Samling

5. oktober 2004                                                                                                             EM 2004/151

 

Spørgsmål til Landsstyret om samfundets behov for og brug af familiebehandling og alkologer.

(Landstingsmedlem  Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed)

 

Min besvarelse af Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex` spørgsmål til Landsstyret vedrører – på grund af  spørgsmålets omfang – udelukkende de overordnede problemstillinger. Landstingsmedlemmet stiller blandt andet 5 spørgsmål, der vedrører familiebehandling, og i den sammenhæng er det vigtigt at pointere, at termen ”familiebehandling” refererer til to vidt forskellige behandlingsformer. I sammenhæng med alkoholbehandling på Qaqiffiit dækker familiebehandling et kort behandlingstilbud for pårørende til personer i egentlig alkoholbehandling. Under Familiedirektoratet drives endvidere landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge, hvor man på 3 institutioner har etableret familieafdelinger med plads til ca. 10 familier, hvor der tilbydes familiebehandling. De 3 døgninstitutioner under Familiedirektoratet arbejder med familier, der har et særligt behov for støtte og vejledning i at kunne fungere som familie i forhold til familiens egne vilkår og muligheder. I den sammenhæng har familiebehandling ikke decideret noget med alkoholbehandling at gøre.

 

Landstingsmedlemmet spørger til hvor mange, der har været i familiebehandling, til det aktuelle behov for familiebehandling, til venteliste for familiebehandling, samt til Landsstyrets eventuelle planer om at støtte kommuner, som selv finansierer alkologer til familiebehandling.

 

Ved Qaqiffiit deltog i 2003 302 pårørende og familiemedlemmer til personer i alkoholbehandling i familiebehandling, og i 2004 indtil medio september har 252 personer været i familiebehandling. Familiebehandling er en del af behandlingstilbuddet på Qaqiffiit, det vil sige familie og pårørende deltager, såfremt den primært behandlede person ønsker det.

 

Landsstyret støtter økonomisk den alkoholbehandling, der tilbydes ved Qaqiffiit.

 

Til landstingsmedlemmets spørgsmål vedrørende omsorgssvigtede personer – om hvor mange personer i Grønland, der er omsorgssvigtede, om disse kan kategoriseres i hovedformer for omsorgssvigt, og om hvor mange husstande i Grønland, der har været ramt af omsorgssvigt – kan vi ikke fra Landsstyrets side give præcise svar, blandt andet fordi oplysninger om omsorgssvigt ikke er tilgængelige i registre, men altid vil være baseret på skøn.  MIPI – Videnscenter om Børn og Unge – skal indsamle oplysninger med udgangspunkt i barnets, f.eks. familiemæssige, sociale, sundheds-, skole- og boligmæssige forhold. Jeg vil henvise til den af Familiedirektoratet omdelte redegørelse om etablering af et permanent Videnscenter om Børn og Unge fra juli 2003.

 

Landstingsmedlemmet spørger til hvor mange personer, der har eller har haft et misbrug af alkohol og andre stoffer, hvor stort behandlingsbehovet for alkoholmisbrug er, om der er brug for flere alkologer til at dække behandlingsbehovet, om der er ventelister til behandling, og om alle behovsgrupper har lige adgang til behandling.

 

Der findes ikke aktuelle undersøgelser, der omfatter hele befolkningen, og på baggrund af hvilken man kan kategorisere personer som nuværende eller tidligere misbrugere.

 

Qaqiffiit oplyser, at efterspørgslen efter behandling fra kommunernes side er svingende henover året, og at der i perioder er ledige behandlingspladser og i andre perioder er venteliste til behandling. Efterspørgslen efter behandling er blandt andet en funktion af kommunernes økonomi, og Qaqiffiit vurderer, at det reelle behandlingsbehov er noget større end det, der afspejler sig i kommunernes efterspørgsel efter behandling. Qaqiffiit vurderer, at der skal yderligere to alkologer til at dække behandlingsbehovet på de tider af året, hvor efterspørgslen efter behandling er størst.

 

Med hensyn til. spørgsmålet om lige adgang til behandling forholder det sig sådan, at Qaqiffiit ikke behandler personer med svære psykiatriske problemstillinger. Disse henvises til psykiatrisk behandling. Endvidere er der forskelle i kommunernes visitationspraksis, og i hvilke behovsgrupper kommunerne prioriterer i forhold til behandling.

 

Landstingsmedlemmet spørger til hvor mange midler henholdsvis Hjemmestyret, kommunerne og offentligt ejede virksomheder har anvendt på alkoholbehandling i 2003. Dertil kan jeg oplyse, at Hjemmestyret i 2003 har forbrugt 3,3 mio. kr. til alkoholbehandlingscentrene. Royal Arctic Line, Arctic Umiaq Line, KNI og Tele Greenland har i 2003 tilsammen brugt 237.000 kr. til alkoholbehandling, eksklusiv løntab og andet. Med hensyn til kommunerne er spørgsmålet mere kompliceret at besvare, fordi de har forskellige praksis med hensyn til kontering.

 

Det sidste spørgsmål, som Landstingsmedlemmet stiller er, hvorvidt Landsstyret har et samlet forslag til, hvordan vi som samfund får mest mulig og effektiv behandling for pengene. Jeg henviser til Landsstyrets svarnotat til forespørgselsdebat om, hvorledes vi gennemfører en alkoholpolitik i Grønland (EM 2004/109). Landsstyret mener, at det bør overvejes, om der skal etableres alternativer til Minnesotamodellen, men dette må ses i sammenhæng med de øvrige prioriteringer på området i de kommende år.   Qaqiffiits indsats påskønnes, men det er vigtigt, at også lokale indsatser mod alkoholmisbrug styrkes. En sådan styrkelse kan for eksempel ske gennem oprustning af lokale fagpersoner, som i deres daglige arbejde møder borgere med begyndende misbrugsproblemer, eller gennem udformning af lokale alkoholpolitikker. Behandling må ses i sammenhæng med de indsatser, der i øvrigt finder sted på de sociale, forebyggende og sundhedsfremmende indsatser.

 

5. oktober 2004 UKA 2004/151

 

Ilaqutariinnik katsorsaanissamik alkologinillu inuiaqatigiit atorfissaqartitaat pisariaqarti­taallu pillugit Naalakkersuisunut apeqqut

(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

   

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

 

Apeqqut annertoqimmat Inatsisarunut ilaasortamut Astrid Fleischer Reximut akissuteqaatinni taamaallaat sammissavakka ajornartor­siutit aqutsinermut pingaaruteqartut. Inatsisartunut ilaasortap ilaatigut apeqqutit ilaqutariinnik katsorsaanermut tunngasut tallimat apeqqutigai, tassungalu tunngatillugu pingaaruteqarpoq erseqqissassallugu ”ilaqutariinnik katsorsaaneq” katsorsaanernut marlunnut assigiinngilluinnartunut tunngasuummat. Imigassamik ajornartorsiutillit Qaqiffinni katsorsarneqar­nerannut atatillugu sivikitsumik katsorsarteqataanissamut qanigisat neqeroorfigineqarput. Tamatuma saniatigut Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup ataani nuna tamakkerlugu meeqqanut inuusuttunullu  ulloq unnuarlu paaqqinniffiit ingerlanneqarput, paaqqinniffinnilu pingasuni ilaqutariinnut immikkoortortaqarpoq  ilaqutariit qulit missaanniittut katorsartinnissaannut neqerooruteqartartunik. Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup ataani ulloq unnuarlu paaqqinniffiit taakkua pingasut sullippaat ilaqutariit ilaqutariittut atukkatik periarfissatillu tunngavigalugit ingerlanissaminnut immikkut ikiorserneqarnissamik ilitsersorneqarnissamillu pisariaqartitsisut. Ilaqutariinnik katsorsaaneq taanna imigassaq pillugu katsorsarneqarnermut toqqaannartumik tunngassuteqanngilaq.

 

Inatsisartunut ilaasortap apeqqutigaa qanoq amerlatigisut ilaqutariittut katsorsarneqarsimanersut, ilaqutariit katsorsartinnissamut maannakkorpiaq pisariaqartitsisut, ilaqutariit katsorsartinnissamut utaqqisut, kiisalu Naalakkersuisut pilersaaruteqarnersut kommunit ilaqutariit katsorsagaa-nissaannut namminneq alkologinut aningaasaliiniartut tappiiffiginissaannut.

 

2003-mi qanigisat ilaquttallu 302-t imigassamut katsorsartittunut Qaqiffinni peqataasimapput, 2004-milu septembarip qiteqqunnerata tungaanut 252-it ilaqutariit katsorsartinnerannut peqataa-simallutik. Ilaqutariit katsorsagaanerat Qaqiffiit neqeroorutaasa ilagaat, tassa ilaquttat qanigisallu peqataasar­put inuup katsorsarneqartup kissaatigigaangagu.

 

Qaqiffinni imigassamut katsorsarneqarnissamut neqeroorutit Naalakkersuisut aningaasatigut tapiiffigisarpaat.

Inatsisartunut ilaasortaq apeqquteqarpoq inuit sumiginnakkat pillugit - nunatsinni inuit qassit sumiginnagaasimanersut, taakkua pingaarnernut immikkoortiterneqarsinnaanersut, nunatsinnilu inoqutigiit qassit sumiginnagaanermit eqqugaasimanersut - tamanna Naalakkersuisunit eqqortumik akissutissaqartinngilarput, ilaatigut patsisaalluni sumiginnagaanermut paasissutissat nalunaar­sukka­niinngimmata, missingiinerilli tunngaviujuartariaqarlutik. MIPI - Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfik - meeqqamut, assersuutigalugu ilaqutariittut, inuttut atugarisatigut, peqqinnikkut, atuarfimmi, ineqarnermilu pissutsit aallaavigalugit paasissutissanik katersuissaaq. Ilan­ngullugu innersuussutigissa­vara Meeqqat Inuusuttullu pillugit Ilisimasaqarfimmik ataavartussamik pilersitsineq pillugu Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup nassuiaataa agguaanneqarsimasoq 2003-mi julimeersoq.

 

Inatsisartunut ilaasortap apeqqutigaa inuit qanoq amerlatigisut imigassamik ikiaroornartunillu allanik atornerluisuunersut atornerluisimanersulluunniit, imigassamik atornerluisut katsorsarnis-saannut pisariaqartitsineq qanoq annertuginersoq, katsorsaasariaqarneq naammassiumallugu alko-logit amerlanerit pisariaqartinneqarnersut, katsorsartinnissamut utaqqisoqarnersoq, pisaria-qartitsisullu tamarmik katsorsartinnissamut periarfissaqartitaanersut.

 

Innuttaasut tamakkerlugit qanittukkut misissuisoqarsimanngilaq inuit maannakkut siusinnerusuk­kullu atornerluisuusimasut immikkoortiternissaannut tunngaviusinnaasumik.

 

Qaqiffiit ilisimatitsipput katsorsartitsinissamik kommunit noqqaasarnerat ukiup ingerlanerane nikerartartoq, ilaatigut inissat atorneqartaratik ukiullu ilaani utaqqisoqartarluni. Katsorsartitsinissamik noqqaasarneq ilaatigut kommunit aningaasatigut atugarisaannik aallaaveqartarpoq, Qaqiffiillu isumaqarput pisariaqartitsineq kommunit katsorsartitsinissamik noqqaassuteqartarnerannit annertunerusoq. Qaqiffiit isumaqarput alkologit marluk suli pisariaqartinneqassa­sut ukiup ilaani pisariaqartitsinerup annertunerpaaffiani.

 

Katsorsartinnissamut naligiimmik periarfissaqartitaanissamut tunngatillugu inuit tarnikkut annertuumik ajornartorsiutillit Qaqiffiit katsorsarneq ajorpaat. Taakkua tarnikkut nakorsartinnissamut innersuunneqartarput. Aamma kommunit innersuusseriaasiat pisariaqartitsisullu sorliit kommunit salliutittarneraat assigiinngissuteqartarput.

 

Inatsisartunut ilaasortap apeqqutigaa Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit suliffeqarfiillu pisortanit pigineqartut 2003-mi aningaasat qanoq amerlatigisut imigassamut katsorsartinnermut atorsimaneraat. Tassunga atatillugu oqaatigisinnaavara Namminersornerullutik Oqartussat 2003-mi imigassamut katsorsaavinnut 3,3 mio. kruunit atorsimagaat. Royal Arctic Linep, Arctic Umiaq Linep, KNI-p Tele Greenlandillu 2003-mi katillutik imigassamut katsorsaanermut 237.000 kruunit atorsimavaat, akissarsiassaagaluit annaasat allallu ilanngunnagit. Kommuninut tunngatillugu apeqqut akiuminaanneruvoq, tassa kommunit assigiinngitsunik kontolersueriaaseqarmata.

 

Inatsisartunut ilaasortap naggasiullugu apeqqutigaa Naalakkersuisut ataatsimoortumik siunnersuu-tissaqarnersut qanoq iliorluta inuiaqatigiittut aningaasat annertunerpaamik sunniutilimmillu katsorsaanermut atorsinnaanerigut. Innersuussutigissavara qanoq iliorluta nunatsinni imigassamut politikki ingerlassinnaaneripput pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuummut Naalakkersuisut akissuteqaataat (UKA 2004/109). Naalakkersuisut isumaqarput Minnesota najoqqutaralugu katsorsaariaatsip saniatigut periarfissanik allanik pilersitsisoqassanersoq eqqarsaatigineqartariaqartoq, kisianni taamaaliornissaq ukiuni tullerni suliassanik pingaarnersiuilluni tulleriiaarinissamut atatinneqartariaqartoq.  Qaqiffiit suliniutaat iluarineqarput, pingaaruteqarporli najukkani imigassamik atornerluinermut iliuutsit aamma nukittorsarneqarnissaat. Nukittorsaaneq taamaattoq inuit ilinniagartik tunngavigalugu ulluinnarni sulinerminni imerajuttunngulersunik naapitsisartut amerlisarnerisigut imaluunniit najukkani imigassamut tunngatillugu politikkissanik ilusilersuinikkut pisinnaavoq. Katsorsaaneq inuttut atugarisat, pinaveersimatitsineq peqqinnerulernissarlu pillugit suliniutinut allanut atatillugu isigisariaqarpoq.