02FM/01.25.01-16 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om fiskeri. Landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og bygder

26. januar 2002                                                                                                         FM 2002/16

Forslag til Landstingslov nr. XX af XX.-XX. 2002 om ændring af Landstingslov om fiskeri.

(Fordeling af kvoter mellem kystnært fiskeri og havgående fiskeri, regler om kundgørelse og offentliggørelse af meddelelser der er rettet mod en bestemt gruppe af borgere) og  krav om Landsstyrets godkendelse ved oprettelse af nye indhandlingsanlæg og produktionsanlæg.)

' 1

I landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, som senest ændret ved landstingslov  nr. 15 af 12. november 2001 foretages følgende ændringer:

1.    I ' 5 indsættes som stk. 3:

  A TAC`en for rejer ved Vestgrønland fordeles med 43% til den kystnære flådekomponent og 57% til den havgående flådekomponent.@

2.  ' 10 ophæves.    

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og 6.

3.  Efter ' 10 indsættes:

    A' 10a.  Landsstyret kan udstede regler om adgang til fiskeri af visse arter og om vilkårene for fiskeriets udøvelse.

  Stk. 2.  Landsstyret kan give meddelelse om tidsbegrænsede ændringer i vilkårene for fiskeriets udøvelse, ligesom landsstyret kan give meddelelse om hvornår fiskeri kan påbegyndes og hvornår fiskeriet skal indstilles.

  Stk. 3.  Meddelelse efter stk. 2 kundgøres og træder i kraft i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 1. Meddelelserne offentliggøres ikke i Nalunaarutit - Grønlands lovsamling,@

4. Efter ' 22 indsættes:

  A'22a.  Nye indhandlingsanlæg og produktionsanlæg må ikke oprettes uden Landsstyrets godkendelse. Det samme gælder såfremt et bestående anlæg ønskes omstillet til indhandling eller produktion af andre arter.

  Stk. 2.  Landsstyret kan udstede nærmere regler om oprettelse af nye indhandlingsanlæg og produktionsanlæg, samt om omstilling af bestående anlæg.@

5. '32 affattes således:

A ' 32.    Landsstyret nedsætter et Fiskeriråd bestående af fiskeriets interesseorganisationer.

   Stk. 2. Landsstyret udsteder regler om Fiskerirådets sammensætning og antal medlemmer.

  Stk. 3.  Landsstyret hører Fiskerirådets medlemmer samlet eller enkeltvis i sager af generel karakter, der vedrører  '' 5, 7, 9, 10, 11, 13, 20, 22 og 23.@

' 2

Landstingsloven træder i kraft den XX. XX  2002.

Grønlands Hjemmestyre, den #. ##  2002.

Jonathan Motzfeldt                                        /                                             Hans Enoksen

Bemærkninger til forslag om ændring af landstingslov nr. 18. af 31. oktober 1996 om fiskeri.

Almindelige bemærkninger

Ændringerne er udtryk for landsstyrets ønske om en kodificering af aftalen af den 11 december 2001 mellem KNAPK og APK om fordeling af TAC´en for rejer i Vestgrønland.

Der indsættes også en bestemmelse om, at der i bekendtgørelser om fiskeri efter nærmere specificerede arter kan indsættes regler om særlige kundgørelsesformer. Dette vil eksempelvis gælde for fiskeri efter laks.

Med det formål at sikre, at der tages de nødvendige økonomiske og beskæftigelsesmæssige hen-syn indsættes en bestemmelse om, at Landsstyret skal godkende oprettelse af nye indhandlings- og produktionsanlæg samt omstilling til andre arter af bestående anlæg.

Endelig ændres hjemmelsbestemmelsen om fiskerirådet, således det fremover alene er fiskeriets organisationer og institutioner med berøring til fiskeriet, der er medlemmer.

Lovens økonomiske og administrative konsekvenser

Loven forudsættes ikke at medføre merudgifter for landskassen.

Høring

Forslaget har været til skriftlig høring hos Fiskerirådets medlemmer og tilforordnede, herunder KNAPK, APK, Royal Greenland A/S, Grønlands Naturinstitut, GFLK samt Grønlands Komman-do, Politimesterembedet.

Alle høringsparter på nær KNAPK har afgivet høringssvar.

Landsstyreområdet har samlet set vurderet, at høringssvarene ikke giver anledning ændringer  i det til høring udsendte lovforslag.

Lovkontoret har afslutningsvis foretaget en lovteknisk gennemgang af lovforslaget. Gennemgan­gen har ført til relevante ændringer.

                                 Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til '1 nr. 1

Bestemmelsen om fordelingen af TAC´en for rejer ved Vestgrønland er udtryk for resultatet af forhandlinger mellem KNAPK og APK.

Hidtil har fordelingen af TAC´en for rejer mellem den kystnære- og den havgående flådekompo­nent været besluttet en gang årligt af landsstyret.

I forbindelse med et tidligere lovforslag har APK v/ advokat Kield Gustav Eriksen overfor lands-styret gjort gældende, at ændringer i TAC´en for rejer mellem den kystnære- og den havgående flådekomponent i forhold til den oprindelige fordeling på 40 - 60 udgør et ekspropriativt indgreb.

Det har hidtil været, og er fortsat,  landsstyrets vurdering, at en ændring af fordelingsforholdet ikke udgør et ekspropriativt indgreb, men alene er udtryk for den almindelige adgang til erstatningsfri regulering af fiskeriets forhold. Denne opfattelse understøttes af et responsum udarbejdet af advokat  Wilhelm Malling.

Fastlæggelse af fordelingen i en landstingslov vil kunne styrke det synspunkt, at ændringer i fordelingen udgør et ekspropriativt indgreb, som alene kan foretages ved lov og mod fuld erstatning.

Det kan derfor ikke udelukkes, at en lovfæstelse af fordelingen af TAC´en for rejer ved Vestgrønland vil kunne vanskeliggøre landstingets muligheder for fremtidige ændringer heri.

Det er dog stadig landsstyrets opfattelse, at en lovfæstelse af fordelingen af TAC´en for rejer ved Vestgrønland vil indebære flere fordele end ulemper. Blandt fordelene kan nævnes, at lovfæstelsen vil være af stor betydning for fiskerierhvervets muligheder for at optage lån. Endelig vil en lovfæstelse afslutte flere års diskussioner mellem fiskerierhvervet og Hjemmestyret om fordelingen af TAC´en for rejer.

TAC´en for rejer ved Østkysten er ikke opdelt mellem den kystnære- og den havgående flådekomponent.

Til '1, nr. 2

Bestemmelsen ophæves, da indholdet indkorporeres i den ny ' 10a.

Til '1 nr. 3

Bestemmelsen er medtaget på foranledning af en anbefaling fra Landsstyrets Lovkontor, der efter lovteknisk gennemgang af blandt andet Hjemmestyret bekendtgørelse nr. 29. af 8. august 2001 om fiskeri efter laks, er blevet opmærksom på Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder´s behov for at kunne give meddelelse til erhvervets udøvere om med kort varsel at indstille fiskeri efter en bestemt fiskeart.

En sådan meddelelse må anses for en bekendtgørelse og skal derfor principielt opfylde de norma-le krav om kundgørelse og offentliggørelse.

Reglerne om kundgørelse og offentliggørelse er fastsat i landstingslov nr. 11 af 20 oktober 1988 om Landstinget og Landsstyret.

Reglerne må anses for at være et deklaratorisk regelsæt, idet der ikke ses at være noget til hinder for at proceduren for kundgørelse og/eller offentliggørelse kan fraviges i særlige situationer, hvis det er bestemt i en landstingslov eller har hjemmel i en landstingslov.

Med denne bestemmelse anses hjemmelskravet for opfyldt. Nærmere bestemmelse om kundgørel-sesmåden vil fremgå af de respektive bekendtgørelser.

Det skal understreges, at regler om den særlige kundgørelse og ikrafttræden af de i bestemmelsen nævnte meddelelser alene vil blive anvendt i tilfælde, hvor meddelelserne retter sig mod en mindre identificerbar kreds, og  meddelelser om tidsbegrænsede ændringer  for fiskeriets udøvelse samt meddelelser om tidspunktet for, hvornår et fiskeri kan påbegyndes og hvornår fiskeri skal indstilles.

Den særlige kundgørelse og ikrafttræden vil kunne ske ved eksempelvis henvendelse til de landsdækkende medier, herunder især KNR radio og TV, de berørte kommuner og KANUKOKA, fiskeriets organisationer, de aktuelle indhandlingssteder, telefonsvarer m.v.

Til '1 nr. 4

Bestemmelsen har til formål at sikre, at der tages de nødvendige  økonomiske og beskæftigelses­mæssige hensyn inden for fiskerierhvervet, forarbejdningsindustrien og andre dertil knyttede erhverv.

Disse hensyn knytter sig, for så vidt angår indhandlings- og produktionsanlæg, til om der er det fornødne kapitalgrundlag tilstede, om der på stedet er tilstrækkelige muligheder for forsyning med el og vand, om der i forvejen er tilstrækkelige muligheder for fiskerierhvervet til at afsætte sine fangster og endelig til det pågældende steds arbejdskraftsmæssige ressourcer.

Til '1 nr. 5

Bestemmelsen er foranlediget af,  at landsstyret finder det mindre hensigtsmæssigt, at Direktoratet for Fiskeri, Fangster og Bygder er med til at rådgive sig selv. Fiskerirådet kan naturligvis anmode repræsentanter for Direktoratet deltage som tilforordnede i det omfang der måtte være behov derfor.

                

02FM/01.25.01-16 Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Aalisarn. Piniarn. Nunaq. Naalakkersuisoq

4. april 2002                                                                                                                   UPA 2002/16

Aalisarneq pillugu Inatsisartut Inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut  inatsisissaattut siunnersuut.

(Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Naalakkersuisoq)

Saqqummiineq

SaqqummiineqSiullermeernera

Siullermeernera

Aalisarneq pillugu Inatsisip allannguutissaanut Inatsisartut Inatsisissaattut siunnersuut matumuu­na Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavara.

Siunnersuut allannguutissanik ukuninnga imaqarpoq:

1. Raajarnianut avataasiortunut sinerissallu qanittuani aalisartut akornanni TAC-ip agguarnera.

2. Aalisakkat assigiinngitsut aalajangersimasut pillugit nalunaarutit avammut saqqummiunneqartarnerini malittarisassanik aalajangersaaneq.

3. Tunitsivinnik tunisassiorfinnillu nutaanik pilersitsisoqarniarnerani tunisassiorfiillu pioreersut allanik tunisassiornialerniarneranni Naalakkersuisut akuerseqqaartarnissaannik aalajan­gersaaneq.

4. Aalisarnermut Siunnersuisoqatigiinnut pisinnaatitsissutip allanngortinneqarnissaa.

Aalisarnermi inatsisissap allanngortinneqarnissaanut siunnersuummi raajarniarnerup naleqqusarnissaanut ataatsimiititaliap suligasuartup inassuteqaatai tunngavigineqarput.

Sinerissap qanittuani avataasiorlunilu raajarnianut TAC-ip agguarnera inatsimmut ilanngunneqar­nissaa siunnersuutigineqarpoq, taamaalilluni sinerissap qanittuani raajarnianut  43 %-it aammalu avataasiorlutik raajarnianut 57 %-it pisassanngortinneqartassallutik. Agguaaneq KNAPK-p APK-llu 11. december 2001-imi isumaqatigiissutaannik tunngaveqarpoq.

Tamannalu ilaatigut ukiorpassuarni  annertuumik ajornartorsiutaasarsimavoq Naalakkersuisut, kattuffiillu akornanni, tamakkulu qaangerniarlugit Naalakkersuisut siunnersuuteqarput TAC-ip agguarneqarnera inatsimmut ilanngunneqassasoq.

Maannamut agguaasarneq ukiumoortumik Naalakkersuisunit aalajangersarneqartarpoq. Inatsimmut ilanngussinermi tamanna Naalakkersuisut allanngortikkusuppaat, Kattuffiit peqatigalugit agguaasarnissamik aalajangersimasumik  siunnersuuteqarlutik, siunissami taamaalilluni toqqissisimasumik paasiuminartumillu agguaasarnerup pinissaa nalunaarutigineqassalluni. Taamatut nalunaaruteqar­neq piffissaq sivisooq eqqarsaatigalugu aalisartut pilersaarusiortarnissaannut aningaasaliisartullu tatiginninnissaannut kiisalu nunami suliffissaqartitsiniarnermut pilersaarusiornissamut pingaaruteqarpoq. Taamaammat pisassat agguaanneqarnissaannut tunngaviliisoqarnissaa ersarissarneqarpoq. Sinerissap qanittuani pisassat ilisimalluarnissaannut tunngaviliisoqarnissaa anguniarlugu siunnersuutigineqarpoq pisassat avinneqartarnerat ersaris-sarneqassasoq. Tamannalu sinerissap qanittuani raajarniarnerup naleqqusarneqarnissaanut pingaaruteqarpoq pisariaqarlunilu.

Avataasiortut pilersaarusiornissaannut tunngavissat ersarissarneqarput siunissamut pilersaarusior-nissat inatsisip allanngortinneqarneratigut qularnaarneqartussanngormata.

Tunumi pisassat tamakkiisumik avataasiortunut pisassiissutigineqartarmata tamanna allanngortin-neqassanngilaq.

Aammattaaq aalisakkat assigiinngitsut aalajangersimasut pillugit nalunaarutit avammut saqqummiunneqartarnerini malittarisassanik aalajangersaanissaq siunnersuutigineqarpoq, tassa avammut saqqummiusseriaatsit piffissaritinneqartoq pissutigalugu naleqqutinngimmata. Malit­tarisassat taamaallaat atuutissapput aalajangersimasunik aalisartoqartillugu taakkunannga aalisar­tut kikkuuneri nalorninartoqartillugu, piffissami killilimmi aalisarnerup allanngortinneqarnerani aammalu aalisarnerup aallartinneqarsinnaaneranik unitsinneqarnissaanillu nalunaaruteqarnermi. Tassani anguniarneqarpoq sukkasuumik nalunaaruteqarsinnaanermut periarfissat pitsanngor-sarneqarnissaat, taamalilluni ilaatigut kingusinaartumik nalunaaruteqartarnerit pinngitsoor-neqarsinnaanngussapput, soorlu aalisarnermi unititsisarnerit eqqarsaatigalugit; tassunga kapisi-linniarneq assersuutigineqarsinnaavoq.

Naalakkersuisut Allattoqarfianni Inatsisinut Allaffiup innersuussuteqarneratigut taamatut siunner­suuteqartoqarpoq.

Kiisalu tunitsivinnik tunisassiorfinnillu nutaanik pilersitsisoqarniarnerani tunisassiorfiillu pioreersut allanik tunisassiornialerneranni Naalakkersuisut akuerseqqaartarnissaannik aalajan­gersaanissap ilanngunneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq. Taamatut akuersissuteqartoqartarnis­saa aalisariutit umiarsuillu tunitsiviit eqqarsaatigalugit aalisarneq pillugu inatsimmi maannakkut atuuttumi aalajangersagaqareerpoq.

Misilittakkat takutippaat tunitsivinnik tunisassiorfinnillu taamatut aqutsilernissaq pisariaqartoq. Assersuutigalugu  Kalaallit nunatta sineriaani  arlalinnik tunitsiviliortoqarnikuuvoq, tamassumalu ilaatigut kinguneraa pisassat sipporlugit naammassisaqarsinnaassuserlu sipporlugu atuisoqalernera. Tunitsiviit amerlavallaalernerat aaqqissuussaasumillu aqunneqannginnerata kingunerisaanik, sumiiffinni suliffiit matoorarneqarput, innuttaasut ilaannut kingunerluttunik.  Ataqatigiissaarisoqannginnera pissutaalluni angallatitaartornerit annertuumik ingerlanneqarsimapput  ilaatigut aalisartunut ilungersunartorsiornermik kinguneqartunik tunitsivissat arlallit matoorarneqarsimanerat pissutigalugu. Naalakkersuisut pingaartilluinnarlugu oqaatigissavaat pisuussutit uumassusillit aallaavigilluarneqartarnissaat  pingaaruteqarluinnarmat qanoq annertutigisumik pisuussutit uumassusillit nungusaataanngitsumik iluaqutigineqarnissaasa  atorluarneqarnissaannut.

Taamatut aqutsilernissamut pingaaruteqarluinnarpoq ersarissassallugu soorlu innaallagiaqarnermut tunngasut, imeqarnermut tunngasut, sulisussaqarnermut tunngasut ataqatigiissarneqarnissaat taamatut ilusiliinikkut aaqqinniarneqarmat.

Taamatut iluusiliiniarnikkut annertuumik qularnaarniarneqarpoq aalisarnikkut  politikkip ataqatigiissaarluartumik ingerlanneqarnissaa, tassalu aalisarnikkut tunitsivissaqarnikkut sulisussaqarniarnikkullu ataqatigiilluartumik aaqqiisoqartarnissaa  sapinngisamik inuutissarsiortunut tamanut iluaqutaasumik aaqqiisoqartarneratigut.

Naggataatigut siunnersuutigineqarpoq Aalisarnermut Siunnersuisoqatigiinnut pisinnaatitsissut allanngortinneqassasoq, taamaalilluni siunissami aalisartut kattuffii sulisoqarfiillu aalisarnermut tunngasunik suliallit kisiisa ilaasortaatitaqalersinnaalersillugit.

Aalisarnermut Pisortaqarfiup imminut siunnersortannginnissaanik kissaateqarnermik aalajanger­sagaq tunngaveqarpoq. Aalisarnermut Siunnersuisoqatigiit pisariaqartillugu soorunami Pisorta­qarfiup aalajangersimasumik ataatsimeeqataasarnissaa kissaateqarfigisinnaavaat.

Aalisanermut Isumasioqatigiit tusarniaavigineqartarnerini ilaasortat ataasiakkaat aamma tusar­niaavigineqarsinnaaneri immikkoortoq 3-mi siunnersuutigineqarpoq. Erseqqissarneqassaaq  Aali­sarnermut Isumasioqatigiit ataatsimut tusarniaavigineqartarnissaat tunngaviusumik kissaatigine­qarmat. Uani pingaartumik eqqarsaatigineqarpoq piffissakilliorneq pissutigalugu isumasioqatigiit ataatsimiigiaqquneqarsinnaannginerini ilaasortat ataasiakkaat tusarniaavigineqartarsinnaaneri.

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunut suliassanngortippara.