Samling
Bemærkninger til forslag om ændring af landstingslov nr. 18. af 31. oktober 1996 om fiskeri.
Almindelige bemærkninger
Ændringerne er udtryk for landsstyrets ønske om en kodificering af aftalen af den 11 december 2001 mellem KNAPK og APK om fordeling af TAC´en for rejer i Vestgrønland.
Der indsættes også en bestemmelse om, at der i bekendtgørelser om fiskeri efter nærmere specificerede arter kan indsættes regler om særlige kundgørelsesformer. Dette vil eksempelvis gælde for fiskeri efter laks.
Med det formål at sikre, at der tages de nødvendige økonomiske og beskæftigelsesmæssige hen-syn indsættes en bestemmelse om, at Landsstyret skal godkende oprettelse af nye indhandlings- og produktionsanlæg samt omstilling til andre arter af bestående anlæg.
Endelig ændres hjemmelsbestemmelsen om fiskerirådet, således det fremover alene er fiskeriets organisationer og institutioner med berøring til fiskeriet, der er medlemmer.
Lovens økonomiske og administrative konsekvenser
Loven forudsættes ikke at medføre merudgifter for landskassen.
Høring
Forslaget har været til skriftlig høring hos Fiskerirådets medlemmer og tilforordnede, herunder KNAPK, APK, Royal Greenland A/S, Grønlands Naturinstitut, GFLK samt Grønlands Komman-do, Politimesterembedet.
Alle høringsparter på nær KNAPK har afgivet høringssvar.
Landsstyreområdet har samlet set vurderet, at høringssvarene ikke giver anledning ændringer i det til høring udsendte lovforslag.
Lovkontoret har afslutningsvis foretaget en lovteknisk gennemgang af lovforslaget. Gennemgangen har ført til relevante ændringer.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til '1 nr. 1
Bestemmelsen om fordelingen af TAC´en for rejer ved Vestgrønland er udtryk for resultatet af forhandlinger mellem KNAPK og APK.
Hidtil har fordelingen af TAC´en for rejer mellem den kystnære- og den havgående flådekomponent været besluttet en gang årligt af landsstyret.
I forbindelse med et tidligere lovforslag har APK v/ advokat Kield Gustav Eriksen overfor lands-styret gjort gældende, at ændringer i TAC´en for rejer mellem den kystnære- og den havgående flådekomponent i forhold til den oprindelige fordeling på 40 - 60 udgør et ekspropriativt indgreb.
Det har hidtil været, og er fortsat, landsstyrets vurdering, at en ændring af fordelingsforholdet ikke udgør et ekspropriativt indgreb, men alene er udtryk for den almindelige adgang til erstatningsfri regulering af fiskeriets forhold. Denne opfattelse understøttes af et responsum udarbejdet af advokat Wilhelm Malling.
Fastlæggelse af fordelingen i en landstingslov vil kunne styrke det synspunkt, at ændringer i fordelingen udgør et ekspropriativt indgreb, som alene kan foretages ved lov og mod fuld erstatning.
Det kan derfor ikke udelukkes, at en lovfæstelse af fordelingen af TAC´en for rejer ved Vestgrønland vil kunne vanskeliggøre landstingets muligheder for fremtidige ændringer heri.
Det er dog stadig landsstyrets opfattelse, at en lovfæstelse af fordelingen af TAC´en for rejer ved Vestgrønland vil indebære flere fordele end ulemper. Blandt fordelene kan nævnes, at lovfæstelsen vil være af stor betydning for fiskerierhvervets muligheder for at optage lån. Endelig vil en lovfæstelse afslutte flere års diskussioner mellem fiskerierhvervet og Hjemmestyret om fordelingen af TAC´en for rejer.
TAC´en for rejer ved Østkysten er ikke opdelt mellem den kystnære- og den havgående flådekomponent.
Til '1, nr. 2
Bestemmelsen ophæves, da indholdet indkorporeres i den ny ' 10a.
Til '1 nr. 3
Bestemmelsen er medtaget på foranledning af en anbefaling fra Landsstyrets Lovkontor, der efter lovteknisk gennemgang af blandt andet Hjemmestyret bekendtgørelse nr. 29. af 8. august 2001 om fiskeri efter laks, er blevet opmærksom på Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder´s behov for at kunne give meddelelse til erhvervets udøvere om med kort varsel at indstille fiskeri efter en bestemt fiskeart.
