Samling

6. oktober 2004         EM 2004/77

 

Spørgsmål til landsstyret: Påtænker Landsstyret at igangsætte konkrete anlæg, tiltag og udviklingsorienterede forsøg i forbindelse med anvendelse af sol- og vindkraft i Grønland? Dette set i lyset af at fremme udviklingen af en mere selvbærende og selvforsynende grønlandsk økonomi og for at minimere egenforureningen i Grønland?

(Per Skaaning, Demokraterne)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)

Landsstyret har med glæde modtaget spørgsmålet, da vedvarende energi er et område, der fortjener høj prioritet. Jeg har for nyligt understreget vigtigheden af en fokuseret indsats via en kronikserie i Sermitsiaq om adskillige energi spørgsmål.

 

Landsstyret finder at vindkraft på sigt kan blive en vigtig energikilde i det offentlige forsyningsnet. Specielle grønlandske forhold vanskeliggør dog udnyttelse af vindenergi. Det drejer sig ikke blot om de specielle grønlandske klima- og vindforhold, men også samspillet med de eksisterende små el-net i ø-drift. Ligeledes kan solenergi på sigt blive en rentabel energikilde.

 

Der er mange niche muligheder af betydelig samfundsøkonomisk relevans for energiproduktion til egenforsyning. Eksempelvis bliver sol og vind i dag anvendt til energiforsyning hos televæsenet, hytter, lejrskoler o. lign. samt en række tekniske processer, som eks. jord- og spildevandsrensning. Center for Arktisk Teknologis opstilling af solfangeranlæg til varmtvandsproduktion følges med interesse.

 

Det er dog essentielt at skelne mellem energi produktion til det offentlige net og til egenforsyning. Det offentlige forsyningsnet kræver større energimængder og et minimumsniveau for at sikre økonomien og forsyningssikkerheden.

 

Vandkraft er den fornybare energikilde, der skaber den bedste forsyningssikkerhed på en samfundsøkonomisk rentabel måde til de elektricitetsmængder, der er behov for i den kollektive forsyning. Derfor bliver de knappe økonomiske midler især prioriteret i den retning.

 

Vandkraft rummer store potentialer. Ikke udelukkende som primær energikilde, men også til fremstilling af sekundære energikilder, eks. ved produktion af brint. Brint vil kunne anvendes på to måder, enten i brændselsceller, der giver elektricitet, vand og varme eller som brændsel i forbrændingsmotorer, der kan bruge brint.

 

Foruden brintområdet undersøger Landsstyret i øjeblikket mulighederne for at overføre erfaringer og viden fra Island med hensyn til udnyttelse af geotermisk energi, f. eks. til jordvarmepumper.

 

Fiskeriet og transportsektoren står for omkring 1/3 af det totale nuværende energiforbrug. Der er således et stort potentiale i at kunne omlægge forbruget til mere fornybare energikilder, men det skal ske på den rigtige måde til økonomisk gevinst for samfundet.

 

Grønland tilbyder ikke et specifikt grundforskningsmiljø, der kan understøtte udviklingen indenfor vedvarende energikilder, men til gengæld kan Grønland tilbyde en række enestående muligheder for anvendt forskning, pilotprojekter og demonstrationsanlæg.

 

Landsstyret finder, at de bedste muligheder for at medvirke til teknologiudvikling indenfor sol- og vindkraft og andre vedvarende energiformer er via samarbejde med andre aktører på området.

 

Grønland deltager i et igangværende Vestnorden projekt, hvor muligheden for fornybare energisystemer i mindre forsyningslokaliteter uden sammenkobling med transmissionsnet analyseres. Projektet har foreløbig udpeget egnede lokaliteter på Island, Færøerne og Grønland til at beregne muligheden for små systemer af vedvarende energi, hydrogen samt diesel. Vedvarende energi er i denne sammenhæng sol- og vindenergi.

 

Hvis resultatet af systemanalysen viser tilstrækkelige rentable potentialer og implementering er teknisk mulig, vil vi stå parat til igangsættelse af demonstrationsprojekter.

 

Svaret på spørgsmålet er således, at landsstyret igangsætter projekter i samarbejde med organisationer og interessenter, der har sammenfaldende interesser med Grønland. Det vil ske efter at have overvejet og undersøgt rentabiliteten og gennemførligheden af forskellige projekter, for dermed at anvende ressourcerne til teknologiudvikling bedst muligt.

 

Herhjemme bliver energiforbrug ikke beskattet, som man gør i andre lande for at kunne finansiere tilskudsordninger til at bringe omkostningerne ved andre typer energiforbrug ned. Årsagen er, at energiforsyningen er forholdsmæssig dyr og en livsnødvendighed året rundt.

 

Landsstyret er i høj grad fortaler for, at der anvendes vedvarende energikilder. Alle kan købe små anlæg, som anvender sol- og vindenergi, og delvist egenforsyne sig. Landsstyret foretrækker at lovgivning og tilskudsordninger holdes på et minimum og at det offentlige ikke nødvendigvis skal være igangsætter i alle forsyningsmæssige forhold. Det private initiativ er derfor en vigtig medspiller til opfyldelse af formålet om mere anvendelse af vedvarende energikilder

 

Opmuntring til mere handel med komponenter på tværs i Vestnorden er bedre end at gøre alting politisk topstyret eller tilskudsbaseret. Innovation hos grønlandske virksomheder vil sammen med målrettet indsats fra vore egne energiproducenter og -distributører være vigtige kræfter i denne udvikling.

6. oktober 2004       UKA 2004/77

 

Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatta imminut napatinnerusumik pilersornerusumillu aningaasaqarnikkut ineriartornera siuarsarniarlugu nunatsinnilu mingutsitsinerup annikillisarnissaa eqqarsaatigalugu nunatsinni seqernup anorillu nukiinik atuilersinnaanermut atatillugu nukissiorfinnik, suliniutinik ineriartortitsinissarlu siunertaralugu misileraanernik piviusunik aallartitsinissartik Naalakkersuisut eqqarsaatersuutigaat?

(Per Skaaning, Demokraatit)

Akissut

(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Naalakkersuisut apeqqutigineqartoq nuannaarutigalugu tiguaat, ataavartumik nukissiuuteqarneq susassaqarfiummat salliutittariaqartoq. Nukissiorneq pillugu apeqqutit arlallit Sermitsiami allaaserisaqartarnikkut sukumiisumik suliniuteqarnissap pingaaruteqassusia qanittukkut erseqqissaatigaara.

 

Naalakkersuisut isumaqarput anorip nukinga atorlugu nukissiuteqarneq pisortat nukissamik pilersueriaasianni siunissami atussallugu pingaaruteqalersinnaasoq. Nunatsinnili pissutsit immikkut ittut pissutaallutik anorip nukinga atorlugu nukissiuteqarneq ajornakusoortilersarpaat. Nunatsinni silap anorillu pissusii immikkut ittut pineqaannanngillat, aammattaarli innaallagissap sarfaanik annikitsunik ullumikkut atortulersuuteqarneq nunami qeqertaasumi ingerlatsivigineqartoq aamma peqatigitinneqarluni. Taamatuttaaq seqernup nukinganik nukissiuteqarneq siunissami akilersinnaasunngorsinnaassaaq.

 

Nukissanik nammineq pilersorsinnaanissamut inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut annertuumik attuumassutilinnik periarfissarpassuaqarpoq. Assersuutigalugu seqineq anorilu ullumikkut nalunaarasuartaaserinermi, illuaqqani atuartullu tammaarsimaartarfiini assigisaannilu nukissiuutitut atorneqarput kiisalu teknikkikkut suliaqarfinni arlalinni, soorlu issup erngullu igitassap salinneqartarneranni. Issittumi Teknologiikkut Suliaqarnermi seqernup qinnguai atorlugit imermik kissartuliortarneq soqutigalugu malittarineqarpoq.

 

Taamaattorli pisortat pilersuiviinut namminerlu atugassanik pilersuinermut nukissiornerit immikkoortinnissaat pingaaruteqarpoq. Pisortat pilersuivii nukissamik anginerusumik atorfissaqartitsiffiupput minnerpaaffissaqarlutillu aningaasaqarneq pilersuinerullu isumannaatsuutinnissaa qulakkeerniarlugu.

 

Imeq atorlugu nukissiorneq nutarterneqarsinnaavoq innaallaagissap sarfaanik innuttaasut ataatsimoortut annertuumik pilersornissaaannut aningaasaqarnikkut akilersinnaasumik isumannaannerpaalluni. Taamaattumik aningaasat annikitsuinnaat tassunga atorneqartarput.

 

Erngup nukinganik nukissiorneq periarfissaqarluarpoq. Nukissiuutitut pingaaruteqartuinnaanngitsutut, aammali nukissiuutit pingaannginnerit pilersinnissaannut, assersuutigalugu brintimik pilersitsisarnermi. Brinti periaatsit marluk atorlugit atorneqarsinnaavoq, ikummatissatut innaallagissap sarfaanik, imermik kiassarnermillu pilersitsisartutut imaluunniit motorit ikummatissaattut, brintimik atuisinnaasumik imaluunniit brintitalimmik seqqittaatitut.

 

Brintip saniatigut Naalakkersuisut maanna misissorpaat misilittakkanik ilisimasanillu Islandimit pissarsinissaq nunap iluata kiaanik atuinissamut, assersuutigalugu nunap kiaanut pumpeqarnermut.

 

Aalisarneq assartuinerlu ullumikkut nukimik atuinerup tamarmiusup 1/3-ata missaanik atuiffiuvoq. Tassa atuinermi nukissiuutit nutarterneqarsinnaanerusunngortinnissaat periarfissaqarluarpoq, inuiaqatigiilli aningaasaqarnikkut iluanaaruteqassappata tamanna eqqortumik pisariaqarpoq.

 

Kalaallit Nunaat nukissiuutit ataavartut ineriartortinnissaannut iluaqutaasinnaasumik immikkuullarissumik ilisimatusarnermik neqeroorutissaqanngilaq, akerlianilli Kalaallit Nunaat ilisimatusakkanik, pileqqaamik suliniutinik atortunillu takutitassanik asseqanngitsunik arlalinnik neqerooruteqarsinnaavoq.

 

Naalakkersuisut isumaqarput seqinermik anorimillu allaniillu ataavartumik nukissiornermi teknologiikkut ineriartortitsinermi peqataassagaanni periarfissaq pitsaanerpaasq tassaasoq susassaqarfimmi tassani sulialinnik allanik suleqateqarnissaq.

 

Kalaallit Nunaat Nunat Avannarliit Killiit suliniutaannut ingerlanneqartumut ilaavoq pilersuiveqarfinni mikinerusuni innaallagissap sarfaanut attaveqanngitsuni nukissiuutit nutarterneqarsinnaasut misissuiffigineranni. Suliniummi Islandimi, Savalimmiuni Kalaallillu Nunaanni najugaqarfiit piukkunnartut toqqartorneqarallarput ataavartumik nukissiuuteeqani, hydrogeninik dieselimillu naatsorsuinissamut. Ataavartumik nukissiuutit tassunnga tunngatillugu tassaapput seqernup anorillu nukii.

 

Paasiniakkat inerneri periarfissanik akilersinnaasunik naammattunik teknikkikkullu piviusunngortitsinissanik naammattunik ersersitsippata takutitassanik suliniutit aallartinnissaannut piareersimavugut.

 

Tassa apeqqummut akissutissaq tassaavoq Naalakkersuisut suliniutit aallartissammatigik kattuffiit soqutiginnittullu Kalaallit Nunaanni assingusumik soqutigisallit suleqatigalugit. Tamanna pissaaq suliniutit assigiinngitsut akilersinnaassusiat piviusunngortissinnaanerilu isumaliutigineqareerpata misissorneqareerpatalu, teknologiip ineriartortinnissaanut nukiit pitsaanerpaamik atorsinnaajumallugit.

 

Nukissamik nunatsinni atuineq nunani allanisulli akileraaruserneqartanngilaq tapiissutit aningaasalersorsinnaajumallugit nukinik atueriaatsini allani aningaasartuutit appartinniarlugit. Tassani pissutaavoq nukissamik pilersuineq akisungaatsiarmat ukiorlu kaajallallugu inuuniarnermut pisariaqartuulluni.

 

Ataavartumik nukissiuutit atornissaannut Naalakkersuisut annertuumik pingaartitsipput. Nukissiorfeeqqat seqernup anorillu nukiinik atuiffiusut kikkulluunniit pisiarisinnaavaat ilaatigullu imminnut pilersorsinnaallutik. Naalakkersuisut piumaneruaat inatsisinik atortitsineq tapiisarnernillu aaqqissuussinerit annikitsuutinnissaat pisortallu pilersuinerni tamani aallartitsisuusarnissaat pisariaqartuussanngitsoq. Taamaattumik inuit namminneq suliniuteqarnissaat pingaaruteqarpoq ataavartumik nukissiuutit atorneqarnerunissaannik siunertaq naammassineqarsinnaaqqullugu.

 

Nunat Avannarliit Killiit tamarmik atortunik niuernerunissaat kajumissaarutigigaanni pitsaaneruvoq suut tamaasa naalakkersuinikkut qulliusumik aqunnagit tapiissutinilluunniit tunngaveqartinnagit. Kalaallit suliffeqarfiisa isumassarsiaasa naammassillugit ineriartortinnissaat uagut namminneq nukissiortivut siaruarterisuvullu siunertalimmik suliniuteqarnerat peqatigalugu taamatut ineriartortitsinermi nukissaapput pingaaruteqartut.