Samling

23. september 2004                                                                                                       EM 2004/70

 

Spørgsmål til Landsstyret: Finder Landsstyret det formålstjenligt at implementere Selv­styrekommissionens anbefaling om, at der bør oprettes et "videnscenter" eller lignende, der kan medvirke til at styrke systematiseringen af viden om den grøn­landske fiskeri­sektor med henblik på at fremme Grønlands muligheder for en større økonomisk selv­bårenhed?

(Palle Christiansen, Demokraterne)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Selvstyre, Råstoffer samt Justitsvæsen)

 

Fiskerisektoren er såvel beskæftigelsesmæssigt som økonomisk den væsentligste sektor uden for den offentlige forvaltning i dag. Derfor er en videreudvikling af landets økonomi og lan­dets erhvervsudvikling afhængig af en troværdig, sikker og aktuel viden om fiskerisektorens tilstand og udvik­ling.

 

Landsstyret erkender, at den politiske beslutningsproces ofte lider under fraværet af tilgænge­lig aktuel og valid viden. Ofte må vi stille os tilfreds med analyser, der bygger på et usikkert grundlag.

 

På administrativt niveau spildes der ofte ressourcer på ad hoc-løsninger på problemet. I stedet for fokus på analyser og væsentlige problemstillinger, må embedsmændene i projektgrupper an­ven­de forholdsvis mange ressourcer på at skrabe tilnærmelsesvis fornuftige oplysninger sam­men. Det gælder ikke blot for viden om fiskerisektoren, men også mange andre sam­fundsan­liggen­der.

 

Landsstyret erkender, at den politiske beslutningsproces bør have stillet bedre vidensgrundlag til rådighed i fremtiden. Derfor har Landsstyret også allerede fastsat nye mål for opbygningen af viden om centrale emner inden for økonomi og erhvervsudvikling.

 

For at besvare dette spørgsmål på tilfredsstillende vis, vil jeg tillade mig mere bredt at forhol­de mig til behovet for vidensgrundlag. Med fordel kan arbejdet for at opbygge et bedre videns­grundlag opdeles i tre emneområder:

 

a)      Organisering af politisk rådgivning og analysearbejde.

b)      At skabe vidensgrundlag i form af f.eks. strukturovervågning.

c)      Videncenter som konkret idé.

 

De tre emneområder har betydning for alle samfundsanliggender, men jeg vil primært, som spørgeren også beder mig om, forholde mig til viden for fiskerisektorens vedkommende.

 

Organisering af politisk rådgivning og analysearbejde

Det første mål for Landsstyret er, som det også fremgår af koalitionsaftalen, at etablere sit eget økonomiske råd. Hjemmestyret har det fulde ansvar for den øko­nomi­ske udvikling her i landet. Derfor er det også naturligt, at vi får vores eget økonomiske råd. Vi skal have udbyg­get vores egen kompetence indenfor økonomisk politik.

 

På Finansloven er allerede afsat midler af til et sådant økonomisk råd.

 

Landsstyret ønsker et økonomisk råd, der uafhængigt kan rådgive om alle aspekter inden for økonomien. Det vil være naturligt at anmode et nyt økonomisk råd om at opstille en priorite­ring af, hvilke redskaber, det først og fremmest har behov for i sit arbejde. Landsstyret anser f.eks. opbyg­ning af et produktionsbaseret nationalregnskab for væsentligt. Men også en fort­sat forbedring af strukturovervågningen vil være højt priori­teret. Et af de områder, et sådant råd med fordel kunne beskæftige sig med, var bl.a. det efter­spurgte analysearbejde omkring fiskerierhvervet.

 

Strukturovervågningen

Arbejdsmarkedsmodellen Suliaq, der nu er etableret, mangler fortsat visse elementer for at være fuldt ud­bygget, men resultaterne har vist sig. Den tekniske detaljerigdom og ana­lysernes kvalitet ses f.eks. ved et opslag på nanoq-hjemmesiden under Suliaq.

 

Landsstyret har på indeværende Landstingssamling et lovforslag om, at Grønlands Erhvervs­register bliver overflyttet til Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked og herefter kan integreres med arbejdet omkring ar­bejdsmarkedsanalysemodellen Suliaq.

 

Strukturovervågning finder Landsstyret er afgørende for, at vi på politisk niveau kan træffe de rigtige beslutnin­ger. Lad os tage et konkret eksempel: En embedsmandsgruppe får til opgave at analysere fiskerisektoren og behovet for kompetenceudvikling. På basis af et velfungerende register over bemandingen på de havgående trawlere fra Grønlands Fiskelicens­kontrol er det muligt i løbet af relativt få timer at få relateret disse oplysninger til oplysninger i de registre, der i dag er indeholdt i arbejdsmarkedsanalysemodellen Suliaq. Dette gælder f.eks. folkeregi­stret og uddannelsesregistret. I stedet for at tale om myter og enkeltpersoners tilfældige iagt­tagelser, kan der nu arbejdes på et så konkret niveau, at man kan se, fra hvilke lande og til hvilke stillingstyper, vi rekrutterer tilkaldte til vores trawlere. Vi kan se, hvilke byer og byg­der vores egne fiskere rekrutteres fra, hvilken alder og uddannelse de har osv.

 

Hvis Landstingets medlemmer ikke allerede har læst baggrundsrapporten Fiskerisek­toren & kompetenceudviklingen fra august i år, så vil jeg anbefale at prøve at læse den med den vin­kel, vi her taler om. Jeg er overbevist om, at vores embedsmænd også indenfor andre områder på basis af en aktuel, valid strukturovervågning vil kunne udarbejde tilsvarende kvali­tets­ana­lyser.

 

Videncenter

Et videncenter kan opfattes på mange måder. Det kan være alt fra et kontor, der indsamler information, bøger og rapporter om et givet emne til et fuldt udbygget videncenter som forsk­ningsinstitut.

 

Vi har allerede erfaringer med opbygning af videnscentre, f.eks. MIPI, Videncenter om Børn og Unge, som blev startet som projekt i 2001. Videncenter om Børn og Unge er et dokumen­tationscenter, som indsamler og systematiserer  viden om børn og unges vilkår.

 

Naturinstituttet er et allerede etableret videncenter, der samler viden om ressourcerne og sam­spillet mellem klima, økosystem og menneske; men for det videre forløb i fiskerisektoren er der ikke egentlige videncentre her i landet.

 

Et andet videncenter er Center for Arktisk Teknologi - ARTEK – som er etableret i samarbej­de med bygge- og anlægsskolen i Sisimiut og beskæftiger sig med områderne byggeri, energi og miljø. Centeret forventes blandt andet med sine uddannelses-aktiviteter, viden og tværnati­onale kontakter at have potentiale til at bidrage yderli­gere til erhvervs-udviklingen de kom­mende år. Denne model søges udvidet til også at omfatte fødevareproduktion, herunder pro­dukter fra fiskerisektoren i samarbejde med fiskeindustriskolen ATI i Maniitsoq.

 

Landsstyret har dermed tilsluttet sig Selvstyrekommissionens anbefalinger, herunder etable­ring af ovennævnte videncenter i Maniitsoq. Der skal være et økonomisk rationale i et fremti­digt viden­center, hvor det vil være naturligt, at erhvervet selv bidrager med ressourcer, og hvor målet er at pege på løsninger, der sikrer en større værdiska­belse fra erhvervet her i lan­det. Et sådant offentlig-privat samspil vil også sikre, at aktiviteterne på centeret afspejler virk­somhedernes behov og efterspørgsel i markedet. Det økonomiske rationale vil også kunne danne basis for at anvende en eksisterende uddan­nelsesinstitution og her give undervisningen en toning af fiske­riøkonomi, således at der bliver samspil og synergi mellem udviklings- og undervis­ningsaktiviteterne.

 

Vigtigt er det, at viden kan adskilles fra politik og holdninger. Videncentre bør derfor ligge uden for selve forvaltningerne, men være i en tæt dialog med disse for at sikre, at relevant viden tilvejebringes.

 

Landsstyret er derfor i gang med at arbejde for konkret at etablere ovennævnte videncenter i Maniitsoq som en af opfølgningerne på Selvstyrekommissionens anbefalinger, hvilket både afspejles i forslaget til Landstingsfinanslov for 2005 og vil blive konkretiseret yderligere i forbindelse med udmøntningen af sektorprogrammet for uddannelse og erhvervsudvikling.

 

23. september 2004                                                                                                     UKA2004/70

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Naalakkersuisut isumaqarpat iluaqutaassasoq piviusunngortinneqassappat Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat innersuussutaat ”ilisimasanik katersuivik” assigisaaluunniit pilersittariaqartoq Kalaallit Nunaanni aalisarnermik suliaqarneq pillugu ilisimasat aaqqissuunnissaannut nukittorsaaqataasinnaasumik Kalaallit Nunaata aningaasaqarnikkut imminut napatissinnaannerulernissaanut periarfissai siuarsarniarlugit?

(Palle Christiansen, Demokraatit)

 

Akissut

(Namminersornermut, Aatsitassanut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoq)

 

Aalisarnermik suliaqarfik ullumikkut pisortat ingerlataasa avataanni suliffissaqarnikkut aningaasarsiornermilu suliaqarfiuvoq pingaarnerpaaq. Taamaattumik nunatta aningaasarsiornerata ineriartorteqqinnissaanut inuussutissarsiutillu ineriartortinneranni aalisarnermik suliaqarfiup qanoq issusia ineriartortinneralu pillugit tutsuiginartumik, qajannaatsumik ullumikkullu pisunik ilisimasaqarnissaq pinngitsoorneqarsinnaanngilaq.

 

Naalakkersuisut nassuerutigaat naalakkersuinikkut aalajangiisarnermi ullumikkut pisunik tutsuiginartumillu ilisimasassat amigaatigineqakulasarmata. Misissuinerit qajannartumik tunngavillit arlaleriarluta naammagiinnartariaqartarsimavavut.

 

Allaffissornermi ajornartorsiutit pipallatamik aaqqinniartarneranni nukiit atulussinnarneqartarput. Misissueqqissaarnerit ajornartorsiutaanerusullu qitiutinnagit atorfilittat suleqatigiissitani sulinerminni nukippassuit atortariaqartarpaat paasissutissat tutsuiginakannersut ataatsimut katersorniartarnerannut. Aalisarnermik suliaqarneq pillugu ilisimasat kisimik pineqanngillat, aammali inuiaqatigiinnut tunngasorpassuit allat pineqarlutik.

 

Naalakkersuisut nassuerutigaat naalakkersuinikkut aalajangiisarnermut periaaseq pitsaanerusariaqartoq siunissami ilisimasat pitsaanerusumik tunngavillit aallaavigisariaqarlugit. Taamaattumik Naalakkersuisut aamma aningaasarsiornerup inuussutissarsiutillu ineriartortinnerisa iluanni pingaarutillit pillugit ilisimasat annertusaaviginissaannik siunertat nutaat aalajangersareerpaat.

 

Apeqqut taanna naammaginartumik akiumallugu ilisimasassanik tunngavissaqarnissamut siamasinnerusumik isummerniarpunga. Ilisimasat pitsaanerusumik tunngavissaqartikkumallugit tamanna pingasunut agguassallugu tulluartuussaaq:

 

a)      Naalakkersuinikkut siunnersuisarnerup misissueqqissaartarnerullu aaqqissuunneratigut.

b)      Ilisimasanik tunngavissiinikkut assersuutigalugu aaqqissuussaanerup malittareqqissaarneratigut.

c)      Ilisimasanik katersuivik isumassarsiatut sukumiisutut.

 

Immikkoortut taakku pingaasut tamarmik inuiaqatigiinnut pingaaruteqarput, uangali pingaarnerutillugu aperisup aamma taama piumaffigimmanga aalisarnermik suliaqarnermut tunngasunik ilisimasat sammineruniarpakka.

 

Naalakkersuinikkut siunnersuisarnerup misissueqqissaartarnerullu aaqqissuunnissaat

Naalakkersuisut siunertaat siulleq tassaavoq, naalakkersuisoqatigiinnermut isumaqatigiissummi taaneqartutulli aningaasarsiornermut siunnersuisoqatigiinnik nammineq peqalernissaq. Namminersornerullutik Oqartussat nunami maani aningaasarsiornerup ineriartortinnissaanut tamakkiisumik akisussaapput. Taamaattumik aamma pissusissamisuussaaq uagut namminneq aningaasarsiornermut siunnersuisoqatigiinnik peqarutta. Aningaasarsiornermut politikip iluani uagut nammineq piginnaasaqarnerput annertusartariaqarparput.

 

Aningaasanut inatsimmi aningaasarsiornermut siunnersuisoqatigiinnut taamaattunut aningaasanik illuartitsisoqareerpoq.

 

Naalakkersuisut kissaatigaat aningaasarsiornermut siunnersuisoqatigeeqassasoq aningaasarsiornermut tunngassutillit tamaasa pillugit kiffaanngissuseqartitaallutik siunnersuisinnaasunik. Pissusissamisuussaaq aningaasarsiornermut siunnersuisoqatigiit nutaat qinnuigissallugit sulinissaminni sakkut suut salliutillugit atorfissaqartinneraat tulleriiaareqqussallugit. Naalakkersuisut pingaaruteqartutut isigaat assersuutigalugu nunatta naatsorsuutai tunisassiornermik tunngavillit pilersikkiartuaassallugit. Aammattaarli aaqqissuussaanerup pitsaanerusumik malittariuarnissaa salliutinneqassaaq. Susassaqarfiit ilaat ataaseq siunnersuisoqatigiit taamaattut iluaqutaasumik suliarisinnaasaat tassaavoq ilaatigut aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq pillugu misissueqqissaarnermik suliat ujartorneqartuartut.

 

 

Aaqqissuussaanerup malittariuarnissaa

Suliffeqarneq pillugu suliaqarfik Suliaq maanna pilersinneqareersoq tamakkiisumik pilersinneqarnissaminut suli amigaateqalaarpoq, angusalli takussaalereerput. Teknikkikkut immikkuualuttorpassuit paasiniaaqqissaakkallu pitsaassusiat takuneqarsinnaapput assersuutigalugu Suliap ataani nittarsaavimmi www.nanoq.gl -imi.

 

Naalakkersuisut Inatsisartut massakkut ataatsimiinneranni inatsisissatut siunnersuuteqarput Kalaallit Nunaanni Inuussutissarsiutit Nalunaarsorsimaffia nuunneqassasoq Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmut kingornalu suliffeqarneq pillugu paasiniaaqqissaartarfik Suliaq pillugu suliaqarnermut ilanngunneqassalluni.

 

Aaqqissuussaanerup malittariuarnissaa pillugu Naalakkersuisut isumaqarput uagut naalakkersuinikkut aalajangigassani eqqortumik aalajangiisarnissarput pingaaruteqartoq. Atagu tigussaasumik assersuuteqariarta: Suleqatigiissitat atorfilittanik inuttallit suliassinneqarput aalisarnermik suliaqarfik pisinnaasallu ineriartortinnissaannut pisariaqartitsineq misissuiffigeqqissaassagaat. Kilisaatini avataasiortuni inuttat pillugit Kalaallit Nunaanni Aalisarnermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfimmi nalunaarsuiffik ingerlalluartoq tunngavigalugu nal.ak. ikittuinnaat atorlugit paasissutissat pissarsiarineqarsinnaapput nalunaarsuiffinni ullumikkut suliffeqarneq pillugu paasiniaaqqiissaartarfimmi Suliami. Aamma taamaappoq assersuutigalugu innuttaasut nalunaarsorsimaffianni aamma ilinniartut nalunaarsorsimaffianni. Tusatsiagaannaat inuillu ataasiakkaat nalaatsortumik takusaat piinnarnagit tigussaasumik maanna sulisoqarsinnaanngorpoq, takuneqarsinnaalluni, nunanit sorlernit atorfinnullu sunut kilisaativut tikisitanik inuttalersornerivut. Takusinnaavarput illoqarfinnit nunaqarfinniillu sorlernit nammineq aalisartuvut qanoq inuttalersornerivut, qassinik ukioqarnersut sunillu ilinniagaliunersut il.il.

 

Inatsisartunut ilaasortat Aalisarneq & pisinnaasat ineriartortinnerat pillugu tunuliaquttatut nalunaarusiaq ukioq manna augustusimi saqqummersoq suli atuarsimanngippassuk kajumissaarutigissavara eqqartukkavut aallaavigalugit atuaqqullugu. Ilisimalluinnarpara atorfilittavut aamma susassaqarfinni allani ullumikkut tutsuiginartumik aaqqissuussaanermut malittareqqissaarinninnermi taamatut pitsaassusilimmik suliaqarsinnaasut.

 

 

Ilisimasanik katersuiffik

Ilisimasanik katersuiffik sorpassuartigut paasineqarsinnaavoq. Allaffimmeersinnaavoq paasissutissanik katersuiffimmit, sammisaq pillugu atuakkat nalunaarusiallu aammalu ilisimatusarfittut ilisimasanik katersuiffittut tamakkiisumik inerisarneqarsimasutut. 

 

Ilisimasanik katersuiffiit pillugit misilittagaqareerpugut, assersuutigalugu MIPI, Meeqqat Inuusuttuaqqallu pillugit Ilisimasanik katersuiffik 2001-imi suliniutitut aallartinneqartoq. Meeqqat Inuusuttuaqqallu pillugit Ilisimasanik katersuiffik uppernarsaatinik katersuiffiuvoq meeqqat inuusuttuaqqallu atugaat pillugit ilisimasanik katersuisoq aaqqissuussiviusorlu.

 

Pinngortitaleriffik ilisimasanik katersuiffioreerpoq pisuussutit aammalu silap pissusiata, uummassusileqatigiiaat inuillu imminut attuumassutaat pillugit ilisimasanik katersuiffiusoq, allatigulli pineqartoq pillugu nunami maani ilisimasanik katersuiffivinnik soqarani.

 

Ilisimasanik katersuiffik alla tassaavoq Nunani Issittuni Teknologi pillugu Suliaqarfik – Center for Arktisk Tekonologi – ARTEK – Sisimiuni Sanaartornermik Ilinniarfik suleqatigalugu pilersinneqartoq suliaqarfigalugit sanaartorneq, nukissiorneq avatangiisillu. Suliaqarfik ilinniartitaanernik suliniuteqarnermigut, ilisimasamigut nunalu tamakkerlugu attaveqarnermigut ukiuni aggersuni inuussutissarsiutit ineriartortinnerannut saniatigut sunniuteqarsinnaanissaa ilaatigut naatsorsuutigineqarpoq.Taamatut suliaqarneq annertusarniarneqarpoq inuussutissiorneq ilanngullugu, aamma ilanngullugit aalisarnermit tunisassiat Maniitsumi aalisakkerinermik ilinniarfik ATI suleqatigalugu.

 

Taamaalillutik Naalakkersuisut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat innersuussutaanut akuersaarput, ilanngullugu Maniitsumi ilisimasanik katersuiffiup siuliani pineqartup pilersinnissaanut. Siunissamili ilisimasanik katersuiffissani aningaasassaqartitsisoqartariaqarpoq inuussutissarsiutit namminneq pisuussutinik pilliuteqarnissaat pissusissamisuuginnassalluni siunertarineqassallunilu aaqqiissutissanik tikkuaasarnissaq, nunami maani inuussutissarsiutinik pilersitassanik anginerusunik qulakkeerisussamik. Taamatut pisortat-namminersortullu suleqatigiinnerata aamma qulakkiissavaa katersuivimmi suliat suliffeqarfiit niuerfinni pisariaqartitaasa piumaneqarnerisalu saqqumitinnissaat. Aningaasatigut periarfissat aamma ullumikkut ilinniarfiusup atornissaanut tunngaviussapput tassanilu atuartitsinermi aalisarnermut aningaasarsiorneq kalluallassallugu ineriartortitat atuartitsinerillu suleqatigiissinneqassallutik.

 

Pingaartuuvoq ilisimasat politikimit isummanillu immikkoortissinnaanissaat. Taamaattumik ilisimasanik katersuiviit ingerlatsiveqarfiit avataaniitsittariaqarput ilisimasallu naleqquttut pissarsiarineqarsinnaassappata taakku qanittumik imminnut oqaloqatigiiffeqarsinnaasariaqarlutik.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut sukumiisumik suliaqarput ilisimasanik katersuiviup Maniitsumi pilersinnissaanut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat innersuussutaasa malitseqartinnissaata ilaattut, tamannalu pineqarpoq Inatsisartut 2005-imut aningaasanut inatsissaattut siunnersuutaanni erseqqissisinneqassallunilu ilinniartitaanerup inuussutissarsiutillu ineriartortinnissaannut suliniutip piviusunngortinneratigut.