Samling
12. august 2004 EM 2004/151
I medfør af § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:
Spørgsmål til Landsstyret om samfundets behov for og brug af familiebehandling og alkologer.
(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)
Begrundelse:
I disse år taler vi meget om det massive omsorgssvigt, der har fundet sted, og som desværre stadig finder sted i Grønland. Man kan ligefrem tale om ¿de omsorgssvigtedes børn og børnebørn¿. Udover omsorgssvigt har vi desuden en række store problemer med misbrug af både alkohol, hash og snifning.
På baggrund af de nævnte forhold så finder jeg anledning til at rette en række spørgsmål til Landsstyret om behovet i Grønland for familiebehandling og specifikt om behovet for alkologer og i det hele taget om, hvordan vi som samfund med både kommuner, Hjemmestyre og store offentlige virksomheder får mest mulig og effektiv behandling for pengene.
Behovet for familiebehandling i Grønland
Familiebehandlingsbehovet kan naturligvis have udgangspunkt i mange forhold. Men det kendetegnende er vel, at man i den konkrete situation finder, at en given behandling skal sætte fokus på familien som helhed. Dette efter en vurdering af, at hele familien vil nyde godt af at komme i behandling, da de behandlingskrævende problemstillinger berører hele familien.
1) Kan Landsstyret oplyse, hvor mange familier der i 2003 var i familiebehandling i Grønland, og hvor mange familier der indtil videre har været i behandling i 2004?
2) Kan Landsstyret oplyse, hvor mange personer i Grønland der er omsorgssvigtede ud fra objektive kriterier? Kan Landsstyret herunder inddele omsorgssvigtet i hovedformer for omsorgssvigt, eksempelvis seksuelt misbrug, omsorgssvigt som følge af alkohol, vold, osv.?
3) Kan Landsstyret oplyse, hvor mange personer der har eller har haft et misbrug af alkohol, hash, snifning eller en blanding heraf?
4) Kan Landsstyret give et estimat over, hvor mange husstande i Grønland der har været ramt af omsorgssvigt og/eller med misbrugsproblemer?
5) Kan Landsstyret give et estimat over, hvor mange familier der aktuelt har behov for familiebehandling?
6) Kan Landsstyret oplyse, om der er ventelister for familiebehandling?
Jeg er klar over, at Landsstyret ganske givet ikke kan fremkomme med præcise oplysninger og besvarelser til alle de ovennævnte spørgsmål, men noget må der kunne siges, da der eksempelvis tidligere er fremkommet estimater over, hvor udbredt seksuelt misbrug og andre seksuelle krænkelser er i Grønland.
Jeg mener imidlertid, at det er helt afgørende, at vi som beslutningstagere har et præcist kendskab til problemernes omfang, før vi iværksætter tiltag.
Behovet for behandling hos alkologer i Grønland
7) Udfra princippet om at alkoholbehandling skal baseres på frivillighed, kan Landsstyret så oplyse, hvor stort behandlingsbehovet er i Grønland for alkoholbehandling?
8) Kan Landsstyret oplyse, hvor mange alkologer der skulle ansættes for at kunne dække dette behov?
9) Kan Landsstyret bekræfte, at alle behovsgrupper i Grønland - dette uanset om man er faglært, ufaglært, arbejdsløs og hvor i landet man bor - gives samme mulighed for behandling ud fra et lighedsprincip?
10) Kan Landsstyret oplyse, hvor mange midler der i 2003 samlet blev benyttet til alkoholbehandling i Grønland?
11) Jeg skal anmode om, at denne opgørelse bliver belyst og suppleret med oplysninger om, hvor mange midler der i 2003 blev forbrugt hos:
- Hjemmestyret
- De enkelte kommuner. Særligt omkring kommunerne ønskes det oplyst, hvor mange midler de enkelte kommuner har bekostet pr. borger.
- Offentligt ejede virksomheder
12) Kan Landsstyret oplyse, om der er ventelister for alkoholbehandling i Grønland?
Behovet for mobile familiebehandlere og mobile familierådgivere i Grønland
I forbindelse med mine udvalgs- og orienteringsrejser i 2004 har jeg i flere kommuner fået kendskab til, hvordan man griber familie- og alkoholbehandling an. Det kan konstateres, at der er store kommunale forskelle på, hvordan og hvorledes familie- og alkoholbehandling gribes an, og hvor mange midler de enkelte kommuner relativt benytter.
Efter en familiebehandling opdager mange voksne, at de har et misbrugsproblem, hvorefter de efterfølgende ønsker en egentlig behandling for deres alkoholmisbrug. Der er flere kommuner, som benytter private alkologer i denne forbindelse, men flere andre kommuner ville have økonomisk mulighed herfor, hvis de fik direkte støtte til det fra Hjemmestyret.
13) Har Landsstyret planer om at støtte de kommuner, som selv financierer alkologer for at behandle familier, altså børn, unge og forældre sammen, i 2-3 uger?
Det ville herunder være passende med en udmelding fra Landsstyremedlemmet for Familier om, hvorvidt der er særlige forhold, der bør iagttages omkring rejsende alkohol-behandlere.
Jeg foreslår umiddelbart, at der skal være flere alkologer, som sammen rejser til kommunerne og behandler, så de dermed både kan støtte og kontrollere hinanden og evaluere deres arbejde sammen.
Behandling i kommunerne vil have den fordel, at mennesker, som skal behandles, ikke nødvendigvis behøver at rejse fra deres vante omgivelser, og dermed kan hele familien også følge med i behandlingen og ændringerne.
Det hænder tit, at børnene skal anbringes andre steder, når mor eller far skal til Qaqiffik i Nuuk eller Ilulissat. Dette forekommer ikke heldigt. Såfremt vi får autoriserede rejsende familiebehandlere og alkoholbehandlere, kunne man undgå, at børnene midlertidigt skal anbringes uden for hjemmet samtidig med, at kommunerne sparer udgifter til anbringelserne. Det er også kun sundt, at børnene følger med i de voksnes ændrede vaner, efterhånden som behandlingen skrider frem.
Jeg ved godt, at behandling er dyrt for samfundet, men det er en nødvendig prioritering med langsigtede økonomiske gevinster for samfundet.
Jeg ved, at Ilulissat Kommune sidste år brugte omkring 800.000 kr. til behandling, og socialchefen dér siger, at det allerede er positivt mærkbart i de unges vold og opførsel i byen. Dette må være konkrete erfaringer, man kan tage til efterretning.
14) Har Landsstyret udfra landets samlede behandlingsbehov for familie- og alkoholbehandling et samlet forslag til, hvordan vi som samfund med både kommuner, Hjemmestyre og store offentlige virksomheder får mest mulig og effektiv behandling for pengene, og er det herunder Landsstyrets opfattelse, at de afsatte midler dækker det samlede behov?
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
12. august 2004 UKA 2004/151
Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara.
Ilaqutariinnik katsorsaanissamik alkologinillu inuiaqatigiit atorfissaqartitaat pisariaqartitaallu pillugit Naalakkersuisunut apeqqut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit).
Tunngavilersuut:
Sumiginnaasimanerujussuaq ajoraluartumillu suli nunatsinni ullumikkut atuuttoq ukiuni makkunani annertuumik eqqartuiffigaarput. Ilami ¿meeqqat sumiginnakkat meeraat ernutaallu¿ eqqartorneqartarput. Sumiginnaanerup saniatigut imigassamik, hashimik naamaartarnermillu atornerluinerit arlalitsigut annertuumik ajornartorsiutaapput.
Pissutsit taaneqartut toqqammavigalugit nunatsinni ilaqutariinnik katsorsaanermik immikkullu alkologinik atorfissaqartitsineq pillugu, ingammik inuiaqatigiiusugut kommunit, Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiillu pisortanit pigineqartut peqatigalugit aningaasat katsorsaanermut atorneqartartut pitsaanerpaamik qanoq atorneqarsinnaaneri pillugit Naalakkersuisunut arlalinnik apeqquteqarnissannut peqqutissaqarsorivunga.
Nunatsinni ilaqutariinnik katsorsaanermik pisariaqartitsineq
Ilaqutariinnik katsorsaanissamik pisariaqartitsineq pissutsinik amerlasoorpassuarnik soorunami aallaaveqarsinnaavoq. Ilisarnaatigisinnaasaatalu ilaginnguatsiarpaat pisumi aalajangersimasumi ilaqutariit ataatsimut isigalugit katsorsaasoqalernera. Tamanna ilaqutariit katsorsarneqarnikkut iluaqutigisinnaasaat nalilersuiffigereerneratigut pisassaaq tassami ajornartorsiutit katsorsaanermik pisariaqalersitsisut ilaqutariinnik tamarmiusunik kalluaasarmata.
1) Nunatsinni 2003-mi ilaqutariittut katsorsarneqarsimasut ilaqutariit qassiusimaneri Naalakkersuisunit ilisimatitsissutigineqarsinnaava? 2004-ilu maannamut katsorsarneqarsimasut ilaqutariit qassiuppat?
