04EM/01.25.01-70 Namminersorneq Pillugu Isumalioqatigiissitat "ilisimasanik katersuivimmik" assigisaannilluunniit, nunatsinni... (Palle Christiansen, Demokraatit)

27. juli 2004    EM 2004/70

I medfør af § 36, stk. 2. i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret.

Spørgsmål til Landsstyret: Finder Landsstyret det formålstjenstligt at implementere Selvstyrekommissionens anbefaling om, at der bør oprettes et "videnscenter" eller lignende, der kan medvirke til at styrke systematiseringen af viden om den grønlandske fiskerisektor med henblik på at fremme Grønlands muligheder for en større økonomisk selvbårenhed?

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

Begrundelse:

Den grønlandske fiskerisektor er landets største erhverv og vil være det mange år frem i tiden. Branchen er vidtforgrenet og har søsterselskaber og salgsorganisationer placeret rundt omkring i verden. Der foregår således en kontinuerlig udveksling af kapital, råvarer, halvfabrikata mv. internt i selskaberne. De grønlandske virksomheder deltager således i den internationale arbejdsdeling og værdiskabelse. Selvstyrekommissionen opsummerer blandt andet denne proces således:

"Grønlands placering i den globale handel er karakteriseret af følgende forhold:

• Eksport af råvarer, hvor værditilvæksten i stor udstrækning sker uden for landet i forbindelse med forædling til halvfabrikata eller forbrugsvarer" (citat slut. Kilde: Betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen april 2003. Økonomi og erhvervsudvikling s. 43).

Der har vist sig at være forskel mellem den eksportværdi af skaldyr, der anføres fra Grønlands Statistik og de modsvarende danske eksportværdier for de grønlandske råvarer. Grønlands Statistik anfører i sin opgørelse af udenrigshandelen, at den samlede eksportværdi af de grønlandske skalrejer var på 810 mio. kr. i 2003. Danmarks Fiskeindustri og eksportforening anfører følgende på s. 21 i sin årsrapport 2002-2003: 

"Produktkategorien rejer/hummer er, som nævnt andetsteds, blevet den største kategori målt på eksportværdi. Værdien afspejler imidlertid kun i begrænset omfang aktiviteterne i Danmark, idet der importeres meget store mængder rejer, først og fremmest fra Grønland, som reeksporteres¿"(citat slut. Danmarks Fiskeindustri og eksportforening Årsrapport s. 21. 2002-2003).

Danmarks Fiskeindustri og eksportforening betegner skalrejer som uforarbejdede rejer. Den samlede danske eksportværdi af skalrejer havde i 2003 en værdi på 1,7. mia. kr. Der er således tilsyneladende en værdimæssig gevinst for den danske økonomi ved reeksporten.   Ovenstående kunne indikere, at vores økonomi og fiskeribranchens ageren med omverdenen bør belyses nærmere.

Den samlede eksport af rejeprodukter (eksklusiv de rejer, der måtte indgå i f.eks. færdige middagsretter) udgør ifølge eksportforeningen 3,2 mia. kr. i 2003.

Ovenstående økonomiske problemstillinger bør belyses grundigt, således at både Landsstyre og Landsting har et aktuelt og troværdigt billede af, hvilken samfundsøkonomisk effekt i både Danmark og Grønland udnyttelsen af vores biologiske ressourcer har. Derudover bør det tillige belyses og afklares, hvor den økonomiske gevinst og værditilvækst er størst.

Hvis der blot skal være det mindste hold i alle Landsstyrets skåltaler om en større økonomisk selvbårenhed, må der efter Demokraternes mening afsættes de nødvendige ressourcer til, at vi opretter et videnscenter, der kan belyse disse økonomiske sammenhænge i vores vigtigste erhverv.

27. juli 2004 UKA 2004/70

Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2, naapertorlugu matumuuna imaattumik Naalakkersuisunut apeqquteqarpunga:

Naalakkersuisunut apeqqut: Namminersorneq Pillugu Isumalioqatigiissitat "ilisimasanik katersuivimmik" assigisaannilluunniit, nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnikkut ilisimasat aaqqissuussivigineqarnerannik nukittorsaataasinnaasumik Kalaallit Nunaata aningaasaqarnikkut nammineernerulernissaanut siuarsaataasinnaasutut kaammattuutaata atuutilersinneqarnissaa Naalakkersuisut siunertamut iluaqutaasussatut isigaat?

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

Tunngavilersuut

Nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq inuussutissarsiutit anginersaraat siunissamilu ukiorpassuarni taamaakkallassalluni. Inuussutissarsiuteqarfik sorpassuarnik sammisaqarfiuvoq nunarsuarmilu tamani tamaani ingerlatsivinnik atilequtaqarlunilu tunitsivittut ingerlatsiveqarluni. Taamaalilluni aningaasaatit, tunisassiassat, tunisassiat naammassillugit suliarineqanngitsut il.il. ingerlatsivinni ingerlaavartumik paarlaateqatigiissutigineqartarput. Taamaalillutik nunatsinni sulliviit nunani tamalaani sulianik agguataarisarnermi nalilinnillu pilersitsinermi peqataapput. Taamatut suliamik ingerlataqarneq Namminersorneq Pillugu Isumalioqatigiissitat ima eqikkaavigaat:

Nunatta nunarsuarmi niuernermi inissisimaneratigut pissutsit makku ilisarnaatigai:

"Tunisassiassanik avammut nioqquteqarneq taakkulu nalingisa qaffassarneqarnerat nunap nammineq avataani amerlanertigut pisarpoq tunisassiassat iningajallugit suliareqqittarnerisigut, atuisartunulluunniit tigoriaannartut nioqqutissiarinerisigut."  (Issuaaneq naavoq. Issuaavigineqarpoq Namminersorneq Pillugu Isumalioqatigiissitat Isumaliutissiissutaat april 2003-imeersoq. Aningaasarsiorneq inuussutissarsiutitigullu inersiartortitsineq, qupp. 43)

Uumasut qaleruallit avammut nioqqutigineqarneranni naleqassutsitut, nunatsinni naatsorsueqqissaartarfimmit oqaatigineqartut aamma illua tungaatigut nunatsinniit tunisassiassanik avammut nioqquteqarnermi qallunaat nunaanni naleqassutsitut taaneqartut akornanni assigiinngissuteqartoqarnera paasinarsisimavoq. Nunanut allanut niuernerup nalunaarsorneqarnerani Nunatsinni Naatsorsueqqissaartarfiup oqaatigaa raajat qaleruallit nunatsinneersut avammut nioqqutigineqarneranni katillugit nalingat 2003.mi 810 mio. kr.-iusoq. Danmarks Fiskerindustri og eksportforening-ip 2002-2003-mut ukiumoortumik nalunaarummini qupp. 21-imi oqaatigaa.

"Tunisassiat immikkoortui raajat/peqqussuit allami oqaatigineqartutut avammut nioqqutiginerini nalingat uuttuutigalugu immikkoortukkaani naleqarnerpaalersimapput. Taamaakkaluartoq naleqassutsip Danmarkimi ingerlatat naleqassusiat taamaallat killilimmik takutippaa, raajammi annertoorujussuarmik amerlassusillit, ingammik Kalaallit Nunaannit eqqussorneqartartut avammut ingerlateqqinneqartarmata."( Issuaaneq naavoq. Danmarks Fiskerindustri og eksportforening Årsrapport qupp. 21. 2002-2003.)

Danmarks Fiskeindustri og eksportforening-ip raajat qaleruallit raajatut suliarineqanngitsutut taavai. 2003-mi raajat qaleruallit Qallunaat Nunaannit avammut nioqquttigineqartut 1,7 mia kr.-inik naleqarput. Taamaalilluni avammut nioqquteqaqqinnermi Qallunaat Nunaanni aningaasaqarniarnikkut naleqassutsikkut iluanaaruteqartoqartarunarpoq. Qulaani taaneqartup ilimanarsisissinnaavaa nunatta aningaasaqarniarnerani aalisarnermillu inuussutissarsiuteqarfiit nunarsuarmi avatitsinni iliuuseqartarneranni qulaajaavigineqanngitsunik, erseqqinnerusumik qulaajaavigineqartariaqartunik peqartoqarnera.

Raajanik tunisassiornermi avammut nioqquteqarneq tamarmiusoq (raajat ass. sassaalliutissatut ineriikkanut ilaasimasussat) eksportforening-imit nalunaarutigineqartut malillugit 2003-imi 3,2 mia. kr.-inik naleqarsimapput. Aningaasaqarnermut attuumassutillit qulaani taaneqartut ima sukumiitigisumik qulaajarneqartariaqarput nunatsinni uumassusilinnik isumalluutigisatta Danmarkimit Kalaallillu Nunaannit iluaqutigineqarnerisigut inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerannut maannakkorpiaq sunniutaat Naalakkersuisunut Inatsisartunullu tutsuiginartumik qulaajaavigineqartariaqarlutik. Tamatumattaaq saniatigut qulaajaavigineqartariaqarpoq aningaasatigut iluanaarutit naleqarnerulissutillu sukkut annertunerpaajunersut.

Aningaasaqarniarnikkut nammineernerulernissamik Naalakkersuisut skåliiutigalutik oqalugiaaterpassui minnerpaannguakkulluunniit uppernassuseqassappata Demokraatit isumaat naapertorlugu ilisimasanut katersuivimmik pilersitsinissatsinnut atugassanik pisariaqartunik, inuussutissarsiutitta pingaarnersaannut tunngatillugu aningaasaqarnermut tunngassutillinnut qulajaassutaasussanik, immikkoorsitsisoqartariaqarpoq.