Samling
22. september 2004 EM 2004/81
Spørgsmål til Landsstyret: Hvornår vil man arbejde for, at kommunefogedernes lønforhold i Grønland ændres, således at de står i forhold til arbejdsindsatsen?
(Landstingsmedlem Otto Jeremiassen, Siumut)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Selvstyre, Råstoffer samt Justitsvæsen)
Landsstyret takker Landstingsmedlem Otto Jeremiassen for det rejste spørgsmål.
Kommunefogeder og kommunefogedassistenter er af politimesteren i Grønland beskikket til at bistå politiet i udøvelsen af den stedlige politimyndighed, typisk i bygder med en vis afstand til distriktets politistation. Kommunefogedens primære opgaver er at sikre ro og orden, at føre kontrol med lovenes overholdelse, samt at foretage indledende efterforskning af forbrydelser. Kommunefogeden skal endvidere bistå kredsdommeren med at forkynde stævninger og anklageskrifter m.v., samt bistå politiet med inddrivelse af bøder.
Hvervet er et borgerligt ombud, og der ydes et pristalsreguleret vederlag efter faste takster. Vederlagets størrelse er afhængig af antallet af indbyggere i den bygd, hvor kommunefogeden varetager politimæssige opgaver. I en bygd med op til 200 indbyggere udgjorde vederlaget i 1994 980 kr. om måneden, før skat. I bygder med mellem 200 og 400 indbyggere udgjorde det 1.919 månedligt, ligeledes før skat. I bygder med industrianlæg oppebærer kommunefogeden yderligere et tillæg på knap 300 kr. om måneden.
Den beskedne aflønning vurderes at medføre rekrutteringsvanskeligheder. Fra tid til anden er stillinger ubesatte, således at en række bygder i kortere eller længere perioder har stået uden kommunefoged.
Af en undersøgelse foretaget for Retsvæsenskommissionen i 1997 fremgår det endvidere, at knap halvdelen af samtlige kommunefogeder har overvejet at stoppe, hvilket hovedsageligt begrundes med, at lønnen er for lav.
Vederlaget skal bl.a. ses i forhold til kommunefogedernes uddannelse, tjenestetid samt de ulemper, som er forbundet med hvervet.
Kommunefogeder har ikke gennemgået en politiuddannelse men alene et 4 dages kursus.
Tjenestetiden varierer meget, men er typisk på ca. 9 ½ timer ugentligt. Arbejdstiden er hovedsageligt placeret i dagtimerne, men kommunefogederne tilkaldes på alle tider af døgnet.
Blandt de ulemper, som er forbundet med varetagelsen af hvervet er bl. a. det forhold, at der ikke stilles kontorfaciliteter til rådighed for kommunefogederne, som derfor må benytte eget hjem til rapportskrivning m.v. Manglende detentionsfaciliteter bevirker, at kommunefogeder i en række tilfælde har måttet anbringe berusede personer, som ikke har kunnet snakkes til ro, i kommunefogedens eget hjem, undertiden lænket til en radiator.
De situationer, som kommunefogederne kaldes ud til kan til tider være ganske belastende.
Det oplyses i kommissionsbetænkningen, at politimesterembedet senest ved årsskiftet 1993/94 har indstillet, at kommunefogedernes vederlag hæves. Initiativet har imidlertid ikke ført til ændringer i honoreringen.
Retsvæsenskommissionen har i sin nyligt afgivne betænkning foreslået, at kommunefogedernes løn hæves, således at den svarer til aflønningen af uuddannede kateketer i bygderne. Kommissionen foreslår, at kommunefogedassistenter skal oppebære ca. 75 % af kommunefogedvederlaget. Forslaget vil medføre en årlig merudgift på ca. 900.000 kr.
Landsstyret tilslutter sig Retsvæsenskommissionens forslag. Behovet for en forbedring af kommunefogedernes og kommunefogedassistenternes lønvilkår forekommer påtrængende.
Hvad angår Landstingsmedlemmets ønske om iværksættelse af en undersøgelse af kommunefogedernes arbejdsforhold, skal jeg henvise til den allerede omtalte undersøgelse af politiets arbejdsvilkår, som Retsvæsenskommissionen har ladet foretage i 1997. Undersøgelsen har givet anledning til en række forbedringer af kommunefogedernes arbejdsvilkår, bl.a. i henseende til uniformering og udstyr.
Landsstyret har orienteret Justitsministeriet om Landstingsmedlem Otto Jeremiassens spørgsmål og anmodet om ministeriets bemærkninger hertil. Landstinget vil blive orienteret om ministeriets svar, når det foreligger.
Landsstyret påregner til den kommende forårssamling at fremsætte et forslag til Landstingets udtalelse vedr. Retsvæsenskommissionens anbefalinger.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
3. august 2004 UKA 2004/81
Inatsisartut suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara.
Naalakkersuisunut apeqqut: Kalaallit Nunatsinni Kommunefogedit aningaasarsiaat qaquguuna sulinermut naleqquttumik aaqqinneqarnissaat sulissutigineqarniartoq?
(Inatsisartunut ilaasortaq Otto Jeremiassen Siumut)
Tunngavilersuut.
Maanna ukiut arlalinngulersut Kommunefogedit atungaasa oqallisingineqartarneri aammalu allaaserisatingut saqqummiunneqartarneri tunngavingalungit malunnarpoq piffinni Nunaqarfinni suliffingisaminni atungaat pittaanngittut aammalu iluarsisariaqartut ersarittarput.
Tassami Kommunefogitut sulineq nalunngilarput suliffiusoq inuttut imaannaanngittuusoq, aammalu sulinermut imaluunniit atorfimmut naleqqutinngittumik aamma aningaasarsiaqartinneqartut malunnarluni.
Tamaattumillu isumaqarpunga siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatingalungu Nunaqarfinni Kommunefogitut sulineq piuinnassappat piaartumik suliamut tunngasumik aaqqissuussisoqaqqittariaqartoq, aammalu sulinermut atukkanik misissuisoqartariaqartoq isumaqarpunga.
Ullumikkummi malunnartumik piffiit ilaanni atorfik Kommunefogi ajornartorsiutaajartortoq Nunaqarfiit ilaanni malunnarpoq, tassami atukkatik ullumikkutut ittillungit atorfimmut atorfeqassallutik orningisaqaratik, naak atukkatingut pittaanerusumik aaqqissuussivingineqarsinnaangunik qularutissaanngittumik suliffiup Kommunefogip innuttaqartinniarneqarneratingut ajornartorsiorfiuvallaarani aaqqinneqarsinnaasutut issangaluarmat.
Ilami atungaasa inuttut suliffittit tunngavingalungu suliarisinnaasangaat aammalu nalaattangaat sulinerminni akissaasersorneqarnermikkut naleqqutinngittoq ersarippoq, tamaattumillu neriuppunga Qallunaat Nunaata tamanna susassaqarfiata iluaniikkaluartoq Kommunefogeqarneq isumaqarpunga tamanna aporfingineqarani suliniutingineqartariaqartoq aammalu iluarsiniarneqartariaqartoq, siunissarmi ungasinnerusoq isingalungu Kommunefogitut atorfiup piffinni tamani inuttaqartuassappata piaartumik iluarsaassiniarnissaq pisariaqalerpoq, tamatumammi iluarsiniaasaarneqarnerata kingunerisassaa aamma ersarippoq Nunaqarfinni innuttaasut toqqissillutik inuusinnaanerat aamma eqqorneqartussat ilangissavaat Kommunefogimik peqarunnaanerata kingorna.
Kinaluunniimmi inuk suliassamik taama annertutingisumik suliaqartoq ima mikitingisumik akilersorlungu atorfeqartinniaannarneqarsinnaanngilaq, ilami ullumikkut inuit qassit taamatut sulisimanermik kinguneranit inuttut ajornartorsiutaasinnaasunik pingisaminnik kingunerluttittisarpat atorfingisimasartik imaluunniit atorfittik pillugu nalaassimasaminnit imaannaanngittunik.
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat