Samling
5. august 2004 EM 2004/96
I medfør af § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:
Spørgsmål til Landsstyret om jagt- og fiskeribetjentordningen som beskrevet i et appendiks til den redegørelse om ordningen, som Landsstyret fremlagde under FM 2004.
(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)
Begrundelse
Landstinget vedtog på FM04, at der skulle foretages en mandskabsmæssig opgradering af jagt- og fiskeribetjentordningen. Demokraterne støttede helhjertet dette forslag og formoder, at Landsstyret snarest fremkommer med resultater. Landsstyret fremlagde samtidig på FM04 en redegørelse om jagt- og fiskeribetjentordningen, der både redegjorde for, hvorledes korpset fungerede, og hvorledes arbejdet organisatorisk set var tilrettelagt. Redegørelsen var den første af sin art og har gode elementer. Den næste opgave for Landsstyret er ifølge Demokraterne at udbygge redegørelsen til det bedre, således at den ændres fra at være en en-strenget guitar til at være et instrument med 6 eller 12 strenge - et helstøbt værk - en helstøbt redegørelse. Uagtet at redegørelsen søgte at perspektivere mulighederne og fremtiden for korpsets virke, så mangler redegørelsen efter Demokraternes mening en behandling af væsentlige og relevante problemstillinger. Eksempelvis har Landstinget i årevis efterlyst, hvorledes ordningen kunne samfinansieres med kommunerne.
Det er vigtigt at overveje, hvorledes korpsets virke prioriteres, således at vi sikrer, at ordningens ressourcer sættes ind i de geografiske områder, hvor behovet for kontrol og naturpleje er størst. Redegørelsen manglede tillige overvejelser om, hvorledes de grønlandske kommuner i højere grad kan være medspillere i tilrettelæggelsen af kontrolarbejdet. Dette både økonomisk og faktuelt. På baggrund af ovenstående ønsker jeg derfor at fremsætte følgende spørgsmål og iboende anbefalinger til Landsstyret:
Vurderer Landsstyret, at der er muligheder for et samspil mellem jagt- og fiskeribetjentordningens arbejdsopgaver og de muligheder, som Naturbeskyttelsesloven giver, for at kommunerne kan vælge at varetage tilsynsopgaver i henhold til loven?
Agter Landsstyret i forbindelse med en fremtidig omorganisering af ordningen tillige at arbejde for, at den forvaltnings- og planlægningsmæssige rolle for kommunerne i forbindelse med kontrolarbejdet styrkes? Dette set i lyset af Selvstyrekommissionens anbefalinger om en styrkelse af kommunernes forvaltningskompetence.
Overvejer Landsstyret at udarbejde en analyse af, hvilken rolle jagt- og fiskeriordningen kan spille i forhold til kommunernes aktuelle naturbeskyttelse og bevarelse af naturparkerne og de fredede områder?
Agter Landsstyret at foretage en behovsanalyse af ordningens indsatsområder og præventive virkning og funktion, herunder en prioritering af og optimering af ressourceanvendelsen i relation til særligt sårbare arter, områder og naturværdier? Eksempelvis synes det åbenbart, at jagtbetjente aktuelt skulle sætte fokus på udøvelse af fangst på hvid- og narhvaler, frem for rensdyr og moskusokser. Dette begrundet med de nye reguleringer omkring fangst af hvid- og narhvaler, herunder det forhold at undersøgelser peger på, at disse arter er i stærk tilbagegang. Dette er blot et eksempel. Andre fokusområder kunne være fangst af isbjørn, hvalros, edderfugle, polarlomvier, mm.
Finder Landsstyret det fordelagtigt at afdække, hvorledes lokal arbejdskraft på kysten samt viden fra brugere og fangere kan medvirke til at styrke ordningen?
Agter Landsstyret i forbindelse med den fremtidige organisering af ordningens arbejdsopgaver at afdække kommunernes aktuelle ressourceanvendelse omkring bevarings- og kontrolopgaver, der er relateret til jagt- og fiskeribetjentordningens generelle virke, således at denne viden kan indgå i en kommende finansiering af en styrket ordning?
Med håb om en konstruktiv, inspirerende og opløftende besvarelse fra Landsstyret.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
5. august 2004 UKA 2004/96
Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara.
Piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarneq pillugu nassuiaammut, UPA 2004-mi Naalakkersuisunit saqqummiunneqartumut, tapertaliussami nassuiaatigineqartutut aaqqissuussinermut tunngatillugu Naalakkersuisunut apeqqut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)
Tunngavilersuut:
Inatsisartut UPA04-imi akuersissutigaat, piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarneq sulisoqassutsimigut nukittorsaaffigineqassasoq. Siunnersuut taanna Demokraatit tamakkiisumik tapersernikuuaat Naalakkersuisullu qinnuigiumavaat piaartumik angusaqarniaaqullugit. Piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliinerup aaqqissuussaanera pillugu nassuiaammik Naalakkersuisut UPA 2004-mi saqqummiussinerminnut ilaatippaattaaq, immikkoortoqatigiit qanoq ingerlariaaseqartarnerat sulinermilu qanoq aaqqissuusseriaaseqartoqarnersoq. Nassuiaat pineqartuni siullersaavoq imarisaalu ajunngivilluni. Demokraatillu isumaat malillugu Naalakkersuisut suliassaat tulleq tassaasussaassaaq, nassuaatip pitsaanerulersinnissaa taamaalilluni taanna ataasiinnarmik noqarteqartinneqartoq arfinilinnik aqqaneq-marlunnilluunnit noqarteqalersillugu allanngortinneqassalluni ¿ suliaq tamakkiisuusoq ¿ nassuiaat tamakkiisuusoq. Naak nassuiaatip immikkoortoqatigiit periarfissaat siunissamilu atuuffissaat qulaavaaviginiaraluarai ajornartorsiutit pingaaruteqartut attuumassuteqartullu nassuiaammi amigaataasut Demokraatit isumaqarput. Assersuutigalugu aaqqissuussineq kommunit peqatigalugit qanoq aningaasalersorneqarsinnaanersoq Inatsisartut ukiuni arlaqalersuni ujartorsimavaat.
Immikkoortoqatigiit sulinerannut atatillugu suut salliutinneqassanersut isumaliutigissallugu pingaaruteqarpoq, taamatullu nunami piffinni nakkutilliinissamik pinngortitallu paaqqutarineqarnissaanik pisariaqartitsiffiusuni aaqqissuussinermi nukiit sukkut atorneqarnissaat nalilersorneqartariaqarpoq. Taamatullu nakkutilliinerup piareersarneqarnerani kommunit annertunerusumik suleqatigineqarsinnaanerat pillugu isumaliutersuutit nassuiaammi amigaataapputtaaq. Aningaasaqarnermut pissutsinullu piviusunut tunngasuteqartut. Taamaattumik siuliani taaneqartut toqqammavigalugit, Naalakkersuisunut apeqqutit tulliuttut innersuussinerillu saqqummiunnissaat kissaatigaara:
Inatsimmut naapertuuttumik nakkutilliinissaq kommunit toqqarsinnaassappassuk, piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarnermi suliassat Pinngortitallu illersorneqarnisaanut inatsimmi periarfissat suleqatigiiffiusinnaasutut Naalakkersuisunit naliliiffigineqarpat?
Aaqqissuussinerup siunissami allanngortiterneqarnissaa eqqarsaatigalugu ingerlatsinermi pilersaarusiornermilu kommunit isumagisartagaannut atatillugu nakkutilliinermi suliat patajaallisaaffiginissaat Naalakkersuisut sulissutigilersaarpaat?
Kommunit maannakkut pinngortitamik illersuinissaannut, nunat eqqissisimatitat piffiillu eqqissisimatitat attatiinarneqarnissaannut atatillugu piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarnerup qanoq sunniuteqarsinnaanera pillugu Naalakkersuisut misissueqqissaartoqarnissaanik eqqarsaatersuuteqarpat?
Aaqqissuussinerup piffiit suliniuteqarfii pinaveersaartitsinermillu sunniutai atuuffiilu, matumani ilanngullugit uumasullu immikkut ulorianartorsiortinneqartut, piffiit pinngortitamilu nalillit eqqarsaatigalugit nukissanik tulleriinnilersuisarneq annertusaanissarlu pillugit Naalakkersuisut pisariaqartitsineq pillugu misissuinialersaarpat? Assersuutigalugu piniarnermik nakkutilliisut maannakkumiit qilalukkat qaqortat qernertallu piniarneqarneri, tuttunut umimmannullu sanilliullugit samminerulersussaassagunaraat ilimagineqarsinnaammat. Uani patsisaavoq qilalukkanik qaqortanik qernertanillu piniartarneq nutaamik malittarisassiuussiffigineqarmat matumani ilanngullugu uumasut taakku ikiliartortutut misissuinermit tikkuunneqarmat. Tamanna assersuussinerinnaavoq. Sammineqarsinnaasut pissutsit allat piniarnerup iluaniittut ukuusinnaapput, nannut piniarneqartarnerat, aarrit piniarneqartarnerat, meqqit piniarneqartarnerat, appat piniarneqartarnerat il. il.
Sinerissami najukkani sulisorisat taamatullu atuisut piniartullu ilisimasaat atorlugit aaqqissuussinerup patajaallisarneqarnissaa Naalakkersuisuisunit orniginartinneqarnerluni?
Aaqqissuussinermi suliat agguataarneqarnerisa siunissami aaqqissuunneqarnissaanut atatillugu, piniarnermut aalisarnermullu nakkutilliisoqarnermut attuusassuteqartut kommunit piujuaannartitsinermut nakkutilliinermullu atatillugu nukiit atugaat pillugit Naalakkersuisut qulaajaalersaarpat, taamaalilluni siunissami aaqqissuussinerup nukittorsaaffiginissaanut aningaasaliinissami ilisimasat taakku ilaatinneqarsinnaassallutik?
Neriullunnga Naalakkersuisut kinguneqaateqarsinnaasumik, isumassarsiaqarnartumik qiimmassaataasumillu akissuteqarumaartut.
&nbs