En sådan meddelelse må anses for en bekendtgørelse og skal derfor principielt opfylde de norma-le krav om kundgørelse og offentliggørelse.
Reglerne om kundgørelse og offentliggørelse er fastsat i landstingslov nr. 11 af 20 oktober 1988 om Landstinget og Landsstyret.
Reglerne må anses for at være et deklaratorisk regelsæt, idet der ikke ses at være noget til hinder for at proceduren for kundgørelse og/eller offentliggørelse kan fraviges i særlige situationer, hvis det er bestemt i en landstingslov eller har hjemmel i en landstingslov.
Med denne bestemmelse anses hjemmelskravet for opfyldt. Nærmere bestemmelse om kundgørel-sesmåden vil fremgå af de respektive bekendtgørelser.
Det skal understreges, at regler om den særlige kundgørelse og ikrafttræden af de i bestemmelsen nævnte meddelelser alene vil blive anvendt i tilfælde, hvor meddelelserne retter sig mod en mindre identificerbar kreds, og meddelelser om tidsbegrænsede ændringer for fiskeriets udøvelse samt meddelelser om tidspunktet for, hvornår et fiskeri kan påbegyndes og hvornår fiskeri skal indstilles.
Den særlige kundgørelse og ikrafttræden vil kunne ske ved eksempelvis henvendelse til de landsdækkende medier, herunder især KNR radio og TV, de berørte kommuner og KANUKOKA, fiskeriets organisationer, de aktuelle indhandlingssteder, telefonsvarer m.v.
Til '1 nr. 4
Bestemmelsen har til formål at sikre, at der tages de nødvendige økonomiske og beskæftigelsesmæssige hensyn inden for fiskerierhvervet, forarbejdningsindustrien og andre dertil knyttede erhverv.
Disse hensyn knytter sig, for så vidt angår indhandlings- og produktionsanlæg, til om der er det fornødne kapitalgrundlag tilstede, om der på stedet er tilstrækkelige muligheder for forsyning med el og vand, om der i forvejen er tilstrækkelige muligheder for fiskerierhvervet til at afsætte sine fangster og endelig til det pågældende steds arbejdskraftsmæssige ressourcer.
Til '1 nr. 5
Bestemmelsen er foranlediget af, at landsstyret finder det mindre hensigtsmæssigt, at Direktoratet for Fiskeri, Fangster og Bygder er med til at rådgive sig selv. Fiskerirådet kan naturligvis anmode repræsentanter for Direktoratet deltage som tilforordnede i det omfang der måtte være behov derfor.
Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 18, 31. oktober 1996‑imeersup allanngortinneqarnissaanut siunnersuummut nassuiaatit.
Nalinginnaasumik nassuiaatit
Allanngortitsinerit Kalaallit Nunaata Kitaani raajanut TAC‑p agguaanneqartarnera pillugu KNAPK‑ p aamma APK‑p isumaqatigiissutaata ulloq 11. december 2001‑imeersup inatsisitigut naqissuserneqarnissaanik Naalakkersuisut kissaateqarnerannik tunngaveqarpoq.
Aalajangersakkamittaaq ikkussisoqarpoq aalisakkanik erseqqinnerusumik nalunaarsorneqarsimasunik aalisarneq pillugu nalunaarutini immikkut nalunaaruteqartarnerit pillugit maleruagassanik ilanngussisoqarsinnaanngorlugu. Taanna assersuutigalugu kapisilinniarnermut atuussinnaavoq.
Aningaasarsiornikkut suliffissaqartitsiniarnikkullu pisariaqartinneqartut qulakkeerneqarnissaat eqqarsaatigalugit peqqussutinut ilanngunneqassaaq, nunami tunitsivinnik tunisassiorfinnillu nutaanik pilersitsisoqassatillugu imaluunniit pioreersut allanik tunisassiortissinnaanngor-niarlugit allannguisoqassatillugu Naalakkersuisut akuerseqqaartassasut.
Kiisalu aalisarneq pillugu siunnersuisoqatigiit pillugit inatsimmi tunngavissatut aalajangersagaq allanngortinneqarpoq, maannamiit taamaallaat aalisarnermi kattuffiit aamma suliffeqarfiit aalisarnermut attuumassuteqartut ilaasortaasinnaanngortillugit.
Inatsisip aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassai
Inatsisip nunap karsianut aningaasartuutaanerulernissaa naatsorsuutigineqanngilaq.
Tusarniaassutigineqarnera
Siunnersuut ukununnga tusarniaassutigineqarpoq, KNAPK, APK, Roayl Greenland A/S, Pinngortitaleriffik, Kangilinnguani Sakkutooqarfik, Politimestereqarfik kiisalu Aalisarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit. KNAPK kisiat eqqaassanngikkaannnni tusarniaavigineqartut sinneri tamarmik qisuariarput.
Naalakkersuisoqarfiup tamakkiisumik nalilersuereerluni nalilerpaa, tusarniaanermi akissutigineqartut inatsisissatut siunnersuutaareersup tusarniaassutigineqartup allanngortinnissaanut tunngavigissallugit pissutissaqanngitsoq
Inatsisinut allattoqartiup naggataarutaasumik inatsisip oqaasertalersorneqarnera qimerlooreerpaa. Qimerluuineq kinguneqartumik allanngortinneqartariaqartut allanngortinneqarnerannik.
Inatsimmi aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit
§ 1 nr. 1‑imut
Kalaallit Nunaata Kitaani raajanut TAC‑p agguaanneqartarnera pillugu aalajangersagaq
KNAPK‑p APK‑llu isumaqatigiinniarnerata kinguneraa.
Siusinnerusukkut inatsisissatut siunnersuusiarineqartumut atatillugu APK-ip, eqqartuussissuserisoq Kield Gustav Eriksen aqqutigalugu Naalakkersuisunut erseqqissaatigaa, raajanut TAC-ip sinerissamut qanittumi raajarnianut avataasiortunullu agguaanneqartarnerata, agguaasseriaasiusimasumiit 40/60-imiit allanngortinnera naalagaaffiup arsaarinninniarneratut isigineqartariaqartoq.
Maannamut sulilumi Naalakkersuisut isumaqarput, agguaasseriaatsimik allannguineq naalagaaffiup arsaarinninniarneratut nalilerneqarsinnaanngitsoq, taarsiissutitaqartussaann-gitsumilli aalisarnerup iluani nalimmassaanissamik kissaateqarnermut ersiutaasoq.
Taama naliliineq eqqartuussissuserisup Wilhelm Mallingip allakkatigut akissuteqaasiaani isumagineqarpoq.
Agguaasseriaatsip inatsisinngortinnera isumaqartitsilerartarsinnaavoq, agguaasseriaatsip allanngortinnera aqqutigalugu naalagaaffik arsaarinninniartutut pissusilersortoq, arsaarinninnerli aatsaat pisinnaavoq inatsisit tunngavigalugit tamakkiisumillu taarsiissuteqarnikkut. Taamaattumik naatsorsuutigisariaqarpoq, Kalaallit Nunaata kitaani raajanut TAC-ip agguarneqartarnera, siunissami Inatsisartut allannguisarnissaannut ajornartorsiortitsisalerumaartoq.
Taamaakkaluartorli Naalakkersuisut suli isumaqarput, Kalaallit Nunaata kitaani raajanut TAC-ip agguaanneqartarnerata inatsisinngortinneqarnera ajoqutissartaqarnerunani iluaqutissartaqarnerussasoq. Iluaqutissat ilaattut taaneqarsinnaavoq, inatsisinngortitsinikkut aalisarnermi inuussutissarsiuteqartut taarsigassarsiniarnermi periarfissat annertuumik pitsannguallattussaammata.
Aamma aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut Namminersornerullutillu Oqartussat raajanut TAC-imik agguaassisoqartillugu ukiuni arlaqalersuni assortuuttuarsimanerat inatsisinngortitsinerup kipitissavaa.
Tunumi raajanut TAC aalisariutit sinerissap qanittorsiutit avataasiutillu akornanni avinneqarnikuunngilaq.
§ 1 nr. 2‑mut
Aalajangersagaq atorunnaarsinneqarpoq imaa § 10a‑mi nutaami ilanngunneqarmat.
§ 1 nr. 3‑mut
Aalajangersagaq ilanngunneqarpoq Naalakkersuisut Inatsisileriffiannit kaammattuuteqartoqarneratigut, taakku ilaatigut kapisilinniarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaannik nr. 29, 8. august 2001‑imeersumik inatsisilerinermut tunngatillugu misissuereerlutik paasisimammassuk, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Pisortaqarfimmit pisariaqartinneqartoq, aalisakkanik aalajangersimasunik aalisarnerup unitsinneqarnissaanik sivikitsumik piffissaliilluni aalisartunut nalunaaruteqarsinnaanissaq.
Taamatut nalunaaruteqarneq pisortatigoortumik nalunaaruteqarnertut isigineqartariaqarpoq taa‑
maammallu tunngaviatigut pisortatigoortumik nalunaaruteqartarneq tamanullu nalunaaruteqartarneq pillugit nalinginnaasumik piumasaqaatinik naammassinnittussaalluni.
Nalunaarutiginnittarnermik tamanullu nalunaarutiginnittarnermik maleruagassat Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 11, 20. oktober 1988‑imeersumi aalajangersagaapput.
Maleruagassat atuisussanut saqqummiussisarnermut tunngatillugu maleruagassatut isigineqarta‑
riaqarput, tassami ajornaqutissaqarunanngimmat saqqummiussisarnermut aamma/imaluunniit tamanut saqqummiussisarnermut periaaserineqartartut immikkut pissutsit itsillugit saneqqunneqartarnissaannut, tassa tamanna Inatsisartut inatsisaanni aalajangersarneqarsimappat imaluunniit Inatsisartut inatsisaannik tunngaveqarluni.
Taamatut aalajangersaasoqarneratigut inatsimmik tunngaveqarnissamik piumasaqaatigineqartoq
naammassineqarpoq. Qanoq saqqummiussisarnissaq pillugu erseqqinnerusumik aalajangersakkat nalunaarutini pineqartuni takuneqarsinnaasassapput.
Erseqqissarneqassaaq immikkut ittumik nalunaaruteqartarnissaq nalunaarutillu aalajangersakkami taaneqartut atortussanngortinneqartarnerat pillugu malittarisassat aatsaat atorneqartassammata nalunaarutit susassaqartunut aalajangersimasunut kinaassusersineqarsinnaasunut ikittunut sammisinneqaraangata, taamatullu aamma aalisarnerup ingerlanneqarneranut piffissanut killiligaasunut allannguutinik nalunaaruteqartoqartillugu kiisalu aalisarnerup aalajangersimasup qaqugu allartinneqarsinnaanera unitsinneqarnissaalu pillugit nalunaaruteqartoqartillugu.
Immikkut ittumik nalunaaruteqarneq atortuulersitsinerlu assersuutigalugu pisinnaavoq nunamut tamarmut paasissutissanik siammerterutinut, tamatumani minnerunngitsumik KNR Radiumut TV-mullu, kommuninut attorneqartunut KANUKOKA-mullu, aalisarnermi kattuffinnut, tunitsivinnut tunitsiviusartunut, oqarasuaatikkut il.il. saaffiginnissuteqarnikkut.
§ 1 nr. 4‑mut
Aalajangersakkatigut siunertarineqarpoq qulakkeerneqassasoq aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnermi, aalisakkeriveqarnermi inuussutissarsiutinilu allani taakkununnga attuumassuteqartuni aningaasaqarnermut suliffissaqartitsinermullu tunngatillugu sianiginiagassat pisariaqartinneqartut qulakkeerneqarnissaat.
Tunitsiviit tunisassiorfiillu eqqarsaatigalugit tunngaviusassaaq pilersitsiniarneq aningaasatigut illersorneqarsinnaanersoq, sumiiffimmi pilersitsiviusussamik naammattumik imermik innaallagissaillu pilersuisoqarsinnaanersoq, aalisarnermi tulaanneqartartut nioqqutigeqqinneqartarnissaat periarfissaqareernersoq kiisalu sumiiffimmi pilersitsiviusussami sulisussat naammareernersut.
Naatsumik oqaatigalugu inuussutissarsiornikkut niuernikkullu najoqqutat nalinginnaasut tassaa-sariaqarput isiginiagassat, kiisalu pisuussutit uumassusillit iluaqutigineqarniarneranni, taamatullu aamma suliffeqarfinni pisuussutit uumassusillit iluaqutiginiarneqarnerannik tunngaveqartuni, siunissaq ungasinnerusoq isigalugu piujuartitsisinnaanerup qularnaarneqarnissaa.
§ 1 nr. 5‑imut
Peqqussut pilersinneqarpoq Naalakkersuisut isumaqarmata tulluarpallaanngitsoq Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Pisortaqarfiup imminut siunnersueqataasarnera. Aalisarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit pisariaqartitsineq naapertorlugu Pisortaqarfim-meersunik taaseqataasinnaassanngitsunilli soorunami qaaqqusisinnaatitaajuassaaq.