Samling
26. juli 2004 EM 2004/73
I medfør af 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret.
Spørgsmål til Landsstyret: Er det grønlandske landbrug økologisk? Såfremt dette ikke er tilfældet, vil Landsstyret så arbejde for, at det grønlandske landbrug gøres økologisk?
(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)
Begrundelse:
Her i landet har vi en stærk tradition for at interessere os for og værne om vores egen forsyning af madvarer - grønlandsk mad - hvilket ikke kun omfatter egen fangst, men i dag tillige egne landbrugsprodukter.
I Sydgrønland har man igennem en længere årrække fået opbygget 60 mindre landbrug, hvor der først og fremmest satses på fåreavl og i et vis omfang på grøntsager. Yderligere findes et par steder i Sydgrønland, hvor der gennemføres renavl. Derudover har vi forsøgsstationen i Upernaviarsuk, hvor der ydes konsulenttjenester, og hvor der gøres forsøg med landbrugsproduktion i Grønland for at teste alternative og nye produktioner for landmændene. Ifølge oplysningerne i Statistisk Årbog for 2003 kan det konstateres, at stadig større arealer bliver opdyrket ¿ kommer under plov.
Landsstyret bedes redegøre for, om produktionen i det grønlandske landbrug er økologisk. Såfremt dette ikke er tilfældet, så bedes der præcist redegøres for, hvordan landbruget i Grønland adskiller sig fra et økologisk landbrug i anerkendt form og afslutningsvist om Landsstyret vil arbejde for, at det grønlandske landbrug gøres økologisk.
Spørgsmålene er tiltænkt at skulle kunne åbne for en principiel holdningsdebat i det grønlandske samfund i relation til økologisk produktion af fødevarer i Grønland, og det forventes, at besvarelsen udover Landsstyrets politiske holdning som minimum inddrager følgende forhold i relation til økologisk landbrug i Grønland:
- Økonomiske aspekter.
- Ernæringsmæssige aspekter.
- Miljømæssige aspekter.
- Forretningsmæssige aspekter (grønlandske landbrugsprodukter som økologisk brand).
Spørgeren frabeder sig en besvarelse, der anpriser grønlandske fangstprodukter og problemstillinger desangående, herunder en uddybende analyse af det økonomiske tilskud til den grønlandske landbrugsproduktion i øvrigt, da dette falder uden for de konkrete spørgsmål. Derimod ser spørgeren gerne, at Landsstyret inddrager økologiske overvejelser i relation til importerede fødevarer i besvarelsen. Spørgeren efterspørger endvidere Landsstyrets indhøstede erfaringer i relation til økologiske madvarer fra Branding-seminaret, der blev afholdt den 2. april 2004 i Nuuk.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
26. juli 2004 UKA 2004/73
Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara.
Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatsinni nunaateqarneq naggorissaatit toqunartullu atornagit ingerlanneqarpa? Taamaassimanngippat; nunatsinni nunaateqarnerup naggorissaatit toqunartullu atornagit ingerlanneqalernissaa Naalakkersuisut sulissutiginiarpaat?
(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)
Tunngavilersuut:
Nunatsinni nerisassanik ¿ kalaallit nerisassiaannik, nammineerluni pisanuinnaq tunngatinnagu, aammali ullumikkut namineerluta nunaateqarnikkut tunisassianik, nammineerluta pilersornissarput qangaaniilli ileqqoraarput annertuumik soqutigalugulu illersussallugu.
Nunatta Kujataani ukiuni amerlasuunngortuni nunaateqarfiit mikisut 60 missaannik amerlassusillit, savaateqarneq salliullugu naatitanillu annertungaatsiartumik annertussusilinnik aallussiviit, pilersinneqarsimapput. Aammattaaq Kalaallit Nunaata Kujataani marlussunni tuttuuteqarnermik ingerlatsisoqarpoq. Taakkualu saniatigut Upernaviarsummi, siunnersuinermik ingerlataqarfiusumik nunaatillillu allanik nutaanillu tunisassiornerat misiligarneqarsinnaaqqullugu nunalerinikkut misileraanernik nunatsinni ingerlatsisoqarpoq. 2003-mut ukiumoortumik kisitsisitigut paasissutissani takuneqarsinnaavoq nunamernit annertusiartuinnartut ¿ assallatserneqarlutik naatitsivigineqartalersut.
Naalakkersuisut qinnuigineqarput nassuiaatigissagaat nunatsinni nunaateqarneq noggorissaatit toqunartullu atornagit ingerlanneqartumik tunisassiorfiunersoq? Taamaattoqarsimanngippat eqqoqqissaartumik nassuiaqquneqarpoq Kalaallit Nunaat akuerisaasumik naggorissaatit toqunartullu atornagit tunisassiornermit sukkut immikkooruteqarnersoq, naggataatigullu; nunatsinni nunaateqarneq naggorissaatit toqunartullu atornagit ingerlanneqaleqqullugu Naalakkersuisut sulissuteqarniarnersut?
Taamatut apeqquteqarnikkut Kalaallit Nunaanni inuussutissanik naggorisaatit toqunartullu atornagit tunisassiarineqartut eqqarsaatigalugit inuiaqatigiinni nunatsinniittuni tunngaviusumik isummersorfiusumik oqallinnermik ammaassisoqarnissaa eqqarsaatigineqarpoq, naatsorsuutigineqarporlu Naalakkersuisut naalakkersuinikkut isummernerata saniatigut Kalaallit Nunaanni naggorissaatit toqunartullu atornagit nunaateqarnermut tunngatillugu akissuteqaat minnerpaamik ukununnga tunngasumik imaqassasoq:
- aningaasaqarnermut tunngasut
- inuussutissalerinermut tunngasut
- avatangiisinut tunngasut
- niuernermut tunngassut (nunatsinni nunalerinikkut tunisassiat naggorissaatinik toqunartunillu akuugaanngitsutut pitsaassutsikkut nalunaaqutikkat)
Apeqquteqartup kissaatiginngilaa piniakkanit tunisassiat nunatsinneersut nersualaarneqarnerannik taakkununngalu atatillugu ajornartorsiutinik, aammalu nunatsinni nunalerinermit tunisassiornermut allatigut aningaasanik tapiissuteqartarnerup itisilerissutaasumik misissuiffigeqqissaarneqarneranik akissut imaqassasoq, tamakkumi apeqqutinut aalajangersimasumut attuumassuteqanngimmata. Akerlianik apeqquteqartup kissaatigaa inuussutissanut avataanit eqqussukkanut tunngatillugu naggorisaatit toqunartullu akoorutiginagit periaaseqarnissamut tunngatillugu Naalakkersuisut isumaliutersuutaannik imaqartinneqassasoq. Apeqquteqartuttaaq nerisassanit nioqqusiat naggorissaatinik toqunartunillu akuugaanngitsut pillugit ulloq 2. april 2004 nunatta ilisimaneqarnerulernissaa pillugu isumasioqatigiisitsinermit Naalakkersuisut misilittagaat paasisaqarfigerusullugit ujartorpai.