Samling
21. september 2004 EM 2004/96
Spørgsmål til Landsstyret: Spørgsmål til Landsstyret om jagt- og fiskeribetjentordningen som beskrevet i et appendiks til den redegørelse om ordningen, som Landsstyret fremlagde under FM 2004.
(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)
Hr. Palle Christiansen begrunder sit spørgsmål med, at det er vigtigt at overveje, hvorledes korpsets virke prioriteres, således at vi sikrer, at ordningens ressourcer sættes ind i de geografiske områder, hvor behovet for kontrol og naturpleje er størst samt hvorledes de grønlandske kommuner i højere grad kan være medspillere i tilrettelæggelsen af kontrolarbejdet. Dette både økonomisk og faktuelt.
Indledningsvis skal jeg udtale, at det er Landsstyrets principielle holdning, at vi alle har en pligt til at påse, at de gældende bestemmelser overholdes og at det direkte tilsyn stadigvæk er det primære fokus for ordningen som efterfølgende har udvidet sig til også at omfatte informative og andre opgaver.
Landsstyret arbejder løbende med hvordan ordningen kan gøres bedre indenfor den nuværende budgetramme, men er samtidig åbne overfor en udvidelse af den nuværende ordning, både hvad angår ansættelse af flere jagt- og fiskeribetjente samt at betjentene har det bedst mulige udstyr til rådighed for på den mest optimale måde at kunne varetage deres overvågnings- samt kontrolarbejder på fangst-, jagt- og fiskeriområdet. Derfor ser Landsstyret positivt på muligheden for, at Hjemmestyret i samarbejde med kommunerne undersøger muligheden for, at kommunerne fremover medvirker i at finansiere ordningen.
Den nye naturbeskyttelseslov indeholder en række bestemmelser vedrørende naturbeskyttelse, blandt andet Landsstyrets tilsynsforpligtelse, som dog til dels kan blive overdraget til kommunerne, såfremt disse er indforstået hermed.
Landsstyret kan oplyse, at Landsstyret regner med, at møder og indledende forhandlinger med KANUKOKA starter i løbet af oktober måned 2004 med udgangspunkt i ovennævnte og på grundlag af redegørelsens beskrivelser af 5 fremtidige modeller for, hvorledes ordningen kan indrettes, så den dækker hele Grønland og derved sikrer en optimering af jagtbetjentordningen. Endvidere kan Landsstyret oplyse, at kommunerne allerede i dag kan ansætte jagt- og fiskeribetjente selv, og Landsstyret er vidende om, at f. eks. Upernavik kommune allerede har afsat midler til yderligere ansættelse af en jagt- og fiskeribetjent i kommunen til næste år.
Landsstyret er også opmærksom på, at 11 kommuner ifølge den nyligt udkomne afsluttende rapport om Tulugaq kampagnen om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer har underskrevet Tulugaq dokumentet ved kampagnens afslutning, hvor de derved har forpligtet sig til at fremme det lokale arbejde med bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.
Endvidere er Landsstyret også opmærksom på, at der lige er holdt et seminar om den fremtidige naturvejlederordning i Grønland, hvor Friluftsrådet i Danmark, KANUKOKA og Direktoratet for Miljø og Natur har taget initiativ til at undersøge, hvorvidt der kan etableres en naturvejlederordning i Grønland. Målet er at afklare, hvorvidt der er basis for at ansætte en række naturvejledere rundt i landet.
Landsstyret mener, at det er vigtigt, at der i forbindelse med arbejdet vedrørende optimering af jagtbetjentordningen tager de to ovennævte tiltag med i overvejelserne, så der ikke opstår overlap i arbejdet vedr. bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.
Slutteligt vil jeg nævne, at redegørelsen om Grønlands jagt- og fiskeribetjentordning primært henvender sig til kommunerne og centraladministrationen, som ad den vej gives et bedre udgangspunkt for at kunne arbejde videre med den fortsatte forbedring af ordningen, og at Landsstyret ikke har planer om at udarbejde en udvidet redegørelse på nuværende tidsspunkt.
21. september 2004 UKA 2004/96
Naalakkersuisunut apeqqut: Piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarneq pillugu nassuiaammut, UPA 2004-imi Naalakkersuisunit saqqummiunneqartumut, tapertaliussami nassuiaatigineqartutut aaqqissuussinermut tunngatillugu Naalakkersuisunut apeqqut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)
Akissuteqaat
(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)
Hr. Palle Christiansenip apeqqummini tunngavilersuutigaa nakkutilliisut sulinerannut atatillugu suut salliutinneqassanersut isumaliutigissallugu pingaaruteqartoq, qularnaarniarlugu aaqqissuussinermi atortut, sulisut aningaasallu atorneqartut nunatsinni sumiiffinni nakkutilliinissamik pinngortitallu paaqqutarineqarnissaanik pisariaqartitsiffiunerusuni atorneqarnissaat, taamatullu aamma pisariaqartoq nakkutilliinerup aaqqissuunneqarnerani kommunit aningaasatigut allatigullu qanoq annertunerusumik peqataatinneqarsinnaanersut isumaliutigissallugu.
Aallarniutigalugu oqaatigissavara Naalakkersuisut tunngaviusumik isumaqarmata aalajangersakkat atuuttut malinneqarnersut nakkutigissallugit tamatta pisussaaffigigipput kiisalu toqqaannartumik nakkutilliineq aaqqissuussinermi suli pingaarnerutillugu isiginiarneqartoq kingusinnerusukkullu paasissutissiisarnernik suliassanillu allanik aamma ilaneqarsimasoq.
Ullumikkut aningaasaliissutit iluanni aaqqissuussinerup pitsanngorsarneqarsinnaanera Naalakkersuisut ingerlaavartumik suliaraat, peqatigitilluguli massakkut aaqqissuussinerup annertusineqarsinnaanera ammaffigalugu, piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisut amerlanerusut atorfinitsinneratigut aammalu nakkutilliisut piniarnermik, aallaaniarnermik aalisarnermillu pitsaanerpaamik nakkutilliisinnaaqqullugit naleqqunnerpaanik atortulersornerisigut. Taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat kommunit suleqatigalugit siunissami aaqqissuussinermut kommunit akileeqataasalersinnaanerannut periarfissanik misissuinissaat Naalakkersuisut aamma ammaffigaat
Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsit nutaaq pinngortitap illersorneqarnissaanut tunngasunik arlalinnik imaqarpoq, ilaatigut Naalakkersuisut nakkutilliinissamut pisussaanerannik, aammalu tamatumunnga kommunit akuersaarsinnaappata ilaatigut kommuninut tunniunneqarsinnaasunik.
Naalakkersuisut nalunaarutigisinnaavaat qulaani taaneqartut aallaavigalugit kiisalu piniarnermik nakkutilliisoqarnerup pitsaanerulersinneqarnissaanik isumannaarinnittumik aaqqissuussinerup nunatsinnut tamarmut atuuttunngorlugu qanoq ilusilersorsinnaaneranut siunissami aaqqiissuutaasinnaasutut periarfissat tallimat nassuiaammi allaaserineqarneri tunngavigalugit KANUKOKA-mik ataatsimeeqateqarnerit aallarniutaasumillu isumaqatiginninniarnerit 2004-mi oktobarip ingerlanerani aallartinneqarnissaat Naalakkersuisut naatsorsuutigimmassuk. Ilanngullugu Naalakkersuisut ilisimatitsissutigisinnaavaat ullumikkut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisunik kommunit namminneq atorfinitsitsisinnaareermata, assersuutigalugu Naalakkersuisut ilisimavaat Kommuneqarfik Upernavik ukiup tullianut piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisumik ataatsimik atorfinitsitseqqinnissamut aningaasanik immikkoortitsereersimasoq.
Naalakkersuisut nalunngilaattaaq piujuartitsinermik tunngaveqarluni iluaquteqarniarneq pillugu Tulukkamik taallugu paasisitsiniaaneq pillugu nalunaarusiami qanittukkut naammassineqartumi saqqummersinneqartoq naapertorlugu paasisitsiniaanerup naammassinerani kommunit aqqanillit Tulugaq pillugu allagaqaammik atsiugaqarsimasut, taamaalillutik najukkani pisuussutinik uumassusilinnik piujuartitsinermik tunngaveqarluni iluaquteqarniarneq pillugu suliniarnerup siuarsarnissaanut pisussaaffeqalerlutik.
Taamatuttaaq Naalakkersuisut nalunngilaat nunatsinni siunissami pinngortitaq pillugu ilitsersuisoqalernissaanik aaqqissuussinissaq pillugu isumasioqatigiittoqaqqammersoq. Tamatumani Danmarkimi Friluftsråd, KANUKOKA aammalu Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik suliassamik aallartitsisimapput, nunatsinni pinngortitaq pillugu ilitsersuisartoqalissanersoq misissorniarlugu. Siunertarineqarpoq nunatsinni pinngortitaq pilugu ilitsersuisunik arlalinnik atorfinititsinissamut tunngavissaqarnersoq paasiniassallugu.
Naalakkersuisut isumaqarput piniarnermik aalisarnermillu nakkutilliisoqarnerup pitsaanerulernissaa pillugu sulinermut atatillugu siuliani taaneqartut suliniutit marluk eqqarsaatersuutinut ilaatinneqarnissaat pingaaruteqartoq, taamaalilluni pisuussutit uumassusillit piujuartitsinermik tunngaveqartumik iluaqutigineqarneri pillugit sulinerup qaleriiaartumik ingerlanneqannginnissaat pinngitsoortinneqassammat.