2) Sumiginnaanermut atatillugu aalajangiinermi tunngaviit naligisarsiortuunngitsut toqqammavigalugit inuit sumiginnakkat nunatsinni qassiunersut Naalakkersuisut ilisimatitsissutigisinnaavaat? Sumiginnaanermut tunngatillugu sumiginnaanerit pingaarnertut isikkuat matumani ilanngullugu Naalakkersuisut immikkoortiterisinnaappat, assersuutigalugu kinguaassiutitigut atornerluineq, imigassap malitsigisaanik sumiginnaaneq, nakuuserneq il.il.?
3) Imigassamik, hashimik naamaarnermik taakkunanngaluunniit akuleriisitsilluni atornerluisut atornerluisimasunilluunniit inuit qassiussusaat pillugu Naalakkersuisut ilisimatitsissuteqarsinnaappat?
4) Nunatsinni inoqutigiit qassit sumiginnaanermit aamma/imaluunniit atornerluinermi ajornartorsiutinik nalaataqarsimasut Naalakkersuisut qassiussusaannik eqqoriaasinnaappat?
5) Ilaqutariit qanoq amerlatigisut ilaqutariittut katsorsarneqarnissamik pisariaqartitsivissut Naalakkersuisut qassiussusaannik eqqoriaasinnaappat?
6) Ilaqutariit katsorsartikkumasut utaqqisutut allattorsimaffiannik peqarnersoq Naalakkersuisut ilisimatitsissutigisinnaavaat?
Apeqqutit siuliani taaneqartut akinissaannut Naalakkersuisut ilisimatitsissutinik akissutinillu erseqqissunik tunniussaqarsinnaagunanngitsut ilisimavara, taamaakkaluartorli assersuutigalugu nunatsinni kinguaassiutitigut atornerluinerit allallu kinguaassiutitigut kanngutsaatsuliornerit qanoq annertugisinnaaneri pillugit eqqoriaanernik siornatigut saqqummiussisoqartarsimavoq.
Isumaqarpungalu uagut aalajangiisartutut suliniutinik aallartitsinnginnitsinni ajornartorsiutip annertussusaanik annertunerpaamik paasisimasaqarnissarput pingaaruteqarluinnartoq.
Nunatsinni alkologimit katsorsarneqarnissamik atorfissaqartitsineq
7) Imigassamik ajornartorsiutilinnik katsorsaanermi nammineq kajumissuseq tunngavigalugu ingerlatsisoqartarnissaanut tunngaviutinneqartoq aallaavigalugu, imigassamik ajornartorsiutilinnik katsorsaanermi katsorsartinnissamik pisariaqartitsineq nunatsinni qanoq annertuginersoq Naalakkersuisut ilisimatitsissutigisinnaavaat?
8) Pisariaqartitsineq tamanna naammassiumallugu alkologinik qassinik atorninitsitsisoqartariaqarnersoq Naalakkersuisut ilisimatitsissutigisinnaavaat?
9) Nunatsinni eqimattat atorfissaqartitsisut tamarmik ¿ ilinniagaqarsimasuuppat, ilinniagaqarsimanngippat, suliffissaaleqisuuppat nunamilu sumiluunniit najugaqaraluarpat ¿ assigiimmik pineqarnissamut tunngaviutinneqartoq naapertorlugu katsorsarneqarnissamut periarfissiisarnissaq tamanut atuuttuusoq Naalakkersuisut uppernarsarsinnaavaat?
10) Nunatsinni imigassamik ajornartorsiuteqartut katsorsarneqarnerannut aningaasat ataatsimut katillugu qanoq amerlatigusut 2003-mi atorneqarsimanersut Naalakkersuisut ilisimatitsissutigisinnaavaat?
11) Kissaatigissavara nalunaarsuiffik taanna pillugu 2003-milu aningaasat qanoq amerlatigisut atorneqarsimanerinut paasissutissanik ilallugu atuisimanerit pillugit nassuiaateqartoqassasoq ukunani:
- Namminersornerullutik Oqartussani
- Kommunini ataasiakkaani. Kommuninut atatillugu kissaatigineqarpoq pingaartumik ilisimatitsissutigineqassasoq kommunit ataasiakkaat innuttaasumut ataatsimut qanoq amerlatigisunik aningaasartuuteqarsimanersut.
- Suliffeqarfinni pisortanit pigineqartuni
12) Nunatsinni imigassamik ajornartorsiuteqartut katsorsartinnissamut utaqqisutut allattorsimaffimmik peqartoqarnersoq Naalakkersuisut ilisimatitsissutigisinnaavaat?
Nunatsinni ilaqutariinnik katsorsaasunik sullissisartunik siunnersuisartunillu angalaartartunik pisariaqartitsineq
2004-mi ataatsimiititaliat paasisassarsiorlutik angalanerinut peqataaninnut atatillugu ilisimasaqarfigilersimavara, ilaqutariinnik imigassamillu ajornartorsiuteqartut katsorsarneqarnerat kommunit qanoq ingerlattarneraat. Ilaqutariinnik imigassamillu ajornartorsiuteqartut katsorsarneqarnerata ingerlanneqarnerat kommunini assigiinngitsorujussuuvoq aammalu kommunit ataasiakkaat aningaasatigut atortagaat annertuutigut assigiinngitsorujussuuvoq.
Ilaqutariittut katsorsartinnerup kingorna inersimasut amerlasuut paasisarpaat atornerluinermik ajornartorsiuteqarlutik, tamatumalu kingorna imigassamik atornerluinerminnut atatillugu katsorsartinnissamik kissaateqalersarlutik. Tassunga atatillugu kommunit amerlasuut alkologinik namminersortunik atuisarput taamaakkaluartoq kommunit allat arlaqartut aningaasatigut periarfissaqarnerussagaluarput Namminersornerullutik Oqartussanit tapiissutinik toqqaannartumik pissarsisarsisartuugunik.
13) Ilaqutariinnik, tassalu meeqqat, inuusuttut angajoqqaallu ataatsimoortillugit sapaatit akunnerini marluni ¿ pingasuni, kommuninut alkologinik namminneq akiliillutik katsorsaatitsisartunut tapiissuteqarnissamik Naalakkersuisut pilersaaruteqarpat?
Angalaartartumit imigassamik ajornartorsiuteqartut katsorneqarneqarnerannut atatillugu pissutsit immikkut ittut suut eqqumaffiginiarneqartariaqarnersut matumunnga ilanngullugu Ilaqutariinnermut Naalakkersuisup malunaarutigisuuppagu tulluartuussagaluarpoq.
Malitsigitillugu siunnersuutigissavara amerlanerusunik alkologeqalernissaa, kommuninut peqatigiillutik katsorsaajartorlutik angalaqatigiissinnaasunik, taamaalilluni imminnut ikorfartoqatigiillutillu imminnut nakkutigisinnaaniassallutik suliaminnullu tungasunik nalileeqatigiittassallutik.
Kommunini katsorsaasarnissaq pitsaaquteqarpoq, inuit, katsorsarneqartussat, avatangiisit sungiusimasatik qimattariaqartassanngikkaluarpaat taamaalillunilu ilaqutariit tamarmiusut katsorsaanermut allannguutinullu aamma malinnaasinnaassagaluarlutik.
Anaanaasup ataataasulluunniit Nuummi Ilulissaniluunniit Qaqiffik ornittussanngoraangagu meeqqat allamut inissinneqarajupput. Tamanna pitsaasuusorinanngilaq. Angalaartunik piginnaanilikkanik ilaqutariinnik imigassamillu atornerluisunik katsorsaasinnaasunik pissarsisuugutta angarlarsimaffiup avataanut meeqqanik inissiisarneq pinngitsoortittalissagaluarparput, ilutigisaanillu kommunit inissiinermut aningaasartuutaat sipaaruteqarfiulissagaluarlutik. Katsorsartinnerup ingerlanerani inersimasut pissutsiminnik allannguinerat meeqqat malinnaaffigisinnaappassuk tamanna peqqinnartut ilagiinnassavaat.
Katsorsartinneq inuiaqatigiinnut akisuujusoq nalunngilara, kisianni pisariaqartumik tulleriiaarineq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu inuiaqatigiinnut aningaasatigut iluanaarutaasussaavoq.
Nalunngilara Ilulissat kommuniata ukioq kingulleq katsorsartinnernut aningaasat 800.000-it missaaniittut atorsimagai, taavanilu isumaginninnermullu pisortap oqaatigaa, inuusuttut nakuuserniartarnerat illoqarfimmilu pissusilersortarnerat pitsanngoriaateqareersimasoq malugineqarsinnaasoq. Misilittakkat piviusuusut taakku tusaatissatut tiguinnariaapput.
14) Inuiaqatigiiusugut kommunit, Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiillu pisortanit pigineqartut peqatigalugit aningaasat katsorsaanermut atorneqartartut pitsaanerpaamik qanoq atorneqarsinnaaneri pillugit, nunap tamarmiusup katsorsartinnissamut atorfissaqartitai aallaavigalugit Naalakkersuisut ataatsimoorussamik siunnersuutissaqarnerlutik, aningaasaliissutillu pisariaqartitsinermut naapertuuttuusut Naalakkersuisut isumaqarpat?
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat