Samling
30. juli 2004 EM 2004/77
I medfør af § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret.
Spørgsmål til Landsstyret: Påtænker Landsstyret at igangsætte konkrete anlæg, tiltag og udviklingsorienterede forsøg i forbindelse med anvendelse af sol- og vindkraft i Grønland? Dette set i lyset af at fremme udviklingen af en mere selvbærende og selvforsynende grønlandsk økonomi og for at minimere egenforureningen i Grønland.
(Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne)
Begrundelse:
Da Landstinget tiltrådte Kyoto-protokollen skete det i fuld enighed. Der er endnu ikke hørt politiske toner i det grønlandske politiske liv, der har argumenteret for, at vi ikke i endnu større grad end hidtil bør anvende alternative energikilder og tilstræbe bæredygtighed, herunder at forurene mindre.
Vi har med succes bygget værket i Buksefjorden, hvor vi skaber el og varme af naturens egne ressourcer. Der er et vandkraftsanlæg under etablering i Tasiilaq. Alt tyder på, at vandkraftanlægget i Qorlortorsuaq bliver en realitet om føje år. Det går den rigtige vej, når det handler om udnyttelse af vandenergi. Men mulighederne for at udnytte alternative energikilder her i Grønland er efter Demokraternes mening langt fra udtømte. Olieprisernes himmelflugt og den konstante politiske ustabilitet i mange af verdens olieproducerende områder og lande nødvendiggør efter Demokraternes mening, at vi i højere grad end hidtil strategisk bør indtænke alternative energikilder i vores energiplanlægning i de kommende år.
Landsstyret har spændende visioner omkring udnyttelse af brint og brintteknologi, men teknologierne er på nuværende tidspunkt mere science fiction end konkrete og brugbare. Indtil de teknologier er blevet mere modne og veludviklede, er vi som samfund i høj grad indtil videre henvist til at dække vores energibehov ved brug af fossile brændstoffer, medmindre vi undersøger mulighederne for at supplere vores energiforsyning på anden vis. Vi behøver ikke at sidde med hænderne i skødet og afvente, at den teknologiske udvikling i løbet af de næste 20- 30 år frembringer brintenergisystemer, der kan erstatte kraftværker, som afbrænder fossilt brændstof.
Vi har endnu ikke rigtig formået at omsætte vores sol- og vindressourcer til brugbar energi for hverken industrien, institutioner eller for almindelige husstande. Det forekommer naturligt og åbenbart, at områderne har potentiale. Af alternative energiformer er udnyttelse af sol- og vindenergi sammen ved vandkraftudnyttelse vel de mest gennemprøvede. Den teknologiske udvikling for så vidt angår sol- og vindenergi har i de sidste år taget et kvantespring. Der er i dag en velafprøvet solfangerteknologi, som i stigende grad bliver integreret i nybyggeri i Danmark.
Interessen for solceller er ikke kun et lokalt dansk fænomen. Den multinationale oliekoncern Shell har i dag en underafdeling, der fremstiller solceller. Shell ser så meget potentiale i teknologien, at virksomheden har investeret 500 millioner $ fra 1997 til og med 2002 og planlægger at bruge 500 millioner $ til og med 2005 på at videreudvikle og sælge solfangere. Shell vurderer, at priserne på solceller er faldet mere end 50% de sidste 10 år. Selskabet vurderer tillige, at denne udvikling vil forsætte i fremtiden.
Udnyttelsen af denne energiform forgår nu med syvmileskridt i Danmark og flere andre steder i verden. Op til 1.000 nye solcelleanlæg med en samlet installeret effekt på op mod 1 MWp (mega watt peek) skal installeres. Projektet er døbt SOL-1000, og solcelleanlæggene skal efter planen installeres over hele landet, fortrinsvist på private huse. Projektet er 4-årigt, og projektets første fase blev i efteråret 2001 afsluttet med en licitation over leverancerne af samtlige solcelleanlæg.
Formålet med SOL-1000-projektet er bl.a.:
· At fremme udbredelsen af solcelleteknologien overalt i Danmark.
· At videreudvikle teknisk, økonomisk og æstetisk attraktive solcellekoncepter.
· At reducere den samlede systempris for anlæggene.
· At stimulere dansk erhvervsliv og videreudvikle danske produkter på solcelleområdet til såvel hjemmemarked som eksport.
· At etablere og koordinere et netværk af potentielle solcelleaktører i Danmark.
Der er nok af eksempler at tage af, og vi bør lade os inspirere til at igangsætte nogle forsøgsordninger og konkrete tiltag, eventuelt ved at give støtte til bygherrer og andelsforeninger, der ønsker at benytte solenergi, således at vi kan teste teknologien i praksis.
Hvad angår brug af vindenergi er produktion og salg af vindmøller i dag på verdensplan en milliardindustri, og det vil være meningsløst at diskutere, hvorvidt teknologien er brugbar. Den er for længst en etableret succes ¿ tilsyneladende bare ikke i Grønland. Det kan undre, at brugen af alternative energiformer, udover vandenergi, er så begrænset her i landet, ikke mindst når der tænkes på den hastighed, hvormed teknologien har udviklet sig i det sidste årti. I dag kunne et selvbyggerhus leveres med et solcelleanlæg, der er nemt at sætte op, og hvor der blot skulle være en autoriseret elektriker til at sætte ledningerne sammen. Hvorfor anvender vi ikke sol- og vindenergi som supplerende energikilder til vores servicehuse, sportshaller, forsamlingshuse, selvbyggerhuse, således at samfundet yderligere kunne begrænse forbruget af fossile brændstoffer?
Spørgsmålet er, om Landstinget og Landsstyret en dag får modet til at stå fast og insistere på, at vi skal benytte disse energiformer, uanset klagesangen fra Nukissiorfiit og andre hjemmestyrevirksomheder, der lever højt på vores forbrug af fossile brændstoffer. Det sidste, der bør være stopklods for undersøgelser og eventuelle forsøg og konkrete tiltag med alternative energiformer er de hjemmestyreejede virksomheders kortsigtede fokusering på egne interesser. Det bør være os i Landstinget, som sætter den energipolitiske dagsorden og definerer den nationale interesse - ikke selskaberne Landsstyret opfordres til i særligt grad at benytte potentialet og viden hos Center for Arktisk Teknologi for at fremme dette idé-katalog.
Spørgeren er bevidst om, at der i regi af miljøstyrelsen er publiceret en rapport kaldet det ¿Moderne Grønland¿. I kapitlet ¿Energi i Grønland¿ udarbejdet af NIRAS A/S RAMBØLL, PA Energy, Risø og P.A. Pedersen, orienteres der om den forskningsindsats, der tilsyneladende er grundlaget for Hjemmestyrets kommende energiplan 2020. Rapporten konkluderer, at sol- og vindenergi ikke kan bruges i Grønland. Spørgeren er ligeledes opmærksom på, at Center for Arktisk Teknologi anser, at der er et stort potentiale for solenergi i Grønland. Landsstyret bedes forholde sig til disse modsatrettede synspunkter.
Det er muligt, at en øget satsning på alternative energiformer vil kunne aflæses på Nukissiorfiit og andre selskabers bundlinie, men det vil mindske vores afhængighed af fossile brændstoffer og derved gavne vores samfundsøkonomi og være et skridt på vejen mod den øgede økonomiske selvbårenhed, som vi alle ønsker for vores land.
Kilder:
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
30. juli 2004 UKA 2004/77
Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatta imminut napatinnerusumik pilersornerusumillu aningaasaqarnikkut ineriartornera siuarsarniarlugu nunatsinnilu mingutsitsinerup annikillisarnissaa eqqarsaatigalugu nunatsinni seqernup anorillu nukiinik atuilersinnaanermut atatillugu nukissiorfinnik, suliniutinik ineriartortitsinissarlu siunertaralugu misileraanernik piviusunik aallartitsinissartik Naalakkersuisut eqqarsaatersuutigaat?
(Inatsisartunut ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatit)
Tunngavilersuut:
Kyotomi Isumaqatigiissut Inatsisartunit akuersissutigineqarmat tamakkiisumik isumaqatigiiffiuvoq. Nukissiuutit allaanerusut ullumikkornit annertunerusumik atorneqarsinnaanerat imminullu napatissinnaanerunissap anguniarneqarnissaa, annikinnerusumik mingutsitsisoqarnissaa ilanngullugu, nunatsinni naalakkersuinikkut suliaqartut akornannit naalakkersuinikkut anguniagassatut toqqammavilersuutigineqartoq suli tusarneqanngilaq.
Utoqqarmiut Kangerluarsunnguanni iluatsittumik nukissiorfiliornikuuvugut, pinngortitap nammineq pisuussutaanik innaallagissamik kiammillu pilersitsiffigisatsinnik. Tasiilami erngup nukinganik nukissiorfiliorneq ingerlanneqarpoq. Qorlortorsuarmilu erngup nukinganik nukissiorfik ukiualuit qaanngiuppata piviusunngortussatut isikkoqarpoq. Erngup nukinganik atorluaaneq eqqarsaatigalugu ajunngitsumik ingerlavoq. Nunatsinnili nukissiuutit allat atorneqarsinnaaneranni periarfissat suli nungoqqajanngitsutut Demokraatit tungaannit isigaagut. Uuliat akiisa qaffakkaluttuinnarnerisa nunarsuarmilu uulianik tunisassiorfinni taamatullu nunani amerlasuuni ataavartumik naalakkersuinikkut toqqissisimanngittuarnerit, Demokraatit isumaat malillugu, pisariaqalersippaat maannakkornit annertunerusumik nukissiuutit allaanerusut ukiuni aggersuni pilersaarusiornitsinni isumaliutigilluakkamik ilannguttariaqalerigut.
Brintimik brintimullu teknologiimik atuinissamik Naalakkersuisut takorluugaat pissanganartuupput taamaakkaluartorli ullumikkut teknologiit piviusuninngarnit atuussinnaassuseqarnerusuniillu takorluugaannaagallartutut isikkoqarput. Teknologiit inerisarneqarneroreernissaasa tungaannut inuiaqatigiiusugut nukissiornikkut pisariaqatitagut ikummatissanit imerpalasunit pissarsiarisariaqarpavut, nukissiornitsinni allatigut tapertaasinnaasutut periarfissat misissuiffiginianngikkutsigit. Nukissiorfiit ikummatissanik imerpalasunik atuiffiusut taartissarisinnaasaannik ukiuni 20 ¿ 30-ini tulliuttuni teknologiikkut ineriartortitsinermi brintimik nukissiuutit pilersinneqarsinnaalernissaat utaqqiinnartariaqanngilarput.
Seqerngup anorilluunniit nukii pigisavut suliffissuarni, suliffeqarfinni inoqutigiinniluunniit suli iluamik atorneqarsinnaalersissimanngilagut. Taakku periarfissaqarluarput nammineq pinngortarput ersarillutillu. Erngup nukianik atuinerup saniatigut nukissiuutini allaasuni seqernup anorillu nukiinik atuineq misileraaffiunerpaajupput. Seqernup anorillu nukiinik teknologiikkut ineriartorneq ukiuni kingullerni annertuumik siuariarfiusimavoq. Ullumikkullu seqernup qinngorneranik tigoqqaanermut teknologi misilerarluarneqarsimalereerpoq Danmarkimilu nutaanik sanaartornermi annertusiartuinnartumik akulerunneqarsimalluni.
Seqernup qinngornerinik tigooqqaassutit soqutigineqarnerat Danmarkimi taamaallaat pinngilaq. Ullumikkut nunarsuarmut tamarmut uulianik tunisassiorfissuaq Shell seqernup qinngornerinik tigooqqaassutinik tunisassiornermut immikkoortortaqarpoq. Teknologiip taassuma periarfissaqarluarnera Shell-ip malugilluarsimangaaramiuk suliffeqarfik 1997-imiit 2002 ilanngullugu 500 mio. dollars-inik aningaasaliissuteqarsimavoq, seqernullu qinngornerinik tigooqqaassutit inerisarneqarnissaannut tuniniarnissaannullu 500 mio. dollars-it 2005-i ilanngullugu atornissaat pilersaaruteqarfigalugu. Ukiuni qulini kingullerni seqernup qinngorneranik tigooqqaassutit 50%-imik akikillisimassasut Shell-imit naliliiffigineqarput. Tamatuma saniatigut siunissami ineriartorneq taanna ingerlaannassasutut suliffeqarfimmit nalilerneqarpoq.
Nukissiuummik taassumannga Danmarkimi nunarsuarmilu piffinni allani atuineq annertoorujussuanngorsimavoq. Seqernup qinngornerinik tigooqqaassutinik nutaanik 1.000-it angullugit amerlassusilinnik katillugu 1 MWp-nik (mega watt peek) pilersitsisinnaassusilinnik ikkussuisoqartussaavoq. Suliniut SOL-1000-imik taaguuserneqarsimavoq, pilersaarutillu malillugit nunami tamarmi, illuni inunnit nalinginnarnit pigineqarnerusunut ikkussuunneqartussaallutik. Suliniut ukiunut sisamanut sivisussusiligaavoq, suliniutillu immikkoortua siulleq, seqernup qinngornerinik tigooqqaassutinik tamanik tunniussisussamik suliariumannittussarsiuussinikkut 2001-imi naammassineqarpoq.
Suliniutip SOL-1000-projekt-ip ilaatigut siunertaraa:
- Danmarkimi tamarmi seqernup qinngornerinik tigooqqaassutitigut teknologiip atorneqarnera siuarsaaffigissallugu
- Seqernup qinngornerinik tigooqqaassutit siunnerfiata teknikkikkut, aningaasaqarnikkut kusanassutsikkullu pilerinarsisinnissaat inerisaaffigissallugu
- Nukissiuutit ataatsimoortumik akiisa appartinneqarnissaat
- Danskit suliffeqarfiutaannik tinnersaanissaq taamatullu danskit seqernup qinngornerinik tigooqqaassutinik tunisassiaannik nunami namminermi nunanullu allanut niueruteqartarnerat inerisassallugu
- Danmarkimi seqernup qinngornerinik tigooqqaassutinik atuerusussinnaasut attaveqaatigisinnaasaannik pilersitsinissaq ataqatigiissaarinissarlu
Assersuutitut aallerfigisinnaasat amerlaqaat, sanatitsisunut piginneqatigiillunilu illuutilinnut, seqernup qinngornerinik tigooqqaassutinik atuerusuttunut, misileraanermut suliniutaasinnaasunullu tigussaasunut tapiissuteqarnikkut suliniuteqarnissatsinnut tamakku isumassarsiorfigiinnartigit, taamaalilluta teknologi taanna piviusumik misilissinnaaniassagatsigu.
Anorip nukinga eqqarsaatigalugu ullutsinni anorisaatinik sanaartorneq tunisassiornerlu nunarsuarmi milliard-it nalinginut niuerutigineqarpoq teknologiillu atorneqarsinnaanera oqallisigissallugu isumatusaarnerumaviarani. Pitsaasumik qangali angusaqarfioreerpoq ¿ taamaallaat Kalaallit Nunaanniunngitsoq. Ukiuni qulikkaani kingullerni teknologiikkut ineriartorneq sukkaqisumik ineriartortinneqartoq eqqarsaatigigaanni, erngup nukingata saniatigut nukissioriaatsit allaanerusut nunami maani atugaanerat taama killeqartigimmat tupinnarpoq. Ullumikkut illuliat nammineq sanaat, seqernup qinngornerinik tigooqqaassutitallit kallerup innerilerisartumit piginnaassusilittut allagartalimmit ajornanngitsuararsuamik innaallagissap aqqutaannut atassusilersortitat tunniunneqarsinnaasarput. Sooq illuni sulliviutitsinni, timersortarfiutitsinni, katersortarfiutitsinni, nammineq illuliaatitsinni seqernup anorillu nukii tapertatut nukissiuutitut atornianngilagut, taamaaliornitsigut inuiaqatigiit ikummatissanik imerpalasunik atuinerat annikilliliiffigalugu?
Nukissiuutit taakku atorneqarnissaannut Nukissiorfiit allallu Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaat ikummatissanik imerpalasunik atuinitsinnit iluanaaruteqarluartartut naam-magittaallioraluarpataluunniit, Inatsisartut Naalakkersuisullu taamaallutik ullut ilaanni aalajangersimasumik aalajangiussisimanninnermillu takutitsinissaat taamaallaat uani apeqqutaaginnarpoq. Nukissiuutit allaanerusut misissuiffiginissaannut misilerarneqarsinnaanissaannut tigussaasunillu suliniutigineqarnissaannut Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaat namminneq soqutigisaminnik siunissaq qaninnerusoq eqqarsaatigalugu aallussinerat kigaallisaatigineqartut kingullersarissagunarpaat. Suliffeqarfiunngitsut uagulli Inatsisartuusugut tassaasariaqaraluarpugut nukissiorneq eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut suliniutinik nunallu nammineq soqutigisaanik aalajangiisartut. Isumassarsianut qinaasisarfimmik uannga Center for Arktisk Teknologiillu periarfissaasa ilisimasaalu Naalakkersuisunit annertunerusumik atorneqarnissaat kaammattuutigineqarpoq.
Nalunaarusiaq ¿Moderne Grønland¿-imik taaguuserlugu miljøstyrelsemit saqqummersinneqarsimasoq apeqquteqartup nalunngilluarpaa. Kapitalimi ¿Energi i Grønland¿ NIRAS A/S RAMBØLL-imit, PA Energy-mit Risø og P.A. Pedersen-imillu suliarineqarsimasumi ilisimatuussutsikkut suliniutaasimasut ilisimatitsissutigineqarput, tassaasimagunarlunilu Namminersornerullutik Oqartussat nukissiorneq pillugu 2020 ilanngullugu pilersaarutaannut toqqammaviusoq. Seqernup anorillu nukii nunatsinni atorneqarsinnaanngitsut nalunaarusiami inerniliunneqarsimavoq. Seqernup nukinga nunatsinni periarfissaqarluatutut Center for Arktisk Teknologiimit isigineqartoq apeqquteqartumittaaq arajutsisimaneqanngilaq. Isummersuutinut imminnut assortuuttunut taakku pillugit Naalakkersuisut isummeqquneqarput.
Nukissiuutit allaanerusut annertunerusumik aallunneqalernerat Nukissiorfiit suliffeqarfiillu allat naatsorsuutaasigut toqqaannartumik takuneqarsinnaassaaq taamaattorli ikummatissanik imerpalasunik isumalluuteqarnerput annikilliliiffigissavaa, inuiaqatigiinnitsinnilu aningaasaqarnermut iluaqutaallunilu nunatta aningaasaqarnikkut imminut napatinnerulernissaanut tamatsinnit kisaatigineqartumut tapertaassaaq. Paasissutissanik pissarsiffiit: (www.sol1000.dk), (www.solenergi.dk) (www.shell.com).
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat