyret er enig med spørgeren i, at lovgivningen i så fald kan blive svær at overskue.

 

Derfor er det også Landsstyrets klare opfattelse, at der bør laves en ny hovedlov, såfremt der er fare for, at et område begynder at blive uoverskueligt.

 

Spørgeren mener, at sammenskrivning af love og ændringslove - såkaldte lovbekendtgørelser - er løsningen på problemet, idet ”enkelhed fremmer effektiviteten”.

 

Sammenskrivning af love og ændringslove anvendes i Danmark, hvor der er strenge betingelser for, hvornår sammenskrivninger kan anvendes. Ændringslovene bør således være  meget simple, således at de umiddelbart kan sammenskrives med den oprindelige lov.

 

Landsstyret vil imidlertid ikke arbejde for, at der fremover kan benyttes sådanne sammenskrivninger af love og ændringslove, og jeg skal kort redegøre for nogle af Landsstyrets betænkeligheder.

 

·        Hvis der på grund af fejl opstår uoverensstemmelse mellem lovteksten og den sammenskrevne lovbekendtgørelse, er det lovteksten, der er afgørende. Landsstyret ønsker ikke at skabe en sådan retsusikkerhed for borgeren.

·        Der er et betydeligt arbejde forbundet med at lave sammenskrivninger af  lovgivningen.

·        Der laves ikke nye bemærkninger til en sammenskrivning af lovgivning. Gamle bemærkninger må stadig samlæses med den oprindelige lov og ændringslovene. 

·        Der er et betydeligt arbejde forbundet med korrekturlæsning og oversættelse m.m. af denne ”ikke-bindende” sammenskrivning af lovgivning.

·        Hvis al eksisterende lovgivning skulle sammenskrives administrativt, vil det kræve ansættelse af en del flere personer i centraladministrationen.

 

Landsstyret ser hellere, at den eksisterende administration bruger kræfter på at lave en ny hovedlov, når et område er ved at blive uoverskueligt. Af ressourcemæssige årsager må ændringslove i et vist omfang accepteres. Der kan ikke forventes at blive lavet en ny hovedlov, hver gang, der laves ændringer.

Der er i år udstedt nye retningslinier for udarbejdelse af regler i Grønlands Hjemmestyre. Disse retningslinier indebærer, at der ved lovudarbejdelsen bl.a. skal være opmærksomhed på det problem, at et større antal ændringslove kan gøre en landstingslov eller landstingsforordning vanskelig at overskue. Landsstyret forventer, at retningslinierne vil bidrage til, at problemet reduceres i fremtiden.

 

Såfremt den enkelte borger har problemer med at få klarhed over gældende lovgivning, er der i øvrigt altid mulighed for at rette henvendelse til de enkelte direktorater eller konsultere de enkelte direktoraters hjemmesider. Her er umiddelbar og hurtig hjælp at hente.

 

Landsstyret har således ikke til hensigt at kopiere danske tilstande på dette punkt.

17. september 2004                                                                                          UKA 2004/145

Naalakkersuisunut apeqquteqaat: Kalaallit Nunaanni maleruagassanut kalaallit ajornannginnerusumik ilisimasaqalernissaasa qulakkeerneqarnissaa siunertaralugu inatsisitigut nalunaarutinik  suliaqartarnissaq Naalakkersuisut sulissutiginiarpaat?

(Inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen, Demokraterne)

 

Akissuteqaat

(Naalakkersuisut siulittaasuat)

 

Naalakkersuisut pingaartippaat innuttaasut ataasiakkaat inatsisinut atuuttunut ajornannginnerusumik takunnissinnaalernissaat.

 

Naalakkersuisut aamma pingaartippaat najoqqutassat ataasiakkaat takujuminarnerulernissaat.

 

Inatsisini amerlasuutigut allanngortitsisoqartarnera takussaavoq. Inatsisit takujuminaassinnaasarnerat pillugu apeqquteqartoq Naalakkersuisut isumaqatigaat.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut aamma erseqqissumik isumaqarput, pineqartup takujuminaassinnaanera ajoqutaasinnaagaangat pingaarnertut nutaamik inatsisiliortoqartariaqartoq.

 

Apeqquteqartoq isumaqarpoq, inatsisit allanngortitsineq pillugu inatsisit – inatsisinik nalunaarutinik taaneqartartut – ataatsimut allanneqarneranni ajornartorsiut qaangerneqarsinnaasoq, tassami ”pisariillisaan erup naammassisaqarsinnaaneq siuarsartarmagu”.

 

Inatsisit allanngortitsineq pillugu inatsisit ataatsimut allanneqartarnerat Danmarkimi atorneqarpoq, tassanilu sakkortuumik piumasaqaateqarpoq qanoq ilineratigut ataatsimut allattuinerit atorneqartassanersut. Taamaattumik allanngortitsineq pillugu inatsisit imaasillugit takujuminarsarneqarsinnaapput, inatsimmut pioreersumut ataatsimut allanneqarsinnaasunngorlugit.

 

Taamaattorli Naalakkersuisut sulissutiginianngilaat, inatsisit allanngortitsineq pillugu inatsisit taamatut ataatsimut allanneqartarnerat siunissami atorneqartassasoq, naatsumillu Naalakkersuisut arlalinnik nangaanartoqartitsinerat nassuiaatigissavara.

 

Inatsisip allanneqarnerata inatsisinullu nalunaarutit ataatsimut allanneqarnerisa ako rnanni naapertuuttoqannginneratigut ajornartorsiuteqalissagaluarpat inatsisip allassi-mnera pingaarnerutinneqassaaq. Innuttaasumut inatsisitigut taamatut nalornisoqalernissaa Naalakkersuisut kissaatiginngilaat.

Inatsisit ataatsimut allanneqartarnerat annertuumik suliaqarfiusarpoq.                

Inatsisit ataatsimut allanneqarneranni nutaanik nassuiaasiortoqarneq ajorpoq. Nassuiaatit nutaannginnerit inatsisit allanngortitsinerlu pillugu inatsisit atorlugit suli atuaqqissaarneqartariaqarput.

Inatsisit ”imminnut pituttorsimanngitsut” taamaattut ataatsimut allanneqarnerannut atatillugu annertuumik atuaqqissaarisoqartarlunilu nutserisoqartarpoq.                           

Inatsisit pioreersut allaffissornikkut ataatsimut allanneqartussaasuugaluarpata qitiusumik aqutsisoqarfimmi sulisunik amerlanernik atorfinitsitsisoqassagaluarpoq.

 

Naalakkersuisut pingaartinneruaat inatsisit takujuminaassissagaangata pingaarnertut nutaamik inatsisiliortoqartillugu aqutsisoqarfiup pioreersup nukiit allanut atortassagai. Allaffissornikkut nukiit atorneqartussat pissutigalugit allanngortitsineq pillugu inatsisit ilaatigut akuerineqartariaqartaput. Tamatigut allannguuteqartoqartillugu nutaamik pingaarnertut inatsisiliortarnissaq naatsorsuutigineqarsinnaanngilaq.

Namminersornerullutik Oqartussani malittarisassat suliarineqarneranni ukioq manna nutaanik najoqqutassiortoqarpoq. Najoqqutassiat tamakku malitsigissavaat, inatsisit suliarineqarneranni ilaatigut ajornartorsiut manna maluginiarneqartassammat, tassalu allanngortitsineq pillugu inatsisit amerlanerit inatsisartut inatsisaat imaluunniit inatsisartut peqqussutaat takujuminaassisilersinnaassammatigik. Naalakkersuisut ilimagaat siunissami ajornartorsiutip millisinnissaanut najoqqutassiat iluaqutaajumaartut.

 

Innuttaasoq inatsisinut atuuttunut ilisimannilernissaminut ajornartorsiuteqalissagaluarpat periarfissaqartuarpoq pisortaqarfinnut ataasiakkaanut saaffiginninnissamut imaluunniit pisortaqarfiit ataasiakkaat internettikkut nittartagaannut takunninnissamut Taakkunani sukkasuumik ikiuisoqarsinnaavoq.

 

Naalakkersuisut taamaalillutik immikkoortumut tassunga danskit pissuserisaannut ilaarsinissamik siunertaqanngillat.