Samling

Bilag til svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

 

Anthon Frederiksen retter med sine spørgsmål opmærksomheden på en væsentlig del af erhvervsuddannelserne, nemlig den praktiske uddannelsen i virksomhederne og de problemstillinger der over sommeren har været genstand for stor medieopmærksomhed.

 

Anthon Frederiksens bemærkninger om at problemstillingen tilsyneladende ikke er genstand for særlig politisk bevågenhed, må klart afvises. Blandt de berørte parter, herunder Landsstyret, arbejdsmarkedets parter, de involverede direktorater, brancheudvalg og –skoler, Lokale Erhvervsskoler og det nyoprettede kompetenceudviklingsråd arbejdes der intens med at analysere  problemerne og søges veje til at få flere i uddannelse.

 

Bl.a. har undertegnede i samarbejde med Grønlands Arbejdsgiverforening udsendt brev til alle virksomheder, bilagt spørgeskemaer som skulle forsøge at give svar på, hvorfor virksomhederne generelt er tilbageholdende med at tage lærlinge, og hvad der kan gøres for at ændre situationen.

 

I samarbejde med Grønlands Arbejdsgiverforening har Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut derefter været vært for et seminar, som er kommet med en række anbefalinger:

For det første: Der er fortsat behov for undersøgelse af lærepladsproblemets omfang og art. Man står i dag i en situation, hvor der på samme tid er lærlinge, som ikke kan få læreplads og læresteder, som ikke kan få lærlinge.

For det andet anbefales en styrkelse af de lokale vejlednings- og introduktionscentre.

For det tredje støttes, at en del af introforløbet på de grundlæggende erhvervsuddannelser flyttes frem før sommerferien. Ønsket bakker mit direktorats planer op, til gennemførsel fra foråret 2005.

For det fjerde anbefales en løbende opfølgning på Atuarfitsialak, med fokusering på den fortsatte udvikling af lærerrollen.

Mini-seminaret omhandlede ganske vist kun bygge- og anlægssektoren, men ovennævnte konklusioner formodes tillige at berøre uddannelserne indenfor jern- og metalområdet, handel- og kontorområdet, samt social-, sundheds- og levnedsmiddelområderne.

 

Jeg vil med nærværende besvarelsen fremkomme med en række fakta-oplysninger som svar på Anthon Frederiksens konkrete spørgsmål. Oplysningerne vil have karaktér af en øjeblikkelig status.

 

Jeg vil videre henvise til, at der senere på samlingen bliver rig lejlighed til drøftelse af visionær og politisk karakter, herunder indsatsområder og veje i fremtiden. Under Landstingets behandling af finansloven vil der blive drøftelser omkring Hjemmestyrets uddannelsespolitik, ud fra redegørelsen ”Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling - Mål, visioner og initiativer 2004-2014”,. I denne redegørelse opstilles blandt andet, hvilke videre muligheder der er for en øget mængde lærepladser.

 

Til Anthons Frederiksens første spørgsmål kan det oplyses, at alle erhvervsmæssige grunduddannelser tilrettelægges som vekseluddannelser, således at der skiftes mellem skoleuddannelse og praktikuddannelse. Dette fremtræder af Landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser.

Herudover har visse mellemuddannelser integrerede praktikforløb, f.eks. IT-administrator-uddannelsen, socialpædagog- og socialrådgiveruddannelsen, læreruddannelsen og flere.

 

Sommerens offentlige debat om lærepladssituationen har drejet sig om erhvervsmæssige grunduddannelser, så jeg vil i det videre svar kun holde fokus på disse.

 

Der eksisterer i dag 9 brancheområder, hver med  fra én til 10-15 uddannelser, dvs. at vi i alt råder over noget mere end et halvt hundrede forskellige erhvervsmæssige grunduddannelser. Alle kommuner har en vis mængde lærepladser fordelt over mange forskellige uddannelser. De store byer rummer logisk nok flest forskellige. Manglen af en konkret læreplads i en by er dog ingen hindring for at søge pågældende uddannelse.

 

Det vil i sagens natur være alt for omfangsrigt at skulle forsøge at remse hundredvis af tal op, med mængden af alle forskellige uddannelser opgjort by for by hen over hele landet. Mit svar indeholder derfor blot tal på et overordnet niveau.

 

Administrationen af lærepladser sker dels i lokalsamfundet på De lokale Erhvervsskoler, dels på Brancheskoler og uddannelsescentre, inden for hver deres brancheområde. Hvor ingen brancheskole findes i Grønland, pga. for lille uddannelsesvolumen, administreres lærepladser af mit direktorat, i samarbejde med de faglige Udvalg i Danmark, idet skoleuddannelsen foregår ved tekniske skoler og handelsskoler i Danmark.

 

De nævnte mange parter har så hver især overblik over deres specifikke situation.

 

I mit Direktorat er der et stort ønske om at kunne få etableret en central registrering, men indtil da er det gennem leverance fra de involverede parter, at oplysningerne kan fremskaffes.

 

De fleste parter siger samstemmende, at ét er hvor mange lærepladser, der af brancheudvalget er godkendt i alt, noget andet er, hvor mange af disse lærepladser  mestrene, virksomhederne og institutionerne vil eller kan tage i anvendelse i den øjeblikkelige situation.

 

Et eksempel fra Bygge- og Anlægsområdet illustrerer situationen. Her er cirka 200 pladser i brug. Bygge- og Anlægsskolen vurderer, at der godt kan rummes 250-270 lærepladser inden for deres fag, dog helt afhængig af, hvor mange lærlinge de enkelte mestre vil have.

Dette forhold, siger mestrene, er igen underlagt de store udsving i beskæftigelsen, det vil sige at jo mere jævnt og langsigtet byggeprogrammet er, ikke mindst det offentlige, i jo højere grad kan der gives tilsagn om faste lærepladser.

Oveni vurderes det af Bygge- og Anlægsskolen, at flere store virksomheder, ofte de udenlandske, rummer et større og ubrugt potentiale til flere lærepladser.

 

På TNI-uddannelserne, der rummer Handels- og kontorområdet, er der fra Brancheudvalgets side godkendt lærepladser i et brutto-omfang på cirka 800. Butikkerne, de offentlige og private kontorer osv. har for tiden 228 lærlinge under uddannelse, fordelt på 4 årgange. Og alligevel har vi bl.a. fra Nuuk hørt, at ikke alle optagne til en TNI-uddannelse i år kunne finde praktikplads.

Men hver enkelt, også her i salen, som har relationer til et administrativt kontor, kan gå tilbage og se, om alle godkendte lærepladser er besat – eller om man har fravalgt dette af økonomiske, pladsmæssige eller praktiske årsager, og derved forventer at andre klarer opgaven. Eller måske har man slet ikke ansøgt om at blive lærested.

 

De to nævnte eksempler er fremført for at vise, at antallet af godkendte lærepladser ikke isoleret set afspejler en øjeblikkelig uddannelsessituation, men skal forstås i en større sammenhæng.

 

Videre om de faktiske oplysninger kan siges – for dog at give svar på Anthon Frederiksens spørgsmål - at jern- og metal-området har 210 godkendte lærepladser, fordelt på 13 forskellige uddannelsesområder, hvoraf elektrikere, automekanikere, terminalarbejdere, skibsmontører og svagstrømsmekanikere dækker langt de fleste.

Levnedsmiddelområdet råder i øjeblikket over cirka 160 lærepladser fordelt på 8 forskellige uddannelser, hvoraf de 60 pladser alene er som køkkenassistent.

På socialhjælperuddannelsen skønner man i øjeblikket at praktiksiden kan følge med efterspørgslen af uddannelsespladser, med et årligt optag på cirka 90.

På Sundhedsområdets to grunduddannelser menes behovet at være dækket med i alt knap 70 lære-pladser årligt.

For uddannelser med skoleophold i Danmark, som bl.a. omfatter grafiske fag og serviceområdet, herunder frisører, er der i hele landet 40 praktikpladser. Lidt senere vil jeg komme mere ind på ud-dannelser uden for Grønland.

 

Ydermere spørger Anthon Frederiksen til muligheden af kommunernes ekstra indsats. Uddannelse er et fælles anliggende. Uddannelse er et område som kun lykkes ordentligt, når kommunerne, arbejdsgiverne, hjemmestyret og dets institutioner, familierne og den enkelte på hver deres felt gør en indsats.

På mindst 3 måder kan kommunerne yde en ekstra indsats.

For det første vil Landsstyret hilse særdeles velkomment, at uddannelse af lærlinge på de kommunale kontorer og ved andre institutioner i kommunalt regi optimeres, såvel i antal som i indholdets kvalitet.

For det andet vil vi glæde os ved en aktiv holdningsmæssig støtte i de netværk enhver kommune er med i.

Og for det tredje at kommunerne gennem de lokale erhvervsskoler og kommende vejledningscentre yder ordentlige rammer for aktiviteternes udfoldelse, som i høj grad – ud fra en investeringsbetragtning - bliver til gavn for lokalsamfundet selv.

 

Hjemmestyrets Arbejdsmarkedsafdeling har til spørgsmålet om mangel på uddannet arbejdskraft henvist til SULIAQ-projektet. Hvis man tager mængden af tilkaldt arbejdskraft som en indikator på, hvad vi fra grønlandsk side ikke selv har kunnet levere af arbejdskraft, så oplyses følgende:

Personer med faglige grunduddannelser udgjorde, ved opgørelsestidspunktet i år 2001, højst et par procent af den tilkaldte arbejdsstyrke. Langt hovedparten af de tilkaldte, dvs. omkring 83 %, var personer med en eller anden form for videregående uddannelse. De resterende 15 % rummer personer med en højere faglig uddannelse, så som maskinmestre og forskellige teknikere.

 

Videre oplyser Arbejdsmarkedsafdelingen at der ikke findes direkte statistik over mangel på uddannet arbejdskraft, men der arbejdes på at etablere en strukturovervågning over arbejdskraftbehovet, i et samarbejde mellem Hjemmestyret, kommunerne og erhvervslivet.

 

Til Anthon Frederiksens fjerde hovedspørgsmål kan jeg oplyse, at hovedreglen er den, at alle der tager en erhvervsuddannelse, skal have en praktikplads før uddannelsen påbegyndes, da alle erhvervsuddannelser veksler mellem skoleophold og praktikophold. En yderligere årsag er, at ejerskabet til lærlingen, er mesters eller virksomhedens. Grundtanken er, at det er virksomhedens lærling, som sendes på skoleophold; ikke skolens elev, der sendes i praktik.

 

Der har dog været visse undtagelser, hvor elever starter en uddannelse uden en lærlingekontakt. Det drejer sig om de brancher, hvor der som en nødløsning er indført skolepraktik.

 

Normalt har den unge ansøger cirka 3 måneder til at indgå en lærlingekontrakt. Det er fra optagelsesskrivelsen tilsendes senest 1. maj og frem til de fleste grunduddannelser starter 1.august. Oven i dette tilbydes optagne personer, som ikke har læreplads ved uddannelsens start, at følge den lokale uddannelsesintroduktion i starten af august, og har i denne periode endnu nogle uger til at indgå lærlingekontrakt.

Da svaret her handler om alle grunduddannelser under ét, må det påpeges, at der for enkelte uddannelser, for andre tidsforløb og for særlige situationer kan ageres anderledes.

 

Hvor kan den enkelte så søge læreplads? Udgangspunktet er, at den optagne søger læreplads i hjembyen. Dette skyldes økonomiske, praktiske og familiære årsager. Men er der ikke læreplads i hjembyen, er der mulighed for at søge i andre kommuner, fortrinsvis hos nabokommunerne, med bistand fra Den lokale Erhvervsskole. Omfanget af denne form for flytning er beskedent og har mest til formål at sikre alle optagne lige muligheder, uanset geografisk herkomst, selvom de praktiske forhold altid skaber sine begrænsninger. Det skønnes ikke at have noget formål at skabe yderligere formelle restriktioner.

 

Og så spørges der til lærepladser uden for Grønland.

Hvis man ønsker en uddannelse, som ikke kan klares af én af vore egne brancheskoler, kan man tage til Danmark for at tage skoleperioderne dér.

Det er hovedsagelig indenfor overbygningsforløb på levnedsmiddel-området, el-faget, grafiske fag, serviceområdet, tekstil- og beklædningsområdet samt visse speciale-uddannelser inden for det finansielle og merkantile område.

Er der i tilknytning hertil for få eller slet ingen læresteder i Grønland, kan man tage hele uddannelsen uden for Grønland.

Hvis endvidere den danske uddannelsesstruktur på de nævnte områder ville fordre en hyppig og omkostningstung rejseaktivitet mellem praktik i Grønland og skoleophold i Danmark, så indrettes uddannelsesforløbene, så man tager begge dele i et samlet forløb i Danmark.

 

Forholdet er sådan, at alle danske statsborgere, heriblandt borgere fra Grønland, i princippet kan tage en uddannelse i Danmark. Andre overordnede aftaler eksisterer ikke. Og hvad angår praktikken alene, er det blot et spørgsmål om en arbejdsgivers velvilje, om nødvendigt motiveret fra grønlandsk side.

 

Inden for den enkelte branche har der i mange år været et godt samarbejde mellem erhvervsskoler i Grønland og erhvervsskoler i Danmark, med mere eller mindre formelle aftaler om grønlandsk adgang.

 

For enhver, der selv vælger at rejse til et anden land for at tage en uddannelse, er det altid udviklende. Det styrker både den pågældendes kompetencer, selvstændighed og sprogkundskaber og det er også på sigt medvirkende til opkvalificering af den grønlandske arbejdsstyrke i relation til den internationale konkurrence og globalisering.

Men der er dog også den risiko, at pågældende ikke vender tilbage til Grønlands efter flere års uddannelsesophold i udlandet.

 

Slutteligt kan jeg oplyse, at administrationen af erhvervsuddannelserne i dag sker gennem et formaliseret og lovfæstet samarbejde mellem brancheskolen, den lokale erhvervsskole, lærestedet og KIIIP, som hver især udfører deres opgaver ud fra en ansvars- og tilhørende opgavefordeling. Ved de lokale erhvervsskolers overgang til kommunalt regi, forventes blot en ændring af ejerskab med køb af serviceydelser, men ikke en gennemgribende omstrukturering af den administrative ansvarsfordeling.

Parterne vil til stadighed have øje for en omfordeling, hvor der kan ses en forenkling eller et kvalitetsløft.

 

I øvrigt kan jeg gentage, at politiske og visionære bidrag samt drøftelser om indsatsområder og veje i fremtiden, også indgår i Landstingets behandling af hele kompetenceudviklings-politikken, som der er lagt op til under finanslovsdebatten.

 

Sungiusarluni suliffissat pillugit Naalakkersuisunut apeqqut.

(Inatsisartunut Ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

 

 

Akissuteqaammut ilanngussaq

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

 

Anthon Frederiksenip apeqquteqaatimigut apeqqutit inuutissarsiutinut ilinniartitaanernut tunngasut pingaaruteqartut saqqummiuppai, tassa ilinniagaqarnerup ilaanut sullivinni ingerlanneqartartumut aammalu ajornartorsiutit tassunga tunngasut aasap ingerlanerani tusagissiutitigut eqqumaffigineqarluarsimasut sammigamigit.

 

Anthon Frederiksenip ajornartorsiutip politikkikkut eqqumaffiginiarneqannginneranik oqaaseqarnera utertinneqartariaqarpoq. Tassunga attuumassuteqartut, taassuma ataani Naalakkersuisut, sulianik ingerlatsinermi illuatungeriit, qullersaqarfiit attuumassuteqartut, ilinniakkanut ataasiakkaanut ataatsimiititaliat aamma – ilinniakkanut ilinniarfiit, Najukkami Ilinniarfiit aammalu pilersinneqaqqammersut piginnaasat ineriartortinnissaat pillugu siunnersuisoqatigiit ajornartorsiutinik pineqartunik misissueqqissaarput sulilu amerlanerusut ilinniagaqalernissaat anguniarlugu aqqutissanik ujartuillutik.

 

Ilaatigut, Naalakkersuisutut Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat suleqatigalugu, suliffeqarfinnut tamanut allakkanik apeqqutinik sooq suliffeqarfiit ilinniartoqaler-nissaminnut tunuarsimaartarnerat nalinginnaasuunersoq akissuteqarniartussanik imalinnik aammalu tamanna allanngortinniarlugu qanoq iliortoqarsinnaanerinik apeqqutinik imalinnik nassiussaqarnikuuvugut.

 

Tamatuma kingorna Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat Sanaartornermi Ilinniarfik suleqatigalugu isumasioqatigiisitsivoq, taassanilu makku innersuutigineqarput:

Siullertut: Suli pisariaqartinneqarpoq sullivinnik sungiusarfissaaleqisarnermi ajornartorsiutit annertussusiat qanorlu ittuunerisa misissorneqarnissaat. Ullumikkut imaappoq ilinniartut ilaat sungiusarfissaaleqillutik aammalu suliffeqarfiit ilaat ilinniartussaaleqillutik.

Aappaattut: Najukkami siunnersuisarfiit piareersarfiillu nukittorsarneqarnissaat innersuu-tigineqarpoq.

Pingajuattut: Inuutissarsiornermi tunngaviusumik ilinniartitaanernut ilisarititsilluni pikkorissaasarnerit aasaanerani atuanngiffik sioqqullugu ingerlanneqartarnissaat tapersersorneqarpoq. Kissaatigisap tamatuma pisortaqarfiup pilersaarutaa taperserpaa, tassa 2005-imi upernaakkut tamanna ingerlanneqartussaammat.

Sisamaattut: Innersuussutigineqarpoq Atuarfitsialaap malittarineqartuarnissaa, tassanilu ilinniartitsisutut inissisimanerup ineriartortinneqarnerata nakkutigineqarnissaa.

Isumasioqatigiinnermi sanaartornermut tunngasut kisimik pineqaraluarput, isummernerilli qulaani taaneqartut aamma saviminilerinermut, niuernermut allaffeqarnermut tunngasunut aammalu inunnik isumaginninnermut, peqqinnissamut inuussutissalerinermullu attuumassuteqartuunerat ilimanaateqarput.

 

Matumuuna Anthon Frederiksenip apeqquterpiaanut paasissutissanik piviusunik tunngavilinnik akissuteqassaanga.

Paasissutissat massakkorpiaq inissisimanermik aallaaveqartuussapput.

 

Ataatsimiinnermi matumani kingusinnerusukkut anguniakkat politikkimullu tunngasut  oqallinnissamut periarfissaqarnissaa innersuutigissavara, taassuma ataani suliat naammassisaqarfiusussat siunissamilu anguniakkanut aqqutissat oqallisigineqassammata. Inatsisartut aningaasanut inatsisaanut siunnersuutip suliarinerani nassuiaat ”Ilinniagaqarneq aqqutigalugu siuariarneq piginnaasallu ineriartortinneqarnerat – 2004-miit 2014-imut siunertat, takorluukkat pilersitassallu” aallaavigalugu oqallittoqartussaavoq.

Nassuiaammi tassani ilaatigut sulliviit sungiusarfigineqartartut suli amerlisinneqarnissaannut periarfissat suuneri allaaserineqarput.

 

Anthon Frederiksenip apeqqutaanut siullermut tunngatillugu ersarissarneqassaaq inuutissarsiutitigut tunngaviusumik ilinniartitaanerit tamarmik paarlakaajaartumik ilinniakkatut aaqqissugaammata, tassa atuarneq sullivimmilu sungiusarneq paarlakaajaartuunerat. Tamanna Inuutissarsiutinut ilinniartitaanerit inuutissarsiutinullu pikkorissartitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 2-mi, ulloq 31. maj 1999-imeersumi takuneqarsinnaavoq.

Taakku saniatigut immikkut ilinniagarineqartartut ilaanni sullivimmi sungiusarneq ilaatinneqartarpoq, soorlu qarasaasialerisutut (IT-administrator), perorsaasutut, inunnik isumaginnittutut ilinniarnermi, ilinniartitsisunngorniarluni ilinniarnermi il.il.

 

Aasaanerani sullivinnik sungiusarfissaaleqineq pillugu oqallinnermi inuutissarsiutitigut tunngaviusumik ilinniartitaanerit pineqarput, taamaattumik maanna taakku salliutillugit akissuteqassaanga.

 

Ullumikkut branchit pineqartut qulingiluaapput, tamarmik immikkut ilinniakkamit 1-imiit aamma 10-15-init tungaannut amerlassusilinnik ilinniarfigineqarsinnaasut, tassa imaappoq inuutissarsiutitigut tunngaviusumik ilinniartitaanerit assigiinngitsut 50-it sinnerlugit ilinniarfigineqarsinnaallutik.

Kommunit tamarmik ilinniagarineqarsinnaasunut assigiinngitsunut agguataarsimasunik sungiusarfigineqarsinnaasunik peqarput. Illoqarfinni anginerni soorunami amerlanerullutillu assigiiaannginnerupput. Illoqarfimmili aalajangersimasumik sungiusarfissaqannginneq ilinniakkamut qinnuteqarnissamut akornutaanngilaq.

 

Maanna nuna tamakkerlugu illoqarfimmiit illoqarfimmut ilinniagarineqarsinnaasut amerlassusii pillugit kisitsiserpassuit taagussallugit annertuallaassaaq. Taamaattumik akissutigisanni kisitsisit pingaarnerit aallaaviupput.

 

Sulliviit sungiusarfiusartut pillugit allaffissorneq najugarisami Najukkami Ilinniarfimmi ilaatigullu Qitiusumik Ilinniarfinni Ilinniagaqarfinnilu sammisamut tunngasuusuni ingerlanneqartarpoq.

Kalaallit Nunaanni sammineqartumut qitiusumik ilinniarfeqanngippat, ilaatigut ilinniartorineqartartut ikippallaarnerat pissutigalugu, allaffissornertaa uanga pisortaqarfinnit Danmarkimi sammisanut ilinniartitaanernut ataatsimiititaliat suleqatigalugit ingerlanneqartarput, tassa ilinniarnerit atuarnertaat Danmarkimi tekniske skoleni handelskolinilu ingerlanneqartarmata.

 

Taaneqartut amerlasuujusut tamarmik immikkut qanoq inissisimanertik isigisinnaasarpaat.

 

Uanga pisortaqarfinni ataatsimoorussamik nalunaarsuiffeqalernissamik annertuumik kis-saateqarpugut, maannamulli paasissutissat attuumassuteqartunit pissarsiarineqar-tariaqartarput.

 

Attuumassuteqartut amerlanersaat assigiimmik oqaaseqartarput, tassa sulliviit sungiu-sarfiusinnaasut ilinniartitaanernut ataatsimiititaliamit akuerineqarsimasut qassiunerat ataasiuvoq, sulisitsisulli, suliffeqarfiit pisortallu suliffeqarfii qassinik ilinniartoqarumanerat imaluunniit akuerineqarsimasunit qassinik piffissami aalajangersimasumi atuinerat allaavoq.

 

Sanaartornermi Ilinniarfimmit assersuusiap tamanna takutippaa. Tassani inissat 200-t missaat atorneqarput. Sanaartornermik Ilinniarfiup nalilerpaa namminneq sammisamik iluanni sulliviit sungiusarfigineqarsinnaasut 250 – 270-inik amerlassuseqartut, tamarmilli atorneqassappata sulisitsisut ataasiakkaat qanoq amerlatigisunik ilinniartoqarumanerat apeqqutaalluinnarpoq.

Tamanna suliassaqarniarnermit aallaaveqartoq sulisitsisut oqaatigaat, tassa siunissaq ungasinnerusoq tunaartaralugu assigiiaarnerusumik sanaartornissamut pilersaarusiorneq ingerlanneqaraluarpat, sualummik pisortat tungaannit, taava aalajangersimasumik sungiusarfissat amerlanerusut akuersissutigineqarsinnaagaluartut.

Taakku saniatigut Sanaartornermik Ilinniarfiup suliffeqarfissuit, amerlanertigut nunanit allaneersut, amerlanerusunik maannamullu atorneqanngitsunik sungiusarfissaateqarsinnaanerat nalilerpaa.

 

TNI-mi ilinniartitaanerni, niuernermik allaffissornermullu tunngasunik sammisaqarfiusuni, ilinniartitaanernut ataatsimiititaliamit sulliviit sungiusarfigineqarsinnaasut 800-t missaat akuerineqarnikuupput. Pisiniarfiit, pisortat namminersortullu allaffii il.il. piffissami matumani 228-nik, ilinniarnermi ukiunut sisamanut agguataarnikuusunik, ilinniartoqarput. Taamaakkaluartoq ilaatigut Nuummiit TNI-mi ilinniarniarlutik tiguneqarsimasut ilaat sullivimmik su-ngiusarfissarsisimanngitsut tusarparput.

 

Allaffissornermut attuumassuteqartut tamarmik, aamma inimi maani issiasut, uterunik sungiusarfittut akuerisaasut tamarmik atorneqarnersut – imaluunniit aningaasaqarniarnermik,   inissaqarniarnermik imaluunniit allatigut peqquteqartunik aallaaveqartumik atorneqannginnissaat qinerneqarsimanersoq misissorsinnaavaat. Imaluunniit immaqa sungiusarfissatut akuerineqaqqulluni qinnuteqartoqarsimanngivinnersoq.

 

Assersuutigineqartut sungiusarfissatut akuerisaasut kisimik massakkorpiaq ilinniartitaanerup inissisimaneranut immikkorpiaq inissisimasuunnginnerannik takutitsiniutaapput, annertu-nerusumillu imminnut attuumassuteqarnerattut paasisariaqarluni.

 

Anthon Frederiksenip apeqqutaa akissuteqarfiginiarlugu paasissutissat piviusut pillugit i-ngerlaqqikkaanni Saviminilerinermi ilinniartitaanerni sungiusarfissatut akuerineqarsimasut 210-nik amerlassuseqartut paasissutissiissutigisinnaavara, taakku ilinniagarineqarsinnaasunut assigiinngitsunut 13-inut agguataarsimapput, taakkunannga amerlanerpaat elektrikerinngornianit, automekanikerinngornianit, terminalarbejderinit, skibsmontørinit aamma svagstrømsmekanikerinngornianit atorneqarlutik.

Inuussutissalerinermi ilinniatitaanerni piffissami matumani sungiusarfiusinnaasut 160-it missaat ilinniakkanut arfineq pingasunut agguataarsimapput, taakkunannga inissat 60-it køkkenassistentitut ilinniartunut taamaallaat naatsorsuussaallutik.

Isumaginninnermi ilinniartitaanerni sullivimmi sungiusarnermi inissat pisariaqartinneqartut malinnaasutut nalilerneqarput, tassa ilinniartut ukiumut 90-it missaat tiguneqartarnerisigut.

Peqqinnissami ilinniartitaanerni tunngaviusumik ilinniarneqartartuni marluusuni sungiusarfissatut inissat 70-it missaat atorfissaqartinneqartarnerat pigineqartutut isumaqartoqarpoq.

Ilinniakkanut atuarnertaat Danmarkimi ingerlanneqartartunut tunngatillugu, tassa ilaatigut assiliartaliortartut fagii, kiffartuussinermik sammisaqartut, soorlu nujalerisut, nuna tamakkerlugu sulliviit sungiusarfigisinnaasaat 40-nik amerlassuseqarput. Kingusinnerulaartukkut ilinniakkat Kalaallit Nunaata avataani ingerlanneqartartut eqqartuiffigissavakka.

 

Taakku saniatigut Anthon Frederiksenip aamma kommunit immikkut iliuuseqarsinnaanerannut periarfissat apeqquteqaatigai. Ilinniartitaaneq ataatsimoorullugu suliassaavoq. Ilinniartitaaneq aatsaat kommunit, sulisitsisut, Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiisalu, ilaqutariit inuillu ataasiakkaat immikkut tamarmik iliuuseqarnerisigut iluamik iluatsissinnaavoq.

Kommunit minnerpaamik pingasunik immikkut iliuuseqarsinnaapput.

Siullertut kommunit allaffiini aammalu kommunit suliffeqarfiisa allat iluini ilinniartoqarneq, amerlassutsikkut ilinniartitaanerisalu pitsaassusaatigut annertusaasinnaanera, Naalakkersuisunit tikilluaqquneqangaassaaq.

Aappaattut kommunit tamarmik attaveqatigiinnikkut peqataaffigisaminni eqeersimaartumik isiginnillutik tapersiinerat nuannaarutigissavarput.

Pingajuattut kommunit najukkami ilinniarfinni siunnersuisarfinnilu takkuttussani sammisat pitsaasooqqullugit, najukkamilu iluaqutaasuunissaat anguniarlugu pitsaasunik avatangii-seqartitsinissaat, - aningaasaliissuteqarnikkut innuttaasunut iluaqutaasussamik.

 

Namminersornerullutik Oqartussat suliffissaqartitsiniarnermut immikkoortortaata ilinniarsimasunik sulisussaaleqineq pillugu apeqqummi sammisaq SULIAQ innersuussutigaa. Avataanit suliartorlutik tikisitat amerlassusaat uagut kalaallit tungaannit sulisussatut tunniussinnaangisatsinnut tunngavigitinneqassappat ima paasissutissiisoqarpoq:

Ukioq 2001 naatsorsuinermi suliamik tunngaviusumik ilinniagaqarsimasut avataanit suliartorlutik tikisinneqarsimasut amerlassusaannut naleqqiullugu procentialunnguanik amerlassuseqarput.

Avataaniit tikisillugit suliartortitat amerlanersaat, tassa 83 %-ii, tassaapput arlaatigut qaffasinnerusumik nangitsilluni ilinniagaqarsimasut. 15 %-it sinneruttut tassaapput suliamik qaffasinnerusumik ilinniagaqarsimasut, soorlu maskinmesterit teknikerillu assigiinngitsut.

 

Suliffissaqartitsiniarnermi immikkoortortap aamma ilinniarsimasunik sulisussaaleqineq pillugu naatsorsueqqissaarsimanermik peqartoqannginnera ilisimatitsissutigaa, kisiannili Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit inuutissarsiornermilu suliaqartut akornanni suleqatigiilluni sulisussanik pisariaqartitsineq pillugu nakkutiginnittussamik ilusilersuinissaq sulissutigineqartoq paasissutissiissutigaa.

 

Anthon Frederiksenip apeqqutaasa sisamaannut tunngatillugu, inuutissarsiornermut ilinniagaqartut tamarmik ilinniarnermik aallartinnginneranni pingaarnertut sullivimmik sungiusarfissamik pissarsereersimanissaat paasissutisiissutigissavara, tassa inuutissarsiornermut ilinniagarineqarsinnaasuni tamani atuarneq sullivimmilu sungiusarneq paarlakaajaallugit ingerlanneqartarmata. Peqqutaasoq aamma tassaavoq ilinniartup kimut atanera, tassa ilinniartoq tassaasoq sulisitsisup imaluunniit suliffeqarfiup ilinniartua. Tassa tunngaviusumik eqqarsaat tassaalluni suliffeqarfiup ilinniartua atuariartortinneqartoq; unaananili atuarfiup ilinniartua sullivimmut sungiusariartinneqartoq.

 

Ilaatigulli ilinniartunik sullivimmik sungiusarnissamut lærlingekontraktimik suli peqalersimanngitsunik aallartittoqartarpoq. Tassani  branchit ilaanni allatut ajornartumik atuarfimmi sungiusartitsinermik (skolepraktik) aallartitsisariaqarsimasut pineqarput.

 

Inuusuttut ilinniagaqarniarlutik qinnuteqarnikuusut lærlingekontraktimik peqalernissaminnut qaammatinik pingasunik periarfissaqartarnerat nalinginnaavoq. Tassa kingusinnerpaamik 1. maj ilinniakkamut akuerineqarsimanerminnut allagarsitinneqarneranniit 1. august nalinginnaasumik tunngaviusumik ilinniartitaanerit aallartinnissaasa tungaanut. Taassuma saniatigut ilinniakkamut tiguneqarsimasut, ilinniarnerulli aallartinnerani sullivimmik sungiusarfissarsisimanngitsut, najugarisami ilinniakkanut ilisaritsitsinermut augustip aallartinnerani pisartumut peqataanissamut neqeroorfigineqartarput, piffissamilu tassani suli sapaatip akunnerini arlalinni lærlingekontrakteqalernissaminnut periarfissinneqaqqittarlutik.

Akissummi uani tunngaviusumik ilinniartitaanerit ataatsimoortillugit pineqarmata, ilinniagarineqarsinnaasut ilaanni piffissat allat atorneqartarnerat immikkullu allaassuteqarsinnaanerat tikkuarneqassaaq.

 

Ilinniartut ataasiakkaat sumi sullivimmi sungiusarfissarsiorsinnaappat? Tunngaviusartoq tassaavoq ilinniakkamut tiguneqarsimasoq nammineq illoqarfigisamini sungiusarfissarsiussasoq. Tamanna aningaasaqarniarnermik, ajornaanneruneranik ilaqutariissutsinillu peqquteqarpoq. Namminerli illoqarfigisami sungiusarfissaqanngippat Najukkami Ilinniarfimmi ikiorneqarluni kommunini allani, amerlanertigut nammineq kommunerisap sanilerisaani, sungiusarfissarsiornissaq periarfissaqarpoq. Taama nuuttarnerit amerlanngillat, annertunerusumilli ilinniakkamut tiguneqarsimasut sumilluunniit aggersuugaluarunik assigiimmik periarfissaqartinneqarnissaannik siunertaqarluni, naak immini sutigut arlaatigut killiliisaraluarluni. Tamatuma tungaatigut piumasarineqartunik annertunerusumik killileeqqittariaqarneq siunertaqarsinnaanngitsutut nalilerneqarpoq.

 

Kalaallit Nunaata avataani sullivimmik sungiusarfeqarsinnaaneq aamma apeqqutigineqarpoq.

Ilinniakkamik nammitsinnik qitiusumik ilinniarfeqarfiginngisatsinnik ilinniagaqarniaraanni atuarnerit ingerlakkiartorlugit Danmarkimut ilinniariartoqarsinnaavoq.

Tassani annerusumik inuussutissalerinerup iluani, innaallagialerinermi, assiliartaliortartut faagiini, kiffartuussinerup iluani, annoraaminernut atisaliornerullu iluani ilinniarnermi ingerlaqqinnerni aammalu ilinniakkat aningaasaqarnermut niuernermullu tunngasut immikkoorluinnartut pineqarput.

Taakkununnga atatillugu Kalaallit Nunaanni sungiusarfigineqarsinnaasut ikippallaarpata imaluunniit pigineqanngippata ilinniarneq tamarmi Kalaallit Nunaata avataani ingerlanneqarsinnaavoq.

Pineqartut iluanni Qallunaat nunaanni ilinniartitaanerup sannaa tunngavigalugu Kalaallit Nunaanni sungiusarnerup Danmarkimullu atuariartortarnerup akulikitsumik akisuumillu angalasarnissaq piumasarippagu, ilinniarnerup ingerlanerani Danmarkimi atuarnerit ataatsikkut ingerlanneqarsinnaanngorlugit ilinniarneq aaqqissorneqarsinnaasarpoq.

 

Pissutsit tunngaviusut imaapput qallunaat nunaanni innuttaasut tamarmik, taakku akornanni Kalaallit Nunaanni innuttaasut, Danmarkimi ilinniagaqarsinnaallutik. Allatigut tunngaviusumik isumaqatigiissuteqartoqanngilaq. Sullivimmi sungiusarneq kisiat pigaanni sulisitsisut inussiarnisaarnerat apeqqutaaginnarpoq, ilaatigut kalaallit tungaanniit kaammattorneqar-tariaqartaraluarlutik.

 

Sammisat assigiinngitsut ataasiakkaat iluanni ukiorpassuarni Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu inuutissarsiornermut ilinniarfiit akornanni tunngaviusumik annertunerusukkut annikinnerusutigullu kalaallinik tigusinissamik isumaqatigiissuteqarsimanikkut suleqatigiilluartoqarsimavoq.

 

Kinaluunniit nammineerluni nunamut allamut ilinniariartornissamik toqqaasumut tamanna ineriartorfiulluartarpoq. Pineqartoq piginnaaneqarnermigut, nammineersinnaanermigut oqaatsitigullu nukittorsarneqartarpoq, tamannalu aamma kalaallinik sulisoqarnermi nunani tamani unammilleqatigiinnermut nunarsuaq tamakkerlugu ammariartornermut naleqqiullugu qaffassaaqataasarluni.

Taamaattoqartillugulu pineqartup ukiuni arlalinni nunami allami ilinniareerluni Kalaallit Nunaannut uteqqinngitsooratarsinnaaneranik kinguneqarsinnaasarpoq.

 

Naggataatigut inuutissarsiornermi ilinniartitaanernut allaffissornerup aaqqissuussamik inatsisinillu tunngaveqartumik qitiusumik ilinniarfiit, najukkami ilinniarfiit, sulliviit sungiusarfiusut KIIIP-illu akornanni, tamarmik immikkoorlutik akisussaaffeqarnikkut suliallu tassunga tunngasut agguataarneqarnerisigut, ingerlanneqarnerat paasissutissiissutigissavara.

Najukkami Ilinniarfiit kommuninit tiguneqarneranni piginnittuunerup allanngortinneqarnera sullissinermillu pisisarnissap kisimik allannguutaanissaat naatsorsuutigineqarpoq, tassa annertuumik allaffissornikkut akisussaaffinnik allanngortiterinngikkaluarluni.

Illuatungeriit sukkulluunniit ajornaallisaaffigineqarsinnaasutigut pitsaassutsimillu qaffaasinnaasutigut agguataarisinnaaneq eqqumaffigiuartussaavaat.

 

Oqaatigeqqissavara iliuuseqarfigisassat siunissamullu aqqutissaasinnaasut pillugit politikikkut anguniagassatullu ilanngukkumasat, Inatsisartut tamakkiisumik piginnaasat ineriartortinnissaat pillugit politikkimik oqallinnissaannut ilaasussaammata, tamannalu Aningaasanut Inatsisissaq pillugu oqallinnissamut ilaasussatut pilersaarutigineqarmat.