Samling

15. september 2004                                                               EM 2004 / 73

 

Spørgsmål til Landsstyret: Er det grønlandske landbrug økologisk? Såfremt dette ikke er tilfældet, vil Landsstyret så arbejde for, at det grønlandske landbrug gøres økologisk?

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne).

 

Svarnotat:

( Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked).

 

Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne har fremsendt en forespørgsel til Landsstyret om, hvorvidt det grønlandske landbrug er økologisk og hvis dette ikke er tilfældet, om Landsstyret så vil arbejde for, at det grønlandske landbrug gøres økologisk.

 

Indledningsvis skal det oplyses, at der i dag ikke findes en lovgivning i Grønland, som regulerer, hvad der kan certificeres under begrebet økologisk landbrug, idet man umiddelbart hidtil ikke har fundet, at behovet er til stede for at udforme en sådan lovgivning for vort land.

 

Som svar på spørgsmålet, om det grønlandske landbrug allerede kan betragtes som værende økologisk, kan det f.s.v. angår det grønlandske lamme- og fårekød klart siges, at det er det ikke. Dette hænger sammen med, at der til produktionen af græs anvendes konventionelle kunstgødninger samt konventionelt dyrket kraftfoder. Markerne i Grønland vil uden gødning give mindre en 1/3 i udbytte. Dette tal er endda kun en forsigtigt skøn fra Konsulenttjenesten for Landbrug. Selvom der i Grønland – så godt som – ikke anvendes sprøjtemidler i landbrugsproduktionen, så anvender man kraftfodermidler fra udlandet, som givetvis er blevet sprøjtet med forskellige planteværnsmidler.

 

Det skal dog anføres, at man for tiden er i gang med forskellige forsøgsprojekter inden for landbruget i konsulenttjenestens regi, herunder tilskudsfoder i form af tang og alger fra Grønland.. Forsøgsprojektet er absolut på forsøgsbasis, men indtil nu har man fundet, at tang og alger som tilskud til foderstof alene er interessante som mineralstoffer, idet planternes indhold af energi og protein er for lave til, at disse kan erstatte protein- og energirigt tilskudsfoder fra udlandet.

 

Kartoffelproduktionen er ej heller økologisk, idet man også her anvender kunstgødning, men stadigvæk ikke sprøjtemidler. Uden brug af kunstgødning i samme mængder som i produktionen af græs, vil udbyttet også her være ganske ringe i forhold til udbyttet i dag.

 

Når man taler om tamrenhold i Grønland, er der her en mulighed for en fremtidig udvikling af en økologisk produktion uden det store omkostninger. Tamrenerne passer rent faktisk sig selv for det meste og finder derfor selv føde i naturen.

 

Landbrugssektoren i Grønland har siden 1998 været i samarbejde med den islandske certificeringsinstitution ”Tun”. Samarbejdets foreløbige konklusion er, at økologisk landbrug i Grønland ikke er realistisk indenfor fåreavl, kvæg- og kartoffelproduktion, idet erhvervet allerede har store produktionsomkostninger og høje priser på grønlandsk kød og da yderligere produktionsomkostninger i forbindelse med økologisk produktion ikke kan tilrådes grønlandske landmænd at kaste sig ud i, udover økologisk tamrenhold.

 

Naturligvis er økologisk landbrugsdrift til gavn for det fysiske miljø. Det skal dog bemærkes, at med de begrænsede landbrugsarealer her i landet er det tvivlsomt, om der ville være nogen målbar effekt ved et skift fra den nuværende driftsform, der i sig selv må betegnes som værende meget miljøvenlig. Der praktiseres stort set ingen sprøjtning og anvendes kun små mængder handelsgødning. Derfor vil en eventuel omlægning til økologisk jordbrug kun få en meget lokal og lille positiv miljømæssig effekt i forhold til i dag.

 

Landsstyret finder ingen grund til at lægge skjul på, at udvikling af landbrugsproduktion er en svær opgave ikke mindst i betragtning af, at landbruget under vore himmelstrøg foregår under ganske vanskelige vilkår. Vi er i konkurrence med udenlandske producenter af fødevarer, som på en række punkter har mere gunstige vilkår, selv om der også i nogen henseende er favorable betingelser for enkelte produktioner her i landet. Det er derfor vigtigt at have realistisk opfattelse af erhvervet for at kunne indrette rammerne for grønlandsk landbrug på den mest hensigtsmæssige måde set fra alle samfundsmæssige vinkler.

 

Jeg håber hermed at have besvaret det rejste spørgsmål.

15. september 2004                                                                                                      UKA 2004/73

Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatsinni nunaateqarneq naggorissaatit toqunartullu atornagit ingerlanneqarpa? Taamassimanngippat; nunatsinni nunaateqarnerup naggorissaatit toqunartullu atornagit ingerlanneqalernissaa Naalakkersuisut sulissutiginiarpaat?

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokratit)

 

Akissuteqaat:

(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq).

 

Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokratit, Naalakkersuisunut apeqquteqaateqarpoq nunatsinni nunaateqarneq naggorissaatit toqunartullu atornagit ingerlanneqarnersoq, taamaassimanngippallu nunatsinni nunaateqarnerup naggorissaatit toqunartullu atornagit ingerlanneqalernissaa Naalakkersuisunit sulissutiginiarneqarnersoq, 

 

Aallarniutigalugu nalunaarutigineqassaaq, naggorissaatit toqunartullu atornagit nunalerinermik taaneqarsinnaasumik tunngavissiisumik ullumikkut Kalaallit Nunaanni inatsiseqanngitsoq aammalu tamatumunnga pissutaasorinarluni nunatsinni taamatut inatsisiliornissap manna tikillugu pisariaqarsorineqarsimannginnera.

 

Nunatsinni nunalerineq naggorissaatit toqunartullu atornagit ingerlanneqareernersoq pillugu apeqqummut akissutigineqarsinnaavoq nunatsinni savaaqqat savallu neqaannut tunngatillugu erseqqissumik oqaatigineqarsinnaasoq tamaattoqanngitsoq. Tamatumunnga pissutaapput ivikkanik naatitsisarnermi nalinginnaasumik naggorissaataasartut kiisalu nerukkaatissat nukittornartut nalinginnaasumik naatinneqarsimasut atorneqarnerat. Kalaallit Nunaanni narsaatit naggorisaasersorneqanngitsut naggorissaasersukkanut naleqqiullugit 1/3-imit annikinnerusumik taamaallaat pissarsissutaasarput. Kisitsit taanna Nunalerinermut Siunnersorteqarfiup mianersortumik naliliineraa. Naak nunalerinikkut tunisassiornermi naggorisaatit seqqittaatigisartakkat Kalaallit Nunaanni atorneqanngingajakkaluartut taamaattoq nerukkaatissat nukittornartortallit nunanit allaneersut atorneqarput, tamakkulu qularnanngitsumik naasupilunnik pinngitsoortitsiniarluni atortunik assigiinngitsunik  seqqittarsimasuupput.

 

Taamaattoq oqaatigineqassaaq nunalerinermut siunnersorteqarfimmit ingerlanneqartumik Qaqortumi/Upernaviarsummi maannakkorpiaq assigiinngitsunik misilittaalluni suliniutinik ingerlatsisoqartoq, taakkununnga ilanngullugu qeqqussanit/immap naasuinit Kalaallit Nunaanneersunit nerukkaatissanut tapertaliisinnaaneq. Misilittaalluni suliniut misileraanerinnaagallarpoq, mannamulli paasineqarsimavoq qeqqussat/immap naasui nerukkaatissanut tapertaasinnaanerat taamaallaat soqutiginaateqartoq saviminissalinnik akoqarnermikkut, tassami naasut/qeqqussat nukissamik orsumillu akui annikippallaarmata naasupilunnik pinngitsoortitsiniarluni atorneqartartut nunanit allaneersut taarsernissaannut.

Naatsiianik naatitsisarneq aamma naggorissaatinik toqunartunillu atuinani ingerlanneqanngilaq, tamatumanimi naggorissaatit aamma atorneqarmata, seqqittaataanngitsulli. Ivikkanik naatitsisarnermi naggorissaatit atortakkat annertoqataannik atuinngikkaanni ullumikkut pissarsiarineqarsinnaasunut naleqqiullugu pissarsiarineqarsinnaasut annikitsuaraasussaapput.

 

Kalaallit Nunaanni nujuitsunik tuttuuteqarneq pineqartillugu, siunissami naggorissaatinik toqunartunillu atuinani tunisassiornermik, annertuumik aningaasartuuteqanngikkaluarluni ineriartortitsisinnaaneq periarfissaqarpoq, tassami tuttuutit nujuitsut piffissap annertunersaani imminnut paarisarmata taamaattumillu namminneerlutik pinngortitami nerukkaatissarsisarlutik.

 

Kalaallit Nunaanni nunalerinermik ingerlatsisut 1998-imiilli Islandimi akuersissutiginnittarnermik ingerlatitseqatigiiffik ”Tun” suleqatigisimavaat. Suleqatigiinnermi inerniliinerugallartut ukuupput, Kalaallit Nunaanni nunalerineq naggorissaatinik toqunartunillu atuiffiunngitsoq savaateqarnermi, nersussutaateqarnermi naatsiianillu tunisassiornermi atussallugu piviusorsiortuunngitsoq, tassa inuussutissarsiut tunisassiornermut annertuumik aningaasartuuteqareermat neqillu kalaallit nunaanneersut akisuujummata, taamaattumillu tunisassiornermut atatillugu naggorissaatinik toqunartunillu atuinani tunisassiornermi amerlanerusunik aningaasartuuteqarnissaq kalaallit naasorissaasuinut inassutigineqarsinnaanani, naggorissaasersornani toqunartunillu atuinani nujuitsunik tuttuuteqarneq eqqaassanngikkaanni.

 

Naggorissaatinik toqunartunillu atuinani nunaalerinermik ingerlatsineq nunami avataangisinut soorunami iluaqutaavoq. Taamaattoq oqaatigineqassaaq nunami maani nunaleriviusinnaasut killeqarmata aammalu ullumikkut ingerlatseriaatsimik ilisimaneqartutut avatangiisinut ajoqutaanngitsumik ingerlatsinerup allanngortitsineqarsinnaanera malunnaateqarluartumik sunniuteqassanersoq qularnartoq. Ataatsimut isigalugu seqqittaatinik atuisoqanngingajalluinnarpoq naggorissaatillu nioqqutigineqartut annikitsuinnarmik atorneqarlutik. Taamaattumik naggorissaatinik toqunartunillu atuinani nunalerinermut allanngortitsisinnaaneq ullumikkumut naleqqiullugu sumiiffimmut aalajangersimasumuinnaq  avatangiisinullu annikitsuinnarmik pitsaasumik sunniuteqassaaq.

 

Nunatta sumiiffigisaani nunalerinermik ingerlatsinerup ajornakusoortorujussuarnik atugassaqarluni ingerlanneqarnera minnerunngitsumik eqqarsaatigalugu matumani suliassaq artornartoq pineqarmat isertuutissallugu Naalakkersuisut pissutissaqanngillat. Inuussutissanik tunisassiortut nunanit allaneersut arlalippassuartigut allaanerusunik pitsaanerusunillu atugassaqartitaasut unammillertigaagut. Taamaattumik Kalaallit Nunaanni nunalerineq inuiaqatigiit tungaanniit tamanit isigalugu pitsaanerpaanik atugassaqartissinnaajumallugu inuussutissarsiummik piviusorsiortumik paasinninnissaq pingaartuuvoq.

 

Neriuppunga matumuuna apeqqut saqqummiunneqartoq akissuteqarfigalugu.